Sluser skal holde havvand ude af byerne
Den 27. december 2016 pressede stormen Urd store vandmasser ind i fjordene i Østjylland. Hidtil har højvande i Vejle Fjord medført, at vandet er blevet presset op i Vejle Å og de andre åer, der løber ned gennem byen. Med det resultat, at det er gået over bredderne og løbet ind i kældrene i husene langs å-løbene.
Men ikke denne gang. For i august 2016 indviede Vejle Kommune et 45 millioner kroner dyrt sluse- og pumpeanlæg, som forhindrer vand fra fjorden i at trænge ind i åerne og gør det muligt at pumpe vand fra åerne ud i fjorden, selvom slusen er lukket.
Et lignende system findes i Aarhus, og i Kerteminde på Nordfyn skal bystyret senest 30. marts stemme om at opføre en 75 meter bred sluse på tværs af havneløbet, der skal beskytte byen mod stormflod.
Pontonklapper fyldes med luft
I modsætning til å-sluserne vil der blive tale om pontonklapper monteret på havbunden. Til daglig vil de hverken være synlige eller påvirke vandudskiftningen i fjorden bag byen, men hvis et usædvanligt højvande er på vej, vil pontonklapperne blive fyldt med luft og stige op gennem havoverfladen og begrænse opstuvningen i fjorden.
I nabofjorden er en sluse ligeledes under overvejelse, fortæller Henrik Mørup-Petersen fra rådgivningsfirmaet Rambøll.
»Havnen i Odense er anlagt af driftige folk, som i 1800-tallet gravede en kanal mellem en sø i Odense og Odense Fjord. Men en del af de gamle fredede pakhuse har gulv i kote 1,7, og langs den vestlige side af kanalen er der ligeledes flere steder, der vil være udsatte under en stormflod. Derfor kigger vi nu på forskellige måder at stomflodssikre områderne på,« siger han.
Sluse er billigere end diger
Rambøll sammenligner for tiden en lokal løsning med anlæg og forhøjelse af diger med en løsning med en 50 meter bred sluse ved Stige Ø for enden af Odense Kanal.
»Og når vi skal sikre til højvandshændelse på 2,5 meter over lokal vandstand, som Kystdirektoratet kræver, så kan jeg allerede nu afsløre, at slusen vil være billigere end diger,« siger Henrik Mørup-Petersen.
Rambøll har også undersøgt, om sluser kan være en løsning andre steder i landet og har anbefalet, at sluser i stil med den i Kerteminde overvejes i arbejdet med sikre Køge Bugt-området, Randers Fjord, Korsør, Thyborøn Kanal, Frederikssund/Roskilde Fjord og ikke mindst København.
Desuden vil der sandsynligvis blive brug for at beskytte åer og kanaler i Esbjerg og Frederiksværk med mindre sluseanlæg.
En sluse ved Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund vil eksempelvis kunne beskytte hele vejen ned til bunden af Roskilde Fjord, hvor både boliger og Vikingeskibsmuseet flere gange har fået havets kræfter at føle.
Besværligt at finansiere
Men overvejelserne om en sluse ved Frederikssund viser også, hvor svært det er at få finansieret sluser i Danmark. Ifølge Kystbeskyttelsesloven er det nemlig de personer og infrastrukturejere, der får glæde af et projekt, som skal betale for det.
Det er en kompliceret sag i Kerteminde, hvor 1.600 ejendomme vil få glæde af projektet, hvis det vedtages. Men slusen i Frederikssund vil med en anslået pris i omegnen af 120 mio. kr. være langt mere kompliceret at få vedtaget, da beløbet skal fordeles på beboere og infrastrukturejere i tre kommuner.
»En sådan proces vil inddrage alle kommunerne omkring fjorden, Frederikssund, Roskilde og Egedal, hvor man skal fordele udgifterne og lave høringer og den slags. Det bliver meget komplekst,« siger Henrik Mørup-Petersen.
Han savner en stærkere statslig indblanding og medfinansiering af de dyre anlæg. Eksempelvis gennem Stormrådet.
»Der vil være mange købstæder, som den stigende havvandstand vil give større og større problemer i de kommende år. Vi betaler alle til Stormrådet, men de må ikke betale til anlæg, der kan forebygge oversvømmelser. De sidder bare med krydsede arme og venter på, at det går galt. Derfor bør lovgivningen laves om,« konstaterer han.
