Slum-alarm skal lede kommuner på sporet af møghuse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slum-alarm skal lede kommuner på sporet af møghuse

Dårlige huse er dyre for fattige kommuner. For boligerne er billige og tiltrækker fattige familier på overførselsindkomst. Derfor vil mange kommuner gerne have et overblik over, hvor møghusene er, så ejerne eller kommunen kan rive dem ned - eller sætte gang i en renovering.

Men det er både svært og dyrt at opspore husene, fordi der i dag ikke findes nogen enkel måde, hvorpå alle de oplysninger, der findes i myndighedernes registre om både boliger og beboere, kan kombineres. Men det er præcis, hvad et nyt it-program skal gøre, fortæller seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

»Vi skal prøve at kombinere fysiske og sociale data. Det er eksempelvis begrænset hvad man kan få ud af at kigge i BBR alene, men hvis man kombinerer det med oplysninger om folks indkomst, deres alder, og hvor lang tid de har boet der, så kan vi måske stykke noget sammen.«

Gode erfaringer

At der er brug for værktøjet beviser erfaringer fra Hjørring Kommune. For tre år siden gik kommunen i gang med at kortlægge områdets dårlige boliger ved at sammenkøre data fra forskellige kilder.

Bruttolisten indeholdt omkring 2.500 potentielle problemboliger, så sammen med to studentermedhjælpere kørte kommunens ansvarlige for området, Bente Mouritzen, rundt til samtlige boliger på listen for at vurdere, hvilke der reelt var problemer med.

Rundturen resulterede i en liste med 225 boliger inddelt i tre kategorier efter forfaldsgrad. Efter kontakter til ejerne blev listen skåret ned til 172 boliger. Men listen skal jævnligt opdateres, og derfor er der god brug for nye værktøjer, siger Bente Mouritzen.

»Hvis det kan ramme rimelig præcist, så vil det være et godt værktøj, for der vil hele tiden komme nye tomme boliger til.«

Men hun forudser problemer med at lave ordentlige søgekritierer.

»De boliger, vi endte med at have på listen, har meget forskellige forhold, så det vil ikke være let at lokalisere de rigtige ud fra data. Til gengæld kan vi se, at det hjælper at plotte dem ind på et kort, for hvis der ligger mange nedslidte boliger tæt sammen, så er der en stor sandsynlighed for, at de faktisk er nedslidte.«

Hjørring er en af de kommuner, der skal teste værktøjet, når SBi og samarbejdspartnerne i rådgivningsfirmaet Kuben og KMD snart er klar med de første versioner. Projektet er betalt af Social- og Indenrigsministeriet og ventes færdigt til efteråret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er værd at minde sig selv om, at den sproglige praksis kan være mere sigende, end det der konkret siges med den. Man omtaler de faldefærdige huse som problemet. Det er fattigdommen, som er problemet!

Der er noget råddent over ”måden”, man taler om ”den rådne banan” på. Bl.a. Ole Bornedal har været med til at slå en ny tone an i de højborgerlige kredses omtale af slummen på landet med sin film ”Fri os fra det onde”. Bornedal er nok mere autonom og ukompromitteret i sit kunstneriske perspektiv på livet end de borgerlige kredse, der har brugt hans film til kognitivt at isolere elendigheden på landet til noget selvstændigt, der kan bekæmpes uden at de borgerlige behøver at se sig kompromitteret i processen.

De store indkomstforskelle ligger bag forskelle i boligstandard. ”Råddenskaben” omfatter i den grad mere end de elendige huse. Husene er kun symptomet, ”udtryk” for fattigdommen! Og denne råddenskab/fattigdom bliver altså ikke udryddet, fordi man sætter bistandsklienterne til at rive deres egne elendige huse ned for deres egen bistandshjælp.

Løsningsforslaget er i den grad symptombehandling og udtryk for en sært stinkende højborgerlig form for fortrængningsstrategi, så den egentlige råddenskab må siges at ligge hos forslagsstillerne i det konservative folkeparti.

Fattigdommen, som kommer til udtryk på landet, er vokset voldsom i hele den nuværende regerings levetid, især under højkonjunkturen. Og de konservative nægter sammen med Venstre at indrømme problemet fattigdom, samtidigt med at man altså med forslaget forsøger at udrydde de alt for synlige beviser på den, ved at foreslå bistandsklienterne at de kan rive deres egne huse ned for deres bistandshjælp.

Man anerkende heller ikke EU's fattigdomsgrænse. Man forsøger at holde fast i sit eget uforpligtende begreb om fattigdom frem for de alt for entydige EU-standarder, med påstanden om fattigdom er alt for komplekst et fænomen til at kunne måles i indtægt i kroner. I andre henseender har man ellers igen problemer med at ophøje de nominelle pengebeløb til selve målet for udvikling.

De konservative og venstre bekæmper altså de forpligtende udtryk for fattigdommen og de alt for synlige udtryk for fattigdommen på måder, der siger langt mere om deres egen mentalitet, flugt fra det virkelige problem end det siger noget om de faldefærdige huse i sig selv.

Det er ikke de faldefærdige huse, der er problemet. Det er fattigdommen, og den forsvinder ikke med husene.

  • 0
  • 0

AHA !
Det er da en flok politiske postulater der vil noget.

Kunne der ikke henvises til dokumentationer for de fremkomne postulater.

Der sker åbenbart en forveksling af kommunal ulyst til at modtage mishandlede bistandsklienter fra Københavns og Aarhus kommuner, der mig bekendt næsten har været socialdemokratiske de sidste 100 år, med virkeligheden og landspolitikken.

Der er ingen der har gidet lave noget, der har manglet arbejdstilbud de sidet 20 år og den nuværende krise, har intet at gøre med huse der har stået tomme de sidste 30 år.

Hvis man ser fjersyn og ser programmet " de unge mødre" og tænker tilbage på min ungdoms unge mødre og sociale tabere, så er udsagnet flere fattige kun gældende for fattige i ånden.

Men det ændrer ikke på mit spørgsmål om hvem der ejer husene.

  • 0
  • 0

Reelt set, er der fysiske og økonomiske ressourcer nok i dette lille land, med dets kaskader af overskudslagre af korn, kød og mælkeprodukter, som alligevel (eller derfor) dårligt nok kan give en indkomst, der dækker produktionsomkostningerne hos producenterne, de gæve og produktive danske bønder, venstres bagland. Den er jeg helt med på. Vi svømmer med andre ord i overskudslagre.

Men vi er ifølge bønderne alligevel fattige, og det ikke kun i mental forstand, men i økonomisk forstand!

Venstre har ikke svært ved at se fattigdommen på landet, når det drejer sig om deres egne: søg venligst på ”Dansk landbrugs sande tilstand” og en sært uliberal betragtning kommer jer i møde, tilfældigvis med mit navn under.

Når venstrefolk således fattes penge, er der tale om et reelt økonomisk problem. Men når andre former for bistandsklienter begynder at tale om deres økonomiske fattigdom, og om at de er nødt til at flytte på landet for at få noget billigt at bo i, ja så er der kun tale om mental fattigdom ifølge regeringspartiets objektive beskrivelse.

Jeg er i den sammenhæng stolt af, at Bjarne Mønniche kategoriserer mit første indlæg som stærkt politiserende. De såkaldt objektive beskrivelser af problematikken, som han holder på som modsætning til mine, uden at komme med detaljer, er nemlig objektivt set fulde af lort i min optik.

Citat: ”Karen Ellemann gider ikke tale om økonomisk fysisk fattigdom. Hun vil hellere tale om mental fattigdom. Fattigdom (mangel på økonomisk stimulans) er ikke værd at tale om, siger hun. Der er nok af det hele, men den mentale fattigdom, hos dem, der er tættest på at være økonomisk fattige, er værd at tale om. For deres mentale fattigdom er problemet, der hvor de taler om deres behov for mere økonomisk stimulans. Hun mener derimod ikke, at den mentale fattigdom hos hendes egen kaste er værd at tale om, selv om hun (i overensstemmelse med danskernes generelle underkastelse i forholdet til det ultimative imperativ om uendelig tilvækst i mængden af stimulanser) ikke kan stimuleres nok. Den økonomiske stimulering af de allerede stimulerede stimulerer nemlig mest, fordi de er mentalt rigere og derfor i stand til at værdsætte den økonomiske vækst, mener Karen Ellemann. Hende og hendes kaste skal derfor stimuleres maksimalt, da det fører til et højeste stimulationsniveau, her hvor et maksimum af økonomisk stimuli er selve meningen i tilværelsen.” http://www.information.dk/192668#comment-1...

På den måde indskriver hun sig i venstres lange tradition (tredje generation af levebrødspolitikere, som hun er, efter farfar Jens Peter og farmand Uffe Ellemann Jensen) for at mene, at uligheden især i økonomisk forstand må fremmes for at give økonomisk dynamik i samfundet til glæde for hendes egen kaste; fattigrøvene ikke kan gøres fattige nok, der hvor det drejer sig om at give fattigrøvene incitament til at få fingeren ud (af fattigrøven).

  • 0
  • 0

.... ser jeg lidt andre perspektiver. Bl.a. kulturarv.

Nogle af "møgboligerne" rummer bygningsværdier fra det 19. århundrede, som bestemt er værd at bevare. De fleste "moderne mennesker" orker ikke at tage fat på at renovere sådan en gammel kasse, men det er der rent faktisk nogen der gør.

Betingelsen er, at den kan erhverves rimeligt billigt, for det koster at sætte den i den stand, som den oprindeligt blev bygget i, og som var aldeles o.k. selvom det ikke lever op til dagens bygningsreglement, som mere eller mindre er baseret på en "standardfamilie" med varmepumpe og lignende.

Gamle bevaringsværdige huse (bevaringsværdigt = stærkt afhængigt af øjnene der ser) kan sagtens blive til rigtig gode boliger og kan opvarmes særdeles miljøvenligt og billigt, så der kan leves et godt liv uden kæmpe omkostninger til enten kreditforening eller energiselskaber.

Behovet for den slags løsninger er kæmpestort, ikke mindst i de nye medlemslande i EU, og vi har ekspertisen i DK til lige præcis den slags løsninger, hvor man ikke river en væg ned for at bygge en ny der reelt er dårligere.

Hvor længe skal vi gå foran med et dårligt eksempel, bare fordi det på kort sigt ikke er pænt at se på ?

Min egen bolig er energimæssigt set en møgbolig, men energimæssigt idag mere end o.k. (ikke i kw/t men i co2-co-pah-partikler og hvad det næste vi nu vælger at blive forskrækket over).

Jeg prioriterer et godt indeklima og et sundt hus som kan overleve en streng vinter som den nys overståede, og det kan det fint leve op til.

Jeg skylder ikke kreditforeningen en formue og varmeregningen kan heller ikke slå mig ud af kurs, uanset om Katla på island springer i luften og skaber isvinter.

Kulturarv er ikke at tilpasse sig energiselskabernes stærkt svingende priser, men at finde det bedste af det bedste af århundreders byggeskik, i den verdensdel man nu tilfældigvis befinder sig.

Tænk på hvordan vi totalt har ignoreret inuitternes evne til at overleve i et klima vi "normaldanskere" ville dø af i løbet af få dage.
Deres viden druknede vi i sprit.

I den nys afblæste økonomiboble er der blevet en del møghuse tomme, men jeg er ret sikker på, at de finder nye ejere som kan se fordelene i ikke at skulle tilpasse sig sofistikerede skrivebordsfortænkte bygningsreglementer for hvordan vi "bør - skal" bygge og bo.

Giv tid.
Møghuse spiser ikke brød, de ser bare grimme ud et stykke tid, men rummer muligheder vi ikke skal smide væk.

  • 0
  • 0

Giv tid.
Møghuse spiser ikke brød, de ser bare grimme ud et stykke tid, men rummer muligheder vi ikke skal smide væk

Nej, de tiltrækker bare sociale tilfælde som lort tiltrækker fluer. Og dem der så flytter ind spiser en masse brød på kommunens regning.

  • 0
  • 0

...men hvis der ingen lort er, sætter fluerne sig jo på lagkagen ! Det bliver kommunens regning ikke mindre af.
Spiser man mere brød i et møghus, end i et godt hus ?

Nu forholder det sig således, at der er en masse lavtuddannede mennesker der flytter efter en billig bolig i en kommune i den rådne banan, hvor der ingen jobs er at få. Det betyder kommunen hænger på deres forsørgelse. Bedre (og dyrere) boliger tiltrækker mere resourcestærke mennesker der f.eks. kan nedsætte sig som selvstændige erhvervsdrivende.

  • 0
  • 0

[quote]
Giv tid.
Møghuse spiser ikke brød, de ser bare grimme ud et stykke tid, men rummer muligheder vi ikke skal smide væk

Nej, de tiltrækker bare sociale tilfælde som lort tiltrækker fluer. Og dem der så flytter ind spiser en masse brød på kommunens regning.[/quote]

Møghuse har man vel alle steder og mon ikke storbyernes møghuse tiltrækker langt flere sociale tilfælde end landdistrikternes?

Men det mærkes især derude fordi man har berøvet landdistrikterne udviklings- og erhvervsmuligheder så man kun hænger på de sociale tilfælde hvor byernes møghuse nok har en mere blandet beboersammensætning.
Jeg tror f. eks. ikke det har været sjovt for de der har købt en rådden gammel kasse i Gentofte for mange millioner da ejendomsmarkedet var på sit højeste, men sociale tilfælde kan man nok ikke kalde dem, blot folk der var i desperat bolignød.

Der er vel 2 muligheder: enten giver man mulighed for at folk kan eksistere i landdistrikterne eller også bliver det behovet for boliger der afgør sagen, så man bevarer nogle møghuse i byerne og river huse ned på landet når der ikke er brug for dem?

  • 0
  • 0

Er vi enige om, at det drejer sig om ikke at stå med aben, og at den går efter bananen!

Da man ikke kan skyde "aben" (den er principielt fredet, i og med at vi alle er i tæt familie med den eller potentielt set lige frem selv abe) så må vi bekæmpe problemet, det abemæssige, frem for bare at skubbe det fra os.

Tro mig, mit sociale sindelag kommer bag på mig! Og spørgsmålet er, og vi ikke alesammen er kommet frem til det sociale problem her på tråden? (enige om at man ikke bare kan skyde aberne)

  • 0
  • 0

'Der er vel 2 muligheder: enten giver man mulighed for at folk kan eksistere i landdistrikterne eller også bliver det behovet for boliger der afgør sagen, så man bevarer nogle møghuse i byerne og river huse ned på landet når der ikke er brug for dem?

Og så er der den 3 mulighed: Den svenske model. Hvis man har gået arbejdsløs i over 1 år, så kan man anvises arbejde overalt i landet. Det betyder man kan flytte arbejdskraften derhen hvor der er behov for den.

  • 0
  • 0

"Den svenske og norske model" er det vist - en meget effektiv motivation for folk til selv at finde sig et job i lande der er 2000 km lange og med store øde områder.

Nok ikke så effektivt her med vore korte afstande, og stadig skal der jo også være nogle jobs at få derude for at det virker.

Men spændende om vore politikere har fundet på noget brugbart når de bliver lukket ud af vandtårnet i Tønder idag.

  • 0
  • 0

Ang. "kommunal ulyst til at modtage mishandlede bistandsklienter fra Københavns og Aarhus kommuner"
Det må være en trøst for Bjarke Mønnike og de ulystne kommuner, at antallet af attraktive borgere som Københavns og Aarhus kommuner afgiver til resten af Danmark er langt større end antallet af bistandsklienter.
Det typiske er jo, at Københavns og Aarhus kommuner modtager uddannelsessøgende og andre unge fra udkantsdanmark og provinsen i øvrigt.
De tager godt for sig af den offentlige service, mens deres indkomst er lav. Og når de så, få år efter afsluttet uddannelse, er blevet ressourcestærke borgere flytter de tilbage til provinsen.

  • 0
  • 0

Ens tor del af de tomme og yderst forfaldne huse i randområderne, skyldes i høj grad strukturændringerne i landbruget.
Mange mindre landbrug er blevet nedlagt - opkøbt af naboerne, og arealerne lagt sammen. Det efterlader tomme beboelseshuse, som landmanden i sin grådighed ikke giver bruge penge på at vedligeholde, men gerne vil sælge eller udleje.

Da der de seneste år er nedlagt 1000 vis af landbrug, er der således 1000 vis af ledige stuehuse til overs fra de nedlagte landbrug.

I de mindre landsbyer sker der en fraflytning, bl.a. af folk der tidligere var beskæftiget i landbrugsrelaterede erhverv, en del bliver her ligeledes overflødige som følge af de store rationaliseringer i landbruget.

Det er ikke hele forklaringen, men en del af den.

Når der nedlægges landbrug, skulle den nye ejer pålægges enten:
- at nedrive det overskydende stuehus, eller
- at holde det vedlige

  • 0
  • 0
  • eller at sælge !

Vi er jo nogle, som foretrækker at bo på landet uden at være landmænd/jordbrugere, eller sociale tabere.

Nogle af os kan oven i købet godt lide at istandsætte egen bolig, så den bliver som vi selv gerne vil have den, og ikke som en eller anden sælger har tænkt sig vi vil have den. For ikke at tale om SBI´s mening om hvordan vi alle skal bo i supertætte plasticposer.

Det er muligvis et uddøende gen jeg er i besiddelse af, men det er da endnu ikke gjort ulovligt at besidde et sådant - eller er det dét det handler om ?

  • 0
  • 0

Jeg er enig med Lars så langt, at enhver der har lyst til at bo langt fra alting og leve i pagt med naturen og en masseovn skal have lov til det.....problemet er bare at den kommune jeg bor i sender en kvart milliard vestpå, til kommuner der lever i fortiden og forlanger samme service for deres borgere, som dem der bor tæt på Rigshospitalet og Dronningen.

  • 0
  • 0
  • eller at sælge !
    Det er muligvis et uddøende gen jeg er i besiddelse af, men det er da endnu ikke gjort ulovligt at besidde et sådant - eller er det dét det handler om ?

Ja - hvis det gamle faldefærdige l...t altså overhovedet kan sælges. Ofte er der - i det mindste her i det vestlige jylland, tale om meget misligholdte ejendomme, der sikkert har skrantet inden de blev nedlagt / lagt sammen, og der har ikke været ofret meget på vedligeholdelsen.

Så sælges kan det vel ikke, specielt ikke da den grådige bonde har taget alt jorden ok kun efterladt nogle 100 kvm omkring huset - ikke særligt attråvardigt. Så ender det med udlejning til socialt dårligt stillede, eller salg til "Låsby svendsen typer", hvor skidtet skulle enten rives ned eller renoveres, men jeg mener stadig at det må være den bode som har overtaget ejendommen, somn bør pålægges at holde det ordentligt ved lige eller nedrive det.

Som regel får det bare lov at stå til det falder sammen af sig selv. Og der er sq ikke kønt!

  • 0
  • 0

Er det den du er sur over Bjarke ?

Ifgl. Dr-dokumentaren "Et liv på kanten", kommer hovedproblemet med de gamle huse jo netop også hovedsageligt fra Dronningens nabolag. Nemlig de "sociale nomader".

Iøvrigt irriterer det mig lidt, at du altid skal snige en fordom med, når du en gang imellem er enig med mig i noget. "Langt fra alting og i pagt med naturen".
Andelen af gamle hippier, er garanteret større i din kommune, end her hvor jeg bor.

Vores problem her er, at pensionerede direktører køber "de gamle møghuse" til sommerhuse. De passer dem oftest pænt, men den slags huse, som jo også er en del af vores kulturarv, skal bebos helårs, hvis de skal overleve.
Lokalsamfundet som sådan har også svært ved at overleve, når mere end hvert andet hus er blevet til sommerhus.
Der er altså mange årsager til, at det går skidt for "udkantsdanmark".

Men vi kan vel blive enige om, at det nok ville være en fordel med lidt flere hippityper á lá "bonderøven", og lidt færre "Låsby-svendsner", hvis det er dét valget står imellem ?

  • 0
  • 0

Den kommune jeg bebor, har to venstre fraktioner, by og land venstre og en konservativ borgmester der er valgt med SF´s stemmer :0)

Jeg har direkte udsigt til mange heste, køer(yes Køer på Sjælland) og får.

Vi har tre hardcore hippier i kommunen, den ene er formand for fremskridtpartiet og den anden præst og den sidste en rar taber:0)

Resten af befolkningen er overvejende jakkesæsæt og møbelsnedkere :O)
Den kendste person er Per Stig Møller.

Ja jeg er er blandt andet sur over udligningen fordi den kunstigt holder liv i en illusion om solidaritet.

Der er folk der bevidst og strukturerede, som du selv, vælger at leve afsondret, fordi de hviler i sig selv, og har det rart med det og er istand til holde de gamle huse vedlige og det skal de have lov til.....for egen regning! Ellers er det jo at betragte som et frilandsmuseum med delvist ansatte kustoder.

Men langt de fleste vælger, at bo tættere på service og oplevelses centrene.....fordi de ikke kan beskæftige sig selv og være alene med sig selv.

Her i kommunen oplever vi hver gang, en ny bebyggelse oplever gyllespredningen på markerne for første gang ,en masse klager over den landlige luft, i lokalsprøjten, der mod tilflytternes forventninger jo har en masse vitaminer:0)

De er flyttet på landet til den friske luft og idyl, tror de, i en kommune der har en god service, høj skat, men som sandeligt også stadig, har et aktivt landbrug og hvad der deraf følger...endnu!

Når jeg fremover besøger mine venner i Dyreborg og kigger ud på det Sydfynske øhav vil jeg tænke på at et eller andet sted, der ude på øerne, sidder der en person, der mener noget andet om kommunaludligning end jeg, hvilket jeg har stor forståelse for, men ikke accepterer.

For jeg mener stadig, at det er en illusion, at opretholde en ordning, som min svigersøns kommune Varde, der er en modtager kommune, som har et service niveau, som jeg ved selvsyn kan konstatere, der er højere end det min kommune kan tilbyde, på trods af vi betaler mere i skat, men årsagen er at vi må se pengene forsvinde vestpå. 10000 kr per næse i kommunen, pr år! Det er ikke fair.

  • 0
  • 0

"Lidt over halvdelen af kommunerne i hovedstadsområdet modtager udligningstilskud."
Kilde: Finansministeriet: http://www.fm.dk/Arbejdsomraader/Kommuner%...

Det er altså ikke alle pengene der forsvinder vestpå ;-)
Men o.k. - jeg bor rent faktisk i et statsstøttet "frilandsmuseum", da 55 fastboende (hovedsageligt pensionister) ikke ville have en chance for at opretholde en færge for egne midler. Det samme gælder givetvis langt de fleste andre småøer i landet.

Nu vil EU pumpe penge i at bevare kultur, natur og erhvervslivet på de Sydfynske øer og udnævne det til nationalpark.
Nu ved jeg reelt ikke, om Svendborg er modtagerkommune, men uden både et kommunalt og et statsligt tilskud til færgedriften, vil der ikke være nogen kultur (eller erhvervsliv) at bevare på de danske småøer.

Udligningsordningen (og andre statsstøtteordninger), er for mig at se ikke kun kunstig solidaritet, men et udtryk for et ønske om at bevare et Danmark, som ikke kun er befolket i de rige kommuner.
Det er lov, at alle har krav på de samme sociale goder uanset hvor man bor. Skal tyndt befolkede områder betale dette af egen lomme, vil skattetrykket blive meget voldsomt dér, samtidig med, at indtægtsgrundlaget er mindre og transportbehovet større. Så folk vil selvfølgelig flytte væk hurtigere end nu.

Det er selvfølgelig legalt at ønske et endnu mere skævt befolket Danmark, men du har åbenbart ikke flertal for det ønske Bjarke.

Iøvrigt bor jeg ikke på Drejø for at passe mig selv, men tværtimod fordi jeg oplever et stort socialt sammenhold, hvilket iøvrigt mindsker behovet for offentligt betalte sociale ydelser.

  • 0
  • 0

Jeg var ikke helt færdig, men skulle lige klippe min kones hår, da det koster færgetransport at gå til frisør (oplevelsescenter ?;-).

Høje skatteindtægter kommer af høje indkomster, som kommer af et højt aktivitetsniveau = ressourceforbrug.
Prisen for vores overforbrug de sidste 100 år har vi ikke set skyggen af endnu.

Det koster ressourcer at rive huse ned, og det koster at bygge nye.
Jo flere der "tvinges" til at blive byboer, jo flere vil føle behov for et sommerhus på landet.
Vi kan nedsætte energibehovet i et nyt hus til det halve, men hvad hjælper det, hvis flere og flere så bare har 2 huse at varme op, hvoraf det ene er et "møghus" ?

Oplevelsescentre som f.eks. Tivoli er ikke gratis at drive, målt i ressourcer. Det koster ikke noget at kigge ud over vandet.

Nyder iøvrigt at diskutere med dig Bjarke, da jeg synes vi formår at være uenige på en givtig måde ;-)

  • 0
  • 0

Kære Bjarne Mønnike.

Den kommunale udligningsordning er ikke så tosset endda for at bringe lidt kultur vestpå.

Når man kører på de jyske landeveje og møder de … æh! … øh! … “kunstværker” i alle rundkørslerne, er det tydeligt at jyderne desperat trænger til al den hjælp de kan få. ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten