Slukkede baglygter: Stor risiko og minimal CO2-besparelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slukkede baglygter: Stor risiko og minimal CO2-besparelse

Biler med slukkede baglygter er blevet et hyppigere syn på vejene. Det hænger sammen med et EU-direktiv, der i 2011 blev til dansk lovgivning. Loven påbyder bilproducenter i EU at lade kørelyset tænde samtidig med bilen - men kun på forlygterne.

I dag har det den effekt, at baglygterne på mange nyere biler ikke automatisk tænder, når bilen starter, som danskerne ellers har været vant til.

Én af begrundelserne for loven var dengang, at nedsat brug af bilens lygter ville have en positiv effekt på miljøet i form af mindre brændstofforbrug og dermed mindre CO2-udledning. Men hvor stor en forskel gør det i CO2-regnskabet, når bilerne kører rundt uden de røde lygter tændt?

Det har Ingeniøren bedt Kim Winther, seniorkonsulent inden for transport og elektriske systemer ved Teknologisk Institut, regne på.

6 kg mindre CO2 - i allerbedste fald

Først og fremmest er beregningen foretaget med en effekt på baglygterne på 10 watt (fem pr. styk), svarende til en glødepære. Mange nye biler kører rundt med LED-pærer, der er langt mere energibesparende, så udregningen er altså et udtryk for den størst tænkelige CO2-besparelse.

Baglygterne får deres strøm fra bilens generator, der igen får sin energi fra motoren - i begge led går kun en ubetydelig procentdel af energien videre til lygterne. Den første udregning går derfor på at finde, hvor stor en effekt baglygterne skal bruge fra brændstoffet for at lyse.

Med et samlet energiforbrug på 10 W og en virkningsgrad (procentdel af energien, der effektivt udnyttes) i generatoren og motoren på henholdsvis 60 og 25 procent får Kim Winther det til, at der skal bruges cirka 67 W fra brændstoffet for at drive de to baglygter.

Regner man dertil med, at en gennemsnitlig bil kører 20.000 kilometer om året med 60 km/h fås en total årlig køretid på cirka 333 timer. Det giver godt og vel et samlet baglygte-brændstofforbrug på 22 kilowattimer (22.333 Wh). Det svarer ifølge Kim Winther til 2,5 liter benzin pr. år, der brændes af for at forsyne baglygterne.

Omsættes det til CO2-udledning, udgør slukkede baglygter en besparelse på cirka 5-6 kg CO2 pr. bil om året, forudsat at lygterne er slukket i hele køretiden. Lovgivningen foreskriver dog stadig, at lygterne skal tændes ved mørkets frembrud, eller når sigtbarheden i øvrigt kræver det, hvilket yderligere sænker besparelsen.

Til fare for trafikken

Eftersom da danske bilister i årevis har været vant til, at lygterne automatisk tændte, når bilen blev sat i gang, har lovgivningen den konsekvens, at mange ikke lægger mærke til, at de kører rundt med slukkede lygter under forhold, hvor det er påkrævet.

Flere eksperter har da også påpeget, at de slukkede lygter kan udgøre en fare for trafiksikkerheden.

»Det er særligt i skumringen, at man kan glemme at tænde lyset, fordi man stadig kan orientere sig i trafikken uden lys, eller fordi man ikke er klar over, at baglygterne ikke er tændte. Men kører man i en bil med den moderne udgave af kørelyset, skal man huske at tænde bilens rigtige nærlys, når mørket falder på. Det samme gælder, hvis vejrforholdene pludselig ændrer sig. Gør man ikke det, har de bagvedkørende svært ved at se én, og det kan skabe farlige situationer i trafikken,« sagde bilteknisk redaktør på Motor, Søren W. Rasmussen til fdm.dk tilbage i januar.

Senest kunne DR’s Trafikcenter i København konstatere, at slukkede baglygter er en farlig kombination med danske bilister. En tåget morgen modtog Trafikcentret således 300 opkald på tre timer fra bekymrede trafikanter, der meldte om slukkede baglygter i den ringe sigtbarhed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu værre er det når forskellen mellem lygteføringen bliver rigtig stor, dvs her hvor vejret til tider er diset, så har vi en skøn blanding af helt mørke bagender og bagender med tågelys.

  • 14
  • 0

Min bil har LED baglygter og LED kørelys. Men nærlyset er almindeligt halogen. Der findes ingen måde at tænde for baglygterne uden at skifte til nærlys. Dermed tvinger dette genialle system mig til at køre med halogenlys i mange timer, hvor det slet ikke er nødvendigt.

Der er ingen tvivl om at i en bil som min, der er CO2 gevinsten negativ.

Da bilen var helt ny glemte jeg også at tænde lyset. Nu har jeg lært det, men det er stadig irriterende. Specielt fordi det også har den bieffekt at lyset i instrumenteringen dæmpes når man skifter til nærlys. Så ikke nok med at der er tåget udenfor, det skal også være svært at aflæse skærmene inden i bilen!

  • 24
  • 2

Disse slukkede baglygter er den mest tåbelige feature i biler i længere tid. Fin idé at spare strømmen og pærens levetid, men gør det dog med LED i stedet for.
Glem ikke nummerpladelygterne, som også typisk er 2x5W glødepærer.

Jeg ser desværre også tit bilister, som for at kompensere for de manglende baglygter blot tænder positionslys i stedet for nærlys - fint nok bagud, men endnu større katastrofe foran!

Jeg synes bilfabrikkerne burde korrigere denne uheldige konstruktion uden det skal koste ejerne noget. Det kan da højest koste et enkelt relæ.

  • 18
  • 0

Der er vel som sådan ikke noget galt i grundtanken om at spare lidt brændstof på noget der som sådan ikke er nødvendigt.
Men havde man lavet det lækkert, havde man i samme direktiv, forskrevet at bilerne skulle have lys og fugt sensor så de selv kunne tænde lyset ved mørkets frembrud, regn og tåge.

  • 1
  • 5

Det er et af mange eksempel på, hvor galt det går, når der sidder dyrt betalte harmoniseringsbureaukrater i EU, som absolut skal finde på noget at tage sig til. Jeg håber ikke, de sidder med lyset tændt på kontorerne ud på aftenen.
Jeg kan ikke lade være med at sammenholde det med bestræbelserne fra samme sted på at udvide synsreglerne, så bl.a. motorcykler også skal synes regelmæssigt - et tiltag, som vil være dyrt for alle og uden målelig betydning for trafiksikkerheden.

  • 12
  • 1

Føler mig overbevist om, at et autoriseret værksted på ganske få minutter kan ændre i opsætningen af dette, således at kørelyset også inbefatter LED-baglygterne.

Baglygter der tænder sammen med kørelyset bliver også et ufravigeligt krav fra mig, næste gang jeg køber ny bil! (Min hustru døjer på 7. år med invaliderende nakkeskader efter en påkørsel bagfra - så hellere bruge et par liter benzin mere om året)

  • 12
  • 0

@Baldur

Hvis det virkelig bekymre dig er der for mange biler mulighed for at ombygge systemet således at baglygterne tænder automatisk sammen med LED kørelys.

  • 1
  • 2

Hvor mange biler (procentmæssigt naturligvis) bliver involveret i uheld på baggrund af denne ændring? Jeg har på fornemmelsen af at der ikke skal ret mange værkstedsture til, før at den eventuelle CO2 gevinst er forsvundet igen.

  • 15
  • 0

Det er mit indtryk at mange førere af de nye (små) biler er nye bilister - det virker også logisk jvf. de lave priser.

Det forstærker sikkert problemet med forkert lygteføring - hvilket øger risikoen for uheld.

Det er ikke CO2-neutralt at være involveret i en trafikulykke - jeg tænker at man har 'glemt' at tage stigningen i ulykker med i beregningerne når man skulle sælge idéen.

Forresten, i mine år som cyklist i København hjalp baglyset på biler mig med at se om en bil der holdt ved en kantsten var startet så jeg kunne være særligt opmærksom på om jeg kunne risikere at den pludseligt trak ud foran mig. Det er en lille ting, men det viser at direktivet har flere konsekvenser end man umiddelbart skulle tro.

  • 14
  • 0

Jeg hørte for noget tid siden at et færdselsuheld (formentlig med tilskadekomne) gennemsnitligt koster 600.000,- kr. - jeg har desværre ikke en konkret kilde.

Men det leder alligevel hen til spørgsmålet: Hvor mange færdselsuheld foranlediget af denne "feature" skal der til før business casen bliver negativ?

Man kan opgøre business i såvel kroner som CO2 - det sidste er nok lidt sværere, men ...

Bjørn

  • 3
  • 0

Som andre har nævnt er der også noget der hedder nummerplade lygter og mange biler har 2 eller 3 pærer i hver baglygte. Det er nærmere omkring 35 W i værste tilfælde.

Når det nu er sagt så et eksempel. Min bil er målt til 15,4 Km/L EU norm. Jeg kører 16 - 18 Km/L så jeg kan ikke se problemet.

  • 0
  • 0

Her til morgen oplevede jeg problemet meget tydeligt..
Det var lyst, men diset da jeg kørte på arbejdet, her blev jeg overhalet af en nyere bil med tydelige LED lys foran... Men uden lys bagpå.
Vedkommende var ikke kommet ret langt fra mig inden han/hun "forsvandt" i diset, mens jeg stadig kunne se en der kørte endnu længere fremme med tændt baglygter.

Der var dog nok ikke stor sandsynlighed for nogen kørte op bag i den "mørklagte" billist, med den fart han/hun præsenteret ;-)

  • 1
  • 0

Jeg foreslår, vi slukker alt lys på bilen. Vi sparer buler af varm luft. Den tid, bilerne holder på værksted, den tid chaufførerne ligger på hospital, udleder de slet ingen CO2 gennem udstødningsrøret.

  • 2
  • 2

Mangler der ikke et fradrag i besparelsen for den tid hvor bilen kører med lygterne tændt grundet mørke eller ringe sigtbarhed. Specielt om vinteren køres mange af de 20.000 km på tidpunkter hvor det er nødvendigt med nærlys.

Det gør så besparelsen endnu dårligere.

  • 1
  • 0

Det er mit indtryk at mange førere af de nye (små) biler er nye bilister - det virker også logisk jvf. de lave priser.
Det forstærker sikkert problemet med forkert lygteføring - hvilket øger risikoen for uheld.

Nye bilister må nok formodes at være dem, som er mest fortrolig med de nye regler - da de ikke har vænnet sig til det gamle kørelys - men faktum er i hvert fald, at rigtig mange nye biler, store som små, kører rundt uden lys bagpå for tiden - også i dis og halvmørke...

  • 0
  • 0

Forresten, i mine år som cyklist i København hjalp baglyset på biler mig med at se om en bil der holdt ved en kantsten var startet så jeg kunne være særligt opmærksom på om jeg kunne risikere at den pludseligt trak ud foran mig. Det er en lille ting, men det viser at direktivet har flere konsekvenser end man umiddelbart skulle tro.


Ja for det ufravigelige krav om at give tegn ved igangsætning fra kanten er gået i glemmebogen for de fleste bilister.
§ 32. Stk. 2. Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning. ...

  • 1
  • 0

Der kan også opstå farlige situationer i nærmest mørke hvor der af uvist hvilke årsag ikke altid er lys bagpå (VW UP!) og i modlys med lavthængende sol.
Jeg var på E45 den 26. dec sidste år hvor der blev skrottet adskillelige biler i tågen - 4 lige foran mig. Sigtbarheden var egentlig ok med +100m til biler med almindelig baglys, men det gav dælme farlige situationer når folk uden baglys trak fra indersporet hvor der blev kørt ret langsomt ud i ydersporet hvor der blev kørt omkring 100km/t.

Seniorkonsulenten har forøvrigt og undladt det faktum at virkningsgraden på merforbrug væsentligt overstiger gennemsnitsvirkningsgraden ved almindelig kørsel og især ved langsom kørsel.

Note: Måske nogen velmenene bilister bliver snydt af at man på mange biler ikke kan tænde tågelyset med mindre nærlyset er tændt.

  • 0
  • 0

Der var ikke noget problem med at indføre sparepærer ved lov til hjemmene. Nu hvor led-pærer er tilgængelige kunne de i stedet have foreskrevet ledpærer til de fleste af bilernes lygter.
Dette forslag med baglygterne viser om ikke andet, hvor skadelig CO2 åbenbart er for tankevirksomheden hos eurokrater. Intet er for småt, når først de opdager at de kan regulere det.

  • 8
  • 0

Det er et EU krav at nye biler har automatisk kørelys FORAN. Det er blot ikke et KRAV at det er bagpå. Men det må der selvfølgelig gerne være. Det er fabrikanterne der vælger at spare det væk.

  • 1
  • 0

Først og fremmest, så er jeg stor tilhænger af, at der skal kørelys bag på - alt andet er trafiksikkerhedsmæssigt et skridt tilbage. Allerede ved et enkelt uheld på grund af slukkede lygter, så er det vel bevist at det er sikkerhedsmæssigt ringere at køre med slukkede baglygter - noget vi fandt ud af for en del år siden i øvrigt - hvorfor så bygynde at gå i modsat retning?

Ud over det sikkerhedsmæssige aspekt i det hele (som jeg mener bør være det eneste argument i sagen), så tror jeg ikke på, at det har nogen som helst målbar/mærkbar effekt på forbruget. Jo det er teoretisk korrekt, at de cirka 10W sparer os for noget CO2, men kan vi så i stedet ikke bare kræve at folk skifter blot en enkelt 60W-pære ud med en LED-pære i hjemmet? Så har vi både CO2-reduktion og sikkerheden på plads.

Hvad sker der i øvrigt med brændstofforbruget reelt? Sker der det, at folk må bremse senere og derved ikke blot kan lade bilen motorbremse, hvis man møder en bil, der kører langsommere og ikke kan se den rettidigt?

  • 0
  • 0

Ja for det ufravigelige krav om at give tegn ved igangsætning fra kanten er gået i glemmebogen for de fleste bilister.
§ 32. Stk. 2. Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning. ...

Njaeh, jeg tænker mere på manglende orientering - og så bruges blinklyset typisk også så sent at det alligevel ikke gør den store forskel.

Det sker også at cyklister i sidespejlene overses, og som cyklist er det en fordel at være parat i dén situation ;)

  • 1
  • 0

Hvis der sker bare ét uhæld på denne konto, slukkede baglygter, hvad koster det så i CO2 for at rede et eventuelt menneskeliv eller at reparerer de deraf kommende skadet biler, eller måske enda to helt nye biler fordi begger i uhældet bliver totalskadet. Der kan vist tændes mange baglygter for denne sum penge.

  • 0
  • 0

Det er jo ikke den energibesparende teknik der er problemet, men bilisterne.
Iøvrigt tænder mange biler nærlyset (og derved baglygterne) helt automatisk når det bliver mørkt.

  • 0
  • 0

Jeg kører i en nyere Renault med LED køre-lys foran og intet baglys. Møjhamrende irreterende!!
Jeg hader selv at køre bag ved en bil uden baglys.
Jeg kan dog tilkøbe mig en lygte-tændings pakke der selv tænder for nærlys ved skumring og tunneller. Det aktiveres også ved kørsel under en bro hvor det er lidt mørkt. Det bevirker at mit baglys pludselig tænder for kort efter at slukke igen, sikkert til stor forvirring af bagved kørende.
Spørger man det autoriserede værksted om man kan få lys i baglygterne ved kørelys er svaret negativt da det er Renault der har bestemt at baglyset skal være slukket. Ændres det ryger garantien!! Der skal komme en officiel ændring/ tilladelse fra Renault.

(og det klares garanteret med en software-ændring)Jeg kan dog tilkøbe mig en lygte-tændings pakke der selv tænder for nærlys ved skumring og tunneller. Det aktiveres også ved kørsel under en bro hvor det er lidt mørkt. Det bevirker at mit baglys pludselig tænder for kort efter at slukke igen, sikkert til stor forvirring af bagved kørende.

  • 2
  • 0

Hvad sker der i øvrigt med brændstofforbruget reelt? Sker der det, at folk må bremse senere og derved ikke blot kan lade bilen motorbremse, hvis man møder en bil, der kører langsommere og ikke kan se den rettidigt?

Når det på grund af de andres slukkede baglygter er sværere at læse trafikken, så bliver hastigheden mindre jævn, selv om det er i den bløde ende så koster det helt sikkert betydeligt mere end der spares.

I god sigt kan der spares lidt på de svagt befærdede veje, men det er intet mod ekstraforbruget på det øvrige vejnet.

  • 2
  • 0

Hvis bare der opstår en ulykke om året pga af dette så er CO2 besparelsen helt væk, og hvis det kommer til personskade, hvad er et par kg CO2 så værd i denne sammehæng.

Utroligt så inkompetente politikere kan være...

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle det skabe stor forvirring for bagvedkørende?? Mon ikke de få bagvedkørende, som ikke forstår hvorfor lyset tænder og slukker igen, lærer det udenad over tid, da det nok er kommet for at blive.

Jeg læste i FDM Motors "ventilen" om en mand som med egne ord "Klodsede bremsen" hver gang baglygter tændte foran ham.. I mine øjne en usandsynlig dårlig billist.. Klodser han også bremsen hver gang bremselyset tænder på en forankørende bil.??

  • 0
  • 1

@Baldur

Hvis det virkelig bekymre dig er der for mange biler mulighed for at ombygge systemet således at baglygterne tænder automatisk sammen med LED kørelys.

Sider faktisk lige nu hos Toyota og venter på service på min bil. I første omgang mente de at man sagtens lige kunne omstille den, men nu er beskeden fra værkstedet at det koster flere timers arbejde og nogle nye relæer. Det gider jeg ikke betale for.

Men det ændrer ikke ved at det er lamt og næppe sparer energi på min bil, hvor kørelys og baglygter er LED men nær og fjernlys er glødepærer.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten