Slow-tv for nørder: Følg hævningen af sunket fregat
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slow-tv for nørder: Følg hævningen af sunket fregat

Opdatering: BOA og det norske Forsvarsmateriel har i dag besluttet at ændre lokaliteten for hævningen af fregatten KNM Helge Ingstad. Årsagen er, at der ventes store dønninger på havaristedet, hvilket gør den oprindelige hævningsplan for risikabel.

Det skriver det norske Forsvarsmateriel i en melding omkring klokken 9 onsdag morgen. I udgangspunktet skulle den havarerede fregat drænes på ulykkesstedet, men nu flyttes den i stedet 15 sømil til Hanøytangen. Der er vejrforholdene bedre.

»Slæbet til Hanøytangen vil foregå meget langsomt, og transporten kan tage op til 24 timer. Det er i øjeblikket usikkert, hvornår lægterne og KNM Henge Ingstad forlader ulykkesstedet. Miljøtiltag vil blive gennemført, og alle interessenter er blevet informeret om den alternative hævningsplan,« siger det norske Forsvarsmateriel.

NRK’s kamera er rettet mod den havarerede fregat KNM Helge Ingstad, som ligger på grund i norske Hjeltefjorden. Her i artiklen kan du se en live-video af operationen.

Kranprammene Gulliver og Rambiz skal rette fregatten op og løfte den simultant med tilsammen fire kraner. Når de således løfter synkront, skal kranprammene ligge helt stille ved siden af hinanden. De styres af avancerede systemer fra kranskibet Gulliver.

Samtidig med at skibet løftes, skal det drænes for vand, før det sættes i dok. Projektleder Arild Øydegard fra norske Forsvarsmateriell har tidligere sagt, at han forventer, at selve hævningen vil tage tre til fire dage.

Læs også: Dag for dag: Derfor har Helge Ingstad ligget i tre måneder på havets bund

For at gennemføre hævningen på en sikker måde er de afhængige af gode vejrforhold, hvilket her vil sige maks. 0,5 meter signifikant bølgehøjde, ingen kastevinde og ingen vind fra nordvest, da det kan give kraftige dønninger. Det vil resultere i bevægelser og uheldig dynamik mellem de to kranfartøjer med ialt fire kraner.

Det her sker lige nu

Skibet ligger stadig skævt i vandet, men arbejdet med at rette det op er i gang. Skroget rettes først op i længderetningen. I begyndelsen var denne hældning omkring 8,5 grader, men lige efter klokken 14 lå skibet næsten vandret.

»Lige nu ligger fartøjet dybere, end det skal ligge. Det ligger nogenlunde vandret, så nu er de nede for at få de sidste kæder på plads. Senere skal den løftes længere op, og det skal ske meget forsigtigt,« siger Steinar Nilsen, stabschef for Forsvarsmateriells maritime kapaciteter.

Læs også: Fregatten sank med en række af verdens mest avancerede maritime våben om bord

Næste skridt er at dræne det havarerede skib for vand. Det sker både aktivt ved at pumpe vandet ud, og passivt ved at vandet løber naturligt ud gennem åbninger, efterhånden som skibet hæves.

500 rum skal tømmes

»Det er åbnet en del luger, og vi har lavet nogle huller i skroget ud over det store hul. Efterhånden som vi trækker fartøjet op, vil vandet løbe ud. Men derudover er der over 500 rum i fregatten. Det er ikke alle steder, hvor vandet løber ud af sig selv, så der kommer vi til at sætte ind med pumper for at få vandet ud. Det er den aktive vanddræning,« siger Steinar Nilsen.

Hensigten med at dræne skibet for vand er at få det til at ligge højt nok i vandet, uden at det bliver for tungt. Den aktive dræning kommer til at foregå, lige inden skibet skal op på det fartøj, som skal fragte det til Haakonsvern.

Kæderne er fastgjort med wirer til skrogpladerne. Man har valgt at bruge mange fastgørelsespunkter i skroget frem for blot at fæstne til spanterne, og indtil videre har det vist sig at, at den fastgørelse, man har valgt til løftet, holder, fortæller Forsvarsmateriells vagtleder på stedet, Trond-Inge Bogstrand.

Skærer hul til kæderne

Når skroget er rettet op på den lange led, bliver der skåret et hul i slingrekølen for at få lirket den sidste af de fire såkaldte clustere, som har fire løftekæder hver, på plads. Der er tale om cluster nummer to forfra. Den er placeret omtrent på højde med fregattens styrehus og var umulig at få placeret, da skroget lå på bunden.

Når de sidste løftekæder er på plads og fæstnet til skroget, begynder arbejdet med at rette fregatten op. Det sker ganske enkelt ved, at kranprammene trækker i den ene ende af de løftekæder, som går rundt om skroget. I og med at skroget er grundigt fastgjort til kæderne med wirer, vil skroget følge med i den retning, kæderne trækkes.

Når skroget er rettet helt op, kan løftet fortsætte, til skroget er kommet så højt op, at en sænkepram kan skydes ind under det.

Første løft

Første løft handlede om at få fregatten tre til fire meter op fra bunden. Tirsdag formiddag kappede man de sikringswirer og -kæder, som har forhindret skibet i at drive længere ud til havs.

Hvis alt går efter planen, skal fartøjet efter hævningen transporteres til basen for at blive præserveret, konserveret og desarmeret. Til slut skal der foretages en vurdering af skadernes omfang, og det skal afgøres, om fregatten skal udfases eller repareres.

Uden store skader

Det var torsdag den 8. november 2018 klokken 04.01, at KNM Helge Ingstad kolliderede med olietankeren Sola TS. Samtlige 137 personer om bord blev evakueret. Otte personer blev lettere skadet.

Siden da har fregatten ligget på grund i Hjeltefjorden nord for Sotra uden for Bergen.

Trondheimsbaserede BOA har fået opgaven med at hæve skibet. Udgifterne til sikring og hævning er foreløbig anslået til godt og vel en halv milliard kroner, sagde den norske forsvarsminister i tirsdags.

Anders Penna er operationsleder i BOA Managements under bjærgningen af KNM Helge Ingstad. Han siger, at de nok skal klare at få fregatten hævet, uden at skroget bliver væsentligt skadet. Det vil sige, at skroget ikke bliver skævt eller mister sin form.

»Det vil ske en vis deformering, og skroget vil blive lidt trykket, men der vil ikke ske store skader på skroget. Vi har foretaget grundige studier og kørt beregninger gennem avancerede modelleringsværktøjer sammen med DNV GL,« siger Anders Penna.

Ifølge eksperter, som TU har talt med i løbet af februar, er der ikke meget håb for, at fregatten vil kunne sejle igen. Dertil er skaderne efter opholdet på havbunden og faren for yderligere skader under selve hævningen for store.

Forsøget på at bjærge fregatten, efter at den gik på grund, mislykkedes, og fartøjet sank. Det norske Arbeiderpartiets Martin Kolberg påpeger, at redningsarbejdet ikke er dækket af havarikommissionens undersøgelsen af ulykken, og foreslår derfor en uvildig undersøgelse af, hvad der gik galt under forsøget på at bjærge fregatten.

Sømålsmissilerne blev fjernet fra fartøjet i december, og i forrige uge blev torpedoerne detoneret under kontrollerede forhold.

Artiklen er fra tu.no

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det havde været relevant at gentage de relevante links til reel information, som blev tilføjet til tirsdagens artikel.

Interesserede kan på forsvaret.no læse daglige opdateringer i en log, som opdateres før 1000 og omkring 1800.

Desuden kan arbejdet følges på vgtv.no/live - omend det sker i slow motion ifølge sagens natur. Måske også på NRK.

Seneste nyt:
- HEIN er hævet til hoveddækket lidt over vandoverfladen og på ret køl
- planen er ændret, så der vil ske slæbning over de næste 24 timer til sted med reduceret risiko for havdønninger, som truer den nuværende position.
Kilde: forsvaret.no i logbogen mv.

  • 5
  • 2