Slovakiet vil undersøge Hyperloop-bane mellem Bratislava og Wien

Rejsetiden mellem Bratislava og Wien kan blive skåret ned til otte minutter med en Hyperloop-forbindelse. Derfor har Slovakiet nu underskrevet en aftale om at undersøge muligheden med det ene af de to firmaer, der prøver at virkeliggøre Elon Musks drøm.

Slovakiet kan blive det første land i Europa, hvor Hyperloop-systemet bliver testet. Den 9. marts underskrev direktøren for Hyperloop Transportation Technologies (HTT) og Slovakiets økonomiminister, Vazil Hudák, en hensigtserklæring om at undersøge grundlaget for en 8-80 km lang teststrækning i Slovakiet. Det skriver økonomiministeriet på sin hjemmeside. Perspektivet i aftalen er, at en bane kan anlægges fra Bratislava til Wien i Østrig og videre til andre europæiske storbyer.

Tog fra Hyperloop kan i teorien køre op mod 1.220 km/t. Slovakiets økonomiminister er varm på ideen om at anlægge en teststrækning i landet og efterfølgenede en forbindelse til nabolandenes hovedstæder, Wien og Budapest. Hvor realistisk ideen er skal nu undersøges i et samarbejde mellem Slovakiet og Hyperloop Transportation Technologies. Foto: Hyperloop Transportation Technologies

Læs også: Hyperloop-firma bejler til Sverige og Finland

HTT er en af to virksomheder, der arbejder på at virkeliggøre ideen om et transportsystem, hvor passagererne rejser i vogne inde i lufttomme rør. Det vil ifølge beregninger muliggøre rejsehastigheder på 1.220 km/t. Det vil gøre det muligt at komme fra Bratislava til Wien på omkring otte minutter og fra den slovakiske hovedstad til Budapest på ca. ti minutter. Det skriver avisen Forbes på sin hjemmeside.

Parterne skal nu undersøge markedet – både hvad angår passagerer og gods – for en teststrækning i Slovakiet. Desuden skal en køreplan for projektet samt omkostninger og forretningsmodel undersøges nærmere.

Læs også: Californien får verdens første hyperloop-testbane

HTT er i Californien i gang med at bygge en otte kilometer lang testbane, der skal stå klar i 2018, og selskabet vil nu indlede forhandlinger med Slovakiets nabolande, Østrig og Ungarn.

Lokal transportekspert tvivler

I Slovakiet tror direktøren for Institut for Transport og Økonomi, Ondrej Matej, der var rådgiver for den forrige regering, imidlertid ikke meget på ideen:

»Hvis noget af det her var troværdigt, så ville vi se pilotprojekter, der har meget større problemer med transport end Slovakiet,« siger han til det slovakiske medie Spectator.sme.sk.

Kommentarer (16)

Fantastisk, hvis det rent faktisk kommer til at ske. Det er ihvertfald en modig regering der tør satse på Hyperloop nu, da det slet ikke er udviklet. Det kan jo være det viser sig at spille ud til deres fordel og netværket bliver udbygget til resten af Europa. Jeg ville hellere personligt sætte mine penge på Hyperloop, end på projekter som F-35 eller Fermern forbindelsen.

  • 11
  • 5

Da der kun er omkring 60 km i fugleflugtslinie fra Bratislava til Wien, kan jeg dårligt forestille mig at det kan betale sig.
Det hele vil gå op i acceleration og bremsning.
Det minder lidt on flyturen Kbh - Århus, hvor man lige når op i 3 km højde og så straks begynder indflyvningen.

MvH,

Bent.

  • 4
  • 8

Det virker lidt fjollet at satse på hyperloop, når vi nu har to prøvne, konkurrerende teknologier: højhastigsbaner og magnettog. Måske er de ikke helt så hurtige som hyperloop, men deres fordele, ulemper og — ikke mindst — pris er velkendt. Alt efter hvor meget man ønsker at spendere, kan de levere hastigheder mellem 250 og 500 km/t. Det burde være godt nok til de fleste behov. Ydermere viser historien at hastighed avler behov for mere hastighed; det ses for eksempel i Sverige lige for tiden, og vi levererer et modeksempel i Danmark hvor dårlig infrastruktur gør især højrefløjen modvillig til at satse på jernbaner.

Gå efter hvad vi ved virker og som vi ved vil være godt. Hyperloops er uprøvede og introducerer nye udfordringer i form af manglende komfort og klaustrofobi. Som udviklere kender vi talemåden om ikke at lade det bedste være det godes værste fjende — det gælder også her!

  • 5
  • 10

Der er en Donaubåd der sejler fra Wien til Bratislava flere gange om dagen i sejlsæsonen. 60-70 € tur/retur. Godt alternativ.

  • 3
  • 0

Den tidsbesparelse, Hyperlooptoget giver, er nytteløs i forhold til omkostningerne. Da billetten nok ikke bliver gratis, vil de fleste tage deres bil i stedet for. De kan køre turen på 54 minutter.

  • 2
  • 5

Det hele vil gå op i acceleration og bremsning

Ja, på kun 60km vil tophastigheden være "lav" (600km/t?), og det meste af de 8 minutters transporttid vil gå med fartændring. Mon nogle af sæderne vil være bagudvendte?
Jo kortere rør, desto lavere udgift. Jo højere passagertal, desto større indtægt. Som indledende projekt kan det være et godt sted at starte, selvom det nok kræver tilskud.

De 8 minutter er så meget kortere end bane og bil (og fly med indtjek) at der vil være et marked, spørgsmålet er hvor stort.

Hyperloop skal både få teknikken til at virke, og få prisen ned. De to ting arbejder imod hinanden. Demonstrationsprojekter er afgørende for at tiltrække flere penge, men det var ikke nok for RUF på Ingeniørskolen i Ballerup.

Jeg gætter på at de vil undersøge en rute fra Bratislava lufthavn, til banegården, rute syd for Donau, til Wien lufthavn, til Wien hovedbanegård. Det er et ret tomt og fladt område, og ruten går i en blød kurve. Derved kan Wien bruge Bratislava lufthavn 10min væk og undgå en tredje landingsbane, og det kan i sig selv betale projektet. https://www.google.dk/maps/@48.0846198,16....

Noget andet: hvis man vil have en skærm der viser landskabet med 25 billeder i sekundet, skal der ved 1.000km/t = 280m/s være kameraer for hver 11m rør, som sender billede til kabinen

  • 0
  • 0

Jeg synes det er fantastisk og godt gået at de tør give sig i lag med dette. Det er muligt at det "kun" tager 54 minutter at tage turen i sin egen bil. Men man skal tænke lidt længere og på længere sigt kan det jo være at prisen på sådan en tur med hyperloop, sammenlignet med rejsetiden, faktisk ikke bliver så slem - og dermed et værdigt alternativ til bil, båd og andet. Der er trods alt forskel på ca. 1 time og på 8 minutter. Èn af ulemperne er at man skal ned på hyperloop stationen først - og for så kort en strækning betyder det en del. Men man er jo nødt til at starte et sted.

  • 4
  • 1

Jo kortere rør, desto lavere udgift. Jo højere passagertal, desto større indtægt. Som indledende projekt kan det være et godt sted at starte, selvom det nok kræver tilskud.

Det første er i hvert fald korrekt!

Det andet er tvivlsomt. Passagertallet afhænger af, med hvilken frekvens de kan "affyre" pods'ne efter hinanden, og det er principielt uafhængigt af længden. Dog kan den (formodentlig) lavere maksimale hastighed betyde noget for den mindst mulige tid mellem afgange af hensyn til sikkerhedsopbremsning. (Højere hastighed giver længere bremsetid).

Hvad er bedst? At gå fra 54 til 8 minutter, eller fra 4,5 timer til 0,5 timer? Det er nok det sidste.

  • 4
  • 0

Er der nogen, der kan regne ud, hvor belastende turen i sådan en maskine vil være?
Hvis man accelererer med 1 G og bremser med samme, samt kun lægger kurver på strækninger med konstant fart og også der begrænser sig til 1 G, så vil belastningen på passagererne være ca. 1,4 G, og det bliver vel på en god del af turen. Der skal nok tages en del hensyn til svækkede mennesker.

  • 2
  • 1

Hvis man accelererer med 1 G og bremser med samme

Hyperloop har sat grænsen ved ½g - noget mere end startende fly, men mindre end en hurtig Tesla.
Sideværts er mere kritisk, men kabinen skal nok hælde sammen med rørets kurve, ligesom de avancerede tilt-tog, så den resulterende kraft er direkte ned i sædet. Sportsbiler kan godt komme i nærheden af 1g vandret, og kræver god sidestøtte i sædet.

Det er snarere rystelser og støj der kan blive et problem. Mon ikke aktive headsets kan være en del af udstyret. Støjdæmpende hovedtelefoner er helt almindelige i turist-helikoptere.

  • 3
  • 0

Nu er der jo "kun" tale om en hensigtserklæring om at undersøge grundlaget for sådan en strækning, så man må forvænte at man kigger nærmere på alle disse spørgsmål som er rejst her... Det interessante er at man undersøger denne nye teknologi i forhold til en konkret strækning for at se om det er en samfunds og økonomisk fornuftigt løsning i forhold til alternativerne.

  • 8
  • 0

Hvis man nu er minister i Slovakiet og gerne vil medvirke til at bygge en teststrækning så er Bratislava-Wien da et fint valg. Det vil nok være lidt fjollet at lægge ud med 1000km eller bygge den mellem Paris og Berlin.
Spændende om det bliver til noget.

  • 3
  • 0

  • Så har man lige sparet 2 timer i bil, samt slitage og brændstof. ;-)

Desværre skal man også hen til stationen og derfra igen, så tiden bliver sikkert ikke kortere for de fleste.

Men det kan være en udemærket testbane, som man bruges som startpunkt, og kan udbygges senere i andre retninger med længere distancer.

Man kan så også håbe på, at denne testbane også bliver drevet vha. vedvarende energi og batterier, som det er lovet i de oprindelige designs.

Husk iøvrigt at der kan også sendes fragt, ambulancer eller andre customiserede pods gennem Hyperloops.

  • 0
  • 0