Sløvt varmepumpemarked truer elektrificering af varmeforsyningen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sløvt varmepumpemarked truer elektrificering af varmeforsyningen

Danske forbrugere købte blot 4.982 individuelle varmepumper til boligopvarmning og varmt vand i 2015, hvilke er det laveste antal solgte varmepumper siden 2010. Det viser tal for 2015, som brancheorganisationen Dansk Energi netop har offentliggjort.

Læs også: Hundedyre varmepumper får grønt marked til at fryse til is

Tallene bekræfter tendensen fra de senere år – nemlig at varmepumpen ikke bliver den teknologi, der overtager oliefyrenes plads og elektrificerer varmeforsyningen med – blandt andet – strøm fra det stigende antal vindmøller.

Læs også: Salget af varmepumper halter 20 år efter planerne

»Vi finder det problematisk, at danskerne vælger opvarmningskilder, der ikke understøtter brugen af el, som er nødvendig for at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler,« siger chefkonsulent i Dansk Energi Richard Schalburg.

Boligejere vælger billige træpillefyr

Ifølge Dansk Energi er der i dag installeret omkring 70.000 individuelle varmepumper af luft-vand- eller væske-vand-typen.

Samtidig viser nyere tal – opgjort af Energi og Olieforum på baggrund af olieleverancer – at der sandsynligvis blot er 100.000 oliefyr tilbage, som potentielt kan konverteres til varmepumper.

Læs også: Halvdelen af landets oliefyr er forsvundet

Ifølge Dansk Energi betyder det, at muligheden for at nå op på 300.000 varmepumper i 2035, som Energinet.dk angiver som den optimale mængde for elsystemet, reelt nu er forpasset:

»Faldet i salg af varmepumper hænger sammen med fald i prisen på fyringsolie og med, at mange boligejere vælger træpillefyr, når det gamle oliefyr skal udskiftes«, vurderer Richard Schalburg.

Læs også: Olieprisfald gør det til endnu dårligere forretning at skifte til varmepumpe

Varmepumper bedst for samfundet

At varmepumperne er sat skakmat i spillet om den grønne omstilling, konkluderede også Energinet.dk i en rapport fra marts sidste år.

Læs også: Danskerne erstatter olie med træpiller

Rapporten analyserer forskellige udviklingsforløb for individuel opvarmningsløsninger og siger meget ligeud, at så længe der ikke er afgift på træpiller, så er træpillefyr den billigste løsning for forbrugere, der skal udskifte deres oliefyr. Derfor vil der stort set ikke komme flere varmepumper frem mod 2035, mens der vil være omkring 348.000 træpillefyr, konkluderes det i rapporten.

Det bedste for samfundsøkonomien ville imidlertid være at afvikle de eksisterende træpillefyr og erstatte dem og alle oliefyr med 358.000 varmepumper i 2035.

Læs også: Danmark kan hente milliardgevinst ved at bruge vindmøllestrømmen selv

Analysen konkluderer derfor, at den bestående afgiftsstruktur motiverer boligejerne til at vælge opvarmningsløsninger, som ikke er samfundsøkonomisk attraktive:

‘Dette skaber en skævvridning af markedet og vil medføre et unødigt økonomisk tab’, hedder det i rapporten.

Afgiftsspørgsmål skudt til hjørne

For at rette på den afgiftsmæssige ubalance mellem biomasse og andre energikilder vedtog politikerne i forbindelse med energiforliget i 2012, at der skulle lægges afgift på biomasse – den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift.

Den afgift snublede som bekendt i implementeringen og blev derfor afskaffet igen.

Læs også: Kritikere om skrottet skat: Nu vil vi fortsætte med at fyre løs med brænde og træpiller

Nu venter alle på den såkaldte tilskuds-afgiftsanalyse, som er det politiske startskud til en eventuel ændring af afgiftssystemet.

Læs også: Minister: Vi offentliggør dele af længe ventet afgifts-analyse snarest

Analysen eller dele af den er endnu ikke offentliggjort.

»Faldet i salg af varmepumper hænger sammen med fald i prisen på fyringsolie og med, at mange boligejere vælger træpillefyr, når det gamle oliefyr skal udskiftes«, vurderer Richard Schalburg.

Måske er der også tale om, at pillefyr kan koste under det halve i anskaffelse og installation end varmepumpe.

En brochure dumper ind fra OK med et fint varmepumpetilbud til kun 110.000 kr. Det er i den dyre ende, men kan man selv installere luft-vand varmepumpe for under 60.000 kr?

Det er altså lidt af en udgift.

  • 13
  • 0

Selvom det ikke er praktisk muligt at lægge afgift på brænde, så kunne man vel godt lægge en beskeden afgift på træpiller?

  • 5
  • 8

»Vi finder det problematisk, at danskerne vælger opvarmningskilder, der ikke understøtter brugen af el, som er nødvendig for at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler,« siger chefkonsulent i Dansk Energi, Richard Schalburg.
Træpiller er da et anerkendt fossilfrit brændsel.
"Det bedste for samfundsøkonomien ville imidlertid være at afvikle de eksisterende træpillefyr og erstatte dem og alle oliefyr med 358.000 varmepumper i 2035."
Samfundsøkonomi kan altid trækkes op af hatten, da det kan bringes til at vise hvad som helst med de rigtige forudsætninger.
Politikerne har kun sig selv at skylde for, at "samfundsøkonomi" og privat økonomi afviger mere og mere fra hinanden.

  • 18
  • 9

Forbrændingsprocesser lokalt i boligområder udleder partikler.
Fossilfrit, hm, dén køber jeg ikke. Træpiller skal transporteres, og deri ligger uden sammeligning et større tab, foruden tabet i forbrændingen.
Både hvad angår transporteffektivitet og virkningsgrad kommer ingen forbrændingsprocesser i nærheden af el, der med politisk vilje og fornuft, allerede i dag kan produceres rent.

Jeg har selv planer om et, omend forholdsvist dyrt, luft til vand varmepumpeanlæg. Jeg håber selvfølgelig på at der vil blive mulighed for at anvende min fleksible mulighed for at aftage el, på fornyftig vis.
Når mit hus er helt færdigt, vil alene betongulvet i mit forholdsvist velisolerede hus have en termisk masse på over 35 ton. Dér er potentiale for at aftage noget energi, når den er til stede på elmarkedet allligevel.
At afsætte 1 grad varme i et parcelhus med en sådan termisk masse, med el, hvor virkningsgraden SCOP er omkring 5, når strømmen alligevel er i overskud, burde være en god forretning for både forbrugeren og samfundet.
Det kommer af en infrastruktur, der allerede er der, ingen lokale udledninger fra varmekilden, ingen partikeludledende transport lokalt. Knap så mange folkesygdomme af lokal forurening.
Muligheden at tilpasse og optimere elnettet, centralt styret.

-Med naivt håb om i min levetid at kunne opleve et enkelt øjeblik af fornuft fra vores folkevalgte.

  • 18
  • 2

Jeg købte en 18kW luft-vand monoblock for under 20.000 for 3år siden med lidt tilskud. Jeg har selv sluttet vand på og den virker fint til gulvvarme og brugsvand.

Men det kan man ikke mere da der er kommet rigide, danske krav til dokumentation af effektiviteten, som de færreste leverandører prioriterer at lave, da disse målinger er dyre at få lavet på akkrediteret institut og det danske marked er jo meget lille.
Derfor har få leverandører defacto monopol og de sætter prisen 100-200% for højt ift. kinesiske fabrikater med tilsvarende kvalitet kompressor og kondensor.

  • 15
  • 2

Ministeren har lavet 2 svinestreger, som ødelægger økonomien for os varmepumpeejere. For det første er det moderne elmarked blevet effektivt saboteret. Vi var stillet i udsigt at vi kunne købe billig strøm om natten, hvor opvarmningen kræver mest. Pga. udbud og efterspørgsel, er el-prisen lavest om natten, men de sorte tåber i ministeriet har fastholdt den arkaiske model hvor strøm til private koster det samme døgnet rundt. Sågar når spot-prisen er negativ, og vi hjælper med at aftage vindmølle overproduktion.

Den anden svinestreg er, at den reducerede elafgift udhules, hvis man har nettoafregnede solceller fordi ministeren roder tingene sammen i afregningsvejledningen.

De ligger som de har redt. Vi skifter til pillefyr når varmepumpen skal på pension eller før hvis det kan betale sig.

  • 29
  • 2

Læs: Virkningskraft - og KAN produceres rent, hvilket der konkret i mange tilfælde gøres om natten hvor der ville være meget stor mening i at aftage den overskydende effekt.
Jeg påstår bestemt ikke at vi for nuværnende producerer vores el på en måde, vi kan være vores børn bekendt.
Men der spildes en enorm tilrådighedsværende effekt, vi allerede idag har rigelig mulighed for at bruge fornuftigt til alles fordel- bare komplet saboteret af et afgiftsystem, der skriger på en renovering.

  • 10
  • 3

så sælger de bare flere træpiller i Tyskland og Sverige
folk er kloge nok til at vide at strøm består af 80,procent skatter
de vil stige til meget mere
træpiller kan man hente i udlandet hvis politikerne ødelæger prisen i Danmark

  • 14
  • 1

Der er vel:
skovning med dieseldrevne maskiner.
Transport med lastvogne til forarbejdning.
Tørring med El.
Presning af piller med hydraulik.
Pakning i plastsække på oliebasis.
Transport til forbruger med personbil.

Bliver disse ting regnet med når man beregner miljøbelastningen?

  • 8
  • 2

Så er den Danske energi sektor igen ud med og vifte med afgiftsriven for at sikre deres egen profit.

Igen under termen "samfundsøkonomi"

Hvad med at denne sektor begyndte at bede om lavere afgifter på el, i stedet for at opfinde flere afgifter til et hårdt plaget folkefærd.

  • 12
  • 4

.....af vindfældet træ i skovene er en skandale. Der ligger mængder af kvalitetstræ i skovene bare i Allerød der bare ligger og flyder og tilsyneladende bare skal ligge til det rådner. Det er ikke kønt at se på, men med den viden om hvad man skal betale for en blyant tyk liste i et byggemarked og for en rummeter brænde er det en skandale.

Det grelle er, at skove udenfor kommunen(Allerød) og langs vejene og på baneskråninger flyder det også med væltede træer

Det er statsskove, der er ejet af en stat, der ikke kan finde midler til at lette skatten og som har 180000 arbejdsløse og ligeså mange flygtninge ,der også skal forsørges og som gerne vil arbejde.

En gang imellem kan man savne Brixtofte, der trods sit rødvinsforbrug fjernede arbejdsløsheden i Farum

  • 12
  • 10

transport fra Vestafrika til Randers er opgjort til 4,9% for gummitræsflis. Der tabes noget mere i tørring og presning; men dette kan gøres på CO2 neutral biobrændsel.


Vi er omgivet af energi og ved målrettet indsats er det muligt at hive den ud af vinden og solen. Regeringen skal starte med at differentiere elprisen og optimere systemet så det kan betale sig tænke som Rene Engelund hvor man fx opvarmer en stor beton skive (gulv) om natten når strømmen er billig. Der vil nok komme en del andre ideer efterhånden som det bliver mere normalt at gå efter billig strøm. Og det vil igen afføde at vindmøller vil køre mere rentabelt fordi strømmen alt andet lige, vil være mere jævnt prissat over døgnet.

  • 8
  • 2

Nu er der en del love og regler omkring skovdrift der faktisk kræver at en stor del af træet forbliver liggende i skoven til gavn for dyre og plateliv. Hvad du mener er kønt eller ikke kønt har ingen effekt på skovdriften da dets hovedformål ikke er at ligne en friseret parcelhushave.
Desuden findes der ting som sankekort hvor folk kan samle sådanne typer af brænde ind, men disse forbrugere bor ofte i parcelhus kvartere hvor der er et hylen op om brugen af brændeovne.
Vindfældet træ er værdiløst for savværkerne da det er farligt og besværligt = dyrt at indsamle og træet har interne vrid og revner der gør det ubrugelig til opskæring, at ryde op i vindfældet træ er absolut ikke for begyndere og folk uden viden og erfaring så det er ikke bare lige.
Men jeg kan jo godt se at når naturen er naturlig så er den jo ikke særlig pæn....for nogle altså for os andre findes intet smukkere.

  • 14
  • 1

Den deklaration siger mere om strømmen sydpå i EU end den gør om det der sker lokalt her i Danmark. Den rigtige deklaration for 2015 siger 192 gram CO2/kWh for el leveret til forbrug i 2015:

http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...

Nej Baldur. Opgørelsen passer præcis til det enkelte år.
Og du henviser endda til en opgørelse efter 125 % metoden, som ellers mest er anvendelig når Skat skal opgøre afgifter. Normalt bruges 200 % metoden ( som giver 230 gram/kWh hvis du skal sammen ligne med Flemmings tal) eller de faktiske virkningsgrader,
Ellers må du forklare hvor Energinet.dk begår fejl ?

  • 1
  • 0

Den deklaration siger mere om strømmen sydpå i EU end den gør om det der sker lokalt her i Danmark. Den rigtige deklaration for 2015 siger 192 gram CO2/kWh for el leveret til forbrug i 2015:

For at få det mest retvisende billede skal man også tillægge tabet i distributionsnettet.
Som gennemsnitligt kan opgøres til ca 5 %.
Mens tabet i transmissionsnettet er indregnet. ( hvor er logikken i det ?)
http://www.energinet.dk/SiteCollectionDocu...

  • 1
  • 0

Den deklaration siger mere om strømmen sydpå i EU end den gør om det der sker lokalt her i Danmark. Den rigtige deklaration for 2015 siger 192 gram CO2/kWh for el leveret til forbrug i 2015:

Baldur.
Jeg fandt ikke 2015-deklarationen, hvorfor jeg netop skrev at det er 2014.
Fint at du fandt den nyeste deklaration, som jo viser en kraftig reduktion i udledningen af CO2.
Bliver interessant at se udviklingen i år med mere gennemsnitligt vejr end 2015. Og ikke mindst med Cobra kablet til Holland i drift.
Det der er det grundlæggende er at el ikke er uden miljøomkostninger, hvilket ofte overses i debatten.

  • 1
  • 1

Jeg vil lige pointere at el jo ikke er grønt. En stor del af el én der produceres kommer fra forsilt brændstof. Resten kommere fra træ. Om træ afbrændes lokalt (i et pillefyr) med en virkningsgrad på 85%, eller på et kraftvarmevært. Med en virkningsgrad på 60%. Syntes jeg ikke taler for en øget elproduktion.

At bruge betonbaseret gulvarme er en af de værste metoder at svine med recurserne på. Huse med gulvvarme i beton, har et 20% større varmeforbrug, end huse med radiatore. Da den eneste måde man kan regulere temperaturen ned, er at åbne vinduet

  • 1
  • 13

og det er dyrt

Jeg har nogen brønde indenfor 250 m og derfor må jeg ikke bruge brine og kølemiddel : Men hvorfor skal lokale brønde være afgørende , vi beskytter da vores grundvand alle steder i Danmark.

jeg gider ikke at have en larmende ineffektiv luft til vand pumpe - så vil jeg da hellere brænde træpiller eller olie indtil de vedvarende energikilder bliver mere attraktive

  • 2
  • 3

Dertil at det i mange kvarterer er vanskeligt på grund af udhuse, havehuse, gamle træer mv. Og ikke særligt attraktivt fordi de fleste huse er radiatoropvarmede.
I disse områder kommer vi meget længere med fælles anlæg.
Disse anlæg kan meget fleksibelt udnytte de lave elpriser ved billig lagring af varmen, når den er produceret, og venter på forbruget på et andet tidspunkt.

  • 4
  • 1

Det kan undre, at flittige debatører her på sitet, tager udgangspunkt i den generelle deklaration.
Søren Lund har ved adskillige lejligheder godtgjort for forskellen mellem den generelle deklaration og miljø deklaration.
Den generelle deklaration er opgjort i henhold til EU mix, og har som sådan ikke noget at gøre med den reelle danske CO2 udledning fra elproduktion.
Miljø deklarationen opgør den reelle danske CO2 udledning i henhold til det danske energi mix inkl udveksling med udlandet.

Dan Grønbæk.

  • 6
  • 0

Vores olieoser ud til en ny, sidste år ved denne tid.
Vores hus er uegnet til varmepumpe, og selvom, jeg gerne ville have jordvarme, ville vi ikke kunne få maskineriet ind- uden at nedlægge garagen nogle træer og en brønd. Og så hive alle gulvene op.
Vi er ikke lavet af penge! Og vi betaler stadig 13 (!) procent af på vores lede lån til minirensen.... (Renten kunne jo ikke stige, sagde bankdamen før finanskrisen. JO den kan! Og GØR!)

OK gav os et godt tilbud... Sidste år.

Mvh
Tine- nu ved I hvorfor, vores lille gamle hus er pivutæt. Stadigvæk!

  • 2
  • 1

Ja nemlig: Kold fjernvarme se http://nhsoft.dk/work/FG22/Jul/2.praemie...

@Niels
Et emne det har været debatteret utallige gange før.
Som det fremgår af dit eget link i tabel 5, så er der bedst samfunds-, anlægs- og privatøkonomi ved klassisk lavtemperaturfjernvarme (~ 55 grader )
Ydermere vil projektet kunne optimeres ledningsmæssigt i forhold til projektet ved anvendelse af 10-12 mm prærør og en brugsvandsinstallation med lavenergivarmtvandsbeholder kan sagtens klare sig med mindre end 100 l/h i max flow.

  • 3
  • 1

Kunne Flemming Ulbjerg komme med en kilde til hvorfor han mener, udledningen var 457g/kWh i 2014?

Man må da have taget møllerne med som 'udledere'.

Se side 11 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

I 2014 produceres 116 Pj fra produktionsenheder eller fra udlandet.

47 Pj kommer fra møllerne.

OG udlandet leverer 10 PJ

Samlet så er der er tab på 10 PJ

Hvis man ellers forudsætter at udlandets eksport overvejende er vandkraft, atomkraft og møller, så skal de danske kraftværker levere 68 Pj.

PÅ side 13 kan man se der er brugt 40 Pj biomasse 25 Pj naturgas eller samlet 65 Pj. VEd en nognelunde el-virkning via et kraftværk ville disse brændsler afgive 26 Pj el.

For at yde 68 Pj mangler der altså 42 Pj som i et kulkraftværk som yder 45 % el af brændslet kræver 93 Pj kul.

Det eneste som nu udleder co2 er naturgas og kul som samlet udleder lige under 10 Mio kg co2 og derfor udleder 116 Pj eller 32 Twh el samlet 310 g/Kwh co2 og ikke 457 g/Kwh.

En noget grov fejl.

  • 0
  • 2

@Dan
Energinet.dk opgiver at det er det målte forbrug ab transmissionsnettet.

Men det alt overskyggende katastrofale ved det danske energisystem, og der hvor det kollektive spiller totalt fallit er forholdet: Hvis de brændsler som bruges til el- og fjernvarmeproduktion, de var omsat i kraftværker som kun producerer den el som udlandets vand og atomkraftværker herunder de danske møller ikke kan leverer. Hvis der så tilmed installeres naturgas og oliefyr i boligmassen med fjernvarme når fjernvarmen nedlægges.

Under disse betingelser så ville miljøbelastningen falde markant i forhold til katastrofen i dag.

Hvis man nedlægger biomassefjernvarmeværker installerer gasfyr i boligerne, gør det samme i et centralt forsyningsområde og lader det centrale kraftværk overgå til at bruge biomassen (fra biomassevarmeværkerne) til kun at producerer den strøm som er brugbar som møllerne og udlandet ikke producerer så falder miljøbelastningen markant, i forhold til som det er i dag.

  • 1
  • 3

Det kan undre, at flittige debatører her på sitet, tager udgangspunkt i den generelle deklaration.
Søren Lund har ved adskillige lejligheder godtgjort for forskellen mellem den generelle deklaration og miljø deklaration.
Den generelle deklaration er opgjort i henhold til EU mix, og har som sådan ikke noget at gøre med den reelle danske CO2 udledning fra elproduktion.

Dan.

Så må du prøve at læse den generelle deklaration en gang til.
Der står aller øverst at den er baseret på DEN DANSKE produktion, korrigeret for udveksling.
Eller som det også er svaret, så er det en deklaration på den el, som vi forbrugere køber fra nettet.
Produceret I Danmark eller importeret. (og fratrukket det vi har eksporteret)

Indledningen til den generelle miljødeklaration:

Den generelle deklaration er beregnet ud fra elproduktionen i Danmark inklusive nettab og er korrigeret for udveksling af el med nabolandene samt elsalget til de elkunder, der har købt individuelt deklareret elektricitet

Der står også at den er udarbejdet efter en Europæisk standard. Javel, men det betyder jo ikke at det er et europæisk gennemsnit, men blot at opgørelsen følger en EU standard I sin metodik.

  • 6
  • 1

at burde have en tudekiks og tørre øjnene - og hvor er det dog ærgerligt at det danske folk tillader sig at brænde AFGIFTSTFRIT brændsel af... fy ha...

og at de kan finde på at anvende BILLIGE træpille fyr - det er jo uhørt...

Ja jeg kan jo kun sidde her og grine af en så jammerlig udmelding fra en branche organisation. De burde jo i stedet for undersøge hvilke muligheder politikerne giver for fremtidige tiltage og hjælpe deres medlemmer med at opdyrke/finde på nye måde at tjene penge (hint: De kunne jo undersøge mulighederne for at importere og sælge afgiftsfrie træpiller)

Alternativt kan de jo presse på for at fjerne alle de afgifter som findes på el, - PSO afgift er jo direkte gift og inddirekte statens tilskud til vindmølle fabrikanterne...

  • 1
  • 9

Det er nu ikke vindmøllefabrikanterne, PSO går til, men vindmølleejerne. Lige nu er der en del vindmølleejere, der i har det rigtig svært pga. rigelig vandmængder i Norge og Sverige, det sænker elpriserne gevaldigt og det kan PSO ikke kompensere for. At kalde PSO for en gift er helt forkert, det er indirekte årsagen til at vi har en meget lav elpris(uden afgifter men inkl. PSO) i Danmark.

  • 8
  • 2

At kalde PSO for en gift er helt forkert, det er indirekte årsagen til at vi har en meget lav elpris(uden afgifter men inkl. PSO) i Danmark.

Den egentlige årsag er at vi omsætter brændsler (som miljøbelaster) til el-produktion som i langt de fleste produktionstimer er ubrugelig, når møllernes produktion kunne forsyne el-forbruget.

I 2014 var hele 99 % af møllestrømmen brugbar i nettet time for time op mod forbruget, og kun konflikten med kraftvarmeærker som under alle omstændigheder producerer strøm, fordi de skal afsætte fjernvarme til byerne. Og når el-produktionen er et spildprodukt fra fjernvarmeproduktionen og prisen på strømmen er underordnet så bliver strømmen produceret.

  • 7
  • 3

Jeg havde i sin tid en stor 1700 tals gård, hvor jeg forsøgte mig med at ombygge en hel væg til radiator.

Væggen var en lerbolle væg med bindingsværk. Jeg lavede en sandwich med to jern gitre til gulvvarme og PEX rør til gulvvarme som jeg derefter pudsede op.

Alle i familien var glade for løsningen som betød at jeg kunne sløjfe to grimme radiatorer opad den temmelig skrå ydervæg, der også skulle isoleres.

I materialer kostede løsningen ca. 400 kroner, da jeg genanvendte termostaten fra den ene radiator og jeg skulle alligevel ordne hele stuen efter frue ordre.

Hvis man skruer helt op på temperaturen, så kan man godt genfinde PEX rørene, så man kan bore i væggen. Til det brug købte jeg en infrarød måler i Harald Nyborg til 150 kroner, da jeg senere skulle sætte et vitrineskab op. (En smartere mand ville selvfølgelig tage et billede før der blev pudset med målestok på.)

Mange indre vægge kan omdannes efter samme princip og det burde kunne medføre at man kan muliggøre jordvarme i huse, der idag er uegnede til det.

  • 13
  • 1

Prøv at regne på hvor megen energi en varmepumpe COP5 skal aftage fra el-nettet for at hæve temperaturen i de 35 tons beton med 1 grad. (prøv også med en VP med COP3)


Det er vel i nærheden af 15kWh, og 5kWh tilført varmepumpen. Det er ikke på nogen måde voldsomt, når de fleste hustande bruger omkring 10kWh om dagen til alt andet end varme.
Varmeforbruget i fyringssæsongen ligger på 3 til 4kW svarende til 40kWh om dagen. Det forklarer så, hvorfor selv meget tunge indervægge ikke er slået igennem til udjævning af temperaturen eller lagring af varme.
I øvrigt er det noget selvmodsigende at advokere for øget elforbrug til opvarmning via varmepumper, da de ikke aftager meget el og koster alt for meget. Det er en meget dyr måde at øge elforbruget på, men samfundsøkonomisk er det sikkert fint, da det baseres på privat finansiering.

  • 4
  • 3

Jesper Nielsen
"Jeg vil lige pointere at el jo ikke er grønt. En stor del af el én der produceres kommer fra forsilt brændstof. Resten kommere fra træ. Om træ afbrændes lokalt (i et pillefyr) med en virkningsgrad på 85%, eller på et kraftvarmevært. Med en virkningsgrad på 60%. Syntes jeg ikke taler for en øget elproduktion.

At bruge betonbaseret gulvarme er en af de værste metoder at svine med recurserne på. Huse med gulvvarme i beton, har et 20% større varmeforbrug, end huse med radiatore. Da den eneste måde man kan regulere temperaturen ned, er at åbne vinduet"

Nedregulering af temperaturen ved at åbne vinduer og døre er simpelthen en kvalitet ved et godt hjem. Jeg sidder her i et hus med to hunde og radiatorer og åbne døre til haven og tænker over om jeg på sådan en solskinsdag ville sidde med lukkede døre eller ville orke at regulere termostaterne fordi der nu er åbne døre. Tjah bum bum - aner faktisk overhovedet ikke hvad fjernvarmeregningen lyder på - ikke engang indenfor et 5.000 kroners interval.

Du har ret i at vi bruger fossiler til fjernvarme og el er miljøbelastende, men el anvendelse til varmepumper giver typisk mindst COP3, så CO2 emissioner i forbindelse med varmepumper er forsvindende lille.

Den store masse i et betongulv gør at du uden al for stor komfort tab kan lade elnettet beslutte, hvornår din varmepumpe kører, så de kan undgå forbrugsspidser og lægge så meget af forbruget på tidspunkter hvor el er billig og derfor også typisk har en stor vedvarende andel fra vindmøller.

Hellere før end siden skal alt energi forbrug være baseret på vedvarende energi og vi skal frem til askefri samfund, hvor el og varme ikke produceres ved primitive termiske processer.

  • 4
  • 2

Dan.

Så må du prøve at læse den generelle deklaration en gang til.
Der står aller øverst at den er baseret på DEN DANSKE produktion, korrigeret for udveksling.


Flemming - selvom det er helt rigtigt hvad du skriver her, så må jeg give Dan helt; den generelle eldeklaration, er noget af det mest misvisende, man kan henvise til.

For mens den del der baserer sig på den danske produktion - dvs det af den, der er tilbage efter bruttoeksport - baserer sig på faktiske danske tal, så er resten - dvs hele bruttoimporten - baseret på hele EU's residualmix, og ikke det faktisk mix i de lande, hvorfra vores strøm importeres, NÅR den importeres.

Det siger jo sig selv at når en så stor del af elforbruget, som udgøres af bruttoimporten, domineres af bl.a. hele Østeuropas og Grækenlands m.v. høje kulindhold - trods vi ingen strøm får derfra - så får vi et ganske usandfærdigt sort billede af det danske elmix som resultat.

Det er langt mere retvisende at henvise til Miljødeklarationen, som i højere grad tager det faktisk mix af importeret strøm i betragtning.

  • 8
  • 1

Der står også at den er udarbejdet efter en Europæisk standard. Javel, men det betyder jo ikke at det er et europæisk gennemsnit....


Jo, for det er rent faktisk lige præcis det standarden bestemmer.

Den er lavet for at gøre det enkelt og billigt for elleverandørerne at opfylde kravet om deklaration. De slipper derved for at skulle analysere og redegøre for den el de importerer.

Man skal desuden huske at der fra den el der sælges på den den generelle deklaration, er fratrukket den danske elproduktion, som er solgt på individuelle deklarationer - dvs. typisk vindmøllestrøm - hvilket jo får den generelt deklarerede strøm til at se endnu sortere ud end det mix, der generelt forbruges i Danmark.

Den generelle eldeklaration er derfor blevet et populært dokument blandt de debattører, der gerne vil male det sortest mulige, men ikke nødvendigvis sandfærdige, billede af det danske elmix. ;-)

  • 7
  • 0

Hej Svend
I øvrigt er det noget selvmodsigende at advokere for øget elforbrug til opvarmning via varmepumper, da de ikke aftager meget el og koster alt for meget. Det er en meget dyr måde at øge elforbruget på, men samfundsøkonomisk er det sikkert fint, da det baseres på privat finansiering.

"Ifølge Dansk Energi betyder det, at muligheden for at nå op på 300.000 varmepumper i 2035".

Selvom varmepumper bruger meget lidt energi og er dyre at etablere, så sparer de altså mindst tre gange så meget energi som de bruger og de medfører at det bliver muligt at flytte elforbrug i tid, så der bliver bedre match mellem udbud og efterspørgsel og dermed så dansk elproduktion kan optimeres både økologik, miljømæssigt og økonomisk.

Privatøkonomisk har de fleste mindre end 10 års tilbagebetalingstid og nogen kan simpelthen med det samme øge værdien af deres ejendom med et større beløb end investeringen i varmepumpe etablering koster. Stort set alle får øjeblikkeligt mindre total boligomkostning med en varmepumpe, da lånene afdrages over 30 år år og man med det samme reducerer sin varmeregning.

En god måde at hjælpe varmepumper igang ville være at tillade realkredit institutter at øge belåningsgraden til boliger som vil etablere varmepumper - eller ligefrem garantere husejere denne ret.

En anden ret simpel metode er at ligestille el med olie og naturgas rent beskatningsmæssigt.

På lidt længere sigt, så skal vi helt væk fra fossiler og basere hele energiforsyningen på vedvarende energi, hvor vindmøller og solceller kommer til at trække læsset globalt og vi lokalt i Nordeuropa kommer til at trække mest på vind suppleret med biomasse og hydro.

  • 5
  • 1

Du har ret i at vi bruger fossiler til fjernvarme og el er miljøbelastende, men el anvendelse til varmepumper giver typisk mindst COP3, så CO2 emissioner i forbindelse med varmepumper er forsvindende lille.

@Jens
Det er selvfølgelig rigtig hvis man sammenligner med individuel forsyning, hvor varmepumper typisk erstatter olie- eller naturgasfyr.
Men nationalt er der stort set dødt løb med fjernvarme.
http://www.ctr.dk/Images/Udviklingen%20i%2...

  • 1
  • 0

Søren Lund

Der er nu også en hel del store problemer med opgørelsen, der trækker imod et væsentligt sortere tal for el i Danmark end Miljøstyrelsen maler op.

Fx anses kul og gas som ankommer til Danmark som værende uden forhistorie og biomasse ansættes konsekvent til 100% CO2 neutralt ligesom termisk genanvendelse af affald også frisk sættes til 100% CO2 neutralt.

Jeg ved at du er et forstandigt menneske, så tvivler ret kraftigt på at du bifalder denne praksis.

Derudover vil jeg indrømme at jeg ikke kender til principperne for, hvordan man fordeler CO2 emissioner mellem fjernvarme- og elproduktion, men har mistanke om at fordelingen måske er arbitrær, hvad der selvfølgelig kan gå begge veje for GHG emissioner, der attribueres elektricitet i Danmark.

  • 3
  • 1

Jakob

Vi er aldrig rigtigt enige, men denne gang er jeg kun ude i randerne af Danmark, hvor der ikke er fjernvarme, da jeg kun argumenterer for de godt 300.000 husstande som også Dansk Energi har kik på.

  • 0
  • 1

Re: Giver det mening? Varmepumper, Ja.

Prøv at regne på hvor megen energi en varmepumpe COP5 skal aftage fra el-nettet for at hæve temperaturen i de 35 tons beton med 1 grad. (prøv også med en VP med COP3)

Det er vel i nærheden af 15kWh, og 5kWh tilført varmepumpen.

Svend - skal du have skolepengene tilbage?

Beton har en varme fylde på ca. 0,86 kj/ kg ~ 0,24 wh/ kg/ gr. - for de 35.000 kg beton bliver det således 8,4 kwh. Ved COP 5 skal varmepumpen tilføres en 1,7 kwh for at afgive denne energimængde.

  • 6
  • 1

Varmepumper bruger mest når det er koldt ,hvor det sjældent blæser meget.
Årsgennemsnitshellighed er uinteressant i varmepumpesammenhæng

  • 3
  • 12

Man skal desuden huske at der fra den el der sælges på den den generelle deklaration, er fratrukket den danske elproduktion, som er solgt på individuelle deklarationer - dvs. typisk vindmøllestrøm - hvilket jo får den generelt deklarerede strøm til at se endnu sortere ud end det mix, der generelt forbruges i Danmark.

Er det korrekt forstået:

Et datacenter i Polen kan købe oprindelsesgarantier fra danske vindmøller og dermed reklamere med at de kører på 100% CO2 fri strøm, på trods af alt strøm i området er produceret på kul. Polen kan nedskrive deres CO2 udledning tilsvarende. Til gengæld så bliver kulstrømmen flyttet over i EU mixet. Danmark må fratrække den solgte CO2 frie strøm og tillægge den samme mængde EU mix strøm.

Dette har ingen indflydelse på hvilken strøm der faktisk udveksles mellem landene. Det er en ren skrivebordsøvelse, hvor nogle aktører køber sig til mindre CO2 udledning på papiret imod at nogle andre opskriver deres. På den måde kan de i Polen opfylde deres EU forpligtelser uden rent faktisk at gøre noget som helst. I Danmark kan vi tjene nogle penge fordi vi er foran målsætningen.

Hvis ovenstående er nogenlunde korrekt, så er det også urealistisk at den generelle eldeklaration kommer ned under EU målsætningen. Så snart det sker, så kan man jo sælge noget CO2 varm luft til de andre, indtil at man igen er præcis på EU målsætning.

  • 7
  • 0

Prøv at regne på hvor megen energi en varmepumpe COP5 skal aftage fra el-nettet for at hæve temperaturen i de 35 tons beton med 1 grad. (prøv også med en VP med COP3)


Det er flintrende ligegyldigt for det samlede energiforbrug, hvor meget termisk masse der er indenfor isoleringen af et parcelhus.

Energiforbruget bestemmes alene af isolans/areal af gulv, vægge og loft, samt den ønskede temperaturforskel mellem ude og inde.

Den termiske masse indenfor isoleringen er kun afgørende for trægheden. Skal der bruges mere energi til at varme massen op, tager det blot tilsvarende længere tid for massen at afgive varmen, ud gennem isoleringen.

  • 6
  • 0

Svend - skal du have skolepengene tilbage?

Beton har en varme fylde på ca. 0,86 kj/ kg ~ 0,24 wh/ kg/ gr. - for de 35.000 kg beton bliver det således 8,4 kwh. Ved COP 5 skal varmepumpen tilføres en 1,7 kwh for at afgive denne energimængde.


Ja, åbenbart. Måske jeg kan undskylde med at regne pr. m3, men jeg glemte at tjekke.
Det giver kun en endnu mindre oplagret varme, og dermed endnu mindre mulighed for forskydning af forbruget.
Energinets våde drømme om varmepumper og udjævning/styring af elforbruget bliver blot drømme uden indhold, men måske med en helt anden agenda end det lader til.
De burde jo også kunne regne ud hvor lidt disse varmepumper betyder for elforbrug og balance.

  • 2
  • 5

Energinets våde drømme om varmepumper og udjævning/styring af elforbruget bliver blot drømme uden indhold, men måske med en helt anden agenda end det lader til.
De burde jo også kunne regne ud hvor lidt disse varmepumper betyder for elforbrug og balance.

Det er koldere om natten hvor der også skal bruges mere fjernvarme,så træpillefyrede centrale værker ,der leverer fjernvarme tæt på og varmepumpefodder længere ude,lyder lidt smartere end en masse små pillefyr.

  • 4
  • 2

Energinets våde drømme om varmepumper og udjævning/styring af elforbruget bliver blot drømme uden indhold,

Mig bekendt satser netop Energinet.DK på udveksling med udlandet fremfor indenlandsk regulering.
Dansk Energi har den interesse at udvikle elsektoren, som også omfatter varmepumper og regulering.
Varmepumper er en oplagt løsning i det åbne land, som afløsere for oliefyr og senere også pillefyrene.
I fjernvarmeo råder kan varmepumper få en mindre rolle ved udnyttelse af spildvarme, fjernkøling mv. Og derved blive en del af varmeforsyningen.
De får ikke nogen betydning som regulering af el.
Det behov er i dag allerede dækket af de mange 100 MW elkedler som er i drift.

  • 5
  • 1

Det er koldere om natten hvor der også skal bruges mere fjernvarme,så træpillefyrede centrale værker ,der leverer fjernvarme tæt på og varmepumpefodder længere ude,lyder lidt smartere end en masse små pillefyr.

Rent energimæssigt og givet fornuftigt isolerede huse designet til varmepumpe, så er jeg helt enig.

De mange hundrede tusinder af huse med olie/gas/træpiller som den Danske Energi Sektor vil have fingrene i, hører bare ikke til den kategori.

For at forberede en 70'er villa til varmepumpe, skal denne først efterisoleres, nye vinduer, nye radiatorer, samt selve varmepumpen.
Det løber snildt op i 300.000 luft/vand og +400.000 ved jordvarme, hvorefter prisen for varme bliver 40-100 øre/Kwh afhængigt af ude temperatur.

Held og lykke med at optage lån i 70'er villaen til dette, hvis du bor mere end 40km fra Kbh.

  • 5
  • 2

"at så længe der ikke er afgift på træpiller"
Man aner løsningen, flere penge i statskassen.

Hvorfor ikke sænke afgifter på EL til opvarming, f.eks. om natten når EL prisen går i negativ fordi vindmøllerne producerer for meget.
Hvorfor så ikke sætte alle varmepumperne til at varme lidt ekstra op, og hæve temperaturen et par grader i husene.

Når forbruget skal udlignes efter produktionen, så skal staten også spæde til og lade afgifterne følge med ned, helt til nul!

  • 13
  • 1

Måske er der også tale om, at pillefyr kan koste under det halve i anskaffelse og installation end varmepumpe.


Efter en årrække skal hele pillefyret skiftes, men slangerne i jorden bør kunne holde længere.
Måske selve pumpen i jordvarmen skal skiftes, men det er næppe den store udgift.

Der står at der kun er 100.000 oliefyr som kan konverteres til jordvarme.
Her kunne jeg så godt tænke mig at vide hvor mange "gamle" pillefyr som står til udskiftning, hvor ejeren er træt af alt det bøvl fyret har krævet.

Vi valgte selv jordvarme fordi det krævede mindre plads, og ikke kræver dagligt tilsyn. Det er bare let.

  • 7
  • 0

Efter en årrække skal hele pillefyret skiftes, men slangerne i jorden bør kunne holde længere.
Måske selve pumpen i jordvarmen skal skiftes, men det er næppe den store udgift.

Der står at der kun er 100.000 oliefyr som kan konverteres til jordvarme.
Her kunne jeg så godt tænke mig at vide hvor mange "gamle" pillefyr som står til udskiftning, hvor ejeren er træt af alt det bøvl fyret har krævet.

Vi valgte selv jordvarme fordi det krævede mindre plads, og ikke kræver dagligt tilsyn. Det er bare let.

@Kjeld
Jeg er i løbet af de sidste 3-4 år stødt på mange ejere af træpillefyr, som gerne vil konvertere til fjernvarme, fordi de simpelthen er blevet træt af at slæbe træpiller, rense brænder osv. osv.
Men samtidig også en del ejere af varmepumper, som har haft forholdsmæssigt store udgifter til reparationer inkl. skift af kompressor inden for de første 10 års drift.
Så konklusionen må være, at når man vælger sin løsning til opvarmning, så skal man huske at få alle omkostningerne med.

  • 6
  • 0

Der er vel behov for at udvikle et betaligs system som sikre at danskere betaler dansk moms af en given køb på nettet (også når vi køber i udlandet). Den manglede momsbetaling er jo en bombe under vores velfædsstat.

Flemming S - Nu har den danske stat haft mere end 20 år til at harmonisere moms og afgifter i f.t. de øvrige medlemsstater - det har man forsømt som en anden narkoman med sprøjten i armen, har man gjort sig mere og mere afhængig af de høje punktafgifter og momssatser. Den eneste begrænsninger der ligger, er hvis et udenlandsk firma sælger for mere end xxx.xxx kr/ år pr. dansker, skal de opkræve dansk moms af salget.

Man kan også vende problemstillingen rundt (giver nok ikke mange thums up); men de øvrige EU lande er blevet stillet i udsigt, at de kan sælge til prv. danskere, hvis deres momssatser bliver holdt nede. Det har de så gjort ....

  • 6
  • 1

Hvorfor så ikke sætte alle varmepumperne til at varme lidt ekstra op, og hæve temperaturen et par grader i husene.


Er du rigtig velforvaret? Nej vi skal skam sænke temperaturen om natten for at spare lidt på det varmemåleren viser. De fleste spareråd er baseret på folk med en måler på radiatoren, som slet ikke viser hvad der bruges af varme, men kun hvor varm radiatoren er.
Man skal virkelig være vaks ved havelågen, for at vurdere hvornår du sparer energi, og hvornår du kun sparer på varmeregningen.

  • 2
  • 1

Det er jo så enkelt så man tror at det er løgn. Sæt prisen på el ned.
I stedet snakkes om politisk fokus og bevidsthed om en eller anden katastrofe, hvis ikke vi betaler til klimaguden.
Er temperaturen ikke allerede steget så meget, at katastroferne burde stå i kø. Eller er det kun når vi passerer præcis 1,5C, som blev hyldet i Paris.

  • 2
  • 7

Karsten H - Nu har den danske stat haft mere end 20 år til ....
Det er jo langt fra kun differencen på moms der er problemet. Selv ved køb af visse vare over nettet herhjemme bliver momsen ikke betalt i DK / EU. Jeg købte engang et Apple produkt på dansk site / via tlf. Jeg blev forsikret at momsen ville blive betalt i dk trods det at produktet blev sendt fra Holland. Det har jeg så senere erfaret at under 1 % blev betalt i moms (ikke i dk men i Luxenborg) Via div selskabskonstruktioner omgår mulitnationale selskaber at betale moms og skat i EU :o/ Det er jo unfair konkurrence over for bla fysiske butikker i dk!
Kan man ikke lave et system som gør at når vi i DK køber noget på nettet så opdeles regningen således at vi automatisk betaler 25 % moms direkte til skat ?

  • 3
  • 1

Man kan også vende problemstillingen rundt (giver nok ikke mange thums up); men de øvrige EU lande er blevet stillet i udsigt, at de kan sælge til prv. danskere, hvis deres momssatser bliver holdt nede. Det har de så gjort ....


Du får en herfra :-)

Danmark har faktisk gjort noget ved momsen omkring nethandel, således at der ved visse produkter skal betales moms efter hvilket land kunden bor i.
Det er selvfølgelig en fordel for danske netbutikker, fordi de ligestilles på momsen.
Men når man skal vedligeholde et system, der skal administrere det, så er ens moms altså at foretrække.

  • 2
  • 0

I Norge har vi for lengst forlatt elektriske panelovner og erstattet dem med luft til luft varmepumper. Vi betaler nå ca NOK 0,82 per kWh og prisen på strøm alene (Nord Pool) er ca 20 øre og ca det samme som i Danmark. Jeg var sent ute og installerte varmepumpe to og et halv år siden. Strøm til varme sank fra ca 10000 kWh til 3300 kWh (mindre og dårlig isolert enebolig fra sekstitallet i Oslo).

I Danmark er prisen for strøm til forbruker ca danske kroner 2,50 der strømpris er ca 0,20 og PSO også ca 0,20. Hvorfor straffes dere så sterkt avgiftsmessig når strømmen kan brukes intelligent av en varmepumpe enten den er luft til luft, vann til luft eller vann til vann? Og hvorfor er det så mye snakk om til vann pumper? Har alle danske hjem vannvarme i gulv eller radiatorer. En fordel med en til vann vannpumpe er at en også får varmt vann. I Norge er slike løsninger for dyre i forhold til strømprisen.

Min luft til luftpumpe er tjent inn om et halvt år til tross for lave strømpriser (Mitsibushi 6,3 kW)!

Dere dansker bør være svært stolte av satsingen på vindturbiner! Ved utveksling av strøm mellom Norge og Danmark, så fungerer fornybar strøm utmerket.

Min beskrivelse er noe forenklet, men hovedsakelig korrekt.

  • 2
  • 0

Hvis katteprovenuet skal være den samme, så kan jeg ikke se fordelen i at nogen virksomheder kan undgå eks moms.

Nu er det sådan at en virksomhed inden for EU, som omsætter for over 280.000 kr årligt til danskerne, skal opkræve dansk moms.

Dette gælder over for privatpersoner, firmaer opkræves ikke moms, men da firmaer alligevel ikke betaler moms, kun private, ændrer det ikke noget.

Det er klart at der er risiko for at de udenlandske firmaer snyder, det kæmper Skat med, men principperne for handel er fastlagt!

Ved køb over bagatelgrænsen uden for EU skal der deklareres og betales moms, og eventuelle importafgifter.

  • 1
  • 0

Og hvorfor er det så mye snakk om til vann pumper? Har alle danske hjem vannvarme i gulv eller radiatorer.

Da elektricitet altid har været meget billig i Norge, er der en stor tradition for at benytte el som opvarmning (og bygge huse af træ) - og det gør i praksis jo en ret stor forskel at strøm koster en trediedel i Norge.

I Danmark har man traditionelt brugt olie i et centralvarmefyr til opvarmning, hvorfor der i rigtig mange danske huse er et vandbaseret anlæg i forvejen - derfor interessen for luft-vand, eller jord-vand baseret opvarmning.

Hvis elektricitet kostede det samme i Danmark som i Norge, så ville det være billigere for mig at opvarme mit hus med ren elvarme i stedet for fjernvarme - og den tanke tror jeg ikke fjernvarmelobbyen ville blive glad for.

  • 2
  • 1

Det er fint at foreslå billigere el. Da markedsprisen er den samme i Norge som i Danmark, kan en billigere elektricitet kun komme to steder fra: Nedsæt PSO-betalingen eller nedsæt afgiften.

Afgiften giver 11.4 mia kr. i Statskassen. Dertil kommer moms af afgiften på formentlig 2 mia.

PSO udgør ca. 2.8 mia, hvortil kommer moms på ca. 250 mio.

Momsen fylder forskelligt på PSO og afgift, fordi virksomheder, der har momsfradrag, næsten ikke betaler elafgift. Alle virksomheder betaler derimod PSO, men der er stadig fradrag for momsen af PSO.

Så en billigere elektricitet udhuler Statens indtægtsgrundlag.

Forslag om nedsættelse af afgifterne bør derfor følges af forslag til besparelser eller andre skatteindtægter, som ikke forvrider den effekt, som ønskes med en nedsættelse af afgifterne på el.

Det er lige præcis det, der er problemet med de omlægninger, der er foreslået, hvor en forhøjelse af personskatterne skal finansiere nedsættelsen af elprisen.

Der er i gennemsnit ca. 1.2 lønmodtagere i hver husstand. Det betyder, at en nedsættelse af elafgiften, som finansieres med en forhøjelse af personskatterne rammer meget tæt på 1-til-1. Og dermed vil effekten af en billigere elpris være væk. Husstandenes rådighedsbeløb forøges ikke. Hvis PSO nedsættes mod en forhøjelse af personskatterne, vil der endda være tale om en negativ effekt idet virksomhederne jo også betaler PSO.

Så andre og mere efficiente ideer til finansieringen af en elprisnedsættelse er velkommen

  • 1
  • 2

Der er i gennemsnit ca. 1.2 lønmodtagere i hver husstand. Det betyder, at en nedsættelse af elafgiften, som finansieres med en forhøjelse af personskatterne rammer meget tæt på 1-til-1.

Der er bare liiige den omvendte Robin Hood i det, at den der 1,2 lønmodtager kan have en indkomst på 200.000 eller på 2 millioner - og hvem har så lige mest glæde af en beskatning der ikke modsvares af en indtægt?

Plus det at 2 millioneren nok har lidt bedre forudsætninger for at lave investeringen der kan medføre besparelsen.

  • 0
  • 0

2 millioneren ville nok lave besparelsen under alle omstændigheder. Men der er bare ikke særlig mange 2 millionere, så hvis varmepumpeindsatsen skal batte, er det alle dem med de almindelige indkomster som skal have incitamenterne. Og de incitamenter vil ikke være til stede med en 1-til-1 omlægning fra afgift til personskatter.

  • 0
  • 2

Den høye elavgiften i Danmark får gass, fjernvarme og biobrensel etc å fremstå som mye billigere enn varme fra eldrevne varmepumper i hjemmene. Er det rasjonelt? Varmepumper har COP fra tre til fem typisk (1 kW inn gir 3-5 kW varme).

Fraunhoferinstituttet i Tyskland sier at fremtiden ligger i eldrevne varmepumper i tillegg til varme fra varmekraftverk fyrt med avfall.

  • 0
  • 1