Hvorfor ikke wifi?

Men lige til upload fra f.eks. nyhedskameraer kan du komme ud i situationer, hvor der bliver kamp om WiFi kapaciteten (fordi en masse WiFi brugere stimler sammen om Statsministeren, ulykkessteder, fodboldkampen.. ), og der er et privat 5G net højrelevant.

Andre steder, f.eks. styring af kraner på en havn, forudsætter også fuld adgang til spektrum, så her kan WiFi også være udfordret - også selv om det i mange tilfælde reelt godt kan løse opgaven.

Hvorfor ikke wifi? Jeg formoder 5G har/kan have længere rækkevidde, men ellers skønner jeg der er mange fordele ved WIFI fremfor 5G, men gør mig gerne klogere?

Hvordan er det tanken at Telenor skal styre synkronismen på et privat 5G-net?

Den sidste halvdel af denne artikel fra februar giver lidt mere afklaring på det spørgsmål. Se afsnittet Rigide rammer for private 5G-net:

https://ing.dk/artikel/3-frygter-monopol-tdc-kan-kombinere-5g-frekvenser-243642

I forbindelse med planlagt tildelig af 3.8-4.2 GHz båndet til lokale tilladelser i Norge lægger myndighederne op til at der ikke skal være krav til synkronisering og samme rammestruktur. <a href="https://www.nkom.no/hoeringer/horing-av-lo..">https://www.nkom.no/hoeri…;. Det giver en langt nemmere og mere fleksibel anvendelse for de som bygger og drifter lokale mobilnet

Det er lige præcis det som er problemet, og for at gøre ondt værre er en del af det 5G udstyr som produceres til private net beregnet til en bestemt rammestruktur som defineres i produktet selv (og som selvfølgelig fastsættes efter bl.a. latency, jitter og båndbreddebehovet i hver retning). Det kan kun bruges i Danmark hvis den struktur tilfældigvis passer til det, licenshaveren har valgt.

Derfor er private 5G net ikke kun døde i Danmark - de er stendøde i Danmark. Der findes ikke pander nok at slå sig for, så dum beslutningen om licensering er. Den er direkte uforstandig, og vil formodentlig også gøre det umuligt at køre URLLC i dette bånd, når Release 17 en gang kommer på gaden.

Man kan få en smule baggrundsinfo om synkroniseringsbehovet i Energistyrelsens informationsmemorandum https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/informationsmemorandum.pdfMen kort fortalt er formålet at minimere forstyrrelser / interferens mellem net som bruger de samme eller tilstødende frekvensbånd. I aftalerne er der en række vilkår om synkronisering mellem mobiloperatørerne samt i forhold til koordinering mod nabolande og så endelig i forhold til de lokale tilladelser. Kravet om synkronisering avføder kravet om at anvende samme rammestruktur, og der er det som skaber problemet. I forbindelse med planlagt tildelig af 3.8-4.2 GHz båndet til lokale tilladelser i Norge lægger myndighederne op til at der ikke skal være krav til synkronisering og samme rammestruktur. https://www.nkom.no/hoeringer/horing-av-lokale-5g-nett-i-3-8-4-2-ghz-bandet Det giver en langt nemmere og mere fleksibel anvendelse for de som bygger og drifter lokale mobilnet, men samtidig kan det medføre større krav til geografisk afstand eller anden separation mellem forskellige private net som bruger de samme eller tilstødende frekvensbånd.

Så kan kameraer og mikrofoner være baser og sende med mange på hinanden følgende ressourceblokke og mixerpulten være “håndsættet”.</p>
<p>Nej, selv om tanken er besnærende og fuld teknisk mulig, så foreligger denne mulighed ikke i det danske private 5G net, fordi frekvensområdet er reguleret, så det er licenshaveren (Telenor), som skal stå for den samlede synkroniseting og tidsstyring i frekvensspektret. Det kan ikke lade sig gøre hvis baserne flytter sig - i hvert fald ikke så Energistyrelsens tidssynkroniseringskrav opfyldes. Der er gjort alt for at bevare licenshaverens rettigheder, og intet for at tilgodese den private anvendelse.

Interessant.

Hvordan er det tanken at Telenor skal styre synkronismen på et privat 5G-net? Hvordan vil de måle tidsforsinkelsen og hvad vil de måle den i forhold til?

Hvorfor er der i øvrigt krav til synkronismen mellem baser på forskellige net?

Så 5G på f.eks en færge eller i et tog er udelukket?

Så kan kameraer og mikrofoner være baser og sende med mange på hinanden følgende ressourceblokke og mixerpulten være “håndsættet”.

Nej, selv om tanken er besnærende og fuld teknisk mulig, så foreligger denne mulighed ikke i det danske private 5G net, fordi frekvensområdet er reguleret, så det er licenshaveren (Telenor), som skal stå for den samlede synkroniseting og tidsstyring i frekvensspektret. Det kan ikke lade sig gøre hvis baserne flytter sig - i hvert fald ikke så Energistyrelsens tidssynkroniseringskrav opfyldes. Der er gjort alt for at bevare licenshaverens rettigheder, og intet for at tilgodese den private anvendelse.

Med Energistyrelsens beslutning om at sælge licenser til det private 5G frekvensbånd, herunder kun at sælge 60 MHz og kun til et teleselskab, og kun med en forpligtelse i 4 år, betyder, at al brug af private 5G net definitivt er skrinlagt i Danmark.

Selve reguleringen af frekvensbåndet betyder desuden, at man er underlagt teleselskabets tidsstyring, hvilket yderligere gør frekvensbåndet uinteressant.

Desværre har kraftige indvendinger fra branchen ikke kunnet ændre på Energistyrelsens beslutning, som reelt betyder, at brugen af private 5G net til industrielle anvendelser i Danmark er sten død.

Det er beklageligt, og på sigt betyder den kommercielle monopolisering af frekvensbåndet, at danske industrivirksomheder kobles af den 5G udvikling som vores nabolande - navnælig Sverige og Tyskland - lige nu nyder godt af.

Hvis Telenor insisterer kunne produktionsselskabet gøre baserne mobile og klienterne stationære.

Så kan kameraer og mikrofoner være baser og sende med mange på hinanden følgende ressourceblokke og mixerpulten være “håndsættet”.

Jeg kan dog ikke se hvordan up/downlink konfigurationen kan være noget problem for andre netværk - de kan i sagens natur ikke synkronisere hvornår baserne sender og modtager da deres antenner ikke er på de samme master.

Du har misset, at denne anvendelse til TV er på et privat, lukket, 5G netværk. Netop en lukket industriel anvendelse. Ifølge artiklen har en styrelse, med den monopolvikrsomhed som vandt udbuddet, lavet tekniske restriktioner, som er en hindring for en lokal in-house ændring. (Det svarer til, at din egen private WiFi router blev begrænset til 50 Mb/s, og derved gav langsom adgang til din netværksdisk. Den interne WiFi hastighed kan jo sagtens være anderledes end den eksterne internet hastighed).

De fleste kan forstå, at brugere ikke må ødelægge trafik på et offentligt 5G netværk, eller et internet, men at et samme skal gælde indenfor et plankeværk = på det private 5G netværk, ja det er det artiklen beskriver.

Er 5G egentlig ikke mest relevant for industrien?

Det sjældent at jeg som privat forbruger befinder mig i en situation hvor jeg har behov for så hurtigt et netværk med så ringe rækkevidde. Hvad er egentlig bussiness casen for 5G til private forbrugere andet end du kan downloade en film i meget høj opløsning på din telefon samtidig med du løber tør for strøm og din telefon overopheder, når du står på Kongens Nytorv?

Er vi ikke ramt et punkt i forhold til upload/download hastighed som med computere i midt nullerne, hvor folk egentlig ikke længere ville have en endnu hurtigere og større computer - de ville blot have en lettere og billigere tablet/ultrabook med laaaang batteritid?

Så måske vil de fleste forbrugere egentlig bare have et billigt mobilnetværk, der kan give dem adgang til SoMe eller fortælle dem hvor de er, når de er på farten. Jeg kan selvfølgelig tage fejl og at vi alle er på vej ind i en Augmented-Reality-Google-Glasses- tilværelse som vil få foks nuværende SoMe mobilafhængighed til at blegne.

Hvad er det jeg har misset? For der sku da ingen der tror på argumentet om at grunden til at 5G er så vigtigt, skyldes at vores køleskabe skal livestream deres indhold op i skyen.