Sløve lande mangler at klimasikre veje og jernbaner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sløve lande mangler at klimasikre veje og jernbaner

Adskillige europæiske lande mangler ordentlige planer for, hvordan transporten sikres mod klimaforandringer.

Både Norge, Tjekkiet, Spanien, Italien og flere andre står uden konkrete klimatilpasningsplaner, når det handler om at sikre vejnettet mod oversvømmelse, jernbanestrækninger mod kollaps og holdbarheden af diger. Det konkluderer det europæiske klimaagentur, EEA, i en ny rapport.

Læs også: Rapport: København bliver ramt af ekstreme oversvømmelser hvert år i 2100

Stéphane Isoard, der er projektleder i afdelingen for klimatilpasning i EEA, forklarer de manglende klimatilpasningsplaner med, at det rent politisk er en ny udfordring at klimasikre eksempelvis metroer og veje:

»Planer for klimatilpasning er et relativt nyt emne på den storpolitiske scene. Derfor er det meget naturligt, at flere af EEA-medlemslandene endnu ikke har konkrete klimatilpasningsplaner for transportområdet. Men det er min klare forventning, at vigtigheden er ved at gå op for flere og flere af landene.«

EEA har spurgt 19 af sine medlemslande om, hvor vigtigt transportområdet er for landenes samlede investeringer, der kan linkes til det skiftende klima. Her svarer kun 4 ud af de 19, at transportsektoren med hensyn til byggemetoder, materialevalg og lignende har afgørende betydning.

Vores transportsektor er under pres for klimaforandringer. Men meget få lande har konkrete planer for klimatilpasning. Danmark ligger i den bedre ende, men derfor går tingene stadig galt - som her på Lyngbyvejen. Illustration: Claus Davidsen

Danmark er godt med

Vender man blikket mod Danmark, ser situationen på området for klimatilpasning ganske fornuftigt ud, konkluderer EEA-rapporten. Både i 2010 og i 2012 har man fra øverste politiske trin udformet klimatilpasningsplaner, der har sat vejledninger op for eksempelvis kommunernes planlove.

Det har skabt nogle fælles rammer at arbejde ud fra, mener Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab og Klimapåvirkninger ved Aarhus Universitet. Han har fulgt de politiske tiltag til klimatilpasning tæt de senere år.

»Danmark nyder godt af sin lille størrelse, gode økonomi og gode organisering, når det kommer til at planlægge os ud af klimatilpasninger. Men vi er rigtig langt fremme, både på statsligt niveau og ude i kommunerne. Det betyder også, at vi kan vidensdele med de lande, som kæmper med de samme klimaproblemer som os,« siger Hans Sanderson.

Læs også: Afgørende jernbane-knudepunkt ved Nyborg i fare for at blive oversvømmet

Han pointerer også, at klimaforandringer ikke længere er til diskussion. Noget, der forhåbentlig kan rykke ved den politik, som man både føres nationalt i de nævnte EEA-lande og på EU-plan:

»Ingen kan længere stille spørgsmålstegn ved, at forandringer finder sted. Vi ser det med ekstremregn, tørke, oversvømmelser og så videre. Så grundlaget for at gå i gang med klimatilpasningsplaner er solidt. Nu skal vi bare se kendsgerninger blive udformet til realpolitik i hele Europa,« fortæller seniorforskeren.

Han nedtoner dog transportsektoren som udslagsgivende i menneskers tilgang til det mere ekstreme klima:

»Rapporten fra EEA fokuserer her på transportområdet. Jeg tror dog, de fleste er mere nervøse for ekstreme hændelser, som at landbruget oplever ekstrem tørke eller på anden måde ødelægges. Og om de langsigtede sundhedseffekter og nye sygdomme. Men derfor er klimatilpasning for store anlægsprojekter med lang levetid blandt andet i transportsektoren stadig meget vigtigt,« siger Hans Sanderson.

Stéphane Isorad fra EEA er enig:

»Vi skal huske på, at de klimaudfordringer, som Italien har med eksempelvis tørke, adskiller sig en del fra de udfordringer, som Danmark har. Derfor er det svært at lave meget konkrete, fælles retningslinjer på området for klimatilpasningsplaner i forhold til forskellige land og regioner. Også på transportområdet. Hvad der er mere vigtigt, er dog, at vi vidensdeler så meget, vi kan,« siger han og slutter:

»Den vigtigste opgave er fremadrettet, at flere lande, regeringer og virksomheder indtænker klimasikringer, når de udbygger vejnettet, graver metroer eller opdæmmer floder. Det ekstreme klima er ikke længere til at overse, og derfor kræver det handling nu. Det tror jeg, meget få er uenige i. Men lande som Danmark viser faktisk, hvordan klimatilpasning kan indtænkes i anlægsopgaver«.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ikke økonomi i miljøvenlighed og derfor vil der ikke bliver gjort det der skal til. Skaden er sket, nu skal vi leve med det og sørge for at være i blandt de kulturer der overlever på længere sigt. Som altid vil det gå ud over Verdens fattigste.

Vi kommer nok til at se en reduktion af Jordens befolkning til omkring 3 milliarder mennesker.

  • 0
  • 1

Det burde være praksis at man oplyser rapportens navn og dens link når man anmelder den.

Af egen erfaring ved jeg at EU er meget tilbageholdende med at forlange sine egne regler for finansiering opfyldt når det handler om klimatilpasning. I CEE landene er man yderst skeptisk og trives ofte godt med at vende ryggen til potentielle problemer. Der er helt almindeligt at feasibilitystudier laves efter design (vej - jernbane) er klar
FS er en formalitet for at kunne få finansiering men bruges ellers ikke til noget og specielt da ikke for at vurdere fremtidige risici i forb. med vejret. Svend Ferdinandsen ville trives rigtig godt i det miljø, selv om de (dvs deres medborgere) står i vand til halsen er de ikke bekymrede. Gamle kommunister er ikke sådan at skræmme og de har ikke tænkt sig at EU s regler skal bruges til andet end hvad der skal til for at få finansiering.

For nylig i Slovakiet stoppede man et vindmølle projekt, angiveligt fordi man i miljøministeriet mener at de slår for mange fugle ihjel. Man kunne så overveje at forbyde katte - men det er vist ikke på tale.Og polakkerne har kun kul i hovedet og får sågar subsidier af EU for at holde liv i deres miner. AGW har nan ikke trang til at tænke på. En vits og det er nok. Svend - det er lige noget for dig.

Men EU håndhæver ikke egne regler for projektfinansiering når det gælder klima. En rapport som ovennævnte bliver sikker arkiveret lodret i mange lande. Velment men ligegyldig. Infrastrukturprojekter med forventet levetid på 100 år designes uden beskyttelse mod klimaændringer. Hul i hovedet.

Mange siger at EU blander sig for meget. Jeg mener de ofte blander sig for lidt og lader sig køre rundt i manegen. Det bliver dyrt.

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten