Slidte skinner lukker Tølløsebanen

Længere tids usikkerhed om økonomien på lokalbanen mellem Slagelse og Tølløse betyder, at Region Sjælland ikke har villet investere i en tiltrængt skinnerenovering på en del af strækningen. Fra 18. januar stoppes togdriften derfor til fordel for togbusser.

Den 18. januar skal togpassagerer mellem Slagelse og Tølløse ud af toget og ind i busser på den del af strækningen, der ligger mellem Skellebjerg og Slagelse. Den beslutning har Lokaltog A/S, der betjener strækningen for Movia, taget efter en ny undersøgelse af skinnernes bæreevne.

Problemerne med skinnerne på denne del af strækningen har været kendt i årevis, men usikkerhed om den fremtidige fordelingsnøgle for statens bloktilskud til regionerne - hvor længden af de enkelte regioners privatbanestrækninger spiller en rolle - har betydet, at Region Sjælland, der er ansvarlig for investeringerne i banen, ikke har villet betale de 50 mio. kroner, som nye skinner vil koste.

Læs også: Ny sensor advarer lokoførere om hjulskader, før der sker ulykker

»Vi kender ikke de økonomiske rammer for at drive vores kollektive trafik. De fastlægges landspolitisk, og vi har derfor nu valgt at afvente regeringens analyser og den langsigtede afklaring af de økonomiske rammer for den regionale kollektive trafik. Det gør vi, fordi vi gerne vil sikre en god kollektiv trafik i Region Sjælland i fremtiden,« begrundede regionsrådformand Jens Stenbæk i en pressemeddelelse efter regionens politikere i april 2015 indgik en budgetaftale for 2016.

Fra 18. januar kører der ikke længere tog mellem Skellebjerg og Slagelse. Det er konsekvensen af, at skinnerne på strækningen nu er blevet så slidte, at det ikke længere er tilstrækkeligt blot at køre med nedsat hastighed, som togene har gjort siden foråret 2015. Banens fremtid er usikker, fordi Region Sjælland ikke vil bekoste den 50 mio. kr. dyre renovering, så længe man ikke kender fremtiden for statens tilskud til kollektiv trafik. Foto: Banedanmark

Politikernes dilemma var, at de på daværende tidpunkt også skulle finde store besparelser på det kollektive trafikområde. Baggrunden var, at den statslige refusionsordning for ungdomskort var blevet lavet om, ligesom statens investeringstilskud til lokalbaner fremover skal være en del af bloktilskuddet, som fordeles efter en anden model end investeringstilskuddet. Desuden var udgifterne til den kollektive trafik steget med 10 mio. kroner fra 2012 til 2015. Alt i alt skulle politikerne finde besparelser for 30 mio. kroner. Derfor blev beslutningen om nye skinner på Tølløsebanen udskudt, selv om Lokaltog A/S allerede i foråret 2015 havde besluttet at sætte hastigheden på strækningen ned til 40 km/t.

Læs også: Jernbanerne, der er umulige at lukke

Beslutningen om at stoppe togdriften helt får dog ikke transport- og bygningsministeren til at komme de berørte togpassagerer til undsætning. På ministeriets hjemmeside konstateres det blot, at ‘det er regionernes opgave at vedligeholde infrastrukturen på privatbanerne'.

Den 25 januar skal Region Sjællands forretningsudvalg behandle beslutningen på et møde.

Kommentarer (40)

Så få da styr på den bane, det er ikke rimeligt at ansatte og kunder skal stå med den usikkerhed, om de er købt eller solgt.
Det var jo de samme sjov, da Varde og Nørre Nebel.. blev diskuteret for et par år siden, men da elendig to sig sammen og opgraderet den, oplevet den en kunde fremgang det ikke er til at over se..

  • 14
  • 2

Ikke at jeg sympatiserer med beslutning, men det er vel udtryk for rettidig omhu. Strækningen skal sporombygges og pengene er der til det, men det er ikke givet, at pengene (tilskuddet) er der fremadrettet. Så det er ok at afvente dette. Befolkningen må så, hvis de støtter togdrift, jo næste gang stemme på dem, som vil give tilskud til jernbaner.

På Vestbanen, Varde - Nørre Nebel, var der rigtigt den samme snak, og ja der er kommet flere rejsende, men det kræver fortsat driftstilskud!

Og så må vi jo erkende at jernbanetrafik kræver næsten alle steder et væsentlig driftstilskud - det er simpelthen for dyrt pt.

  • 3
  • 13

Regionen har taget de rejsende som gidsel for at afpresse staten for højere bloktilskud.
Staten bør holde bloktilskud tilbage ind til regionen finder en løsning. Ellers må banen og bloktilskud overføres til Banedanmark.
Regionerne får et meget stort bloktilskud for at holde privatbanerne kørende, da region syd ville lukke vestbanen, konstaterede man at man ville miste så meget i bloktilskud at det ikke kunne betale sig.
Det var en del af parken da amterne overtog privatbanerne.

  • 12
  • 1

Og det har de været længe - de er reserveret; men blot ikke frigivet af regionen; og banestykket har længe ligget i køen til renovering, så i mine øjne er det ren chikane fra regionens side ikke at frigive de til vedligeholdelse.

Og det kan da på ingen måde blive billigere af at udskyde det.

Jeg håber og ser frem til, at der er nogle journalister, der virkelig borer i regionens forvaltning af midler fra staten og borgerne i det hele taget; nogle der tør stille og viderebringe de kritiske spørgsmål til og dårlige svar fra regionsrådsformanden m.v.

  • 12
  • 2

Rettidigt omhu ville være at beslutte at lukke banen helt og betale de penge tilbage til staten man får for at drive banen. Men regionen vil helst lukke banen og beholde bloktilskudet.
Men det bare at stoppe sidste etape i en sporfornyelse, det er at absolut ikke rettidigt omhu. Hvis man lukker banen nu, har man reelt tabt de penge der er brugt til sporfornyelse de seneste år.

  • 5
  • 5

Men det bare at stoppe sidste etape i en sporfornyelse, det er at absolut ikke rettidigt omhu. Hvis man lukker banen nu, har man reelt tabt de penge der er brugt til sporfornyelse de seneste år.

Jeg ved ikke nok om den omtalte bane og har ikke et ideologisk rigidt nok forhold til jernbaner til at udtrykke en holdning uanset manglende konkret indsigt, ud over at jeg personligt ville ærge mig dybt over at skulle bruge bus i stedet for tog, hvis jeg boede langs strækningen.

Men jeg synes det er vigtigt at påpege når argumenter lider af “sunk cost fallacy”. Man skal ikke bruge de penge som allerede ER brugt på banen som argument for om det er godt eller skidt at bruge endnu flere penge på den, de er beslutningsmæssigt altid tabt. Hvis de penge der FRA NU AF skal til at bringe banen på brugbar stadie plus øgede driftudgifter retfærdiggøres af de fordele som jernbanedrift har over busdrift, så skal pengene bruges. Ellers ikke.

  • 5
  • 1

....
Hvis de penge der FRA NU AF skal til at bringe banen på brugbar stadie plus øgede driftudgifter retfærdiggøres af de fordele som jernbanedrift har over busdrift, så skal pengene bruges. Ellers ikke.

Lige netop: "Ellers ikke."

Det er en helt mærkelig kassetænkning, der her rulles op. Den egner sig ikke til dagslys, hvor der er tænkende og vidende mennesker.

Det er netop udelukkende en sammenligning mellem den samlede fremtidige nytte og den fremtidige udgift, der skal være styrende for vurderingen.
Her indgår de allerede udførte sporfornyelser kun på den måde, at de spares i opgørelsen af den samlede fremtidige udgift.

Lars :)

  • 3
  • 0

Intet under at størstedelen af provinsen affolkes. Nogen gør et ihærdigt stykke excelarbejde for at få det til at ske.

Tølløsebanen skal renoveres (fordi den ikke er blevet vedligeholdt) for kr. 50 mio. Den transporterer 400.000+ passagerer om året. Vi taler altså om en engangsinvestering på kr. 125/passager for noget der holder i ... 25 år? Bortset fra at passagertallet er stigende og udgiften dermed faldende per passager. Med bedre service (højere hastighed, kortere rejsetid) vil passagertallet stige endnu mere.

Det er rent mord på lokalbanen.

  • 17
  • 4

Det er altid trist, når besparelser trækker dybe spor i samfundet. Men hvis der nu ingen penge er ude i regionen og heller ingen udsigt til øgede tilskud?
Jernbanedrift er en kostbar form for kollektivtrafik og samfundet har været forvænt af tætte køreplaner med næsten tomme tog og busser uden for spidstiderne.
Måske skulle borgerne omstille sig til virkeligheden og tilpasse sig køreplaner, der giver bedre belægning/ mindre drifttilskud. I sidste ende er beslutningerne ikke taget for at genere borgerne, men for at holde på borgernes skattepenge, så de anvendes dér, hvor de har større afkast som f. eks. sygehusområdet.
Jeg har arbejdet med kollektivtrafik i næsten 40 år og undrer mig stadig over, at de offentlige trafikplanlæggere og deres politiske arbejdgivere fortsat har en idé om, at hele Danmark skal kunne hoppe på en bus eller et tog næsten når det passer den rejsende. Den tankegang har samfundet blot ikke råd til!
Landbefolkningen skal ikke stille krav om samme god kollektivbetjening som i de befolkningstætte områder, hvor kollektivtrafikken bidrager til, at borgerne kan komme frem uden brug af egen bil, som aflastning for miljøet og fremkommeligheden.
Politikerne er forpligtet til at spørge, hvad koster en personkilometer med tog contra med bus ved samme køreplanfrekvens. Hvor ligger smertegrænsen i transporttiden ? På nye skinner kan tog være hurtigere end bus ad landevejen. Vil det bringe flere passagerer?
En gammel rutebilvognmand sagde en gang til mig: Før drev vi en sund forretning med egen planlægning og hensyn til, hvornår der var transportbehov. I dag er vi kun socialhjælpsmodtagere!

  • 8
  • 4

Lars Uløkkes kommunaldeform skulle ellers afskaffe den kommunale og amtslige kassetænkning en gang for alle. Som vanligt holdt heller ikke det, og det er reelt blevet meget værre.
Regionens flertal (V+S+DF - der var den igen, den nye treenighed i dansk politik) vil hive flest mulig penge ud af staten til det regionen er forpligtiget til at klare.
Sådan må det nødvendigvis gå, når politisk og økonomisk ansvar ikke følges ad. Kunne regionerne udskrive egne skatter, således som amterne kunne det, så opførte de sig nok også lidt mere voksent.

  • 4
  • 3

Sebastian

Din opfattelse deles af mange og den er delvist rigtigt.

Erfaringerne fra det meget udskældte England, viser dog at der tjenes penge og at staten faktisk kan få operatører til at betale for at køre. I Danmark er det formentlig tilfældet på strækningen København - Aarhus jvf. Togfonden.dk.

Mange vil nok sige, at det overskud skal så dække det underskud der er på de øvrige strækninger! Men det er der vel ikke nødvendigvis logik i? Når plusser og minusser puttes ned i samme kasse, er der næppe incitament til at gøre det dyre billigere!

  • 1
  • 4

Gælder det også udkantsdanmark?

I et vist omfang er svaret beklageligvis et Ja !.

Lad mig citere: "...men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv"
Her må man nødvendigvis lægge vægt på ordet selv.

Man kan ikke ikke - som i "det er næppe menneskeligt muligt" - udefra understøtte et område til at overleve økonomisk, uden at der udgår en erhvervsevne og vilje fra området selv.

Man kan ikke få Tønder til at overleve ved at genopføre og bemande kasernen. Den blev jo ikke sløjfet for at genere lokalområdet, men fordi vi glædeligt har dyb fred med Tyskland.
Mange områder er mest landbrug, og der er ikke nedlagt landbrug på landbrug med masser at hårdt arbejde til karle og piger for at genere eller styret udefra. Det er sket, fordi der nu er 8-10 skær på ploven og ikke flere uger med et par heste foran med et enkelt plovskær og en mand bagved.

Man kan ikke få små forretninger til at overleve i Thyregod og omegn, når alle med bare lidt store indkøb tager den nye motorvej til Bilka i Vejle. Og nej, der er og bliver toget ikke nedlagt.

Faktisk var det fx også lokale kræfter, der tillod at overbyggede Bilka i Horsens imod lovens bogstav og mange i bl.a. centraladministrationen

Hvis et område skal overleve, må menneske lokalt selv skaffe levegrundlaget - og nej ikke bare et økologisk par der køber et nedlagt landbrug og laver er udsalg med honning, ribs og stikkelsbær.

Mange områder har ikke meget at tilbyde det antal mennesker, der fra gamel tid bor i området - og langt hen ad vejen er der ikke meget man kan gøre ved det.
By all means - forsøg endeligt kære udkant - men råb ikke op omkring, at det er andre en jeres egen og den ubønhørlige udviklings skyld.

Og så få lidt perspektiv i hvor mange mennesker, der omfattes i hvert område. Sønderjyllands fire kommuner er vel ialt kun 2/3 så mange, som bor bare i Aarhus kommune.

Lars :)

  • 4
  • 1

Man kan ikke ikke - som i "det er næppe menneskeligt muligt" - udefra understøtte et område til at overleve økonomisk, uden at der udgår en erhvervsevne og vilje fra området selv.

Jo, det kan man nu godt. Norge har ført en meget aktiv politik for ikke at affolke landet og det er lykkedes. Det har været dyrt, men Danmark er så meget mindre og det gør det tilsvarende billigere.

Jeg bor også i udkantsdanmark og må leve med en lokalbane med timedrift normalt og 30 min. drift i myldretiden. Som i Tølløse. Min bus til stationen har tilsvarede driftsplan.

Hmm - fik jeg nævnt jeg bor 40 km fra Rådhuspladsen i København? Fredensborg er udkantsdanmark nu om dage. Dårlig offentlig trafik og massiv butiksdød.

  • 2
  • 2

Jo, det kan man nu godt. Norge har ført en meget aktiv politik for ikke at affolke landet og det er lykkedes. Det har været dyrt,....

Ja, Jeg husker stadigt, hvordan vi en sommer købte 1/3 agurk til samme pris, som vi fik 3 agurker for hjemme i Netto.

Det er i endnu højere grad end høje priser baseret på olieindtægterne (renterne/udbyttet af oliefonden) og på gode skatter fra alt og alle omkring olieindustrien.

Det blive en kamp, hvis ikke olien hurtigt kommer op i pris igen. Man har mange små steder ikke skabt et bæredygtige samfund, men i stedet et understøttede samfund. Det holder ikke, når krisen kommer.

Tre kør, fem grise og en ged - det bliver aldrig til landbrug.

Hvor der derimod er godt fiskeri eller fiskeopdræt, er der en erhvervsbasis, som sikkert kan overleve.

Lars :)

  • 3
  • 1

Jo, det kan man nu godt. Norge har ført en meget aktiv politik for ikke at affolke landet og det er lykkedes. Det har været dyrt, men Danmark er så meget mindre og det gør det tilsvarende billigere.


Det er en myte at Norge bevare de små steder. Som i Danmark er udkant ikke bestemt at afstanden til København/Oslo. Herning og Aalborg er langt fra København, men absolut ikke udkant. Stevns og Vestsjælland er tæt på København men alligevel udkant. Tromsø meget langt fra Oslo er en af de hurtigst voksende byer i Norge, generelt vokser de store byer langs kysten i Norge, men de små steder i Norge er generelt i tilbagegang.
I Norge lukker man lokale sygehuse ligesom i Danmark. Når man ser bort fra geografien og olien er Norge stadigvæk i mangt og meget en dansk provins.
Køre man op gennem Settesdalen er der mange små steder hvor kun 1/3 af husene er helårsbeboede, resten er fritidsboliger, ofte for de tidligere beboers efterkommere, Der er nok specielt for Danmark, at der ikke er nogen der har bedsteforældrenes hus på landet som fritidsbolig.

  • 3
  • 0

Jeg er overbevist om at den billigste transportform, i en ikke så fjern fremtid, bliver selvkørende taxaer.

Jeg mener derfor, at investeringen i banelegemer bør holdes op imod sandsynligheden for afstanden til denne fremtid.

  • 2
  • 3

Re: Fremtiden nærmere

>> Jeg er overbevist om at den billigste transportform, i en ikke så fjern fremtid, bliver selvkørende taxaer.

Fugle på taget!

Men dog både fugle og på taget nu - bestemt ikke på et tag i en by i Rusland.

Det er noget, vi allerede kan se 'live' og som bør indgåsom en betydelig risiko, ved vurderinger af fremtidige trafikprojekter. Faren for at selvkørende biler vil blive en "disruptive event" for nogle/mange typer kollektiv transport, bør især give en stor og kraftig rød advarsel til store projekter med dårlig økonomi og bare mellemlang tilbagebetalingstid.

>>>Jeg mener derfor, at investeringen i banelegemer bør holdes op imod sandsynligheden for afstanden til denne fremtid

Lukket man nu, sælger man skinnet før bjørnen er skudt.

Helt enig, men det er ikke det samme som at udbygge under dårlig økonomi nu helt uden at vurdere faren for en 'disruptive event' i måske 2025-2030.

Her er det afgørende, at man ser bort fra "umulige lighedsbetragtninger" eller "har ret til" fx mht. borgerne i Høng eller Nørre Nebel, og er villig til at indse at forskellige tilbud om offentlig trafik har meget forskellige fordele og ulemper for samfundet og den enkelte.

En selvkørende bil ændrer næppe meget i forhold til toget, hvis man skal fra København til Aarhus eller Aalborg. Her kan en selvkørende bil i hver ende til stationen og hurtige tog måske endda forøge fordelen ved at bruge togets hastighed på den lange strækning. Jeg tager fx. min bil til Jylland, fordi jeg har eller måske har brug for en bil derovre, og ikke fordi jeg ikke gerne kører IC3 eller et hurtigere tog over Fyn.

Ligeledes kan pendler-trafik med tog måske godt overhale køerne af selvkørende biler ind og ud af store byer, medens Høng måske bedst betjenes af en selvkørende til Slagelse eller Jyderup og det hurtige tog derfra til bestemmelsesstedet.

Men tog til Lemvig med 2 passagerer, erstattes helt sikkert billigere, hvis selvkørende biler eller småbusser bliver almindelige.

Lars :)

  • 1
  • 0

For at forholde sig seriøst til artiklen skulle man nok starte med at læse lidt på lektien. Se fx. her.

http://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/...

Det hører med til historien om de manglende 50 mio. til opgradering af banen at der allerede i 2010 og 2011 er brugt 75 mio. på at renovere sporet. I øvrigt haves der glimrende materiel til banen.

Det store spørgsmål er nok om en investering på de 50 mio. ikke er fornuftig i forhold til at understøtte en fortsat beboelse af de små stationsbyer der ligger på strækningen mellem Slagelse og Tølløse?

Det er bare sådan, at det er meget mere attraktivt at stige på et tog i forhold til en bus. Sådan er det bare. Bussen er noget man tager i mangel af bedre. Infrastrukturen er der og der skal bare bruges sølle 50 mio. på en ellers fin bane. Hvem kunne drømme om at købe et hus i en by på vestsjælland hvor den eneste kollektive trafik er en bus? Hvad kommer det til at koste at rive huse ned i de små forhenværende stationsbyer på vestsjælland? Om der kører tog eller ej gør hele forskellen!

Med det nuværende passagertal ydes der et tilskud på 81 kr. på billet. Det hører dog med til historien at Tølløse banen har været trængt af renoveringen af Roskilde/Holbæk strækningen de seneste år og at passagertallet tidligere var større. Hvis banen videreføres og der kommer ro på og køreplaner med gode forbindelser i begge ender, kan der forventes en betydelig passagerfremgang og dermed faldende underskud.

Selvkørende biler. Suk. Hvad med selvkørende tog til en start. Det er da nok størrelses ordner lettere at etablere. At foreslå at lukke kollektiv trafik i et udkantsområde og foreslå brug af selvkørende biler er ikke seriøst.

  • 5
  • 3

"Tølløsebanen skal renoveres (fordi den ikke er blevet vedligeholdt) for kr. 50 mio. Den transporterer 400.000+ passagerer om året. Vi taler altså om en engangsinvestering på kr. 125/passager for noget der holder i ... 25 år?"

Mon ikke den holder længere. De spor der skal skiftes er omkring hundrede år gamle.

  • 1
  • 0

Det gælder hvor der er så få passagerer at togdrift er meningsløs.
Det er jo absurd at give over 6 kroner i støtte til tog per passager per kilometer. Det er dyrere end taxa!

Muligvis. Men hvad er efterhånden ikke subsidieret?

Lokalbanen giver imidlertid et vist tilskud til området, som er langt mere stabilt (hahaha, tænk over det, regionsråd!) end den bus, der bliver alternativet.
Har en studerende, som er ramt af det, og hun synes ikke det er sjovt!

Vi giver også et tilskud til postvæsenet ved at have ens takster.

For relativt få år siden forsøgte jeg at argumentere over for det daværende KTAS, at jeg gerne ville have et jysk nummer - boede da i indre by (Kbh, red.) - med 'forhøjet lokaltakst'.
Den gik naturligvis ikke.

Spørgsmålet er reelt om regionerne overhovedet bør stå som driftherrer for lokalbaner: De har alene fokus på sygehusdrift og visse af regionerne ville meget gerne slagte et par sparegrise til det formål.

Det kan bare ikke være økonomien i sundhedsvæsenet som skal være afgørende for kvaliteten af udbudet af kollektiv trafik.

Summa sumarum: Det er ikke kun samfundsøkonomiske kalkuler, der er afgørende for niveauet: Derfor bemærkningen om udkantsdanmark.

  • 2
  • 2

(bullshit ?)


Leasing, driftsudgifter osv.
Der er forskel på en stats- og en privat entreprenør.

Men enig: Det koster at holde liv i udkantsdk - og spørgsmålet er vel snarere, hvilket serviceniveau der skal være. Det centrale for mig er her, at det ikke skal styres af hvor svært en region har det med at få sundhedsbudgettet til at hænge sammen!

  • 3
  • 2

  • 1
  • 0

Ud fra den information der er til stede lugter det langt væk af, at man gerne vil bruge pengene til noget andet, selv om de var øremærket til et specifikt formål. Der er et andet 'sort hul' eller prestigeprojekt der ligger og venter.

  • 4
  • 1