Slidte signaler giver 12 forsinkede S-tog om dagen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slidte signaler giver 12 forsinkede S-tog om dagen

Antallet af signalfejl på det københavnske S-togs net steg med mere end otte procent sidste år. Det viser nye tal fra Banestyrelsen. I alt 4.529 signalfejl - 12 om dagen i gennemsnit - hærgede S-togene i 2007 og resulterede i forsinkede og aflyse tog.

Indtil videre er den kedelige tendens fortsat ind i det nye år, hvor signalfejlene ifølge Banedanmark i januar "lå klart over det acceptable niveau".

Heller ikke Banedanmarks hovedkunde i hovedstadsområdet, DSB S-tog, er tilfreds.

»Udviklingen i antallet af signalfejl bekymrer os, fordi det resulterer i forsinkede og aflyste tog. Vi kan konstatere, at vi til tider ikke har fået den vare, som vi kunne forvente,« siger produktionsdirektør Lars Lemvigh fra DSB S-tog.

Han understreger, at de 4.529 årlige signalfejl skal sættes i forhold til, at der hvert døgn kører flere end 1.000 tog på S-togs-nettet.

Bred palette af fejl

Ifølge Banedanmark er der vidt forskellige årsager til den stigende fejlrate i signalsystemerne. Sidste år blev der gjort hovedrent i en lang række kommandoposter på S-togs-nettet, hvilket resulterede i en kortere periode med ekstremt mange signalfejl, fordi der satte sig støv i relæerne.

I januar 2008 gik det helt galt for S-togsnettets kun halvandet år gamle fjernstyringssystem fra Siemens. Problemer med en switch i S-togs-centralens computersystem betød, at Banedanmark tre gange på blot ti dage måtte sende medarbejdere ud til samtlige S-togs stationer og betjene signalerne manuelt for at kunne afvikle trafikken nogenlunde stabilt.

»Vi forsøger efter bedste evne at analysere de forskellige fejltyper for at finde årsagerne og tendenser i fejludviklingen, så vi bliver i stand til at kunne lave forebyggende vedligehold før fejlene opstår,« siger Marianne Lanzky Otto, sektionschef i Banedanmark.

Hun peger på, at en af de oftest forekommende fejl er såkaldte spor-isolationsfejl. De bunder i den svagstrøm, der bliver ført gennem skinnerne, og som gør det muligt at registrere togenes placering på skinnenettet.

Når der sker en isolationsfejl, løber strømmen over i den anden skinne, hvilket betyder, at systemet fejlagtigt registrerer, at der holder et tog på skinnen, hvorefter systemet bliver blokeret.

Forbedring på fjernbanerne

Det samlede antal signalfejl på det danske skinnenet faldt ifølge Banedanmark med ca. 1.500 fejl i 2007 til i alt 20.500. Faldet skyldes hovedsagligt, at det er lykkes Banedanmark at stabilisere fejludviklingen på fjernbanerne.

Der er dog fortsat langt til niveauet i 2004, hvor der samlet forekom 17.000 signalfejl. Banedanmark tror imidlertid ikke på, at det for alvor vil lykkes at knække kurven i de kommende år - dertil er teknologien for gammel og slidt.

Kurven knækker først med indførelsen af helt ny signalteknologi, som endnu ikke er vedtaget politisk, og som først vil være på plads på et tidspunkt mellem 2014 og 2020, afhængig af politikernes ambitionsniveau.

»Generelt er det danske banenet jo kendetegnet ved gamle og slidte signalanlæg, der bliver sværere og sværere at vedligeholde. Derfor kan vi i bedste fald kun gøre os håb om et lille fald i signalfejlene,« siger Marianne Lanzky Otto.

»Og vi vil ikke at udskifte mere end højest nødvendigt, fordi teknologien jo alligevel står foran en total udskiftning.«

Banedanmark arbejder i øjeblikket intensivt med det såkaldte signalprogram, der er et større analysearbejde om mulighederne for en totaludskiftning af signalerne på både fjernbane og S-togsnet. Projektforslagene skal afleveres til politikerne, så de kan indgå i finanslovsforhandlingerne i efteråret 2008.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten