Slidstærkt dansk græs spiller med i CL-finalen lørdag

Sådan ser den maskine ud, som kilometer efter kilometer tromler rundt på sportsgræsset som en slags kunstig fodboldspiller, for at man kan se, hvor slidstærkt det vil være på en fodboldbane. Illustration: DLF

Kig godt på billedet øverst i artiklen, og tænk så på et par fodboldstøvler med knopper på en fodboldspiller, der kan løbe Solen sort.

Tromlens knopper skal faktisk gøre det ud for det slid, som f.eks. Juventus’ Gonzalo Higuain og Real Madrids legendariske Cristiano Ronaldo og deres holdkammerater udsætter græstæppet for i Cardiff lørdag aften i Champions League-finalen i Wales.

Her kommer de nemlig til at spille med dansk græs under fødderne, og græssets slidstyrke er gennemtestet blandt andet af sådan en kunstig fodboldspiller, som tromlen på billedet, der ejes af den danske frøkoncern DLF, samt en tilsvarende maskine i England gennem et særligt sortsafprøvningssystem, hvor sorterne bliver rangordnet efter deres egenskaber.

Monroe og Columbine

DLF er nærmest verdensmester i græs og har leveret sportsgræs til både VM, EM og OL, og altså også til The Principality Stadion i Cardiff, hvor 2/3 af græstæppet består af to forholdsvis nye danske rajgræs-sorter; Monroe og Columbine.

Selve græsfrøet stammer fra danske marker, og sorterne er udviklet af blandt andre planteforædler Niels Roulund, der gennem tiden har været ’far’ til cirka 40 græssorter.

Man krydser to græsplanter, der genetisk ligner hinanden, og finder de bedste, og så krydser man dem med andre familier, der indbyrdes ligner hinanden. Og efter en række generationer har man den bedste sort.

Tager 12 år at udvikle ny sort

Det tager omkring 12 år at udvikle en ny græssort, hvor man undervejs tester slidstyrke, evnen til at klare skygge, klimaet med varme, kulde og tørke samt sygdomsresistens og endelig den perfekte grønne farve, som svinger efter, hvilken verdensdel fodboldstadionet ligger i.

De mange sorter bliver sået i plæneforsøg af en meters bredde på store testmarker i mange lande i Europa, i Kina og USA. På den måde kan man se, hvordan græsset klarer sig under forskellige typer klima. Når sorten er værdiafprøvet og godkendt, kan landmænd producere græsfrø af sorten på kontrakt, hvorefter frøfirmaerne kan distribuere sorten til markedet.

Lige nu er der omkring 1.000 hektar dansk landbrugsjord, der bølger af frøgræs med Monroe og Columbine, der bruges som sædskifteafgrøder til korn, og som lige nu er ved at sætte blomster og senere høstes som frøgræs.

Så meget fylder slidmaskinen bag traktoren. Illustration: DLF

Sorterne indgår i en blanding

Når de to sorter er endt på stadioner i England, skyldes det, at DLF har sendt dem ind til vurdering af STRI - Sport Turf Research Institute – der har laver uafhængige tests af alle græsser og rangordnet dem i forhold til andre sorter. Systemet svarer til kåring af heste.

De allerbedste sorter bliver så puttet i blandinger, som sælges gennem lokale distributører, som stadionerne køber græsfrøet hos. Og DLF's græsfrø sælges gennem et stærkt brand, der blandt andet anvendes af klubber som Chelsea, Manchester United og Liverpool.

Sjovt nok går sorterne ikke ind og blokerer for hinandens egenskaber.

»Al praktisk erfaring viser, at når man tager de sorter, der klarer sig bedst enkeltvis og har de bedste egenskaber, så får blandingen de samme egenskaber, som alle sorterne har tilsammen. Blander du de fire bedste sorter, får du noget, der er meget slidstærkt,« siger Niels Roulund.

I Wales betyder det altså, at 2/3 af græsset på Cardiff-stadionet stammer fra frøgræs, der er høstet af danske landmænd.

Græsset skal kunne klare skygge

Skyggetolerancen er også et vigtigt parameter i Wales, fortæller Niels Roulund, for stadionet er en model, der bedst egner sig til sydeuropæisk klima. Og det er kendt for at være Storbritanniens mest skyggefulde stadion.

Siderne er så stejle for både at give det bedste udsyn og så tilskuerne sidder tæt på banen som muligt. Men samtidig betyder det, at græsset ligger i skygge fra oktober til februar, hvor Solen står lavt på himlen.

Selv om waliserne har udviklet nogle smarte ’belysningsrigge’, som kan flyttes rundt på banen og delvist erstatte sollyset i efterårs- og vintermånederne, er det ikke nok.

»Her er rajgræs generelt den mest skyggetålende. Det er man nødt til at bruge, for det er virkelig trælse forhold at udsætte en plante for, at der stort set ikke kommer nogen sol i mange måneder,« siger Niels Roulund.

Sådan ser de særlige belysningsrigge ud. Læs mere om dem nederst i artiklen. Illustration: Principality Stadium

Begge de to DLF-sorter er det man kalder almindelig diploid rajgræs - med ét sæt kromosomer fra farplanten og ét sæt fra morplanten.

DLF har udviklet en anden type sportsgræs, der indeholder fire sæt kromosomer, 4turf. Denne type græs indgår i græsblandinger under mere udfordrende klimaforhold end de engelske.

Eksempelvis var 4turf en vigtig komponent til alle fodboldbanerne i Brasilien under VM 2014 og OL 2016, hvor DLF leverede græsfrø.

Og den bliver det igen, når VM spilles i Rusland i 2018. Ud over at være mere hårdfør over for kulde- og svampesygdomme, er den er mere tørketolerant og har samtidig en mørkere grøn farve, som er særlitg populær i Nord- og Sydamerika og i Sydeuropa.

Ukrudt spiller ind på græssets farve

Græsset må selvfølgelig ikke se gult eller sygt ud, men ellers er det ligesom med tøj, at der er modefarver for græs.

I store dele af Europa foretrækker vi græs, der er ’medium’ grønt, men her spiller ukrudt dog også en rolle.

»I det meste af Europa har vi noget ukrudt kaldet enårig rapgræs, der er overalt. Det er meget lyst i farven, så hvis man har noget meget mørkt græs, kommer plænen til at se spættet ud – selv om der kun er f.eks. fem enårige rapgræsplanter på en m2. Men hvis du har mediumgrønt græs, ses ukrudtet ikke,« siger Niels Roulund.

Lander blødt hos en diva

Lige nu glæder han sig naturligvis til, at omkring 200 millioner mennesker verden over kommer til at se en grønsvær, der - ifølge DLF selv – vil se knaldgodt ud med en flot grøn farve og knivskarpe klippestriber.

Og når spillerne lørdag aften lander blødt i græsset, kan Niels Roulund (og Ingeniørens skribent) nok ikke lade være med at trække på smilebåndet.

»Det ene af de to græsarter, Monroe, er opkaldt efter Marilyn Monroe. Så når fodboldspillerne falder, kan de trøste sig med, at de falder lige ned i Monroe, og det er ikke så tosset,« ler Niels Roulund.

På billedet kan du se et patenteret dyrkningssystem, der bruges på det skyggefulde stadion i Cardiff. 'The SeeGrow System' sørger for et kontrolleret vækstmiljø med LED-lys, hvor der er et konstant højt indhold af CO2 i luften – på mellem 1.000-1.500 ppm (det vil sige antal af CO2-molekyler for hver million luftmolekyler). Men selv om alle sejl er sat for at give græsset det bedste vækstmiljø om vinteren, kræver det altså stadig en græssort, der er egnet til et liv i skyggen. Illustration: Principality Stadium