Slibning af togskinner kan mindske støj

Siden 1986, hvor der blev fastlagt en støjgrænse på 65 decibel, har Banestyrelsen brugt cirka 240 millioner kroner på støjskærme og facadedæmpning omkring danske togstrækninger. Nu overvejer Banestyrelsen at kanalisere flere penge til forebyggelse af støj. Det kan reducere støjforureningen generelt og muligvis spare penge på budgettet til støj afskærmning. På europæisk plan er det helt klart godsvognene, der støjer mest, men der er også problemer på S-tog og andre strækninger, siger Martin Munk Hansen, områdechef for Banestyrelsens transport og miljøplanlægning, som har ansvaret for vedligeholdelsen af de fleste af landets skinner.

Han har netop udarbejdet et forslag til, hvordan støjgenerne generelt kan begrænses, samtidig med at millionudgifterne til støjdæmpning muligvis kan reduceres, ved at slibe skinnerne noget oftere. Ruheden på sporene betyder meget for støjen. Der kan være 10-15 dB's forskel mellem helt glatte spor og spor, hvor ruheden er høj, siger Martin Munk Hansen, der pointerer, at en sænkning af støjniveauet med 10 dB vil opleves som en halvering af støjen. Støjen skyldes blandt andet, at godstog og de gamle røde regionaltog benytter klodsbremser, hvor en støbejernsklods presses ind mod hjulenes køreflade. Det gør både hjulene skæve og meget ru. Men også de nyere tog med skivebremser støjer. Ifølge Martin Munk Hansen kan støjeffekten reduceres betragteligt, hvis hjulene afdrejes og skinnerne samtidig slibes, så ruheden bliver minimal. Investering på 30 mio. Banestyrelsen ofrer i øjeblikket 4-5 millioner kroner om året på slibning af skinner, men problemet er, at der i dag opereres med fem forskellige ruhedsklasser til at afgøre, hvornår sporene skal slibes. Eksempelvis skal et spor, hvor der køres 100-120 km/h, først slibes, når det kommer ind under kategorien skinneklasse fire - det vil sige, når riffelhøjden (afstanden mellem ujævnhedernes top og bund) overstiger 0,08 mm. Hvis alle spor kunne holdes i skinneklasse 0 eller 1, kunne støjen reduceres betragteligt. Samtidig kunne vi muligvis spare nogle af de midler, vi i dag yder som tilskud til facadedæmpning til boligejere, siger Martin Munk Hansen. Det betyder, at alle spor skulle slibes, så riffelhøjden holdes under 0,04 mm. Ifølge Martin Munk Hansen koster en sådan operation et engangsbeløb på cirka 30 millioner kroner, men vil samtidigt fordoble de årlige omkostninger til skinneslib ning. Forslaget er i øjeblikket til behandling i Trafikministeriet, som, ifølge pressechef Jesper Dam, endnu ikke har truffet beslutning, om der skal prioriteres flere midler til skinneslibning. j