Slappere miljøkrav ændrer intet for landbruget: Det er nytænkning eller døden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slappere miljøkrav ændrer intet for landbruget: Det er nytænkning eller døden

Illustration: Gottlieb Paludan Arkitekter og Wikipedia

Hvis du nogensinde har set et iltsvind, brænder billedet sig fast: En farverig undervandshave af ålegræs og småfisk, der bliver indhyllet i kæmpemæssige edderkoppespind af trådalger, der lukker for sollyset og ender med at efterlade, hvad der ligner en afbrændt havbund - fuld af hvide svovlbakterier.

Det scenarie er nøjagtig, hvad alle danske vandmiljøplaner og den seneste pakke med titlen Grøn Vækst prøver at forhindre. Men i sidste uge trak miljøminister Karen Ellemann (V) en lovet reduktion af udledningen af kvælstof på 19.000 ton inden 2015 tilbage og gav landbruget yderligere 12 år til at gruble over, hvordan de 10.000 af de 19.000 ton skal fjernes.

Årsagen var et forsøg på at forhindre et andet scenarie, nemlig billedet af grædende landmænd, der for sidste gang starter deres elskede Ferguson-traktor, fordi miljøkravene gør, at de ikke kan konkurrere med naboerne i Tyskland og Holland. Men begge scenarier er uundgåelige.

Udledningen af kvælstof blev godt nok halveret med de første vandmiljøplaner, men siden 2003 har udledningen stort set været uændret. I sommer ramte kraftige iltsvind igen blandt andet det sydfynske øhav, og hos DMU er forskerne overbevist om, at vi vil se kraftige iltsvind mange år frem.

Vender vi blikket mod landbruget, er der også enighed blandt flere konsulenter og andre eksperter om, at nogen er nødt til at svinge leen over landbrug i sårbare områder eller steder, hvor kvælstof alt for hurtigt siver ud i åer og fjorde.

Men hvor presset er landbruget?

Kunne landmændene ikke bare stoppe sløseriet med næringsstoffer og investere i noget teknologi? Nej. Ikke bare sådan lige, lyder svaret.

Danske landmænd er faktisk europamestre i at udnytte næringsstofferne i husdyrgødning. Sagt på en anden måde: De er de landmænd i Europa, der spilder mindst kvælstof til vandmiljøet, når de smider gylle på markerne. Faktisk skal en landmand i Danmark udnytte 75 procent af den totale mængde næringsstoffer i gyllen, mens han i andre EU-lande kun skal udnytte 50-60 procent. Og flere landmænd er allerede gået i gang med at hælde svovlsyre i gylletanken for at sænke pH-værdien, fordi det gør næringsstofferne nemmere at optage for planterne. Jo, der bliver hekset rundt omkring.

Heller ikke gylleseparering eller biogas er den gyldne opskrift på kvælstofproblemet. Teknologierne har et hav af andre fordele, blandt andet at næringsstofferne bliver omdannet til en fraktion, der er let at transportere, så de mange svinebedrifter i Vestdanmark kan sende deres næringsstoffer i retning af de mange planteavlere i Østdanmark.

Men teknologierne kan kun hæve udnyttelsen af kvælstof med mellem 5 og 7 procent. Det er en del, men bringer slet ikke landbruget i mål.

Og selv om gylleseparering er den eneste teknologi, som efterlader landmanden med en fast del fyldt med næringsstoffer, som bare kan futtes af, så hjælper det ingen. Dagens landbrug har nemlig brug for alle de næringsstoffer, som bl.a. kommer fra de flere end 13 millioner svin, som vi huser. To tredjedele af de næringsstoffer, som de danske marker modtager, kommer fra landbrugets dyr. Resten kommer fra kunstgødning. Så vi har brug for gyllen.

Så brug dog mindre kvælstof!

Det er ret svært uden at nedlægge landbrug, lyder svaret.

I forvejen udsulter vi nemlig de danske afgrøder ved at give dem for lidt kvælstof. I Holland og andre lande giver myndighederne landmændene lov til at bruge nøjagtig den mængde kvælstof, som planterne har brug for, hvis landmanden skal have det optimale udbytte. Men i Danmark har man trukket 10 procent fra. Udsulter vi afgrøderne mere, så vil eksempelvis vores hvedeproduktion blive så elendig, at den ikke kan bruges til brødfremstilling.

Hvad med at skifte til økologi?

Tjo, men ikke for at stoppe kvælstofudvaskningen. Den er nemlig fuldstændig den samme som fra konventionelt landbrug. Godt nok hævder mælkeproducenterne, at der bliver udvasket 20 procent mindre kvælstof fra de græsmarker, som de spreder deres gylle på. Men produktionen fra en økologisk bedrift er også tilsvarende mindre, så i sidste ende er udvaskningen den samme pr. produceret mængde.

Hvad pokker gør vi så?

Svaret afhænger selvfølgelig helt af, hvem man spørger. Og landbruget peger - ikke overraskende - på en række tiltag, hvor fokus er på at fjerne kvælstoffet efter, det har været gennem marken. For eksempel ved mere intensiv muslingedyrkning eller dyrkning af alger. Begge dele optager nemlig kvælstof under væksten, og høster man algerne og muslingerne, så fjerner man det kvælstof. Andre forslag, som landbruget peger på, er stenrev, minivådområder eller dyrkning af energiafgrøder.

Energiafgrøder som pil og poppel er hurtigtvoksende planter, som optager store mængder kvælstof under deres vækst. Planterne kan anbringes som bræmmer rundt om markerne og høstes til brug i kraftværker. Men energiafgrøder er især interessante, fordi de åbner for et samarbejde med energisektoren og flere eksperter peger på, at et skift til dyrkning af energiafgrøder på danske marker kan være en vej mod et mindre kvælstofintensivt landbrug.

Okay - så dyrk noget andet!

Det er muligt at vælge afgrøder, der kræver mindre kvælstof, men udvalget er meget begrænset, hvis det skal batte noget. Og så er det vurderingen fra flere eksperter, at det er et sprængfarligt politisk emne, hvis hovederne på Christiansborg skal bestemme, hvad landmænd skal dyrke.

Lovgivningsmæssigt er det heller ikke lige til. Tag for eksempel ærteplanten, der slet ikke behøver at få tilført kvælstof. Det lyder jo som en drøm, men nej. Gennem en symbiose med kvælstoffikserende bakterier i dens rodnet henter den bare den nødvendige mængde kvælstof ned fra luften og efterlader et rodnet fyldt med masser af kvælstof, der udvaskes til vandmiljøet.

Eller tænk i helheder?

Måske skal den rette nytænkning findes i et forsøg, der starter dette forår i Galten. Her har en svineavler og en tomatgartner sat sig for at kombinere deres økologiske produktion i den såkaldte Pig City, hvor der intet andet udledes end ren luft. Projektet, som vi har beskrevet på ing.dk, går ud på, at affalds- og næringsstoffer cirkulerer og enten udnyttes i et energiproducerende biogasanlæg eller som råvarer i den anden produktion.

I Pig City lægger landmændene et helhedsperspektiv ned over deres produktion, hvor de tager ansvar for næringsstoffernes cirkulation, også når de forlader grisen.

I dag har over halvdelen af de danske svinebedrifter ikke nok jord at sprede gylle på, men må lave aftaler med planteavlere - ofte langt væk. Transport af næringsstoffer land og rige rundt er en unødvendig omkostning i en tid, hvor masser af landbrug er forgældede.

De 12 år ekstra ministeren har givet landbruget skal bruges på nytænkning og eksperimenter med nye løsninger. Det er ikke alene meldingen fra eksperter, men også fra landbruget selv. Ellers vil endnu flere landbrug forsvinde, foruden dem, som uundgåeligt må lade livet, fordi de stadig farver Limfjorden eller Lillebælt hvidt af svovlbakterier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ved ikke havd der skal gøres, men noget skal der gøres.
Allerede idag impoterer vi brødhvede fra Tyskland, og jo mere selvforsynende vi kan blive - på alle områder, jo bedre.
Der skal bankes nogle pilot projekter op så man kan få noget erfaring med nye former at drive dansk landbrug på. Vi skal finde ud af metoder hvor alle partnere kan blive glade, og hvor vi stadig har et levedygtigt landbrug herhjemme, det brødføder trods alt mange danske munde så at sige.
Jeg kan ikke huske hvor mange mennesker der lever af landbruget herhjemme, når vi medtager slagteren, smeden og elektrikeren. men det er en pæn slat.

  • 0
  • 0

Landbruget har i mange år haft en voldsom trang til at vokse og til at stifte gæld.

Den situation, landbruget står i, bliver kostbar at bringe erhvervet ud af.

Der er ingen "nem" løsning på de allehånde problemer, det danske samfund skal løse fremover som følge af den førte politik overfor landbruget.

Landbruget har en særstilling i samfundet på baggrund af den helt afgørende indflydelse, landbrugets udvikling har haft på opbygningen af det nuværende velfærdsniveau.

Denne bredt respekterede betydning er desværre ved at blive en hindring for landbrugets "lykkelige fremtid" - idet der er en udbredt trang til at tegne et idyl - billede af landbruget og dets produkter og ikke mindst erhvervets metoder ved arbejdet med at "få sin vilje" i enhver sammenhæng.

Derfor er det ikke muligt at have en seriøs dialog med erhvervet, idet der kun er en ensidig opfattelse af, hvad erhvervet ønsker sig. Og derfor bliver de indførte løsninger altid enten manipuleret fra landbrugets side eller også indføres en lovgivning på trods af landbruget. Derfor er der også store og afgørende forskelle på de foreslåede løsninger..... og derfor trækker de bedste løsninger ud i det uendelige.

Ovennævnte fremgår tydeligt af alt lige fra dyrevelfærd til skattebegunstigelser over miljøregler og til produktkrav og tilskud samt gældsforpligtelser.

Det er synd for erhvervet.

Desværre er det også synd for den øvrige del af befolkningen -- idet det højest sandsynligt bliver skatteborgeren generelt, der kommer til at betale regningerne. For landbruget kan (-og vil) ikke betale.
Landbruget er jo forgældet langt ud over, hvad erhvervet kan bære.
Og denne gæld er erhvervet godt i gang med at "tørre af" på finanssektoren -- altså igen på den brede befolkning.

Den opmærksomme læser har sikkert for længst spurgt sig selv, hvad disse bemærkninger har at gøre med nærværende debat - tema ??

JO da... Det er jo hele baggrunden for at finde en løsning på at få begrænset skaderne fra landbrugets aktiviteter. Vi er tvunget til at få debatten fjernet fra, om der skal være tre eller ti eller 25 meter afstand fra drikkevands indvindings brønde til det med kemi dyrket areal..... Det er simpelt hen uværdigt, at diskutere på det niveau.

Men det lykkes jo ganske godt for de drevne og skruppelløse manipulatorer på Akselborg at få den politiske debat styret hen, hvor det ikke koster landbruget noget.
Desværre er denne dygtighed en betydelig risiko for, at der på et tidspunkt måske vil opstå en "tsunami" af løgne, der ved åbenbaring medefører et fatalt tilbageslag for landbruget i et omfang, der ikke kan forståes på nuværende tidspunkt.

Meget kan naturligvis gøres.
MEN GÆLDEN og - det denne problematik fører med sig, er et MEGA - PROBLEM, der forhindrer en bevægelse hen imod holdbare løsninger på samtlige udfordringer, landbruget står for.

Iltsvind, forurening af indre farvande, forurening af søer og vandløb, og ikke mindst forurening af drikkevandet og luften -- er alle problemer, der i den grad trænger sig på for Danmark.

Udkant - danmark vokser med hast blandt andet fordi ingen har lyst til at bo i områder med stank fra stalde og gylle. Derved gør landbruget sig selv til herrer over landområderne, som bønderne altid har ønsket sig.
Så kan man sidde i det halvtomme, lokale forsamlingshus og diskutere med hinanden hvorledes man kan producere endnu billigere og hvordan man kan slippe billigere i skat m.m.
Alt medens resten af samfundet skal rense drikkevandet for skadelig kemi og flytter stadig længere bort fra landbrugets produktion og må koste enorme summer på at tage toppen af landbrugets forurening.
Og betale afviklingen af landbrugets gæld over skatten og over bankomkostninger og rentemarginaler.

En farbar vej vil være at nedsætte produktionen. Der er ingen væsentlig begrundelse for, at Danmark absolut SKALl forsyne flere gange vor egen befolkning med fødevarer.

Ved mindre tilførsel af gødning fra den formindskede husdyrproduktion vil der blive mindre forurening.

Ved mindre pres på produktionen vil det ikke være noget problem at friholde betydelige arealer i drikkevand - indvindings - områder for en kemi - hjulpet og presset produktionsform.
Om dette medfører behov for økologisk drift i store dele af de følsomme områder med tilstrømning til grundvands -boringer - det har jeg ikke umiddelbart nogen mening om....
MEN al debat om 3 - 10 - 25 - 50 meter afstande fra boringer bør omgående forstumme, eftersom det er total uværdigt at anse den brede befolkning for så dum, at man skulle tro på, at disse "begrænsninger" skulle have nogen betydning.
Det er helt andre afstande og helt andre arealer., der er tale om, hvis det skal have nogen som helst positiv indflydelse på drikkevandet.

Mindre pres på afgrøde - udbytte vil give mindre behov for kunstgødning.
Brødkorn finder vi nok en løsning på. Vi tåler bedst rugbrød.....

Øko - systemer, som skitseret ved projektet med svin og tomater, er en MEGET interessant vej at følge. Meget mere ad denne vej...

Tilskud skal fjernes -- og jordprisen skal have lov til at falde til et "markeds" - niveau, der IKKE er bestemt af hvor mange skatteborger - penge, der tildeles landmanden. Herved vil der blive en "ny" og lang tid ukendt FORNUFT ind i landbrugets økonomi.
Ved en lavere jordpris bliver der økonomi til at investere i mere bæredygtige produktionsformer.

For at kunne gøre sig håb om at finde bæredygtige løsninger på landbrugets problemer = samfundets udfordringer SKAL der begyndes med en ÆRLIG debat.

At komme videre i bæredygtig retning haster mest fordi reaktionstiderne er SÅ TRÆGE.
Selv ved en omgående ændring af betingelserne for fremtidens landbrug vil vi nok ikke kunne undgå at vi skal RENSE vort drikkevand for kemi -- og vi kan nok ikke undgå stribevis af ilt - svind med de øko - skader, dette indebærer.

Hvor der er vilje er der vej....

Med venlig hilsen

Otto Dittmann
Bøgebjergvej 45, Brobyværk
5672 Broby

2083 1250
E - mail : ottodittmann@gmail.com

  • 0
  • 0

Otto:

Derfor er det ikke muligt at have en seriøs dialog med erhvervet, idet der kun er en ensidig opfattelse af, hvad erhvervet ønsker sig.

Med kvalifikationer indenfor erhvervet - men også "neutral", fordi jeg bor i Norge - er det min opfattelse, at den manglende dialog skyldes ensidige misopfattelser udenfor landbruget.

Jeg har af gode grunde derfor ikke giddet læse resten af dit indlæg, idet det jo klart biser, at "alle udenfor landbruget "ved" nøjagtigt, hvad de professionelle indenfor skullehave gjort.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Dette er forhåbentlig kun begydnelsen på løsningsorienterede artikler, der - på samme måde som man gjorde efter 1880, da man mødte de faldende kornpriser med kreativ tænkning og opnåede et hidtil uset udbytte - kan genetablere dansk landbrug som kernen i et biokteknisk miljø, der meget vel kan være Danmarks nye grundlag for velstand.

Detaljer - som at kvælstof ikke er (hoved)årsgen til iltsvind - betyder ikke så meget, idet lugt og afrending fra gylle er et tab af resurser, der burde kunne bruges bedre.

I 1880 indså bønderne, at nye teknologisk basserede produkter krævede større enheder.
I stedet for at råbe på landbrugsreformer skabte man andelsbevægelsen, der siden har skabt bl.a. verdens største - og bedste - forædlingsvirksomheder (Arla Food, Tullip, Danish Crown osv.)

Nu er tiden til at gå videre og betragte især svine-, kyllinge- og ægproduktion som industri og lave andels- eller interessantfirmaer, der opbygger store enheder, der kan blive centre for udnyttelse af biprodukter og forskning i bedre produkter og resursudnyttelse.
- De kan - og skal - leve sammen med de eksisterende og derved skabe et naturligt mangefold, der gør erhvervet mere omstillingsparrat og innovativt.

Den defensive tænkningen, som jeg beskriver i dette indlæg, skal man væk fra:
http://ing.dk/artikel/115866-bekymrede-for...

Mvh - kom igen ing.dk!

Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Problemet med landbruget er, at det er drevet af private, og at det kræver store kapitaludgifter til at erhverve arealet i forhold til andre erhverv.

Andre kapitalkrævende virksomheder er aktieselskaber, der gennem salg af aktier låner en masse penge, der regnes som "egenkapital" - og ikke som lån.

Landbruget bliver derfor belastet med jordskat, arveafgift og indkomstskat, samt af renter, der skal betales uanset indtægt, mens "renten" på aktier kun betales af et overskud og gennem kursstigninger, når bedriften går godt.

Dette taler også for at flytte de store investeringer til fælles enheder i andels-, aktie- eller anpartsform.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvor er det dejligt at se en åbning til en mere konstruktiv diskussion om fremtidens landbrug.

Jeg er overordnet enig, men jeg vil da lige indskyde at nytænkningen efter min opfattelse også bør inkludere fornuftig brug af bioteknologi.

Faktisk har dansk forskning på dette område jo været på forkant og f.eks. længe (~10 år) arbejdet med foderafgrøder som udnyttes bedre af dyrene. Disse afgrøder lader færre næringstoffer passere til gyllen og mindsker behovet for importeret soja.

Det er på tide at ryste frygt og fordomme af os og komme fremad.

  • 0
  • 0

Som gammel underviser i faget "gødningslære" er det da rigtig interessant at blive belært om gødningsteori - her Djursing. Et par misforståelser er der sikkert plads til af få rettet.

Kunne landmændene ikke bare stoppe sløseriet med næringsstoffer og investere i noget teknologi? Nej. Ikke bare sådan lige, lyder svaret.

Landmænd sløser ikke med gødningsstofferne, faktisk gødes der efter erstatningsprincippet - man tilfører de mængder næringsstoffer, der forsvinder fra jorden, planterne gødes efter de behov, som tusindgvis af gødningsforsøg har vist er det optimale.
Sløseri er derfor et udtryk, som ikke gælder landbrugets gødningstilførsel, men snarere artiklens ordlyd.
Økologisk landbrug gøder ikke efter behov, men efter de forhåndenværende mængder gødning - uanset om det opfylder planternes behov.
For tvivlere - efterlys vejledende N, P, K, Mg normer hos økologerne - led efter dem på deres hjemmesider.
Se normerne for traditionel landbrug her:

http://www.landbrug-ph.dk/naering.htm#nr7

Hvad med at skifte til økologi?
Tjo, men ikke for at stoppe kvælstofudvaskningen. Den er nemlig fuldstændig den samme som fra konventionelt landbrug. Godt nok hævder mælkeproducenterne, at der bliver udvasket 20 procent mindre kvælstof fra de græsmarker, som de spreder deres gylle på. Men produktionen fra en økologisk bedrift er også tilsvarende
Kunne landmændene ikke bare stoppe sløseriet med næringsstoffer og investere i noget teknologi? Nej. Ikke bare sådan lige, lyder svaret.

N-udvaskningen fra økologisk landbrug er langt større end for konventionelt landbrug, hvilket skyldes to faktorer.
De største kvælstofudledere er bælpgplanter - lucerne, kløver, ærter (som nævnt i artiklen) m.v. - og organisk gødning.
Økologisk landbrug har begge dele til overmål, masser af traditionelle landbrug driver landbrug uden husdyr og hører til de brug, der udleder mindst..
Der udledes altså mere kvælstof fra økologisk landbrug - både pr. arealenhed og pr. produceret kg tørstof.
Man tilsætter ikke syre til gylle for at øge tilgængfeligheden af næringsstofferne, i forvejen er tilgængeligheden for P og K tæt ved 100%, det organisk bundne kvælstof ligger på 40-50% og er uafhængig af pH. Mon ikke syren har noget med lugten af gøre?


Der er ingen forskningsmæssig begrundelse for skrøænen om kvælstoffets betydning for iltsvind ove3rhovedet - tværtimod. Der er udført forsøg med tilførsel til søer med masseforekomster af blågrønalger med et positivt resultat-
Vandmiljøplanen blev gennemført uden at tage landbrugets ekspertise med på råd, resultatet er at der er gennemført en drastisk nedskæring af N-udledningen gennem årene. Alle burde kunne se, at det ikke har hjulpet på et eneste punkt. Miljøforbedringerne er sket udelukkende ved at man fik fosforudledningerne fra rensningsanlæggene stoffet. Den succes prøver man så at overføre til også at gælde for kvælstoffet.
Om man så stopper for al N-udledning fra landbruget, vil man ikke forbedre vandmiljøet i de indre danske farvande. Iltsvind og bundvendinger vil fortsat ske på samme måde som det er sket siden Istiden.
Thomas, læs hvad en af de ældste forsøgsstationer har fundet:
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2...
Eller hvad dr. agro G. Gissel udtaler:
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2...
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2...

En urigtig påstand bliver ikke mere rigtig af, at mange ikke-sagkyndige gentager den igen og igen.
Landbrugets største problem er, at der er så mange landbrugseksperter, der har en løsning på det hele.

  • 0
  • 0

@Kim,

Allerede idag impoterer vi brødhvede fra Tyskland, og jo mere selvforsynende vi kan blive - på alle områder, jo bedre.

Jeg kan ikke huske hvor mange mennesker der lever af landbruget herhjemme, når vi medtager slagteren, smeden og elektrikeren. men det er en pæn slat.

  • dit meget seriøse indlæg har et par spørgsmål - til brødhvede fra Tyskland kan det siges, at møllerierne har da indført brødhvede fra Tyskland. Problemet var, at de ikke ville give en merpris for brødhvede på kontraktavl, der kunne betale sig - noget med ca. 5 kr. mere pr. tønde korn, der skulle have mindre kvælstof og være en speciel sort. Sagen var den, at møllerierne helst ville importere hvede til en lille merpris, de var slet ikke interesseret i dansk brødhvede.
    Men landbruget har ingen problemer med af afsætte korn til udlandet.
    Der er mellem 250.000 og 300.000, der direkte og indirekte lever af landbruget. De mere præcise tal kan findes på nettet.
    Jeg har flere gange efterlyst ideer til, hvad Danmark skal leve af, hvis de mange landbrugsfjendtlige mennesker indenfor miljøbevægelserne får held af at skubbe landbruget til udlandet - efterladende milliardgæld .g.a. de særbyrder, politikerne har pålagt erhvervet.
    DM har jo prøvet at drive et gods på Langeland, som de betalte en hel krone fo. Da de ikkekunne drive den økologisk uden tab måtte de afhænde den til anden side.
    Det er deres tur til at give kort.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

hvor fokus er på at fjerne kvælstoffet efter, det har været gennem marken. For eksempel ved mere intensiv muslingedyrkning eller dyrkning af alger. Begge dele optager nemlig kvælstof under væksten, og høster man algerne og muslingerne

Er det betydelige i mængder, de kan reducere næringssaltene ? Der burde da være grundlag for industri andre steder end ved Limfjorden f.eks. det sydfynske øhav

  • 0
  • 0

Ja, jeg prøvede at føje link til en artikkel om hvilke alger og mikroorganismer der fordres ved lave kvælstoftilførsler.
Når forholdet N/P er lave opformeres cyanobacter, der gør muslinger og alger uspiselige. Men prøv at læs hvordan vi kan håbe på at styre miljøet:

www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.05108105

Efter dette er vi på "vildspor", med den ensidige fokus på kvælstof, når der er en buffer af fosfor i vore indre farvande.

  • 0
  • 0

@Karsten,

Er det betydelige i mængder, de kan reducere næringssaltene ? Der burde da være grundlag for industri andre steder end ved Limfjorden f.eks. det sydfynske øhav

  • kvælstoffet fra forårsudledningen afgasser et hurtigt, om sommeren mangler der kvælstof.
    Hvor meget de kontinuerlige tilførsler af luftbåret kvælstof til det marine miljø betyder ved jeg for lidt om, der mangler sikkert forskning på feltet?
    De store mængder næringsstoffer, der føres ind med Jyllandsstrømmen, kommer sikkert muslinger og andre organismer til gode.

@Jan, desværre virker dit link ikke - det er sikkert ikke dette her fra samme kilde som stammer fra N-tilførsel?

http://www.pnas.org/content/105/32/11254.f...

Prøv gerne engang mere.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Per, Tak, der må være kommet en tastefejl, ellers virker linket jeg skrev øverst i tråden. Men du fandt artiklen, hvor N-fikseringen beskrives nøje og mikrobiologiske overvejelser.
@Karsten
For at muslinger kan godkendes til konsum kræves der rent vand, hvad de mange kloakudløb i kystområdet i bælthavet vanskeliggør.
Om sommeren opstår der ofte opformering af giftige "alger", der gør fiskeriet, herunder muslingefiskeri til konsum umuligt.
Ifølge artiklen opstår denne situation netop ved de lave N/P forhold i området, så længe der er et overskud af P fixeres blot det N fra luften der måtte mangle.
Det undrer mig at der ikke måles sammensætningen af mikroorganismer og alger sammenholdt med målinger af N og P, ikke mindst forholdet N/P?
Men ellers er det en god idé, omkring de små øer i bælthavet, når der er styr på giftige organismer.

  • 0
  • 0

@Jan, desværre virker dit link ikke - det er sikkert ikke dette her fra samme kilde som stammer fra N-tilførsel?

http://www.pnas.org/content/10....pdf

Mvh. Per A. Hansen

Denne forskningsrapport bekræfter, at det er tilgangen til fosfor og ikke nitrogen, der er bestemmende for, om et vandmiljø bliver "overgroet".

Dette drejer sig om ferksvand, og der er i dag heller ingen strid om dette i fagmiljøer - selv om mange "naturreligiøse"* ikke har opdaget det endnu.
Erkendelsen af det bevirkede også, at man først og fremmest satsede på fosforrensning for at redde vore vandløb.

Nu er salt et udmærket fnokningsmiddel, så havvand virker som et rensningsalæg, hvor man tilsætter fnokningsmidler, hvorefter partikler og fosfor bindes sammen i store agregater og falder til bunds som slam.

Fosfortilgangen i havet er da først og fremest afhængig af organske stoffer - døde eller i form af organismer, der kan fortæres - så man sluttede da (teoretisk), at kvælstof måtte være den styrende faktor, hvorfor begrænsningen af kvælstof blev hovedindsatsen mod iltsvind.

Vandmiljøplanen var en kombination af at begrænse mængden af udvaskede næringsstoffer fra landbruget, opløste næringsstoffer fra renseanlæg, organiske stoffer fra direkte udledt kloak og direkte forurening med gylle i vandløb og som afrenning fra f.eks. gylle spredt på frosset jord.

Ved så mange samtidige tiltag fratog man sig muligheden for at afgøre, hvad en forbedring af havmiljøet skyldtes.
For mig at se, var vandmiljøplan I's succes, at man fjernede opløst fosfor og organiske stoffer.
Dette bekræftes af, at man ikke har fået nogen forbedring ved de efterfølgende planer, der tager sigte på at begrænse udslippet af opløst nitrogen i både kloak og grundvand, der løber ud i havet.

Jeg kender ikke til omfanget af problemer med giftige cyanobakterier (blågrønalger) i danske farvande, men i Norge ser det faktisk ud til, at de problemer (der først og fremmest er, at de dræber opdrætsfisk i store net i havet, fordi disse fisk ikke kan flygte væk fra flagerne med cyanobakterier) er vokset betydeligt EFTER, at man begyndte at rense for kvælstof fra byernes kloak.
- Det er dog et usikkert "bevis", idet problemet er stærkt vejrafhængigt - og derfor langt fra opstår hvert år - samt at opdrætsanlæg er så nye, at der kun var få, før man begyndte at rense for kvælstof.

Så vidt jeg kan forstå, så var der meget lidt fokus på problemet med iltsvind, før TV2 i 1986 viste en bunke med døde jomfruhummer fra et område med iltsvind.
Da opstod der en af de (desværre alt for sædvanlige) skrækkampagner, hvor alle fagfolk på kort varsel blev afkrævet en forklaring - både om årsagen og om, hvorfor man ikke havde gjort noget i tide.

Episoden faldt sammen med, at hummerbestanden var gået så meget tilbge, at hummerfiskerne ikke kunne overleve (det var vel også dem ,der varslede TV2?).
Heri Oslofjorden og langs Sørlandskysten fangede man også mange hummer, og selv om der ikke er nævnedværdige problemer med iltsvind her, så faldt hummerbestanden tilsvarende.

Her reagerede man med at frede hummeren, men det hjalp først, da man søsatte et antal små inspektionsbåde til at holde øje med alle fritidsfiskerne, der smugfiskede i meget stort omfang pga. hummerens enorme værdi og attraktion, samt den stigende mængde fritidsbåde og folks øgede fritid.
- Måske var det også grunden i Danmark?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Saliniteten har kun en indirekte afhængighed men ved at læse de artikler der citérer artiklen bliver tingene sat i system.
http://www.pnas.org/content/105/32/11254.f...

Du har helt ret i at vi ikke skal se på isolerede dele af vandmiljøet, men på helheden. Ellers skaber vi større problemmer end dem vi har.
Fritidsfiskeriet er som du nævner eksploderet siden 1980, mens bundgarnsfiskere har større problemer med krabber.

  • 0
  • 0

@Peder Wirstad,
jeg er enig i din fremstilling, interessant at se din kommentarer til jeres erfaringer med hummere.

Så vidt jeg kan forstå, så var der meget lidt fokus på problemet med iltsvind, før TV2 i 1986 viste en bunke med døde jomfruhummer fra et område med iltsvind.

Da opstod der en af de (desværre alt for sædvanlige) skrækkampagner, hvor alle fagfolk på kort varsel blev afkrævet en forklaring - både om årsagen og om, hvorfor man ikke havde gjort noget i tide.

Episoden faldt sammen med, at hummerbestanden var gået så meget tilbge, at hummerfiskerne ikke kunne overleve (det var vel også dem ,der varslede TV2?).

Heri Oslofjorden og langs Sørlandskysten fangede man også mange hummer, og selv om der ikke er nævnedværdige problemer med iltsvind her, så faldt hummerbestanden tilsvarende.

  • de døde hummere, der satte gang i sagen har en speciel baggrund. Fiskeren, der optrådte i TV, var en bror til den ansvarlige for havets miljøtilstand - Gunni Ærtebjerg. De havde talt sammen forinden Palle gik på TV, hvor han mente af synderen var landbrugets gødskning, som GÆ hele tiden har ment.
    Man (jeg) ved udmærket hvad jomfruhummerne døde af i 1986, de blev kvalt p.g.a. iltsvind - nogle slap væk og bidrog til rekordfangst af hummere i det nordlige Kattegat.
    I 1986 løb spildevandet fra Lynetten urenset ud i Øresund over en længere periode, de ildelugtende sager søgte op i Kattegat, hvor de organiske stoffer brugte ilten på bunden af havet. Forureningen kunne ses fra luften, men danske politikere og miljømyndigheder vendte ryggen til problemet - man havde jo allerede fundet en syndebuk - landbrugets gødskning.
    Heller ikke dagspresse eller miljøbevægelserne ofrede den massive forurening nogen større interesse, det viser lidt om den inkompetence, der herskede på miljøfronten - den blev senere bekræftet af en international evaluering, der gav bundkarakterer til dele af danske miljøforskning - uden det fik nogen konsekvenser, ingen blev fyret - enkelte blev forflyttet etc.

De sjællandske sommerhusområder leverede meget organisk stof til havbunden, idet de på det tidspunkt ikke var kloakerede, man havde sivebrønde, der ikke omsatte det organiske stof, der sivede ud på havbunden, hvor jomfruhummerne gravede sig ned.
Ingen har kortlagt forureningen herfra, miljømyndighederne sover fortsat trygt.
Danske biologer vil ikke gerne samarbejde med andre end egne kolleger, måske derfor kender de ikke de egentlige årsager til de hyppige iltsvindsforekomster med massive fiskedødsfald i området ved Djursland, som tidligere var almindelige, Århus Amts mener det skyldes landbrugets gødskning, men det er det ikke.
Fejlen ligger sikkert hos de såkaldte 68-erne, idet der er meget dygtige forskere blande de yngre biologer. Bl.a. forskes der i fosfors tilgængelighed
i havmiljøet, måske findes der dag en metode til at fjerne det fra havbunden.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jeg berømmede denne artikkel for at bryde med traditionen for bare at kritisere landbruget for "alt" og nu i stedet at anbefale "nytænkning" og udvikling - altså ikke bare "tilbage til fortiden" - som "økologerne" anbefaler.

Artiklen er dog kun offensiv i den forstand, at den anbefaler nyskabning, først og fremmest fordi, det kan bekæmpe noget - nemlig miljøpåvirkningen - der er defineret som negativt. Artiklens formål er altså ikke at skabe nye produkter og nye arbejdspladser.

I sidste "leder" påpegede man, at Europa - deriblandt selvfølgeligt Danmark - havde tabt mobilmarkdet.
Danmark har "tabt" så meget, landet har været pioner og markedsledende for, når kulturelt mindre udviklede lande har lært af danskerne, så det er der ikke noget nyt i.
Hvis jeg - som tilskuer her fra nord - skal pege på noget nyt, så er det en nærmest religiøs modvilje mod "det nye" - altså imod den udvikling, der bragte Danmark helt i toppen i velfærd i verden. - En position som mange målinger viser, landet hastigt er på vej ned fra.

Den emotionelle modstand mod "det nye" er især fremtrædende på netop det område, hvor Danmark altid har været førende - og som i fremtiden har potentiale til at give større beskæftigelse end industrirevolutionen og IT-revolutionen har givet tilsammen: Organisk produktion, videreforædling og forskning - altså BIOTEK i ordets bredeste betydning.

"Bonderøven" - og lignende nostalgiske historier - har lullet danskerne ind i en vrangopfattelse af "verdens tilstand" - og Danmarks stilling i forhold til den, der er meget langt fra virkeligheden - hvilket også en nylig måling viste, idet Danskerne stadig tror, de er blandt verdens rigete, mens vi her i Norge og f.eks. i Luxemburg har dobbet så stort BNP per kapita, mens vi i 1070 havde det halve.
- Danskerne luller sig så til ro med, at det er olieindtægter, men en hurtig undersøgelse vil vise, at olien direkte skyldes bare en brødel. Dens indflydelse er mere, at den gav os en selvtillid, der fik norske virksomheder til at gå ud i verdensmarkdet på mange områder og erklære sig "verdens bedste" - og så prøvede at leve op til det.

Danmark har kun èn virksomhed - verdens størte rederi, A.P.Møller - der bryder med denne trend - men det er vel også fordi, den bedrift har været meget forsigtig med offentlighed i Danmark, da den har været bange for at blive angrebet af janteloven.
- Senest i dagens ing.d. ser vi, at hovedomtalen af danske virksomheder er af to vigtige danske eksportvirksomheder - Rambøll og LM. - Ikke for det gode, de gør - men fordi deres virke kan kritiseres for noget.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0