Slappe byggekrav tillader dårlig luft i klasselokalerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slappe byggekrav tillader dårlig luft i klasselokalerne

Når en kommune i dag opfører en ny skole med en ventilation i de enkelte klasselokaler, der imødekommer bygningsreglementets krav til punkt og prikke, kan det alligevel ende med, at eleverne må trækkes med et dårligt indeklima og nedsat indlæringsevne.

Erhvervs- og Byggestyrelsens krav om tilstrækkelig indblæsning og udsugning er nemlig så slappe, at de kan resultere i klasselokaler, hvor CO2-koncentrationen i indåndingsluften hurtig vil overstige Arbejdstilsynets vejledende grænseværdi på 0,1 procent eller 1.000 ppm.

Det viser beregninger udført af civilingeniør og ph.d., Kasper Lynge Jensen, fra rådgivningsvirksomheden Alectia.

På baggrund af to cases med henholdsvis 19 og 25 elever i klassen, kommer han frem til tal, der viser, at CO2-indholdet i luften i begge tilfælde vil komme op over de 1.000 ppm i løbet af en lektions 45 minutter. Med 25 elever i klassen nås en CO2-koncentration på 1.200 ppm allerede efter 20 minutter.

»Der er en klar uoverensstemmelse mellem bygningsreglementets krav og Arbejdstilsynet vejledende grænseværdi på 1.000 ppm, som gør det svært for os, når vi skal rådgive en kommune om nybyggeri. Skal vi følge loven eller forholde os til Arbejdstilsynets vejledning omkring de 1.000 ppm?,« siger Kasper Lynge Jensen.

EBST erkender problemet

Ifølge Geo Clausen, lektor ved DTU Byg, er der er grund til at løfte øjenbrynene, når Arbejdstilsynets grænse på 1.000 ppm CO2 i luften overstiges. Forskning på DTU har vist, at elevernes evne til at lære falder markant, når CO2-indholdet kommer op mellem 1.000 og 2.000 ppm.

»Vi lavede et forsøg, hvor vi ved at fordoble ventilationen bragte CO2-koncentrationen i et rum ned fra 1.300 ppm til 800 ppm. Og fordoblingen af ventilationsraten gav en 14,5 procent større præstationsgrad blandt eleverne,« fortæller Geo Clausen.

Foreholdt uoverensstemmelsen mellem Bygningsreglementet (BR08) og Arbejdstilsynets vejledende grænseværdi, fortæller civilingeniør Ejner Jerking fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) at det er ny viden, men at man dog netop er blevet opmærksom på problematikken.

»Statens Byggeforsknings Institut (SBi) har netop i oktober foretaget beregninger for EBST, der viser, at nybyggede skoler, der overholder BR08's krav til luftskifte, ikke nødvendigvis også overholder Arbejdstilsynets vejledning om indeklima for så vidt angår CO2-niveau i indeklimaet,« siger Jerking.

På baggrund af de nye oplysninger om CO2-indholdet i skoler, der opfylder BR08, vil Erhvervs- og Byggestyrelsen nu sammen med Arbejdstilsynet og SBi drøfte resultaterne og konsekvenserne for udformningen af krav til luftskifte i skoler i den revision af bygningsreglementet, der kommer i høring i foråret 2010.

Elever ikke beskyttet af loven

Undervisningsminister Bertel Haarder har i en tidligere artikel i Ingeniøren sat sin lid til, at eleverne var sikret et godt et arbejdsmiljø, fordi lærerne var omfattet arbejdsmiljøloven og under Arbejdstilsynets tilsyn.

»Lærerne er jo allerede omfattet af loven, så derfor er eleverne også automatisk beskyttet af bestemmelserne,« sagde ministeren.

Men i hvor høj grad bestemmelserne og Arbejdstilsynets vejledning og påbud beskytter elever og lærer ligeså godt som på det øvrige arbejdsmarked, er ifølge Geo Clausen tvivlsomt i praksis.

»Generelt ser vi højere ventilationsrater i kontorbyggeri end i skolerne. Meget tyder på, at der ved kontorbyggeri er større interesse i at få CO2-koncentrationen bragt ned, fordi det giver en målelig økonomisk gevinst. Derfor er man her ofte under Arbejdstilsynets vejledende grænse på 1.000 ppm. I skolerne er det sværere at måle den samme gevinst, og derfor er CO2-koncentrationen typisk højere,« siger Geo Clausen.

I Arbejdstilsynet er man opmærksom på den problematik. Men ifølge indeklimakonsulent Finn Gamél er den vejledende grænseværdi på 1.000 ppm først og fremmest en indikator for, at man skal begynde, at være opmærksom på, at der kan opstå problemer med CO2-koncentrationen. Til spørgsmålet om, hvorvidt det er et problem, at bygningsreglementet ikke lever op til denne indikator, siger han:

»Vores vejledende grænseværdi er en indikator for, at bygningsreglementet ikke er den norske bjergluft, men en afvejning af økonomi og hvad man ellers ønsker. Men det er ikke sådan, at det hele bliver frygteligt forkert, bare man kommer lidt over 1.000 ppm.«

Ifølge Gamél viser erfaringen, at alvorlige klager over indeklimaet først kommer, når ppm-niveauet kommer over 2.000.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten