Slap laboratorier milliard-dyr kvægvirus ud?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slap laboratorier milliard-dyr kvægvirus ud?

Al eksport af kød fra Storbritannien er forbudt efter et udbrud af mund- og klovsyge på en landbrugsbedrift sydvest for London.

I øjeblikket er 120 køer blevet slagtet for at forhindre smitten af den sygdom, der i 2001 kostede landet 94 milliarder kroner og omkring 10 millioner dyr livet.

Britiske myndigheder arbejder i øjeblikket på at finde smittekilden, og efterforskningen peger på to laboratorier få kilometer fra den ramte landbrugsbedrift. Laboratorierne befinder sig i byen Pirbright og omfatter regeringens institut for dyresundhed og medicinalvirksomheden Merial, skriver BBC.

Forskere i området arbejdede med mund-og klovsyge

Især Merial er under mistanke for at have spredt sygdommen, da virksomheden blot en måned inden udbruddet producerede vacciner ud fra nøjagtig den virus-streng kaldet 01 BFS67, som dyrene i området menes at være smittet med.

Eksperter regner med, at virus enten er spredt via laboratoriets ventilationssystem eller er båret ud i landskabet gennem medarbejdernes tøj.

Laboratorier afviser brud på sikkerheden

Medicinalvirksomheden Merial har produceret vacciner i 15 år uden problemer, og ifølge virksomhedens direktør, David Biland, har interne undersøgelser ikke afsløret brud på sikkerhedsprocedurerne.

Den samme melding kommer fra direktøren for institut for dyresundhed, Martin Shirley, der oplyser til CNN, at der kun har været begrænset brug af virus-strengen i de seneste fire uger.

Instituttet har dog tidligere været kritiseret for sikkerheden i forbindelse med et udbrud af mund- og klovsyge i 2001. En rapport fra 2002 førte til, at instituttet blev bygget om.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først