Slankekur med masser af fedt er bedst for hjertet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Slankekur med masser af fedt er bedst for hjertet

Det er sundere for hjertet at tabe sig på en slankekur, hvor der indgår masser af fedt, end hvis kuren følger kostrådene og skærer fedtet ned til et minimum.

Det viser en undersøgelse af 307 overvægtige amerikanere, som forskere ved Temple University fulgte gennem to år.

Forskerne inddelte dem i to næsten lige store grupper, som begge fik rådgivning om sund livsstil flere gange i løbet af de to år. Den ene gruppe skulle følge de officielle anbefalinger og holde snitterne fra fedtholdige produkter, ligesom de skulle tælle, hvor mange kalorier de indtog.

Den anden gruppe fulgte de principper, som den afdøde, amerikanske læge Robert Atkins skitserede i flere omdiskuterede bøger. Den bandlyser stort set kulhydrat, særligt i de første uger, hvor deltagerne kun må spise, hvad der svarer til godt en rundtenom rugbrød dagligt. Derimod er der frit slag for protein og fedt.

Samme vægttab men mere god kolesterol med fed diæt

Konklusionen var, at begge grupper tabte sig lige meget. Vægttabet toppede efter seks måneder med 11 procent, og efter to år vejede de overvægtige amerikanere gennemsnitligt syv procent mindre end ved forsøgets start.

På langt de fleste parametre var der ingen forskel i sundhedsprofilen mellem de to grupper efter to år. Blandt andet faldt deres niveau af det skadelige kolesterol, LDL (low-density lipoprotein) nogenlunde lige meget, omkring fem procent. Den gængse ernæringsvidenskab vil ellers tilsige, at LDL-koncentrationen i blodet bliver højst hos dem, der spiser mest fedt.

Samtidig steg niveauet af det gode kolesterol, HDL (high-density lipoprotein), væsentligt mere hos gruppen, der begrænsede indtaget af kulhydrat, nemlig 23 procent. Faldet var omtrent halvt så stort for amerikanere på en traditionel slankekur.

»En slankekur med få kulhydrater er associeret med gavnlige ændringer i risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme,« konkluderer forskerholdet på den baggrund i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Annals of Internal Medicine.

»I årevis har den fremherskende opfattelse været, at diæter med få kulhydrater havde en mængde af skadelige konsekvenser for helbredet, men vores resultater tyder på, at der ikke er nogen grund til bekymring,« supplerer lederen af Temple Universitys center for fedmeforskning, Gary Foster, i en pressemeddelelse.

Han mener, at folk selv kan vælge den slankekur, som passer bedst til deres egen smag. Det vigtigste er, at de følger diæten og de livsstilsråd, som følger med den.

Dansk fedmeforsker: Det er lovende

Herhjemme kalder Thomas Meinert Larsen, lektor i forskningsgruppen for fedme og appetitregulering på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitets, det glædeligt, at Atkins-kuren tilsyneladende ikke har de skadelige virkninger, som mange forskere har frygtet.

»Det er lovende, at kuren ikke har en særlig negativ effekt på LDL og måske oven i købet en positiv effekt på HDL. Vi kan ikke udelukke, at kuren på lang sigt kan have en forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdomme,« siger han.

Alligevel er han selv forbeholden med at anbefale Atkins-kuren. Det skyldes for det første, at de amerikanere, der fulgte den kur, efter tre måneder havde mere LDL-kolesterol i blodet. Da forskerne ikke har kontrolleret deltagernes urin, kan det ikke udelukkes, at udjævningen, som skete under resten af den to-årig kur, ganske enkelt skyldes, at deltagerne ikke fulgte deres kostplan.

Niveauerne af andre markører for skadelige fedtstoffer i blodet, VLDL og triglycerider, faldt dog samtidig mest hos Atkins-forsøgspersonerne de første tre måneder - en forskel, som ligeledes udjævnede sig under resten af forsøgsperioden.

Desuden påpeger Thomas Meinert Larsen, at der var større frafald i Atkins-gruppen, 42 procent mod 32 procent i gruppen på traditionel slankekur. Endelig døjede de fedtspisende amerikanere mere med tør mund, forstoppelse og hårtab, end den traditionelle slankekur medførte.

»Kan man tolerere det, kan Atkins-kuren i princippet være et fuldgyldigt valg af kost til at opnå vægttab, for eksempel for mænd, som godt kan lide at spise mere kød og ikke er så forskrækkede over det mættede fedt,« mener Thomas Meinert Larsen.

Atkins-kuren er bygget op om at vænne kroppen til at forbrænde fedt. Det sker, når blodsukkeret, som kulhydrater normalt får til at stige, er lavt. Derfor er der restriktioner på mængden af kulhydrater, mens man må spise alt det fedt og protein, som man kan klemme ned. Der har dog været debat om, i hvor høj grad det også er tilladt at svælge i mættet fedt.

Efter to uger bliver flere kulhydratholdige fødevarer gradvist introduceret i Atkins-kuren, først fra grøntsager og frugt, til sidst fra fuldkornsprodukter.

Dokumentation

Pressemeddelelse og video-indslag fra Temple University
Resumé af den videnskabelige artikel i Annals of Internal Medicine

Emner : Ernæring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ingen hellig gral, ingen måde at snyde kroppen på. Man kan vinde en del var at undgå mad med et højt glykæmisk indeks, da man så undgår at blodsukkeret bliver så påvirket, men det er er der ikke noget hokuspokus i. Men på en diæt er det vel stadigvæk en fordel at sørge for at få det som kroppen har brug for af kulhydrater, fedt, protein, fiber og grønt.

Først og sidst handler det om at skære ned på energiindtaget og/eller hæve forbrændingen.

Vh Troels

  • 0
  • 0

LDL og HDL er ikke kolesterol men derimod komplekser bestående af lipider og proteiner der medierer transport af fedtsyrer og andre polære molekyler, såsom kolesterol, i et vandigt miljø - dvs. blodet.

  • 0
  • 0

Hej.

Det her er måske lidt udenfor trådens emne. Men der findes måske også en anden løsning med halvfed/fed kost, hvis man vil tabe sige. Dette er undersøgt i det utrolig spændende forsøg MUFOBES. Her består en af grupperne af halvfed/fed kost med mange enkelt/mono-umættede fedtsyrer.

Jeg har skrevet om dette i en anden tråd. Linket er:
http://www.motion-online.dk/fora/index.php...

God weekend.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(Og Projekt Trafiksikkerhed)

  • 0
  • 0

Men på en diæt er det vel stadigvæk en fordel at sørge for at få det som kroppen har brug for af kulhydrater, fedt, protein, fiber og grønt.

Først og sidst handler det om at skære ned på energiindtaget og/eller hæve forbrændingen.

1: Der findes ingen essentielle kulhydrater, fibre og grønt. Derimod findes der essentielle fedtsyrer og proteiner.

2: indtag/forbrænding. Her gør du det godt nok nemt for dig selv. Ligesom åndedræt og tørst er også fødeindtag reguleret ved at man føler sig sulten. I følge din logik skulle man regulere indtaget ved at acceptere at man konstant er sulten fordi man spiser for lidt. Eller hvad?
Det kan ikke være rigtigt.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Hvis I alle ved det så venligst ingen flaming :-)

Op imod 80% af LDL/HDL dannes i kroppen mens maks 20% direkte kommer med føden. Jeg ved godt der er en diskussion om det er 80/20 70/30 60/40 men vel enighed om at selv den værste kur/diæt ikke kan klare det alene.

Og der også er en faglig diskusion af farlighed af statiner (kolesterol medicin)

Så en del af LDL/HDL cirkusset har vi alle i vores gener.

mvh

JEns

  • 0
  • 0

1: Der findes ingen essentielle kulhydrater, fibre og grønt. Derimod findes der essentielle fedtsyrer og proteiner.

Bent,

Kan du se ordet essentielt noget sted i det jeg har skrevet? Sundhedsstyrelsen anbefaler grønt og groft. Ikke fordi det er essentielt, med nok fordi at det er sundt.

2: indtag/forbrænding. Her gør du det godt nok nemt for dig selv. Ligesom åndedræt og tørst er også fødeindtag reguleret ved at man føler sig sulten. I følge din logik skulle man regulere indtaget ved at acceptere at man konstant er sulten fordi man spiser for lidt. Eller hvad?
Det kan ikke være rigtigt.

Hvis man skal tabe sig, så er det vel nok fordi at folk har spist (for meget) når de var sultne - men sult eller anden trang til at spise er ikke nødvendigvis korreleret med hvor meget vi har brug for.

Om man føler sig sulten eller ej er i den sammenhæng uinteressant.

Det er jo derfor at det anbefales at spise ofte, hvis man er på diæt. Ikke fordi det hæver forbrændingen, men fordi folk føler sig mindre sultne og dermed har større chance for at overholde diæten.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Alt er usundt hvis man inhalerer for meget af det. Sukker, fedt, æg, alkohol, smør, røg og dårlige lægekostråd.

Spis varieret og således (måske flere små måltider dagligt)at med den motion man kan overkomme ikke tager på.

Der er ingen læge der tør garanterer et længere liv end til trappen på hans konsultation, på trods af alle de recepter på dyr medicin og kostråd man har fået af ham.

Der er personer der kan opnå høje aldre på trods af deres levevis.

Winston Churchill er et glimrende eksempel på en person, der røg store cigarer og som kylede en halv flaske whisky ned i døgnet , foruden alt det andet der blev indtaget ved receptioner og middage. Damer og champagne. Han blev 91 .

Hans absolutte modstander Hitler, var fanatisk vegetarianer og ikke ryger og var afholdende både med hensyn til damer og alkohol. Resultat, et rystende nervevrag da han gjorde ende på sit 56 årige liv 20.4.1945.

Derfor er det hip som hap hvad man spiser. Som det beskrevne forsøg kan de gennemsnitlige Grønlændere leve af den ensidige fede kost sæler udgør. Ligeledes kan Massaier leve af deres kvæg og blod fra dette.

Og så gør man klogt i at forestille sig hvad Europæere levede af før 1492 hvor Columbus kom tilbage med kartoflen.

For der går ikke en dag uden at kostrådet fra igår erklæres for at være tåbeligt.

  • 0
  • 0

Der er personer der kan opnå høje aldre på trods af deres levevis.

Det er korrekt for det enkelte individ. Statistisk set er historien dog en anden. Det gør en forskel at holde sig på den sunde side. Hvad ikke ret mange ved, er at det gør en endnu større forskel at være fysisk aktiv, da det er mindre skadeligt at være overvægtig og fysisk aktiv end normal/undervægtig og fysisk inaktiv.

Derfor er det hip som hap hvad man spiser.

Det er så der at vi er uenige, se mit svar ovenfor.

For der går ikke en dag uden at kostrådet fra igår erklæres for at være tåbeligt.

Her er vi helt enige. Hver eneste måned kommer der en ny kur, Atkins som nævnt ovenfor, spis efter din blodtype, den påståede sygehuskur med chilisuppen eller hvad det nu kan være, og senere bliver de skudt i sænk.

Jeg tror at problematikken kommer sig af at folk gerne vil tro på mirakelkure,. At hvis bare de gør dette eller hint, så vil de se kiloene rasle af sig.

Faktum er at det som skal til er at skære ned på energiindtaget og/eller hæve energiforbruget, så man kommer i energiunderskud. Ikke for meget for så går kroppen i sultemode. Der er ikke noget hokus pokus i det, ingen mirakler, bare hårdt arbejde og vilje. Og så er det en fordel at følge sundhedsstyrelsens råd om varieret kost, grønt og groft. Det er ikke af diæthensyn, men for at sikre en sund kost.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jamen vi er da ikke uenige...sådan rigtigt...men begge mine forældre var grøntgnaskere(vegetarianere) og den ene levede 30 år længere end den anden.

For som også jeg skrev i mit forrige indlæg :

<<<<Spis varieret og således (måske flere små måltider dagligt)at med den motion man kan overkomme ikke tager på.>>>

Så kan man kun håbe at de valg man har taget giver det ønskede resultat, at man dør af et hjerteslag som 110 årig, ellers kvik og selvhjulpen :o)

  • 0
  • 0

Hvis man skal tabe sig, så er det vel nok fordi at folk har spist (for meget) når de var sultne - men sult eller anden trang til at spise er ikke nødvendigvis korreleret med hvor meget vi har brug for.

Under de naturlige forhold, vi er udviklet, har en vekslen mellem overflod og underskud været en del af årstiden. Den vekslen blev først udvisket meget sent i vores udvikling, ja, den er der på mange andre områder; men her gælder det mad. En sådan vekslen vil medføre, at gammelt fedt, om jeg så må skrive, ikke hober sig op.

  • 0
  • 0

Man blir ikke fed af af fedt og ikke grøn af grønsager.
Må man lige skrive sin hjemmeside af til et indlæg her?
Jeg prøver:

Her en oplysning til danskere om de vanvittige helseråd i Danmark og isär nu da tv-serien By på skrump er på tv. Husk dog på den foregår i Ebeltoft og dermed er den en rigtig molbohistorie!

Kære skrumpdeltagere.

Som Egon Olsen sagde:

”Jeg er blevet snydt” -
”Snydt og bedraget!”

I er også blevet snydt og bedraget. Ikke af jeres uvidende coach eller søde godtroende Puk Elgård på DR, men af de danske kostråd som gør jer tykkere og sygere dag for dag. Samme vise som i ”Livet er fedt” og ”Mereths mave”, og hvad var resultatet? Ingenting! Eller rettere, skuffelse, lidelse, død og mavesæksoperationer som ikke hjælper i længden. Efter en tid blir de næsten lige så fede som inden operationen men med meget dårligere livskvalitet.

Rådene er laver af købmandens og apotekerens fabriker i fællesskab, idet købmanden, i og for sig kan sælge hvad som helst og tjene penge, men ”medicin”-kemi-industrien og apoteket tjener ingenting hvis købmanden solgte nogle andre varer end dem der gør os syge. Smart?

Nej, kriminelt synes jeg! Og staten kunde tjene milliarder og sænke skatten væsentligt hvis sygefrekvensen sænkedes med 90% som er muligt med denne kost jeg nu skal fortælle om.

Det eneste man kan gøre for ikke at blive sygere og federe med den kost i får ”Skrump” og lignende jippoer er at motionere i det uendelige.

Men der findes en anden vej som her i Sverige hedder LCHF, low carb high fat. I Norge hedder der Lavkarbo. I Danmark hedder det ingenting for danskerne er et af de mest fedtforskrækkede lande i universum og på top i den fedeste liga på den nordlige halvkugle.

Du kan tabe dig og blive rask, siddende i sofaen, og kilorne raser af for nogle, andre, især ældre kvinder har sværere ved at tabe sig men får alle de andre helsefordele. F.eks blir de fleste som lider af gammelmandsdiabetes D2 af med den på nogle uger. D1 patienter kan oftest mindske på insulinet. Gamle smerter forsvinder. Maven gør ikke længre knuder og tandlægen roser dig for din forbedrede tandhygiejne uden du ændret dine tandbørstningsvaner. Det sidste nye jeg læste om lchf-s fordele var om en som havde klippet græs en hel dag i strålende solskin, i bar overkrop, uden at blive skoldet, og flere kommenterede at de havde oplevet det samme.

Eneste motion er magelig luntegang mellem sofaen, køleskabet, det lille hus og sengen. Det er dog OK at gå en stille promenade nu og da, men overhovedet intet krav.

Kort sagt: Spis fedt. Spis ikke kulhydrat. Spis rene varer. Fedt er altså godt gammeldags smør, stegefedt eller kokosfedt. Da man ikke kan strinte smør på en grøn salat kan man der komme lidt koldpresset jomfruolivenolje eller rapsolje på. Men smør er hovedingrediensen i al madlavning. Helst økosmør. Helst øko-alting.

Den ideelle kost består i vægtprocent ”I varen” af 70% fedt, 20-25% protein og 5-10% kulhydrat.

Rene varer er en av hovedstenene i lchf, idet slemme slemme E-numre som især smagsforstärkeren glutamat og södemidlet aspartam, ja alle sødestoffer, virker at trigge insulinet uden at i sig indeholde kulhydrater, men kroppen kan ikke finde ud af puslespillet, dvs. at nedbryde dem, så de lægger sig også om maven og andre steder. Udover at vi skal ha mad med ovennævnede proportioner skal vi også ha rene varer uden tilsætningsstoffer, dvs. så få E-numre som politiet tillader.

Fedtet skal være naturligt, altså igen: godt gammeldags dansk smør, koldpresset oliven/rapsolje eller kokosfedt/palmin fra helsekosten, men især smør er basisvaren i al madlavningsfedt.

(Har i tænkt på hvad der erstatter de naturlige varer i diverse light-produkter? Ren kemi, hokus pokus, vat og tamponger) Prøv og læs indholdsfortegnelsen på en naturlig vare og sammenlign den med en light-ditto.

Ved i hvordan man laver billig salatolje og margarine? Politikens bog ”Sådan laves det” fra tresserne eller Gunnar Lindgrens net-side har svaret. Benzin, Acetone og nikkelspåner er bare fornavnet.(Nikkelallergisk?) Selv om råvarerne er dyrkede økologisk, gennemgår de den samma kemisk-tekniske procedure som alle andre råvarer. Faktisk er der ingen som helst forskel på produktet som danner basis for margarine, skosværte eller malerfarve. Det er kun tilsatserne som udskiller sig. Velbekomme!

Problemet med den ekstreme fedme i Danmark er insulin. Kulhydrat danner insulin. Insulin lagrer fedt. Meget insulin lagrer meget fedt. Insulin er ikke bare noget med sukkersyge. Det er også noget med strøsukker, brød, spaghetti, ris og især kokte varme kartofler, så nu har du spist din sidste varme kartoffel! (Men du er hermed bevilget 1 stk. hvid og 2 stk. brune kartofler til juleflæskestegen) Stegte kartofler dagen efter af de tiloversblevne kartofler er bedre. De har kun 1/3 så mange kulhydrater som en varm ditto pga. stivelsen ændrer struktur ved afkølningen.

Den danske fedtforskrækkelse (man blir ikke fed af fedt!) er årsagen til miseren. Og bajerne!

Øl er yt, det er flydende brød. Vin er ok, specielt rødvin. Fuldfed mælk og postevand, flaskevand eller smagsatte flaskevand uden sødemiddel af nogen slags. (Kun én rigtig sodavand til børnene når der er fest, resten smagsatte flaskevand. De accepterer det faktisk uden snak, det smager jo godt og så slipper man hysteriske sukker-høje børn resten af festen.)

Ren sprit som Vodka og Whisky er faktisk ok men ingen sjove drinks med sukkerindblanding. Bonus: Mindre tømmermænd dagen efter!

Jeg kunde spise hvadsomhelst uden at tage på i vægt i 40 år. Jeg var ”naturligt slank” og havde et helvedes godt stofskifte. Nu som ældre har det ændret sig men med LCHF kan jeg holde vægten uden afsavn af nogen art. Mange har det ikke som jeg og haft problem med vægten hele livet. Vi er alle forskellige men alle har godt af at leve med fed mad og kun lidt kulhydrater. Det er maden vi mennesker er beregnet til at spise. Så enkelt er det!

Især i Danmark burde man vide det, idet vi, om nogen, har set hvordan folket i vores nordlige ”kolonier” Grønlænderne, spiste og levede før i tiden. Læs og studer Knud Rasmussen og Peter Freuchens bøger. Dagens ret: Fisk, eller lever og spæk af hval og sæl. Når de blev syge eller gik bort, var det ikke af hjertesvikt eller anden vestlig sygedom men af ulykker eller af sult når jagtlykken svigtede. De så med forskrækkelse på udenlandske forskere som kun spiste selve køddet af jagtbyttet og gav involdene og spækket til hundene.

Grønlænderne spiste dengang ikke seks frugter eller grøntsager om dagen. Ingen fiber heller, vilket betød at de ikke skulle ud i kulden og gøre #2 på ”den lille iglo” 3 gange om dagen, men højst om ugen!

Hvad skal man da spise? Nogle tips:

Morgen. En kop kaffe/te med piskefløde.

Morgen-sulten? Klassiske bacon og æg. (Ingen juice, havregryn, cornflakes osv.) Det er ok med et glas fed mælk, en tynd, tynd skive rugbrød med tykt smør, tykke osteskiver og fedt kødpålæg som man evt kan pynte med en strimmel pepperfrukt oa. Müesli kan man lave på forskellige nødder, mandel og sesam- og hørfrø. Serveres med god fed økomælk, youghurt, A 38, kefir mm uden frugter, sukker og sødemidler. Frugtyoughurt, fed eller light, er lige så fedende som en sodavand.

Mellemmåltider kan bestå af kyllingelår, kødskiver eller hvorfor ikke osteskiver med smør. Man kan så vælge att folde det sammen, rulle det sammen eller lave en sandwich med to skiver ost med smør imellem. En kop kaffe med en god tyk skive Brieost! En dåse makrel i tomatsovs, så får man også D-vitamin. Luxus? Rejer med mayonaise er ikke forkert.

Middag og aften: En stor bid fedtspækket kød, en fed kvalitets-pølse eller en god fed fisk serveret med ovenjordsgrøntsager og en fed sovs som er lavet på smør, 10% tyrkisk youghurt eller fedeste creme faice. Eller bare en smørsovs, som er så godt.

Ovenjordsgrøntsager er OK, især broccoli og blomkål. Grønne bønner, ja alt som vokser over jorden er ok, men det er jo kun lidt tilbehør til maden.

Maden er køddet. F.eks et par store hakkedrenge med bløde løg som sædvanligt men i stedet for kartofler med melklister serveres f.eks. broccoli eller blomkålsbuketter, evt grønne bønner og dertil flødesovs, lavet på creme fraice og piskefløde, krydderier og, så skidt da, et strint kulør. Man skal jo leve og det skal sgu se godt ud. Læg gerne et par spejleæg på bøfferne. Æg er det bedste der findes, de har jo energi til at danne et helt nyt levende individ!

Crebinetter og rødspætter kan paneres med knuste sesam eller hørfrø istedet for rasp.

MEN ingen kartofler, ingen ris, ingen pasta og meget meget lidt brød.

Brød?

Finncrisp og fladbrød har mindst kulhydrater. Lidt fler har et knækbrød. Serveres med tandtykt smør og 4 skiver rullepølse! Hjemmelavet leverpostej (med ansjoser) eller alt anden slags kød, fisk eller ost er iorden for de fleste. Men vælg pålægget uden, eller med så få E-numre som muligt. Madpakken? Tyndeste mulige rugbrødsskiver eller spis en halv grillkylling eller en dåsemakrel og et par æg hårdkogte istedet.

Frugt? Glem seks om dagen. Max én frugt og slet ingen om man skal tabe sig eller er kulhydratfølsom. Sukker/Frugtsukker = kulhydrater = kulhydrater = insulin = insulin lagrer fedt = fedme! Derimod kan man som sagt spise lidt ovenjordsgrøntsager.

Slik og snacks? Lidt supermørk 80% chokolade, ægte lakrids, en håndfuld nødder og mandler, og hvis tandplomberne ellers er i orden, alle de flæskesværer du kan spise. Nul kulhydrater i dem!

Læs mere og evt. blogge med her:

Læge: http://www.kostdoktorn.se/ ca 3.000.000 webside-besøg siden december 2007

Læge: http://blogg.passagen.se/dahlqvistannika/ 20 - 50.000 webside-besøg om dagen

http://www.skaldeman.se/ Gik ned 65 kilo. Skæg fyr!

http://litsfeldt.se/ Gik ned 20 kilo og blev diabetes 2-fri (hvilket de fleste D2 gør)

http://kolhydrater.ifokus.se/ En samlingsside for os på lchf.

Stig Hastrup, Hörby, Sverige

Bådflygtning fra Kbh. siden 1975.

  • 0
  • 0

Det er sådan set nok at stifte bekendskab med Biokemi af Harper, for at finde ud af at et menneske med vægt på omkring 70 kg skal spise 0,8 x sin vægt- proteiner af bedste kvalitet dvs. æg, lever og lidt kød samt 0,8 x sin vægt i for af kulhydratter, som kartofler, bønner, tometter osv.
Samt spise op til 3 gange mere fedt end proteiner. Proportion 1:2,5-3,5:0,8 det er livets aksiom.

Man skal holde sig væk fra det fire "hvide kulhydratter" : sukker, salt, mel og læger.

  • 0
  • 0

Flere af jer har fat i mange af de rigtige ting.
Det er ikke så tit jeg falder over det :-)

Fedt er bestemt ikke årsagen til nytidens fedme eksplosion.
Kolesterol er SLET ikke farligt. Tværtimod.

Desværre, misser i nogle få men meget vigtige principper.
Er al fedt lige godt?
Nej, noget fedt er stadig super farligt !
Er al protein lige godt?
Nej, Protein kvaliteten svinger enormt..
Jeg har fundet svaret , og det er jeg lykkelig for.
22 kg. fedt er væk og jeg er stærkere og sundere end nogensinde før.

Mvh Martin
Grundlægger af
http://www.stjernesund.dk

  • 0
  • 0

Det er sådan set nok at stifte bekendskab med Biokemi af Harper, for at finde ud af at et menneske med vægt på omkring 70 kg skal spise 0,8 x sin vægt- proteiner af bedste kvalitet dvs. æg, lever og lidt kød samt 0,8 x sin vægt i for af kulhydratter, som kartofler, bønner, tometter osv.
Samt spise op til 3 gange mere fedt end proteiner. Proportion 1:2,5-3,5:0,8 det er livets aksiom.

Det afhænger af alderen.
Børn og unge skal have forholdsvis mere protein end en 35 årig, der igen skal have mere protein end en 65 årig, alt andet lige. En 70 årig tager direkte skade af at indtage lige så meget protein som en teenager.

Forskellen mellem kønnene viser sig ikke i de officielle kostråd, og det burde den. Alment kendt blandt kvinder er, at de gennemsnitligt skal have mere magnesium og jern i deres kost end mænd. Der er også andre afvigelser.

  • 0
  • 0

Hej Benny
Det handler om at minimere kulhydrater og spise mere fedt. Proteinet kommer af sig selv, intet man behøver tælle. Opnås ved at spise den mad vi er designet at spise. Arts-nær mad for mennesket er kød, fisk, æg, fuldfede mejeriprodukter og ovenjordsgrønsager. Den bedste bog om næringslære er lige udkommet for en måned siden. Google på ”Matrevolutionen” og der er over 940.000 træffer idag. Læge Andreas Eenfeldt har skrevet den. www.Kostdoktorn.se Små 7 millioner besøg på hans hjemmeside, siden høsten 2007.
Eller søg på ”ordet” LCHF = Low carb high fat.

  • 0
  • 0

Proteinet kommer af sig selv, intet man behøver tælle.

Det sikrer ikke, at man får tilstrækkeligt med de essentielle aminosyrer.

Opnås ved at spise den mad vi er designet at spise. Arts-nær mad for mennesket er kød, fisk, æg, fuldfede mejeriprodukter og ovenjordsgrønsager.

Fuldfede mejeriprodukter var ikke sådan lige til at fremskaffe, da vores art levede i træerne (hvis vi nogensinde har levet i træer.).

Google på ”Matrevolutionen” og der er over 940.000 træffer idag. Læge Andreas Eenfeldt har skrevet den. www.Kostdoktorn.se Små 7 millioner besøg på hans hjemmeside, siden høsten 2007.

Jeg har ikke kigget i den; men jeg vil da lige påpege, at næsten alle mennesker i den ,,oplyste" verden anså indtil fornyligt ubegrænset ophold i solen for noget nær det sundeste for børnene og andre med tid nok, blot de undgik at blive skoldede.

Vedrørende kulhydrater har jeg altid haft den opfattelse, at planternes oplagring af næringsstoffer kun kunne være et gode for os mennesker, og det er jeg stadigt overbevist om.

  • 0
  • 0

Alt er usundt hvis man inhalerer for meget af det. Sukker, fedt, æg, alkohol, smør, røg og dårlige lægekostråd.

Spis varieret og således (måske flere små måltider dagligt)at med den motion man kan overkomme ikke tager på.

Der er ingen læge der tør garanterer et længere liv end til trappen på hans konsultation, på trods af alle de recepter på dyr medicin og kostråd man har fået af ham.

Der er personer der kan opnå høje aldre på trods af deres levevis.

Winston Churchill er et glimrende eksempel på en person, der røg store cigarer og som kylede en halv flaske whisky ned i døgnet , foruden alt det andet der blev indtaget ved receptioner og middage. Damer og champagne. Han blev 91 .

Hans absolutte modstander Hitler, var fanatisk vegetarianer og ikke ryger og var afholdende både med hensyn til damer og alkohol. Resultat, et rystende nervevrag da han gjorde ende på sit 56 årige liv 20.4.1945.

Derfor er det hip som hap hvad man spiser. Som det beskrevne forsøg kan de gennemsnitlige Grønlændere leve af den ensidige fede kost sæler udgør. Ligeledes kan Massaier leve af deres kvæg og blod fra dette.

Og så gør man klogt i at forestille sig hvad Europæere levede af før 1492 hvor Columbus kom tilbage med kartoflen.

For der går ikke en dag uden at kostrådet fra igår erklæres for at være tåbeligt.

Fedt at du netop fremhæver en person som hitler, der ja var et nervevrag og på diverse narkotiske elementer, som ville have skræmt livet af dagens Christianitter. Så kort sagt elendigt eksempel.

Tager man udgangspunkt i hvilke dele af jordens befolkning, som uden problemer fylder 100 år vil man se at det ikke er hip som hap hvad man spiser.

Nuoro (sardinien)
1. Folk er meget aktive selv i en høj alder og har stor betydning i samfundet. Passer Børn etc.
2. De drikker masser af vin med som indeholder store mængder polyfenoler, i modsætning til det sprøjt vi køber fra prins henriks chataux et eller andet.
3. Spiser grønsager, brød lavet af fuldkorsmel, og så æder de ost fra fritgående dyr.

Okinawa
1. Æder grønsager, masser af kål, tofu osv.
2. Overspiser ikke og benytter sig af små tallerkner, har fast bordbøn som minder dem om at de ikke skal blive fyldt op.
3. Igen er aktive har venner som de kan snakke med etc etc.

Vi kan fortsætte til californien syvendedags adventisterne der også lever meget af plantebasseret mad, frø, korn og grøntsager.

Forskning viser ligeledes at fibre har forebyggende effekt mod kræft i tarmen. Sjovt nok falder folk ikke døde om af tarmkræft i afrikanske lande, som man gør i europæiske.

Ligeledes er det næppe positivt for insulinsignaleringen, når man eksempelvis indtager store mængder af fructose som amerikanerne gør.

Naturligvis er det så folk der kan gøre alt forkert ved kost og stadig blive 100 år, men det er jo så spørgsmålet om man vil tage den chance.

Kost er vigtigt, også selvom man har gode gener.

  • 0
  • 0

Her i Sverige er alle, undtaget "Livsmedelverket" gået mere og mere til smøret, faktisk i den grad at det ofte er udsolgt. Samtidig er der vokset en bølge af "tilbage til naturen" og nu kræver vi rene økologiske varer uden tilsætningsstoffer. Vi vil ha kød fra "naturgræsbetande djur".

Nordmændene er spurtstartet efter os, men er lige i hælene, og i Finland ligeså. Altsammen pga Annika og Kostdoktorn

Kun Danmark er sakket jammerligt bagud i norden, ja faktisk i hele verden da i ikke bare er enormt fedtforsrrækkede i største almenhed men ligefrem har indført en latterlig fedskat.

Skrækken skyldes 2 ting. Enten ved i ikke at man bliver fed derfor kulhydrat danner insulin og insulin binder fedt,

SÅ ENKELT ER DET!!!
Kulhydrat er mange ting. Sukker er 100%. Frugt er ca 100% Melmad er 70% Ris. pasta, kartofler og andet som vokser under jorden er mest kulhydrat.

Det er ligemeget om du drikker sodavand, frugtyougurt, juice, økologisk æblemost. Hver liter indeholder ca 80-100 gram sukker = kulhydrat.

Fedt binder ikke fedt. Man bliver ikke grøn af grøntsaker. (Men kan dog blive lidt orange af overdreven gulerodsspisning)

Eller også er de rådgivende personer købt af kulhydratproducenter samt lægemiddesfabrikerne (Ofte samme, f.eks Monzanta).

Alle som spiser strikt LCHF blir stort set af med sin evt fedme og alle sygdomme, især gammelmandssukkersyge og opsvulmende mave, så det er klart at der er mange industrier der ryster i bukserne og bekæmper os med alle midler.

Det er jo åndsvagt. Lav dog noget andet istedet for at slå os ihjæl. De som lavede regnestokke i tresserne, så med angst og bæven på regnemaskinens fremfærd, men indså til sidst at deres tid var ude og lavede noget andet.

Dem kan de lære noget af!

  • 0
  • 0

Enten ved i ikke at man bliver fed derfor kulhydrat danner insulin og insulin binder fedt,

Forkert!

Alle som spiser strikt LCHF blir stort set af med sin evt fedme og alle sygdomme, især gammelmandssukkersyge og opsvulmende mave

Hvis alle, der spiser dit LCHF, dyrker motion på middel til halvhøjt plan, kan du ikke skelne mellem, om det er motionen eller dit LCHF, der giver virkningen, forudsat at der er den positive virkning ved LCHF, som du påstår.

  • 0
  • 0

til at tabe overflødige kilo, indtag færre kalorier en kroppen bruger. Hvor disse kalorier kommer fra er ligegyldigt i forhold til kuren, men ikke nødvendigvis for velværet.
At holde vægten er en hel anden snak.

  • 0
  • 0

Skaldeman gjorde som i sagde. Men se hvad der skete når han besluttede at når han alligevel skulle dø af fedme skulle det ske med flaget i top - og spiste istedet for salatblade, alle hans yndlingsretter med fed mad.

www.skaldeman.se

  • 0
  • 0

Några rader om mig

Jag heter Sten Sture Skaldeman och har ätit mig fri från sjukdom och övervikt. Det har varit en trevlig och smaklig resa. Jag har inte varit hungrig på åtta år, och jag blir om möjligt friskare och piggare för varje dag. Jag ska snart fylla 70, men känner mig som om jag vore 25. Naturlig kost ger naturlig hälsa!

De senaste åren har jag bott granne med Hälsovårdshemmet i Österäng. Vi har erbjudit en unik kombination av bred hälsokontroll, livsstilsråd och coaching. Jag är tacksam för dessa år. Kontakterna med legenden Calle Carlsson har lärt mig mycket, samtalen med elever och patienter likaså. Men nu har jag flyttat vidare och nu väntar en ny fas i livet. Eftersom jag äter rätt har jag minst tjugo yrkesverksamma år kvar!

Men jag har inte alltid ätit rätt. För tio år sedan höll jag på att dö av övervikt och allehanda krämpor. När jag ställde mig på vågen slog den i botten. Den gick till 138 kilo och jag vägde fem eller tio kilo mer.

Jag kunde inte gå fram och tillbaka till brevlådan utan att vila på vägen.

Av en ren slump hittade jag lösningen. Jag upptäckte att vi har en naturlig viktreglering, precis som alla andra djur. Jag upptäckte att vikten är hormonellt reglerad och att jag var fullt normal. Felet som jag gjort var att följa onormala kostråd!

Naturlig viktreglering ser inte alls ut som läkare och dietister tror. Den har ingenting med kalorier eller motion att göra. Det handlar om att äta som vi är avsedda att äta. Därför heter min första viktminskningsbok: "Ät dig ner i vikt". Sedan dess har jag skrivit flera böcker. Den senaste heter “GI-Noll - Hälsokosten som retar alla läkare!”Svar på några vanliga frågor
1. Hur kan man gå ner i vikt genom att äta massor av fett?

Skälet är att fett stimulerar fettförbränningen. Ju mer fett vi äter, desto mer fett bränner vi. Förutsättningen är dock att vi inte samtidigt äter socker. Kombinerar vi fett och socker så går vi upp i vikt.
2. Men alla läkare säger att vi blir feta och sjuka av fett?

Inte alla. Jag har fått minst hundra brev från läkare som gratulerar till mina böcker. Många som arbetar i sjukvården använder själva min metod för att gå ner i vikt!

Men det är riktigt att många läkare tror att människan fungerar som en ångmaskin. Det har de fått lära sig under sin utbildning. Det är därför som de inte kan hjälpa sina överviktiga patienter.
3. Passar din kost för alla?

Nej, det gör den inte. Du måste vara stark nog att befria dig från dagens fördomar om att fett är farligt. Du måste också vara envis nog att hålla dig till kosten - trots att alla i din omgivning säger att du gör fel.
4. Hur lång tid tar det att gå ner i vikt?

Om du väger 50 kilo för mycket tar det ungefär ett år att återvinna din hälsa. När du återvinner din hälsa normaliseras din vikt.
5. Kan jag återgå till min gamla kost när jag blivit normalviktig?

Det vill du inte göra. En frisk kropp vill inte ha skräpmat. Skulle du ändå återgå till skräpmaten så blir du fet och sjuk igen.
6. Jag har nyss börjat med din diet och jag mår uselt. Ska det vara så?

Jag antar att du hoppat rakt in i min strikta variant. Har du gjort det så skriker din hjärna efter socker. Läs mitt kapitel om ketonerna i boken “Ät dig ner i vikt”. Då ser du att en gradvis anpassning är att föredra.
7. Hur viktiga är kalorier?

För den som äter sig ner i vikt är kaloriintaget ointressant. Vi måste ofta öka intaget för att få fart på förbränningen. Ät när du är hungrig. Ät i lugn takt, och sluta att äta när du inte är hungrig längre. Svårare än så är det normalt inte.
8. Vad tycker du om lågglykemiskt index?

Det är en bra modell för naturligt slanka människor att hålla sin vikt. För tjockisar som vill gå ner rekommenderar jag noll i glykemiskt index!
9. Jag har diabetes, typ 2, vågar jag äta enligt din plan?

Min kost kan hjälpa dig att återvinna din hälsa. Jag har fått brev från mängder av diabetiker som kunna sluta med sin medicinering eller minska på doserna. Men tänk på att ditt blodsocker kan normaliseras mycket snabbt. Gör om möjligt kostomläggningen i samråd med din läkare.

  • 0
  • 0

Ät när du är hungrig. Ät i lugn takt, och sluta att äta när du inte är hungrig längre. Svårare än så är det normalt inte.

For de fleste mennesker er det vel nok. Særligt dette: sluta att äta när du inte är hungrig längre.
Desværre går de fleste anbefalinger ud på at spise, og først i en sidebemærkning kommer at det skal være det rigtige, hvad det så er.
Jeg er enig med Toels Halken, at det først og fremmest er et spørgsmål om mængden af energi der indtages kontra mængden af energi der afbrændes.
Prøv at se lidt på kostplanen for diverse pol-ekspeditioner, og de tabte sig alligevel. Havde de spist klidboller og efter diverse slankeråd var de næppe kommet mere end 50km, men de havde sikkert været nogle sunde lig.

  • 0
  • 0

I er også blevet snydt og bedraget. Ikke af jeres uvidende coach eller søde godtroende Puk Elgård på DR, men af de danske kostråd som gør jer tykkere og sygere dag for dag. Samme vise som i ”Livet er fedt” og ”Mereths mave”, og hvad var resultatet? Ingenting! Eller rettere, skuffelse, lidelse, død og mavesæksoperationer som ikke hjælper i længden. Efter en tid blir de næsten lige så fede som inden operationen men med meget dårligere livskvalitet.

Lang om længe noget fornuftig, sandfærdig og oven i købet logisk konklusion.

I det hele taget meget god post.

  • 0
  • 0

Tak Adam.
Problemet med gammelt tænk er at tesen energi ind, energi ud, fungerer udemærket for en gammel velsmurt dampmaskine, men levende væsner som f.eks. os, er jo meget mere komplicerede en så.

  • 0
  • 0

Enig. Problemet er, at folk mangler en basal viden omkring biokemi, sundhed osv, og kun lytter til pseudospecialister, slankedoktorer, som bliver lanceret af den ene eller anden Tv kanal.
Vores læger har for fladt uddannelse. Først i 21. århundrede begynder men at lægge mærke til niveauet af triglycerider og ikke kolesterol når man "tolker" blodprøver. Læger kender ikke biokemi, for hvis de kendte ville de ikke anbefale at spise så store portioner af kulhydrater og slet ikke så mange frugter. De har aldrig hørt om Lutz, Atkins, Kwasniewski, Hartenbach, Harper og hvis de har hørt om dem, så er det kun om negativer i deres forskning.
Nutidens "forskning" viser jo, at vi er blevet mere syg samfund end for 100 år siden. Vi ved, at siden "opdagelsen" af landbrug er mennesker begyndt at leve kortere, at bjergfolket, som ingen standard landbrug har, liver sundere, at Grønlændere liver længere and os uden at spise kulhydrater, at antal diabetiker er fordoblet siden 1970 i Danmark osv.
Hvis vi spiser så sundt hvorfor er vi så syge? Flere former for kraft, hjerte og karsygdomme, diabetes osv
Har du hørt, at en læge anbefaler enzymer? Nej han anbefaler vitaminer.
Færdige enzymer findes i dyrefedt - så det skal beskattes og vitaminer ef på apoteket og koster rigtig mange penge.
Er det så tegn på at politikere vil have klog og fornuftigt samfund?
Nej vel?

  • 0
  • 0

Fladt uddannelse. Sjov udtryk men sandt. Tja, her i Sverige har en læge 8 timers næringslære i alle de år de studerer. Til gængæld ved de hvad alle kroppens knogler kaldes på latin. Det er vel OK men ikke meget at rådgive sine patienter med. Desuden er de 8 timer fyldt med fejl.

Just hvordan Grønlændere levede, har jo danskerne nærmest ind med modermælken. Jeg lærte om dem i skolen og nu hvor jeg er blevet intresseret i madvaner har jeg genlæst Peter Freuchens bøger med nye briller.

Oh politiker. Gak hen og gør ligeledes, inden i laver fedtskat.

  • 0
  • 0