Slanke mursten og superisolering gør gamle huse så tætte som lavenergihybler

40 procent af typehusene i Danmark er bygget før 1979, hvor bygningsreglementets krav til isolering blev skærpet. Selv om mange af dem siden er blevet hulmursisoleret, er der brug for mere radikale metoder, hvis varmeregningerne skal bankes ned.

Metoden med at rive formuren ned og bygge en ny op med slankere sten, der giver plads til mere isolering, er nu blevet testet i en villa på Thyholm ved Limfjorden. Illustration: Teknologisk Institut

I dag er der både metoder og materialer til indvendig og udvendig efterisolering på markedet, men de har hver især deres udfordringer. Nu har et konsortium bestående af Teknologisk Institut, Randers Tegl, Thyholm Murer, Ekolab, Møller Nielsens tegnestue samt Kalk- og Teglværksforeningen udviklet et koncept, som skal løse mange af problemerne.

Læs også: Efterisolering har ramt muren

I det nye koncept nedrives den eksisterende formur, og i stedet opføres en slankere teglfacade, så der er plads til moderne, højeffektive isoleringsmaterialer i hulrummet.

»Fordelen ved at opføre en slank formur og bruge nye isoleringstyper er, at man sammenlignet med andre udvendige isoleringsmetoder vil opnå en markant bedre isoleringsevne stort set uden at gøre den originale mur tykkere. Sammenligner man med en hulmursisolering, opnår man her også at få fjernet kuldebroerne ved vinduer og døre,« forklarer sektionsleder Abelone Køster fra Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Læs også: Ny isoleringsmetode til gamle murstensbyggerier: Skræl, rens, isoler og genopbyg

Konceptet er efterprøvet i Thyholm i Limfjorden, hvor en villa fra 1956 blev energirenoveret med metoden. Renoveringen var kulminationen på et to år langt projekt, fortæller direktør Tommy Bisgaard fra Kalk- og Teglværksforeningen:

Før renoveringen så huset fra 1956 sådan ud. Illustration: Teknologisk Institut

»Vi testede en masse forskellige kombinationer af stentykkelser og isoleringstyper. Vi kom frem til en sten, som er 78 mm tyk i stedet for 108 mm. Den rykker vi lidt frem på soklen, samtidig med at vi isolerer mellem formuren og soklen for at undgå kuldebroer. Dermed bliver der plads til 180 mm isolering i muren. Det får dig helt ned på en u-værdi på 0,12 eller 0,13. Det svarer til et moderne lavenergihus.«

Huset var i forvejen isoleret med indblæst isolering, men da formuren blev skrællet af, kunne man se, hvor isoleringen fungerede.

»Hulrummene er langtfra fyldt ud, så selv om man dengang gik fra en u-værdi på 1,5 til 0,5, kan vi gøre det meget bedre i dag,« siger Tommy Bisgaard.

Partnerne har brugt forskellige typer fast isolering som EPS fra Sundolitt og isoleringsplader fra Kingspan. Udfordringen har blandt andet været at få fæstnet pladerne på bagmuren. Men de værste problemer med de ofte ujævne bagmure kan klares ved at rense bagmuren med en vinkelsliber og skrabe overskydende mørtel af. Og der er store fordele ved at bruge den trykfaste isolering, fortæller Tommy Bisgaard.

Efter isoleringsprojektet - og udskiftning af tag, døre og vinduer - havde huset fået dette udseende. Og en noget lavere varmeregning. Metoden giver husejere et hus, der isoleringsmæssigt kan sammenlignes med et moderne lavenergihus, men de behøver ikke at flytte ud af deres hus, mens byggeriet står på. Desuden kan husets oprindelige arkitektur bevares. Illustration: Teknologisk Institut

»Sundolitt EPS-isolering er meget fleksibelt og har den konstruktionsmæssige fordel, at du kan hæfte det på bagmuren med almindelig cementbaseret mørtel. Desuden kan man klistre de nye sten i formuren sammen med isoleringen, og så får man et meget stærkt sandwichelement, som kan optage vindlast. Dermed er der ikke brug for stålsøjler i muren, som kan være kuldebroer,« forklarer han.

Læs også: Ny isolering kommer med gamle murstensskaller på

Den skønsmæssige pris for renoveringen af et enfamilieshus ligger omkring 300.000 kr., men selv om huset kan rykke helt op til to energiklasser op, ligger den årlige besparelse på varmeregningen med de nuværende energipriser på 3.000-10.000 kroner. Ikke nok til at gøre metoden til en gylden forretning.

»Energibesparelsen kan ikke finansiere en renovering alene. Men samtidig får huset et helt nyt udseende, værdien øges med en ny teglfacade, og komforten bliver bedre,« siger Abelone Køster.

Projektpartnernes næste mål er teste metoden på etagebyggeri.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Slanke mursten og superisolering gør gamle huse så tætte som lavenergihybler Overskriften hedder at huse bliver så tætte som lavenergihybler. Men i Teksten står der ikke nævnt et ord om tæthed, derudover kan jeg ikke gennemskue hvad ny isolering har med tæthed at gøre.. Når man ser på den jungle af artikler, der forekommer på nettet er det jo klart det er svært for en almindelig borger at kende forskel på tæthed og et godt isoleret hus. Folk tror idag at lav U-værdi er ligmed et tæt og godt bygget hus, hvilket langt fra er tilfældet.

  • 14
  • 0

Præcis det samme som jeg havde i tankerne med et tilsvarende hus, men energikonsulenten, der yderligere var bygningsingeniør, mente at det var fuldstændigt urealistisk og forbundet med nedstyrtningsfare. I FRederikshavn gik det jo åbenbart som han forudså.

  • 5
  • 2

Især den forøgede bredde, så den der underlige murstensføring under taget er forsvundet, har forskønnet det færdige resultat. Vinduerne er heldigvis holdt i en stil som de oprindelige og indgangspartiet er blevet bragt i harmoni med resten.

Desuden pyntede den der isbjørne-statue-ting ikke ligefrem :-)

Eneste anke er det sorte tag, men det skal åbenbart være således, før folk synes det er eksklusivt. Røde tegl er smukkest !

  • 6
  • 4

For mig er det virkelig interessant at dette kan lade sig gøre og for en rimelig pose penge. Der findes super mange ældre huse som enten skal rives ned eller moderniseres inde og ude. Der har manglet gode metoder til at opgradere byggemassen og det her er bestemt et bud. Det er cool at der er nogen der går sammen og tænker nyt på den her måde, skulderklap til dem. Det eneste jeg synes der mangler er information om hvordan man kan få udført dette, hvis man finder et hus der trænger til det.

Skriv gerne til mig fra projektgruppen petersen.nicky@gmail.com

  • 3
  • 1

Brug 78 mm mursten i stedet for 108 mm mursten det giver 30 mm. Der er 80 mm hulrum det bliver 110 mm max. For at få det op på 180 mm skal murstenen flyttes 70 mm udad. Da stenen er 78 mm er der nu kun 8 mm at 'hænge' murstenen på kanten. Det vil med garanti give en meget ustabil mur. Hvad med murbindere ikke nævnt? Mener man, at der skal understøbes med nyt fundament (som jeg har set i andre lignende projekter med 108 mm sten?)

  • 9
  • 0

Det er fint med tættere huse - eller er det?

Indeklimaet hører man jo intet om - god isolering er ikke til diskussion, men med hvad? EPS, nanoskum - det kunne være spændende at se, hvilke følger for det "kemiske" indeklima en efterisolering med disse kemiprodukter får. Ældre huse er jo stadig mere diffusionsåbne end nye, men hvad sker der, når indermurene giver mulighed for, at der kan trænge afgasninger ind fra den nye "kemiske" isolering? Ved siden af det, er tætheden også et problem, såfremt man omgiver sig med indretninger i huset (nye møbler, elektronik, plastlegetøj, beklædning osv.), som giver kemiske afgasninger. Disse kan med tættere og tættere huse ikke trække ud længere eller kun meget sværere end inden en omfattende renovering. Næste problem ...

... økonomien. Prisen for energirenoveringen står da heller ikke til måls med besparelsen. I går læste jeg, at afgifterne på privat fyring med olie og gase (ofte anvendt i netop de ældre huse) vil falde med, tror 1600 kr om året. Hvis man trækker det fra den beregnede besparelse og går ud fra, at den IKKE er indregnet endnu, så er hele det økonomiske incitament forsvundet lige som formentlig det gode indeklima.

Et besøg på Building Green i Forum i forrige uge afslørede også en del "lus" i messens "pels", når man på en messe for bæredygtig byggeri kan stå med EPS-isoleringsprodukter, så er vi nok IKKE kommet ret langt endnu - ikke længere end at man kan spare 1500 kr. om året på en investering af 300.000 kr. - ser vi bort fra renten har vi afleveret en økonomisk byrde på 200 års tilbagebetalingstid til de næste generationer og et kemisk oprydningsarbejde til den tid, hvor Urban-Mining er en nødvendighed.

  • 9
  • 1

Alt taget i betragtning synes jeg ikke at 300.000 kr er "en rimelig pose penge" at spendere på et 70'er parcelhus.

Det er meget få af dem der ikke bare burde jævnes med jorden så der bliver plads til at bygge noget nyt.

Da det er et bud på et mindre en-familiehus, så dækker det over at det kan være nær 1.000.000 for et større hus (f.eks. stuehus på landet). Så det skal overvejes om det ikke er billigere at rive bygningen ned og bygge nyt. At påbyde renovering på et hus der har rundet de 100 år, er penge ud af vinduet. Særligt hvis et mindre nybyggeri var ønskeligt.

Desuden er mange af de ældre huse bygget med murbindere, så det skal tænkes grundigt før ydermuren pilles ned. Det er jo ikke "korthuse".

  • 0
  • 1

Brug 78 mm mursten i stedet for 108 mm mursten det giver 30 mm. Der er 80 mm hulrum det bliver 110 mm max. For at få det op på 180 mm skal murstenen flyttes 70 mm udad. Da stenen er 78 mm er der nu kun 8 mm at 'hænge' murstenen på kanten. Det vil med garanti give en meget ustabil mur.

Hvordan ved du der var 80 mm hulrum før renoveringen, det synes jeg ikke der står nævnt noget om.

Mener man, at der skal understøbes med nyt fundament (som jeg har set i andre lignende projekter med 108 mm sten?)

Næppe, det renoverede hus har kælder. Man kan se et kældervindue under murstensmuren og stilladset på højre side af det renoverede hus. Og på billedet før renovering kan man lige ane et andet kældervindue til højre bag isbjørnen.

  • 0
  • 1

Hvor meget af den energiforbedring han har opnået kan tilskrives den nye mur? Er den alene nok til at bringe huset to klasser op? Eller er det sammen med de andre forbedringer der ganske givet er lavet her; efterisolering af taget, nye energiruder, efterisolering af skunkrum, osv.?

En energisanering handler jo ikke udelukkende om at klaske noget ekstra isolering på væggen, men i lige så høj grad om resten af huset. Jeg læste for et par år siden en rapport fra energistyrelsen der fastslog at noget i stil med 700.000 huse fra 60'erne og 70'erne krævede så store forbedringer at det gav bedre værdi at rive huset ned og bygge nyt i stedet, hvis man medregnede merværdi og andre forbedringer. Jeg er selv den lykkelige ejer af en murstensvilla på 235 skønne kvm og på trods af at huset er i den størrelse og eneste energiforbedring der er foretaget var montering af datidens energiruder i 1996, så bruger jeg kun ca. 16.000 kr om året på fjernvarme. Det er derfor ganske begrænset hvad jeg har til at udføre energisanering for. Jeg fik tegnet et BR-2020 hus for et års tid siden på 205 kvm og her var det estimerede varmeforbrug på 10.500 kr - altså har jeg årligt 5500 kr til at udføre energisanering for. Derfor tror jeg personligt at det er ganske få huse hvor denne form for energisanering giver mening. Med størrelsen på mit hus vil en tilsvarende fasadeudskiftning løbe op i mindst 700.000 kr - Så med en 30 årig tilbagebetalingshorisont, så skal jeg altså betale -7.300 kr om året for at have en gevinst ved en sådan renovering - og så kan jeg desuden rigtig godt lide min gamle rødstensfacade som er i forbløffende god stand!

  • 3
  • 0

Huset på billedet har også fået skiftet tag - hvilket nok var en endnu bedre investering rent energimæssigt.

Kan man mon udføre denne operation med det eksisterende tag monteret?

Meget interessant projekt. Det virker umiddelbart billigt ifht. at i nogen grad bevarer udtrykket på et ældre hus, som jo skal bruge varme i 50-100 år endnu.

Jeg kender nogen, som har fået skiftet tag og indervægge i overetagen på et hus i ca. samme størrelse for ca. 600.000 kr. Så det er ikke fordi denne operation er helt exorbiant.

Det hører også med til historien, at mange husejere i dag ville kunne financiere denne operation for friværdien - og måske endda beholde det meste af friværdien - ifbm. en omfinanciering, og betale det over yderligere 15-30 år.

Tiltag som dette er mere eller mindre nødvendigt, hvis DKs total energiforbrug skal nedbringes. Bemærk, at dette er ikke et mål i sig selv! For hvis vi producerer energi uden CO2-udledning, så må det stå folk frit for at bruge så meget de har lyst til, blot de betaler prisen.

  • 1
  • 0

I betragtning af hvor mange penge man bruger på at lejere kan blive boende i deres, nøgternt betragtede, skrotningsmodne lejligheder, i stedet for blot at genhuse dem, så giver det da mening at husejere, som også har lagt deres penge i husets omgivelser, kan blive boende i deres hjem.

Kreditforeningerne tillader heller ikke at man river noget ned som de har pant i.

  • 1
  • 1

Et smukt og harmonisk hus skamferet til ukendelighed. Arkitekten der oprindelig havde tegnet huset er formodentlig død, og må vende sig i sin grav.

  • 6
  • 3

Desuden er mange af de ældre huse bygget med murbindere, så det skal tænkes grundigt før ydermuren pilles ned. Det er jo ikke "korthuse".

Det er ny huse så sandelig også, bygget med murbindere.

En murbinder i gammeldags forstand er en mursten der forbinder for og bagmur, en fæl kuldebro. De forekommer ofte ved døråbninger, og til dels også ved vinduesåbninger. Afstivende indervægge har også gerne murbindere af mursten.

Det man i dag forstår ved en murbinder - en Z-formet rustfri ståltråd, var førhen bestemt ikke rustfri, hvilket man kan se når hele gavlydermure er blevet suget væk i en orkan, fordi murbinderne var rustet over.

  • 3
  • 0

Kreditforeningerne tillader heller ikke at man river noget ned som de har pant i.

Det er nu ikke sandt. Vi fandt en fin grund med et gammelt hus på til ca. 1.000.000 som vi overvejede at bygge nyt på. Kreditforeningen havde absolut ingen indvindinger imod dette - så længe de fik dokumentation til at vurderer at det nye hus vi ville bygge kunne dække lånet ved 80% belåning.

Så hvis realkreditten kan se fornuften i det, så stiller de sig ikke i vejen for at rive ned og bygge nyt. Ellers ville der aldrig blive skiftet ud i 70'er-kvartererne. Og skal vi være helt ærlige, så har mange 70'er huse udlevet deres levetid godt og vel. I modsætning til gamle murermestervillaer, så er de bygget efter laveste fællesnævner. De blev bygget i en boomtid hvor kodeordene var billigt, nemt og hurtigt. Så at bringe dem op til moderne standard både komfort og energimæssigt kan lynhurtigt blive dyrere end et yderst fornuftigt nybygget typehus.

  • 3
  • 0

Næppe, det renoverede hus har kælder. Man kan se et kældervindue under murstensmuren og stilladset på højre side af det renoverede hus. Og på billedet før renovering kan man lige ane et andet kældervindue til højre bag isbjørnen.

Og hvis man ser på billedet efter renoveringen, kan man se de på kældervæggen fastboltede 'knægte' til understøttelse af den 'nye' skalvæg. Så der fremkommer de 'manglende' 70mm.

  • 1
  • 0

Det viste hus er ikke "bedre byggeskik", men en videreudvikling eller forenkling, hvor gesimsen langs husets langsider er forsvundet, og spærene er blevet synlige. Tilbage er kun pastichen på gavlen, der har de forsvundne gesimsers facon.

Arkitekterne i bedre byggeskik gik meget op i at man skulle kunne se på taget at spærene bar af på bagmuren, og viste skrækeksempler på det modsatte i deres udgivelser.

  • 1
  • 1

Det viste hus er ikke "bedre byggeskik", men en videreudvikling eller forenkling, hvor gesimsen langs husets langsider er forsvundet, og spærene er blevet synlige. Tilbage er kun pastichen på gavlen, der har de forsvundne gesimsers facon.

Jeg tror du blander før og efter. Før (billede 1) Synlige spær og ingen gesimser, kun udkragninger ved taghjørner (og halvvalm). Efter (billede 2) Kun gesims på gavl og langs tagrem og ingen synlige spær.

  • 0
  • 0

Der sker mange ulykker ved de allestedsnærværende energirenoveringer, fordi der tænkes kortsigtet på nedbringning af varmeregningen. Det er mange andre faktorer, der giver et hus værdi end de rent driftsøkonomiske, bl.a. beliggenhed og samspil med det øvrige bebyggede miljø, husets identitet, det stoflige i husets byggeskik og autenticiteten i at kunne aflæse tidens gang i husets arkitektur.

Disse faktorer er tilsyneladende fuldkommen overset i det viste eksempel, hvor et djærvt og solidt murstenshus opført i den danske funktionelle tradition (navnet for husets stilperiode) nu er forvansket til en anonym, stilforvirret og -forloren ”dok-dok” arkitektur, der ikke afspejler andet end mangel på bygningsmæssig indsigt.

Der kan være vanskeligheder forbundet med at pakke et gammelt hus ind, bl.a. ved den opstigende sokkelfugt, fugtafgivelsen fra beboelsen osv. Derfor skal der lyde en appel herfra til at sætte sig ind i tålegrænser for, hvor meget et givent hus kan optimeres, det er ofte muligt at opnå fine resultater med enklere midler, uden at lave varig skade på gode huse og det bebyggede miljø.

Hvis man er interesseret i gamle huses energioptimering:

http://www.bygningskultur.dk/Menu/Mit+hist...

http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/us...

  • 2
  • 0

Der er ovenfor skrevet om en økonomisk gevinst i reducerede energiomkostninger på mellem 1% og 3 %. Det mere interessante er det samlede energiregnskab. Hvor meget energi er der brugt på renoveringen sammenholdt med hvor meget kan der spares i husets levetid? Mange af de materialer der bruges, så som cement, mursten og stenuld/glasuld er meget energitunge i deres produktion. Fabrikanterne betaler slet ikke samme energiafgift vi andre gør. Derfor kan der godt være at energiforbruget ved renoveringen slet ikke spares hjem over husets levetid.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten