Slangerobot kan blive astronauternes ekstra øje på Månen

Det ville være mægtig smart, hvis slangerobotter i fremtiden kunne undersøge lavakanaler i Månens indre med henblik på etablering af en månebase, mener norske ingeniører. Illustration: Illustration: ESA

Den Europæiske Rumorganisation, ESA, drømmer om, at vi jordboere etablerer en international landsby på Månen.

Hvis man kunne bygge den under overfladen i gamle lavakanaler, kunne man få en naturlig beskyttelse mod kosmisk stråling, solstorme og nedslag fra meteoritter, som ellers vil blive et livstruende problem for indbyggerne.

Det siger sig selv, at det vil kræve en masse forundersøgelser af lavakanalerne med hjælp af førerløs teknologi. Og der håber ESA, at såkaldte slangerobotter kunne være ideelle, fordi de i hvert fald i teorien vil kunne sno sig både lodret og vandret gennem et forvitret kanalsystem.

Lige nu videreudvikler den norske forskningsinstitution SINTEF i Trondheim på sine modeller af slangerobotter, der normalt bruges på havbunden til inspektion af olierør. Målet er, at robotterne både kan holde fast og sno sig fremad i rummet i vægtløs tilstand, skriver nyhedssitet Gemini.no.

Rumstationen som teststed

Det mest nærliggende sted at teste slangerobotter er på Den Internationale Rumstation, ISS, 400 kilometer ude i rummet.

Læs også: ESA-topchef ser en international månelandsby for sig

Rumstationen er en stor international forskningsplatform, hvor astronauterne hele tiden udfører eksperimenter. Samtidig vedligeholder de rumstationen, og i det arbejde kunne en slangerobot være en lettelse, mener seniorforsker Aksel Transeth fra SINTEFF:

»Eksperimenterne på rumstationen er placeret i reoler. Bag reolerne kan der blandt andet opstå korrosion, og for at afdække det må man inspicere området. En slangerobot kunne krybe ind bag sektionerne, inspicere og også udføre lettere reparationsarbejde.«

Den biologiske tilgang til bevægelse

Det vægtløse miljø vil klart blive en udfordring for robotslangen på ISS, hvor astronauterne svæver rundt og sætter af på ting for at flytte sig frem. Men ingeniørerne er optimistiske.

Læs også: Slanger kan lære robotter at bevæge sig op ad sandskrænter

»Vi mener, at vi kan få robotten til at holde fast, krølle sig sammen og skubbe sig ud for at ramme et nyt kontaktpunkt. Desuden tror vi, at den kan sno sig ind mellem udstyr på ISS og skubbe lidt til det for at krybe fremad, ligesom biologiske slanger bevæger sig på landjorden,« forklarer Aksel Transeth.

Forskerne kigger blandt andet på, hvilke typer sensorer, det f.eks. vil kræve at få robotten til at forstå sine omgivelser godt nok. Og om de teknologier allerede findes, eller om de skal udvikles.

Nordmændene vil også skæve til dronen Astrobee, der senere i år bliver afprøvet indendøre på rumstation, fordi den har en del af den samme teknologi, som slangerobotten vil skulle have.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med droner der kan flyve ud og tage prøver over meget større områder, for så derefter at vende tilbage til deres rover/ladestation, det bør da være muligt, selvom atmosfæren er tyndere.

  • 0
  • 3

Desværre Per, lufttrykket på månen er meget tæt på absolut vaacum, så en drone ville ikke røre sig ud af stedet.

  • 0
  • 0

Ikke mindst på denne planet. Her er der jo også en masse under overfladen som langtra er godt kendt. Og hvorfor ikke lave robotterne, eller de fjernstyrede maskiner, så tynde som muligt, så at de kan trænge ind desto flere stæder og med mindre materialebrug og vægt? Hvor lang og hvortynd en trådformet robot kan realistisk produceres som er nogenlunde holdbar? Er det nærmest ubegrænset? Udover slangebevægelser kune man vel bruge næsten en hvilken som helst metode, herunder skolopender eller tusindben. Uden atmosfære? Da vil måske en hoppende robot være det rigtige. Håber at dette ikke lyder alt for langt ude.

  • 0
  • 1

Det kommer an på hvad du mener med drone. Hvis du mener en quad copter så nej. Luft trykket er for lavt. Ca 0.6% af trykket på jorden. Fastvingede fly er en mulighed, men brændstof er et problem. Man overvejer raket motorer. Flyet vil så kunne hoppe et par dage ind til det løber tør for brændstof. En automatissk tank station vil være meget kompleks. En anden mulighed er solcelle fly, men deres størrelse bliver enorm, så at lande dem på mars bliver et problem. Et par astrounauter til at betjene dem vil gøre begge dele meget anvendelige.

  • 0
  • 0

quad copter

Flemming, men jeg tænkte jo lidt, at man måske kunne tilpasse vingefang med videre, og så bruge en sol opladet base , lidt ligesom robotstøvsuger, altså så dronen selv flyver på plads når det er tid til opladning.

Det skal selvfølgelig kombineres med nogle større solpaneler, og som nævnt en basestation, men når en rover kan køre på sol, så kan en større eller mindre drone vel også, og jeg mener, at bare til rekognoscering alene, vil en drone være guld værd.

Man kunne, så også, som du skriver, have et backup af almindelig brændstof, men jeg kan ikke helt se hvorfor det ikke skulle være muligt på mars, hvis man altså laver den rigtig konstruktion.

Men ja, enig, det ideelle ville naturligvis være, at få et par astronauter derop, vi er bare nogle der er ved at være lidt utålmodige, og gerne snart vil se nogle større fremskridt, tingene går alt for langsomme... :)

  • 0
  • 0

Fair nok Claus, men på f.eks Mars, der burde det vel kunne lade sig gøre?

Lad os se hvad Wiki har at sige om det:

Mars har en ganske tynd atmosfære; trykket, eller "barometerstanden", på marsoverfladen varierer mellem 0,7 og 0,9 kilopascal, sammenlignet med det gennemsnitlige tryk på 101 kilopascal ved Jordens overflade.

Lufttrykket på Mars-overfladen er altså lige knapt 1 % af hvad den er på Jorden. Til gengæld er tyngdeaccelerationen kun 1/3 af jordens, det hjælper selvfølgelig på det. Men dine rotorer på en drone skal altså flytte omkring 30 gange så meget luft som på jorden (regnet i hele træskolængder), for at dronen kommer op og flyve. Så din drone skal vist have nogen rimeligt store rotorer for at klare opgaven.

Dertil kommer, at Mars har et meget svagt og lokalt meget svingende magnetfelt, og der er selvfølgelig ikke noget GPS-system at navigere efter. Og Marsoverfladen er formodentlig for "jævn" og uden de store geografiske karekteristika som kan anvendes til at "finde rundt" - det bliver sikkert med en menneskelig operatør/pilot som er på Mars til at styre den.

Det er ikke for at være lyseslukker, men droner på Mars vil jeg se før jeg tror det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten