Landbrugspakken blev vedtaget for et år siden efter meget debat og afsløringer, der blev kendt som Gyllegate. Hvad var de vigtigste elementer?
Med landbrugspakken fik landmændene lov til at udlede større mængder kvælstof til markerne for at forbedre udbyttet og deres økonomi. Miljø- og Fødevareministeriets fremlæggelse af forskernes konsekvensberegninger blev præsenteret på den måde, som forskerne ikke kunne stå inde for. Det endte med, at Eva Kjer Hansen (V) i slutningen af februar 2016 trådte tilbage som miljøminister og blev erstattet af Esben Lunde Larsen (V).
Læs også: Landbrugspakken vil vende bunden i vejret på kvælstofkabalen
Hvad er det nye, som nu er kommet frem?
Hvor uenigheden omkring landbrugspakkens vedtagelse var mellem ministeriet og forskere fra Aarhus Universitet, som på ministeriets foranledning havde lavet en rapport over miljøkonsekvenser, så er uenigheden nu mellem forskere fra Aarhus Universitet og andre forskere og eksperter.
Øget udvaskning vil komme
Øget udledning af kvælstof til markerne for at fremme væksten fører uvilkårligt til øget udvaskning til havet, idet ikke al kvælstof optages af planter. Den såkaldte marginaludvaskningsprocent, dvs. hvor stor andel af en en ekstra udledning, der havner i havet, er en afgørende parameter i den forbindelse.
Læs også: Nye kvælstoftal udfordrer Venstre-regeringens landbrugspakke
I den model, som ligger til grund for landbrugspakken, som kendes som NLES4, er anvendt en marginaludledningsprocent på ca. 18. Dette er væsentligt lavere end i den foregående model NLES3, hvor procenten var ca. 33. En meget detaljeret analyse af Bjørn Molt Petersen, der driver sin egen konsulentvirksomhed, men som tidligere har været ansat ved Aarhus Universitet, viser, at der i den eksisterende forskningsbaserede litteratur ikke er belæg herfor.
En tilfældig forsker?
Har Bjørn Molt Petersen ret i sin analyse, eller er han bare en tilfældig forsker, som Liberal Alliance har sagt?
Han er bestemt ikke en tilfældig forsker, men anerkendes bredt som en ekspert inden for sådanne beregninger. Der er heller ikke rejst tvivl om korrektheden af beregningerne. Diskussionen går snarere på, om beregningerne er relevante, og hvordan man skal tolke dem.
Hvad siger de forskere fra Aarhus Universitet, som har udført beregningerne, der ligger til grund for landbrugspakken?
De påpeger, at der er forskel på den langsigtede og den kortsigtede marginaludvaskning, og forklarer, at der ‘en indikation på, at den langsigtede marginaludvaskning ikke stiger så skarpt ved gødningsniveau omkring det optimale niveau som den kortsigtede marginaludvaskning. ‘ Disse resultater er dog ikke publiceret endnu.
Alt i alt mener de - også ud fra udenlandske undersøgelser - at den lave marginaludvaskningsprocent er den mest korrekte, men de erkender, at der er knyttet en usikkerhed til den.
Forskere må gerne være uenige
Hvordan kan det være, at forskerne tilsyneladende ikke samarbejder om, hvordan de skal kommunikere konsekvenserne af at give landmændene lov til at gøde mere?
Det er mere reglen end undtagelsen, at forskere er uenige, og det vil være forkert at tvinge en enighed frem. Man kan dog med rimelighed forlange, at forskere samarbejder omkring at fremlægge viden med den usikkerhed, der er knyttet hertil.
Aarhus Universitet har dog nu oplyst at man vil indkalde til en åben, tværfaglig workshop, som skal forbedre det videnskabelige grundlag og den faglige dialog om marginaludvaskningen mellem landets universiteter. Det burde nok være sket tidligere.
Skidt for havmiljøet
Hvad er konsekvensen, hvis Bjørn Molt Petersen har ret i sin analyse?
Hvis marginaludvaskningsprocenten er 33 pct. eller i nærheden af dette tal frem for omkring 18-20 pct., så er det kort sagt skidt for havmiljøet. Det vil føre til iltsvind med efterfølgende plante- og fiskedød. Bjørn Molt Petersen har dog ikke regnet på, hvor stor denne effekt vil være, så det vides ikke, hvordan man vurdere de miljømæssige tab og økonomiske tab for fiskere i forhold til gevinster for landbruget.
Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle
På hvilke andre områder træffer man politiske beslutninger, selv om der er stor videnskabelig usikkerhed om udfaldet?
Det mest oplagte eksempel er nok inden for klimaområdet. Der hersker en betydelig usikkerhed om, hvor stor den globale temperaturstigning vil være ved en fordobling af CO2-koncentrationen i atmosfæren. Selv med de lovede mål for reduktion af CO2-udledningen de kommende år er der således stor usikkerhed om, hvad den globale temperaturstigning bliver i fremtiden. Det er et politisk vilkår at træffe beslutninger på et usikkert grundlag, men det er kun rimeligt at denne usikkerhed er estimeret så godt som muligt.
Politikerne har ansvaret
Hvem bærer ansvaret for, at landbrugspakken blev vedtaget uden debat om usikkerhederne?
I sidste ende har politikerne altid ansvaret for, hvordan de træffer beslutninger, og hvilke konsekvenser og hvilke risici de ønsker at acceptere. De og embedsmænd har også et ansvar for selv at spørge ind til videngrundlaget. Man kan kritisere rapporten for Aarhus Universitet for ikke at tydeliggøre anvendelsen af en lavere marginaludvaskningsprocent og den usikkerhed, den er forbundet med.
Der blev allerede rejst kritik af dette forhold fra bl.a. forskere fra Københavns Universitet i 2016 i en artikel i Aktuel Naturvidenskab
Hvad kan den vigtigste lære af den nye debat?
Det er sjældent muligt at træffe en politisk beslutning begrundet ud fra nagelfast videnskabelig viden. Forskningsresultater og -analyser kan altid være med til at kvalificere en beslutning og for en forståelse af dens konsekvenser, men alle modelberegninger vil være have en indbygget usikkerhed.
