Slagsmålet om landbrugspakken: Videnskabsredaktør giver svarene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Slagsmålet om landbrugspakken: Videnskabsredaktør giver svarene

Landbrugspakken blev vedtaget for et år siden efter meget debat og afsløringer, der blev kendt som Gyllegate. Hvad var de vigtigste elementer?
Med landbrugspakken fik landmændene lov til at udlede større mængder kvælstof til markerne for at forbedre udbyttet og deres økonomi. Miljø- og Fødevareministeriets fremlæggelse af forskernes konsekvensberegninger blev præsenteret på den måde, som forskerne ikke kunne stå inde for. Det endte med, at Eva Kjer Hansen (V) i slutningen af februar 2016 trådte tilbage som miljøminister og blev erstattet af Esben Lunde Larsen (V).

Læs også: Landbrugspakken vil vende bunden i vejret på kvælstofkabalen

Hvad er det nye, som nu er kommet frem?
Hvor uenigheden omkring landbrugspakkens vedtagelse var mellem ministeriet og forskere fra Aarhus Universitet, som på ministeriets foranledning havde lavet en rapport over miljøkonsekvenser, så er uenigheden nu mellem forskere fra Aarhus Universitet og andre forskere og eksperter.

Øget udvaskning vil komme

Øget udledning af kvælstof til markerne for at fremme væksten fører uvilkårligt til øget udvaskning til havet, idet ikke al kvælstof optages af planter. Den såkaldte marginaludvaskningsprocent, dvs. hvor stor andel af en en ekstra udledning, der havner i havet, er en afgørende parameter i den forbindelse.

Læs også: Nye kvælstoftal udfordrer Venstre-regeringens landbrugspakke

I den model, som ligger til grund for landbrugspakken, som kendes som NLES4, er anvendt en marginaludledningsprocent på ca. 18. Dette er væsentligt lavere end i den foregående model NLES3, hvor procenten var ca. 33. En meget detaljeret analyse af Bjørn Molt Petersen, der driver sin egen konsulentvirksomhed, men som tidligere har været ansat ved Aarhus Universitet, viser, at der i den eksisterende forskningsbaserede litteratur ikke er belæg herfor.

En tilfældig forsker?

Har Bjørn Molt Petersen ret i sin analyse, eller er han bare en tilfældig forsker, som Liberal Alliance har sagt?
Han er bestemt ikke en tilfældig forsker, men anerkendes bredt som en ekspert inden for sådanne beregninger. Der er heller ikke rejst tvivl om korrektheden af beregningerne. Diskussionen går snarere på, om beregningerne er relevante, og hvordan man skal tolke dem.

Hvad siger de forskere fra Aarhus Universitet, som har udført beregningerne, der ligger til grund for landbrugspakken?
De påpeger, at der er forskel på den langsigtede og den kortsigtede marginaludvaskning, og forklarer, at der ‘en indikation på, at den langsigtede marginaludvaskning ikke stiger så skarpt ved gødningsniveau omkring det optimale niveau som den kortsigtede marginaludvaskning. ‘ Disse resultater er dog ikke publiceret endnu.

Alt i alt mener de - også ud fra udenlandske undersøgelser - at den lave marginaludvaskningsprocent er den mest korrekte, men de erkender, at der er knyttet en usikkerhed til den.

Forskere må gerne være uenige

Hvordan kan det være, at forskerne tilsyneladende ikke samarbejder om, hvordan de skal kommunikere konsekvenserne af at give landmændene lov til at gøde mere?
Det er mere reglen end undtagelsen, at forskere er uenige, og det vil være forkert at tvinge en enighed frem. Man kan dog med rimelighed forlange, at forskere samarbejder omkring at fremlægge viden med den usikkerhed, der er knyttet hertil.

Aarhus Universitet har dog nu oplyst at man vil indkalde til en åben, tværfaglig workshop, som skal forbedre det videnskabelige grundlag og den faglige dialog om marginaludvaskningen mellem landets universiteter. Det burde nok være sket tidligere.

Skidt for havmiljøet

Hvad er konsekvensen, hvis Bjørn Molt Petersen har ret i sin analyse?
Hvis marginaludvaskningsprocenten er 33 pct. eller i nærheden af dette tal frem for omkring 18-20 pct., så er det kort sagt skidt for havmiljøet. Det vil føre til iltsvind med efterfølgende plante- og fiskedød. Bjørn Molt Petersen har dog ikke regnet på, hvor stor denne effekt vil være, så det vides ikke, hvordan man vurdere de miljømæssige tab og økonomiske tab for fiskere i forhold til gevinster for landbruget.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

På hvilke andre områder træffer man politiske beslutninger, selv om der er stor videnskabelig usikkerhed om udfaldet?
Det mest oplagte eksempel er nok inden for klimaområdet. Der hersker en betydelig usikkerhed om, hvor stor den globale temperaturstigning vil være ved en fordobling af CO2-koncentrationen i atmosfæren. Selv med de lovede mål for reduktion af CO2-udledningen de kommende år er der således stor usikkerhed om, hvad den globale temperaturstigning bliver i fremtiden. Det er et politisk vilkår at træffe beslutninger på et usikkert grundlag, men det er kun rimeligt at denne usikkerhed er estimeret så godt som muligt.

Politikerne har ansvaret

Hvem bærer ansvaret for, at landbrugspakken blev vedtaget uden debat om usikkerhederne?
I sidste ende har politikerne altid ansvaret for, hvordan de træffer beslutninger, og hvilke konsekvenser og hvilke risici de ønsker at acceptere. De og embedsmænd har også et ansvar for selv at spørge ind til videngrundlaget. Man kan kritisere rapporten for Aarhus Universitet for ikke at tydeliggøre anvendelsen af en lavere marginaludvaskningsprocent og den usikkerhed, den er forbundet med.

Der blev allerede rejst kritik af dette forhold fra bl.a. forskere fra Københavns Universitet i 2016 i en artikel i Aktuel Naturvidenskab

Hvad kan den vigtigste lære af den nye debat?
Det er sjældent muligt at træffe en politisk beslutning begrundet ud fra nagelfast videnskabelig viden. Forskningsresultater og -analyser kan altid være med til at kvalificere en beslutning og for en forståelse af dens konsekvenser, men alle modelberegninger vil være have en indbygget usikkerhed.

Den oprindelige debat, som fældede en minister, handlede om den måde ministeren fortolkede (overfortolkede) forskernes resultater.

Nu kan man så stille det spørgsmål: var forskernes rapport retvisende og komplet ?
Blev der taget de fornødne forbehold ?
Jeg tør slet ikke tænke på, om de er fjernet fra den endelige udgave .....
Af nyhederne i TV søndag fremgik, at "det var der ikke tid til" - altså at lave usikkerhedsberegninger. Og det kan jo være fair og rimeligt - hvis det altså fremgår.

Nu er det her jo videnskab, men jeg kan ikke lade være med at sammenligne med eet af tidens projekter: Regnvandstunneler i København, hvor "man" på et øjensynligt løst grundlag har slynget prisen kr.1,6 mia ud - uden samtidigt at angive Statens praksis for usikkerhed: 50% - og nu taler man om, ja netop, kr.2,4 mia + mere usikkerhed.

Tal uden usikkerhedsangivelse (konfidens) er vel bare usikre ?

Derfor er mit opklarende spørgsmål: har forskerne taget forbehold for de ikke udførte usikkerhedsberegninger, ELLER har de givet et mere simpelt budskab - som måske nu trækkes i land ?

  • 3
  • 1

... måler man ikke bare kvælstofindhold m. v. og vandflow i alle vandløb over en vis størrelse, så man direkte kan se, hvor mange ton af de enkelte forbindelser, der ender i havet på et år?
Ikke alle udledninger vil nødvendigvis stamme fra landbruget, men disse udledninger må man så måle separat, og evt. trække fra for at finde landbrugets andel.
Det vil være meget lettere at forholde sig til for alm. mennesker og politikere. Muligvis er det også dyrere, men det må være vejen frem.

  • 8
  • 1

Det vil sikkert ikke passe ned i modellerne, for disse er jo (ifølge DN) ufejlbarlige. Særligt hvis input til modellerne ligger udenfor realistiske intervaller.
Landbrugspakken indeholder jo netop flere målepunkter.

Vi husker jo at SEGES havde forudsagt at kun halvdelen af den forøgede mængde ville blive brugt, hvor kælderfuskeriet jo arbejder med niveauer pænt over en økomisk norm. Hidtil havde vi ligget 20% under økonomisk norm.

"Journalisterne" burde iklæde sig bare lidt kildekritik. Der kolporteres blot DN-propaganda. Landbrugets journalister er langt mere faglige og SEGES har fingeren på pulsen.
Internationale forskere har jo netop kritiseret de generaliserende danske modeller og for ensidig fokus på kvælstof.
Kildekritik betyder at der medtages en del oplysninger der rokker ved journalistens forudindtagede meninger. Det fordrer jo et åbent sind, der nok er nødvendigt for at komme videre.
Det modsatte til kildekritik er rygklapper-propaganda. Det kan ikke bruges til noget.

  • 11
  • 14

Hele denne Landbrugspakke-diskussion er forurenet med underlige synspunkter fra modelberegnere, der regner med decimaler på noget, de ikke kender betydningen af.

Marginaludvaskningen, som er det store emne i diskussionen, er meget forskellig fra sted til sted og modellerne herfor giver af samme grund stor statistisk usikkerhed. Sådan er det i denne branche. Det samme gælder modellerne, der ligger bag vandplanerne.
Landbruget bliver på baggrund af kvælstofmodeller, der langtfra ikke er sikre nok til at administrere efter.

Kvælstof er endvidere opfører sig endvidere kompliceret, hvorfor balanceberegninger er af mindre værdi. I de indre farvande har Landbrugspakken kun marginal indflydelse - langt under 5%.
I fjordene og kystvandene er det lidt mere. Men her er den afgørende faktor i virkeligheden fosfor. Det er nemlig fosfor, der udløser kvælstoffølsomheden. Det er jo derfor, fjordene med spildevandsafledning er problemområderne.

Kvælstofindsatsen via kvælstofmodellerne er i virkeligheden symptombehandling, der bringer økosystemet ud af balance: Hvor N:P ratio er < 7, begrænses N-udledningen, hvorved N:P ratio sænkes yderligere i forhold til det optimale. Men når vandet løber længere ud i de marine områder, sørger økosystemet selv for N:P ratio kommer op på de optimale 7.

Problemerne er simpelt knyttet til fosforudledninger fra spildevand - noget fra fortiden (frigives fra sedimentet) noget fra nutiden, hvor Danmark er særlig sjusket med rensning og har mange overløb.

Så selv om det er interessant at lave regnemodeller, så burde vi gå dybere ind i, hvad det egentlig er, vi regner på. Fuldstændig som det internationale ekspertpanel har anbefalet.

Forskere, politikere og journalister, der slår hinanden i hovedet med matematisk nøjagtige beregninger, har ikke forstået, at det undergraver deres troværdighed.

  • 10
  • 6

Har Bjørn Molt Petersen ret i sin analyse, eller er han bare en tilfældig forsker, som Liberal Alliance har sagt?

En stor tak til Ramskov for netop at tage fat i det citat. Jeg blev så harm, da jeg hørte det i radioen. Tilfældige politikikere, der sidder hjemme i deres kælder og producerer spin som dette, burde ikke kunne vælges ind i folketinget.

Desværre virker vores "demokrati" på den måde, at for mange er udspillet fra LA en "bekvem sandhed" og derfor let at falde for :o(

mvh Flemming

  • 17
  • 8

Er marginaludledningsprocenten hældningen af kurven for tilført vs. udvasket stof.
Jeg tænker bare at kurven ikke er lineær - på et eller andet tidspunkt må der vel ske en mætning af hvor meget stof der kan optages af jord og planter.

  • 5
  • 0

Den nævnte professor som sikkert er tilkaldt af DN, benytter usikre og fejlbehæftede modeller til sine beregninger.
Det er ikke som Ramskov nævner således, at mere kvælstof automatisk medfører en større udvaskning.
Rent fysiologisk sker der det, at planterne optager det tilførte kvælstof indenfor 4-6 uger, der er stort set intet tilbage.
Det er ikke det tilførte kvælstof, der udvaskes, måske kunne Bredsdorff/Ramskov fortælle, hvorledes dette kan ske i en periode, hvor vandbevægelsen i jorden er opadgående.
Mener man at kvælstoffet synker nedad mens vandet siver opad?

Nej, udvaskningen af kvælstof stammer fra det det organiske stof, der mineraliseres om efteråret efter plantevæksten er gået i stå!

Det er ikke noget specielt nyt, kvælstoffets opførsel i marken er for længst kortlagt i danske forsøg i årene 1980-1985, hvor man i lysimeterforsøg anvendte N-15 kvælstofisotopen.
Det er for resten beskrevet i "Ingeniøren" af landskonsulent Carl Åge Pedersen, men de mange landbrugseksperter, der optræder alle steder, har end ikke læst dette ganske enestående forskningsprojekt.

Disse tal, der er måli i landbrugsforskningen for mere end 30 år siden, er sikkert mere rigtige end de usikre modeller, der anvendes af den nævnte professor
.
Enhver beregning af modeller bør for resten efter god videnskabelig skik følges af en beregning over usikkerhederne ved beregningen.
Den ser ud til at være fraværende.

Ovenstående er ret let at verificere. Man kan blot sammenligne N-tilførsel og N-udledningen gennem årene. Disse tal er lette at finde.
Facit er, at der stort set ikke er nogen sammenhæng.

  • 9
  • 8

"så er uenigheden nu mellem forskere fra Aarhus Universitet og andre forskere og eksperter."

At kalde DN som i øvrigt også Bjørn repræsenterer for eksperter, råber vist til guderne omkring at denne artikel bestemt ikke forholder sig neutralt.

Her kan man læse de rigtige forskere tage til genmæle overfor Bjørns såkaldte "ekspert" udregninger der er foretaget på foranledning af DN, og sjovt at feks. at i Bjørns udregninger så er landet simpelthen plantet til i kvælstof krævende majs, ja hele 80% af det dyrkede areal, selvom det i realiteten kun er 7%:

https://www.altinget.dk/artikel/forskere-b...

Det er ikke en uenighed om videnskabelige udregninger, nej det er direkte manipulation og tilpasning af regnestykket så man får det resultat man ønsker, man kalder det også for videnskabelig uredelighed. Man kan kun gætte sig til at forskerne har fløjlshandsker på i forhold til Bjørn fordi han er en af deres egne.

Gad vide hvornår myndighederne begynder at anklage DN for at bedrive landsskadelig virksomhed, de lever snart op til det.

  • 5
  • 4

Ramskov/Bredsdorrff skriver:
"Øget udledning af kvælstof til markerne for at fremme væksten fører uvilkårligt til øget udvaskning til havet, idet ikke al kvælstof optages af planter. Den såkaldte marginaludvaskningsprocent, dvs. hvor stor andel af en en ekstra udledning, der havner i havet, er en afgørende parameter i den forbindelse."

Fakta er, at planter optager mere kvælstof end der tilføres!
hvor kommer det ekstra kvælstof fra?
Noget tilføres med atmosfæren, andet produceres i jorden af bestemte mikroorganismer.
Det største bidrag ud over det tilførte stammer fra mineralisering af det organiske stof fra forrige års rod- og stubrester!
Når man tilfører 100 kg N/ha til en bygmark, så findes der ca.
100 kg N i kernen, og ca.
40 kg N i stængler, blade og rodmasse, altså mere kvælstof i planten, end den er tilført.

Det er ikke ny viden, det har man vidst i mange år.
Her et fuldskalaforsøg fra en svensk forsker, bemærk inden man vedtog vandmiljøplanen.

https://www.dropbox.com/s/2v086trihhb2p13/...

Den såkaldte marginaludvaskning stammer sikkert fra en upålidelig computermodel, som er kommet på banen efter at biologer har overtaget landbrugsforskningen.

  • 3
  • 5