Slagsmålet om landbrugspakken: Videnskabsredaktør giver svarene
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slagsmålet om landbrugspakken: Videnskabsredaktør giver svarene

Landbrugspakken blev vedtaget for et år siden efter meget debat og afsløringer, der blev kendt som Gyllegate. Hvad var de vigtigste elementer?
Med landbrugspakken fik landmændene lov til at udlede større mængder kvælstof til markerne for at forbedre udbyttet og deres økonomi. Miljø- og Fødevareministeriets fremlæggelse af forskernes konsekvensberegninger blev præsenteret på den måde, som forskerne ikke kunne stå inde for. Det endte med, at Eva Kjer Hansen (V) i slutningen af februar 2016 trådte tilbage som miljøminister og blev erstattet af Esben Lunde Larsen (V).

Læs også: Landbrugspakken vil vende bunden i vejret på kvælstofkabalen

Hvad er det nye, som nu er kommet frem?
Hvor uenigheden omkring landbrugspakkens vedtagelse var mellem ministeriet og forskere fra Aarhus Universitet, som på ministeriets foranledning havde lavet en rapport over miljøkonsekvenser, så er uenigheden nu mellem forskere fra Aarhus Universitet og andre forskere og eksperter.

Øget udvaskning vil komme

Øget udledning af kvælstof til markerne for at fremme væksten fører uvilkårligt til øget udvaskning til havet, idet ikke al kvælstof optages af planter. Den såkaldte marginaludvaskningsprocent, dvs. hvor stor andel af en en ekstra udledning, der havner i havet, er en afgørende parameter i den forbindelse.

Læs også: Nye kvælstoftal udfordrer Venstre-regeringens landbrugspakke

I den model, som ligger til grund for landbrugspakken, som kendes som NLES4, er anvendt en marginaludledningsprocent på ca. 18. Dette er væsentligt lavere end i den foregående model NLES3, hvor procenten var ca. 33. En meget detaljeret analyse af Bjørn Molt Petersen, der driver sin egen konsulentvirksomhed, men som tidligere har været ansat ved Aarhus Universitet, viser, at der i den eksisterende forskningsbaserede litteratur ikke er belæg herfor.

En tilfældig forsker?

Har Bjørn Molt Petersen ret i sin analyse, eller er han bare en tilfældig forsker, som Liberal Alliance har sagt?
Han er bestemt ikke en tilfældig forsker, men anerkendes bredt som en ekspert inden for sådanne beregninger. Der er heller ikke rejst tvivl om korrektheden af beregningerne. Diskussionen går snarere på, om beregningerne er relevante, og hvordan man skal tolke dem.

Hvad siger de forskere fra Aarhus Universitet, som har udført beregningerne, der ligger til grund for landbrugspakken?
De påpeger, at der er forskel på den langsigtede og den kortsigtede marginaludvaskning, og forklarer, at der ‘en indikation på, at den langsigtede marginaludvaskning ikke stiger så skarpt ved gødningsniveau omkring det optimale niveau som den kortsigtede marginaludvaskning. ‘ Disse resultater er dog ikke publiceret endnu.

Alt i alt mener de - også ud fra udenlandske undersøgelser - at den lave marginaludvaskningsprocent er den mest korrekte, men de erkender, at der er knyttet en usikkerhed til den.

Forskere må gerne være uenige

Hvordan kan det være, at forskerne tilsyneladende ikke samarbejder om, hvordan de skal kommunikere konsekvenserne af at give landmændene lov til at gøde mere?
Det er mere reglen end undtagelsen, at forskere er uenige, og det vil være forkert at tvinge en enighed frem. Man kan dog med rimelighed forlange, at forskere samarbejder omkring at fremlægge viden med den usikkerhed, der er knyttet hertil.

Aarhus Universitet har dog nu oplyst at man vil indkalde til en åben, tværfaglig workshop, som skal forbedre det videnskabelige grundlag og den faglige dialog om marginaludvaskningen mellem landets universiteter. Det burde nok være sket tidligere.

Skidt for havmiljøet

Hvad er konsekvensen, hvis Bjørn Molt Petersen har ret i sin analyse?
Hvis marginaludvaskningsprocenten er 33 pct. eller i nærheden af dette tal frem for omkring 18-20 pct., så er det kort sagt skidt for havmiljøet. Det vil føre til iltsvind med efterfølgende plante- og fiskedød. Bjørn Molt Petersen har dog ikke regnet på, hvor stor denne effekt vil være, så det vides ikke, hvordan man vurdere de miljømæssige tab og økonomiske tab for fiskere i forhold til gevinster for landbruget.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

På hvilke andre områder træffer man politiske beslutninger, selv om der er stor videnskabelig usikkerhed om udfaldet?
Det mest oplagte eksempel er nok inden for klimaområdet. Der hersker en betydelig usikkerhed om, hvor stor den globale temperaturstigning vil være ved en fordobling af CO2-koncentrationen i atmosfæren. Selv med de lovede mål for reduktion af CO2-udledningen de kommende år er der således stor usikkerhed om, hvad den globale temperaturstigning bliver i fremtiden. Det er et politisk vilkår at træffe beslutninger på et usikkert grundlag, men det er kun rimeligt at denne usikkerhed er estimeret så godt som muligt.

Politikerne har ansvaret

Hvem bærer ansvaret for, at landbrugspakken blev vedtaget uden debat om usikkerhederne?
I sidste ende har politikerne altid ansvaret for, hvordan de træffer beslutninger, og hvilke konsekvenser og hvilke risici de ønsker at acceptere. De og embedsmænd har også et ansvar for selv at spørge ind til videngrundlaget. Man kan kritisere rapporten for Aarhus Universitet for ikke at tydeliggøre anvendelsen af en lavere marginaludvaskningsprocent og den usikkerhed, den er forbundet med.

Der blev allerede rejst kritik af dette forhold fra bl.a. forskere fra Københavns Universitet i 2016 i en artikel i Aktuel Naturvidenskab

Hvad kan den vigtigste lære af den nye debat?
Det er sjældent muligt at træffe en politisk beslutning begrundet ud fra nagelfast videnskabelig viden. Forskningsresultater og -analyser kan altid være med til at kvalificere en beslutning og for en forståelse af dens konsekvenser, men alle modelberegninger vil være have en indbygget usikkerhed.

Den oprindelige debat, som fældede en minister, handlede om den måde ministeren fortolkede (overfortolkede) forskernes resultater.

Nu kan man så stille det spørgsmål: var forskernes rapport retvisende og komplet ?
Blev der taget de fornødne forbehold ?
Jeg tør slet ikke tænke på, om de er fjernet fra den endelige udgave .....
Af nyhederne i TV søndag fremgik, at "det var der ikke tid til" - altså at lave usikkerhedsberegninger. Og det kan jo være fair og rimeligt - hvis det altså fremgår.

Nu er det her jo videnskab, men jeg kan ikke lade være med at sammenligne med eet af tidens projekter: Regnvandstunneler i København, hvor "man" på et øjensynligt løst grundlag har slynget prisen kr.1,6 mia ud - uden samtidigt at angive Statens praksis for usikkerhed: 50% - og nu taler man om, ja netop, kr.2,4 mia + mere usikkerhed.

Tal uden usikkerhedsangivelse (konfidens) er vel bare usikre ?

Derfor er mit opklarende spørgsmål: har forskerne taget forbehold for de ikke udførte usikkerhedsberegninger, ELLER har de givet et mere simpelt budskab - som måske nu trækkes i land ?

  • 2
  • 1

... måler man ikke bare kvælstofindhold m. v. og vandflow i alle vandløb over en vis størrelse, så man direkte kan se, hvor mange ton af de enkelte forbindelser, der ender i havet på et år?
Ikke alle udledninger vil nødvendigvis stamme fra landbruget, men disse udledninger må man så måle separat, og evt. trække fra for at finde landbrugets andel.
Det vil være meget lettere at forholde sig til for alm. mennesker og politikere. Muligvis er det også dyrere, men det må være vejen frem.

  • 7
  • 1

Det vil sikkert ikke passe ned i modellerne, for disse er jo (ifølge DN) ufejlbarlige. Særligt hvis input til modellerne ligger udenfor realistiske intervaller.
Landbrugspakken indeholder jo netop flere målepunkter.

Vi husker jo at SEGES havde forudsagt at kun halvdelen af den forøgede mængde ville blive brugt, hvor kælderfuskeriet jo arbejder med niveauer pænt over en økomisk norm. Hidtil havde vi ligget 20% under økonomisk norm.

"Journalisterne" burde iklæde sig bare lidt kildekritik. Der kolporteres blot DN-propaganda. Landbrugets journalister er langt mere faglige og SEGES har fingeren på pulsen.
Internationale forskere har jo netop kritiseret de generaliserende danske modeller og for ensidig fokus på kvælstof.
Kildekritik betyder at der medtages en del oplysninger der rokker ved journalistens forudindtagede meninger. Det fordrer jo et åbent sind, der nok er nødvendigt for at komme videre.
Det modsatte til kildekritik er rygklapper-propaganda. Det kan ikke bruges til noget.

  • 10
  • 14