Slæde til landmanden skal læse jorden og reducere kvælstof
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slæde til landmanden skal læse jorden og reducere kvælstof

En slæde hen over marken kan præcist kortlægge undergrunden. Illustration: Brian H. Jacobsen/Københavns Universitet

Mængden af kvælstof, der bliver udledt i landbruget, skal reduceres for ikke at overbelaste vandmiljøet.

Det er fastslået af EU’s vandrammedirektiv, og det kan præcisionsteknologi hjælpe med, fastslår en gruppe forskere fra GEUS samt Aarhus og Københavns Universiteter.

De har fået 18,9 mio. kroner af Innovationsfonden til at udvikle en teknologi under navnet MapField, som med få meters nøjagtighed kan kortlægge, hvor meget kvælstof der havner i vandmiljøet, og hvor meget der bliver naturligt omdannet på en konkret mark eller et område på marken.

Hvor meget, hvert enkelt areal kan omdanne, kan nemlig variere fra mark til mark, og derfor kan det give en gevinst for landmanden at vide, hvor der er risiko for at overdosere.

Læs også: Fremtidens præcisionslandbrug sprøjter nanogødning på markerne

Meget detaljeret kortlægning

Ifølge Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet kan man i dag analysere jorden i områder a 1.500 hektar, men at det vil give store fordele at gå endnu mere detaljeret til værks.

»Med MapField kan vi zoome ind på en enkelt hektar og se, præcist hvor i jorden kvælstoffet forsvinder,« siger han i en pressemeddelelse.

Illustration: Anders Vest Christiansen/AAU

I MapField kortlægges markerne ved, at en ATV trækker en slæde hen over jorden med to induktionsspoler – en afsender og en modtager.

Den forreste spole, som måler 2x4 meter, inducerer en strøm på 30 ampere, der slukker abrupt, hvilket danner en puls, som spreder sig ned og ud i jorden og dermed scanner den. Modtagerspolen, der trækkes nogle meter bagved, modtager signalet og sender dem til instrumenterne på ATV’en i spidsen.

Læs også: Gør havvand til markvand: Fem konkrete bud på landbrugets redning

Svært at slukke strømmen

Den elektriske modstand, som bliver registeret, kan sige meget præcist, om der er ler, sand eller moræne under overfladen. Og det kan igen sige, om jorden er leret og kan fjerne kvælstoffet, eller om der er lutter sand på vej ned, som lader kvælstoffet sive lige ned til grundvandet og videre til åer og vandløb.

»De tekniske udfordringer er, at man skal bygge udstyr, der kan slukke en kraftig strøm på mikrosekunder samt udstyr, der kan opsamle svaret fra jorden på 1 millisekund. Det er den tidsramme, man har at arbejde med, før signalet er væk, så det er ret kompliceret,« fortæller lektor Anders Vest Christiansen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet til Ingeniøren.

Ved enden af projektet er tanken, at de mange data kan omdannes til et GIS-kort over marken med høj nøjagtighed, som landmænd med de mest moderne maskiner herefter kan fodre gødningssystemet med. Ved hjælp af GPS ved gødningssprederen herefter, hvor de sårbare og robuste jorde er, så den fordeler gødningen herefter.

»I dag fordeler man oftest sin gødning ud fra et gennemsnit, men her kan man udnytte informationen om undergrunden. Det kræver selvfølgelig, at man har noget meget moderne udstyr, men det er en teknisk udvikling, som landbruget også er godt i gang med,« understreger Anders Vest Christiansen.

Teknologien skal videreudvikles over de kommende tre år og ligner i hovedtræk den allerede eksisterende Skytem-teknologi, der har eksisteret i snart 20 år til kortlægning af grundvandsmagasiner i store dele af verden.

Læs også: Eksperternes bud: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud

Kemiske analyser

Fra de højere luftlag bliver nøjagtigheden dog ikke stor nok til den meget præcise fordeling af gødning.

»Fra helikoptere kan man ikke få detaljer fra de overfladenære jordlag. Den maler med en meget større pensel, så her kan vi komme meget tættere på,« forklarer Anders Vest Christiansen.

Og den meget detaljerede viden om undergrunden er det planen at omsætte til et konkret koncept, som myndighederne kan bruge i forhold til en mere målrettet regulering af kvælstofhåndteringen i landbruget, fortæller Birgitte Hansen, seniorforsker i GEUS, som også er projektleder på MapField.

I GEUS vil man nemlig bruge den detaljerede viden om undergrundens opbygning til at undersøge, hvordan kvælstoffet omsættes i undergrunden ved at sammenligne geofysiske, geologiske og geokemiske oplysninger fra boringer med de oplysninger, som induktionsspolerne frembringer.

På den måde vil forskerne få et samlet overblik over, hvordan vandet strømmer fra mark til vandløb og dermed også over, hvor meget kvælstof der risikerer at ryge med.

»Vi kan dermed sige ret præcist, hvor meget den enkelte mark forurener vandmiljøet, og det er vigtig viden for myndighederne, så de kan målrette tildelingen af kvælstof bedre,« siger Birgitte Hansen.

Læs også: Vi behøver ikke skyde køerne, for at landbruget kan levere større CO2-reduktion end elbiler

Godt for pengepungen

I dag bliver landmændene nemlig stillet over for samme krav inden for 1.500 hektar. Men en mere detaljeret viden om undergrunden kan altså hjælpe både myndigheder og landmænd til at dosere kvælstoffet efter konkret behov og sørge for at være ekstra varsom i områder med størst risiko for forurening.

Og denne målretning vil ikke kun gavne miljøet, men også den enkelte landmands pengepung, fastslår Brian H. Jacobsen fra KU.

»Hvis du finder ud af præcis, hvor på din jord din kvælstof siver ud, og hvor den ikke gør, kan du som landmand målrette din brug af kvælstof mere effektivt. Og så kan du placere virkemidlerne der, hvor du ved, de virker og måske nøjes med f.eks. at lægge efterafgrøder i fem hektar i stedet for i otte. I så fald viser analyserne, at nogle landmænd kan spare op mod 20-25 procent af deres omkostninger i forhold til i dag,« lyder vurderingen fra Brian H. Jacobsen i pressemeddelelsen.

Læs også: Energiprofessor om regeringens klimaudspil: Klimaplanen lægger en god bund

Hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi

Ifølge Danmarks Statistik bruger næsten hver fjerde landmand præcisionsteknologi i arbejdet såsom teknologier til målrettet brug af gødning. Det er især gældende for de helt store landbrug, så teknologierne bruges på samlet set 57 procent af det samlede danske landbrugsareal, viser tallene.

Især benytter landmændene sig af RTK-GPS, som sikrer mere præcis kørsel med traktor eller mejetærsker, mens 14 procent bruger sektionsstyring af sprøjter. Blot 6 procent bruger dog i dag software til planlægning af kvælstofbehovet. Men teknologierne vinder alle langsomt, men sikkert frem.

Danmarks Statistik har også undersøgt, hvorfor udbredelsen ikke er endnu større, og her svarer landmændene, at pengene er en afgørende faktor, samt at det ofte er svært at få teknologierne til at virke i praksis eller at variationerne i jordbundsforholdene er for lille til, at det kan betale sig.

»Men vi håber, at vi med MapField-projektet kan være med til at skubbe til udviklingen, så vi både kan gavne vandmiljøet og samtidig optimere landmandens udbytte,« siger Anders Vest Christiansen til Ingeniøren.

Med i projektet er GEUS, Geoscience, Ingeniørvidenskab, Agroøkologi, Bioscience og Virksomhedsledelse under BSS på Aarhus Universitet, Institut for Miljø- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Miljøstyrelsen samt SEGES under Landbrug & Fødevarer. Desuden deltager Aarhus Geosoftware, Niras, Region Midtjylland og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

kvælstofudledning skal reduceres ved at tilføre gødningen når planterne optager den og ikke 5 - 6 måneder for tidligt !

At tilføre gødning straks efter (jordbehandling) - pløjning og harvning er fuldstændig tosset!

Den bedste måde at gøde på er at give lidt langsom gødning ved såning og derefter efter spiring og når planterne når en vis højde !

PROBLEMET er at man nødig vil køre med tungt maskineri på de spæde planter

DET DER MANGLER er IKKE morsomme slæder men en måde at gøde på successivt der ikke kræver at der køres på markens afgrøde

  • 1
  • 2

Måske er artiklens faglige niveau for kompliceret, for det er øjensynligt ikke forstået.
Slæderne måler jordens egenskaber punkt for punkt.
Dette gøres kun en gang, dvs. færre gange end der tages jordprøver for Rt mv.

Præcissionskalkning, -gødskning, -såning mm. sker på baggrund af de forskellige lag af informationer så netop forbruget totalt minimeres og er optimalt mht. afgrøden.

  • 1
  • 2

Når mange medier omtaler nogle som landbrugseksperter, så kan man være sikker på, at de ikke har modtaget landbrugsuddannelse.
Den omtalte føler ser meget teknisk ud, men den kan foreløbig ikke bruges til noget i praksis, for udvaskningen af kvælstof er lidt mere kompliceret end blot at relatere den til den tilførte mængde.
Der udvaskes ikke kvælstof i den periode, hvor vandbevægelsen i jorden er opadgående, det burde være ren logik. Nitrat kan altså ikke svømme mod strømmen.
En bygmark optager ca. 40% mere kvælstof end der tilføres. Der sker desuden en kvælstofudvaskning fra ubevoksede arealer, fra skove og fra naturarealer.
Der er tusindvis af markforsøg der viser, hvornår det er optimalt at tilføre kvælstoffet og andre næringsstoffer til planterne.
Man tilfører normalt kvælstof i april måned. Kvælstoffet optages i løbet af ca. 1,5 måned. I jini/juli måned optages der meget kvælstof, der er mineraliseret af foregående års organiske stof.
Uanset hvor mange Storm P maskiner man laver, så sker N-udvaskningen overvejende med vinter- og forårsnedbøren, det har vandmiljøet indstillet sig på gennem tusinder af år. Dette tilskud sætter gang i algeproduktionen der er grundlaget for det nødvendige fødekæde, der har fisk og det højere dyreliv i vandmiljøet som sidste led.
NOVANAs formel mht. N-balancen er grundlæggende forkert. Den siger at:
Tilført N - N fra salgsafgrøderne = N-tab.
NONANAS eksperter ved tilsyneladende ikke, at N i strå, stængler og rodsystem indeholder omkring 40% af N-mængden.
Rodsystemet kan ikke udvaskes, det omsættes derimod året efter og genbruger kvælstoffet.

  • 1
  • 3

Rodsystemet kan ikke udvaskes, det omsættes derimod året efter og genbruger kvælstoffet.


Nu har halm og stub et højt C/N forhold, så ved omsætningen af mikroorganismer bindes kvælstof. Ved underskud af kvælstof, forbliver en del af halmresterne uomsatte.
Det slæden måler er jorden kationsombytningskapacitet (CEC), eller jordens potentielle frugtbarhed.
https://en.wikipedia.org/wiki/Cation-excha...
Andre kilder:
https://pubs.ext.vt.edu/content/dam/pubs_e...
http://northwest.lls.nsw.gov.au/__data/ass...

Det sammen med anden viden om arealet, herunder oplysninger fra jordprøver, er et beslutningsværktøj ved dyrkningen.
Målingerne er ikke ny, det har været brugt i forsøg for omkring 20 år siden. Det nye er måske kun at EU giver tilskud til forskning i eksisterende (gammel) viden.
At den viden nu bliver brugt på noget vås, vidner om det vidensniveau der nu er fremherskende.

  • 0
  • 2

Det slæden måler er jorden kationsombytningskapacitet (CEC), eller jordens potentielle frugtbarhed.


@Jan,
tak for en udmærket forklaring.
Men så er artiklens pointe jo ret misvisende, for nitrat er ikke en kation og kan ikke fastholdes på de negativt ladede jordkolloider, derfor udvaskes den let ved nedadgående vandbevægelse.
Men muligvis kan den anvendes på kaliumionerne, men her har man i forvejen en god kontrol i de periodemæssige jordprøver for P, K om måske Kg-tallene.
Men fint der er landbrugseksperter allevegne.

  • 1
  • 3

@Per,
Ja, det er bl.a. ammonium der kan bindes til jordkolloiderne. Jordvædsken hvor saltene, herunder nitrat , befinder sig bevæger sig jo ikke ned i vækståret. Udvaskningen af nitrat kan kun finde sted hvor der er overskudsnedbør over og tilstedeværelse af organisk materiale efter vækståret.

Viden om undergrund og vækstvilkår præcist på marken, kan optimere brugen af gødning og derved få større udbytter og forbedre økonomien.
Jordprøver tages jo allerede med GPS, så det var sikkert på samme måde de informationer kan bruges af landmanden sammen med planteavlskonsulenten.

Kan ikke se hvad myndigheder kan bruge informationen til, når de informationer drukner i antagelser og forkerte forudsætninger de fodres med fra den politiske rådgivning.

  • 0
  • 0

Jan, enig.
Ja, det er bl.a. ammonium der kan bindes til jordkolloiderne. Jordvædsken hvor saltene, herunder nitrat , befinder sig bevæger sig jo ikke ned i vækståret


Der tilføres stort set kun ammonium til jorden med husdyrgødningen, som kan fastholdes af jordkolloiderne. Handelsgødningerne indeholder stort set kun nitrat, så den nævnte teknik kan ingen interesse for den tilførte mineralgødning. Jeg kan kun se, at det er folk uden landbrugsuddannelse, der kan mene, at den nævnte teknik kan have en effekt, som landbmanden kan bruge.
De vejledende normer for tilførsel af N, P og K tager hensyn til jordbundstypen og indholdet af P og K, men ikke til N. Og det er jo den, man kredser om, for den mener mange jo er årsag til iltsvind om andre miljøgener.
Jeg har forgæves efterlyst dokumentation for denne påstand fra nogle af landets bedste iltsvindseksperter med opfordring til at dokumentere postulater om iltsvind.
Det må være en let opgave, for man har tal for både N-udledning og iltsvindsforekomster.
Ingen kan eller vil dokumentere noget.
Sikkert fordi der slet ingen kausalitet findes!
At kvælstof er skydl i eutrofiering i visse områder er indiskutabel, men der findes kam mange lokaliteter med under-eutrofiering.
Men fint nok at en del personer kan arbejde med et totalt unyttigt instrument, så går tiden da med noget.

  • 1
  • 1