Skyer er det store mysterium

Plus11. juli 2022 kl. 18:3749
Skyer er det store mysterium
Illustration: Nasa.
Aerosoler styrer skydannelsen, men den detaljerede molekylære forklaring mangler.
Artiklen er ældre end 30 dage

Byger, der går og kommer, det er den danske sommer.

Men hvordan opstår egentlig skyerne, som giver os den blide sommerregn eller de voldsomme skybrud? Det har meteorologer og forskere selvfølgelig en meget god opfattelse af, men der udestår en lang række fundamen­tale problemer, som det nye grund­forskningscenter Center for the Chemistry of Clouds (C3) ved Aarhus Universitet ledet af professor Merete Bilde skal være med til at afdække.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
49 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
50
18. juli 2022 kl. 09:50

det ikke netop grundforskning at forstå og beskrive?

Jo da, men det er ikke grundforskning at opfinde sin egen virkelighed - det kan højest kvalificeres som religion.

Kig på støkiometrien: 6(H2O) -> 3(H3O2) + 3H

Det går bare ikke op, hans H2O3 lag vil give overskud af hhv brint eller ilt, hver gang du hælder over fra et bæger til et andet. Eneste måde det kan virke på er ved dannelse af fri gas i væsken! Principielt forudsiger hans teori, at du kan lave elektrolyse på vand ved at omhælde imellem to bægere. Det ville da være skønt hvis han havde ret, så kunne vi løse verdenens energiproblemer ved simpel omhældning og afgasning af vand.

Hov, jeg havde ellers tjekket ud. Well, damn - det her er endegyldigt sidste kommentar fra min side, emnet er udtømt ?

PS: Hans EZ kvæler iøvrigt diffusion i væsker spærret inde i små indelukker som kapillærer og celler. Da jeg stadig er i live, udelukker det IMHO EZ.

49
18. juli 2022 kl. 09:02

Kristian Glejbøl. Der kan du se. Det har du alligevel svært ved at forstå og aldrig hørt om. Derfor kan det naturligvis ikke være grundforskning - eller ER det ikke netop grundforskning at forstå og beskrive?

48
18. juli 2022 kl. 00:37

Kristian Glejbøl: Ja, det er jo det, jeg skriver: Mod fastlåste overbevisninger kømper grundforskning altså forgæves.

Nahhh, men kan nu også bruge lidt sund ingeniørfornuft....

Har lige set denne fordi jeg var nysgerrig: https://www.youtube.com/watch?v=i-T7tCMUDXU

Der forekommer klart fænomener ved overflader - Det er jeg enig i.

Men, men, men - hans ide med H3O2 i mikrometer tykke lag tæt på en hydrofil overflade, den har jeg sq godtnok svært ved at kapere.

Stod det til troende, vil simpel massebevarelse f.eks diktere at der skulle dannes fri brint, hvis man hælder vand om fra en stor beholder til et antal mindre beholdere - det har jeg aldrig hørt om. Der burde iøvrigt også dannes brint ved simpel forstøvning af vand, fordi overfladarealet øges dramatisk - det har jeg så heller aldrig hørt om.

Han har helt sikkert set nogle interessante fænomener, men hans forklaring på disse er i min verden ude på overdrevet. Manden er (delvis) undskyldt - han er biolog.

Jeg står ved det jeg skrev i #40 mht overfladefænomener (primært) drevet af vandmolekylers dipolmoment. Men derfra og til mikrometer tykke lag af H3O2, det er lidt for stærk tobak for mig. Tjekker ud her, jeg har ikke yderligere kommentarer.

46
17. juli 2022 kl. 18:37

Kristian Glejbøl: Ja, det er jo det, jeg skriver: Mod fastlåste overbevisninger kømper grundforskning altså forgæves.

45
17. juli 2022 kl. 15:10

"micelle"

"sea surface microlayer"

44
17. juli 2022 kl. 14:55

Tjah: Af den oprindelige artikel og specielt efter alle fremkomne kommentarer er jeg fuldt overbevist om, at man vil fortsætte i egen koncensusbane - klappe hinanden på syg/skulder - og ende i manglende forståelse for noget som helst, hvorfor man så vil ende op i rent digt. ( Noget nyt?)

Da jeg ikke kan finde de eksperimentelle data bag nævnte bog, må jeg snarere anse bogen for at være rent digt!

Eller kan du dokumentere tilhørende eksperimenter og data?

Husk at ekstraordinære påstande kræver beviser!

42
17. juli 2022 kl. 11:46

Tjah: Af den oprindelige artikel og specielt efter alle fremkomne kommentarer er jeg fuldt overbevist om, at man vil fortsætte i egen koncensusbane - klappe hinanden på syg/skulder - og ende i manglende forståelse for noget som helst, hvorfor man så vil ende op i rent digt. ( Noget nyt?)

40
17. juli 2022 kl. 11:39

Kristian Glejbøl. Tak. Har du læst bogen The 4th Phase of Water? Det ER altså tankevækkende - og burde da være en del af grundforskningen omkring vejret - altså efter min mening. Undladelse af at medtage lugter af forudfattethed. Det var det, der var min pointe. (Og ud fra de fleste kommentarer synes der generekt at være enighed om, at man skal være forudfattet og ikke skal være grundig i grundforskning, hvilket jeg finder uhyggeligt.)

39
17. juli 2022 kl. 11:32

Det jeg finder er ret spekulativt. Jeg kan ikke finde forskning og eksperimenter bag spekulationerne

Næhhh, men vand har et voldsomt stærkt dipolmoment og i vædskeform er der en lokale koblinger imellem nabomolekyler. Både det høje kogepunkt og det faktum at vand er tungest 4 grader over frysepunktet er "sære" egenskaber der afspejler den lokale dipol interaktion.

Nær en overflade, hvor fri bevægelighed er begrænset, er det bestemt tænkeligt at dipolmomentet vil give anledning til en eller anden form for lokaliseret struktur, specielt hvis der er imobiliserede dipoler på overfladen der kan interagere med molekylerne i vædsken. Som jeg skrev i #30, så vi "et eller andet" i vores STM data dengang i '90'erne. Om man så skal kalde det en decideret "fase" er måske mere spekulativt.

38
17. juli 2022 kl. 10:49

Jeg har søgt på nettet:

"The 4th phase of water" af Jerry Pollack.

Det jeg finder er ret spekulativt. Jeg kan ikke finde forskning og eksperimenter bag spekulationerne. Han henviser til University of Washington in Seattle. På deres side kan jeg finde "Gerald Pollack" men ikke "Jerry Pollack".

Set herfra ser det ikke særligt seriøst ud. Spekulativt og mangler substans.

37
16. juli 2022 kl. 19:14

Peter Larsen: Well, een bog hedder noget så simpelt som "The 4th phase of water". Prøv engang. I øvrigt kan jeg betro dig, at jeg under min studietid på DTU lavede en slags "black-box" til analysering af porøsiteter i faste materialer, såsom glas og hydratiseret cement. En væsentlig forudsætning for succes var, at vi måtte operere med en vandfase, som måtte have densitet en del over 1. - Dengang havde vi ikke erfaret om vands 4. fase. Første gang, jeg hørte om sådanne egenskaber hos vand, var i Holland på skole, hvor vi blev undervist af en farmaceut. (Da jeg i 1990'erne var formand for DSM forsøgte jeg at arrangere en dag om vands egenskaber, men det blev en fuser, for ingen kunne dengang sætte sig ud over den gængse tankegang om vand.

36
16. juli 2022 kl. 16:09

Igen kan jeg konstatere at nogen giver negative points, uden verbal begrundelse.

35
16. juli 2022 kl. 15:47

Nu er der jo nogen der hævder, at co2 er godt for plantevæksten, der gør jorden grønnere.

At kausaliteten er omvendt, idet det er stigende temperatur der giver mere co2.

At den stigende temperatur skyldes astronomiske forhold, som mennesker ingen indflydelse har på.

33
15. juli 2022 kl. 22:44

Peter Larsen: Nej: Vands 4. fase er ringformede molekylære flader . Strukturen forklare også, at vands densitet er forøget nær overflader, forklarer silicate gardens og reaktionsprodujter fra cementhydratisering samt strukturen på snekrystaller. O.s.v. Men studer evt. selv. Der er faktisk skrevet bøger derom.

30
15. juli 2022 kl. 19:07

Er dum nok til at tomle op på JAH’s “mange” tilstandsformer og ned på PL’s tilbagevisning af samme?

Eller blot en der ikke kan skelne imellem fase og krystalstruktur?

Apropos krystalstrukturer: Dem der har læst Kurt Vonnergut ved man skal være specielt varsom med is-9 ?

Hvis vi dropper ironien, så lavede jeg for laaang tid siden (30 år siden på DTU, teknisk fysik) STEM på overflader vædet i ultrarent vand. Det virkede faktisk som om at vandet orienterede sig efter overfladens struktur, sandsyneligvis pga vandets polære natur. Omend man ikke kan kalde det en decideret fase, så er vand over en overflade muligvis noget "andet" en hhv fast og flydende vand. Der skete meget på Teknisk Fysik dengang (også af politisk karakter), så vi fik aldrig fulgt op på observationerne, ud over vistnok en enkelt poster til en konference. Hvis der er nogle der har hørt om dette fænomen, så skriv gerne her ? Sorry for at gå OT, men det er resultater jeg altid har ærget mig over at vi ikke forfulgte yderligere...

28
15. juli 2022 kl. 18:04

Kan vanddamp kondensere ud til små dråber selvom luften ikke er mættet/overmættet?

Det jeg tænker på er, at calsiumklorid kan trække vandet ud af luften, selvom den ikke er mættet. Nogle kondensationskerner kunne virke på samme måde?

24
15. juli 2022 kl. 15:19

Christian Glejbøl: Ja, ignoranter er der mange af. Og du benægter nok, at vand har en 4. fase?

22
15. juli 2022 kl. 12:44

Tillykke, nu har debatten stille og rolig antaget religiøs karaktér - flot.

20
14. juli 2022 kl. 16:51

Er der nogen, der har vurderet vands betydning for klimaet? Er der nogen, der har vurderet vandets 4. fase i denne sammenhæng? Skægt nok kan Svendsmarks påstande måske endda forklares rent teoretisk ud fra vandets egenskaber. Men se, det vil nok fjerne donationer til den siddende klasse. Er det virkeligt sådan, manglende forskning opstår?

"Svensmark og co. har tidligere undersøgt skydannelsen i flere omgange, og i en artikel fra 2017 i Nature Communications hævdede de at have fundet evidens for, at kosmisk stråling kan påvirke, hvordan små aerosoler kan vokse sig store nok til at kunne virke som kondensationskerner for skydannelse. Hvorvidt det reelt har betydning for størrelsen af skydækket, er der dog ikke enighed om.

På det nye grundforskningscenter er der ingen planer om at undersøge den kosmiske strålings betydning."

18
12. juli 2022 kl. 19:28

Svend:

Sandheden er nok et sted derimellem.

Eller også er den ikke?

Hvis man skal tro Svensmark et al, burde det jo været blevet koldere siden 1960!

Så måske er antropogene drivhusgasser skyld i mere end den nuværende stigning?

Og alt imens det fortsætter, søger skeptikerne med lys og lygte (godt hjulpet på vej af fossilindustriens midler) efter alle mulige (og ikke mindst umulige) alternative forklaringer i et naivt håb om at fjerne fokus fra den altoverskyggende grund til AGW.

  • og DU støtter ubetinget og særdeles massivt op om denne misinformationskampagene - føj - skam dig
17
12. juli 2022 kl. 19:18

Svend:

Jeg tror du har en fobi relativt til skeptikere, som ikke mener at CO2 er det eneste som styrer klimaet.

Vrøvl! Jeg roser netop Svensmarks forskning, og jeg mener (selvfølgelig) ikke, at CO2 er det eneste, der styrer klimaet.

Men hvordan er det med dig Svend? Du startede jo med at påstå, at CO2 slet ingen rolle spillede i klimasammenhæng. Siden har du været ud ad alle mulige (og umulige) tangenter i benægteruniverset. Hvor står du nu mht. CO2? Har du erkend, at stigningen er antropogen? Har du erkendt, at CO2 er en meget vigtig faktor i GW.

Jeg synes, det er på tide, at du melder din (nuværende) holdning ud. Hvis du stadig er full blown benægter, er du ikke værd at ofre reel debat på - men fortjener samme behandling som den, der i sin tid ramte PAH.

Kan du forklare temperaturstigningen efter 1960, som jo er i direkte modstrid med Svensmark et al?

Og husk stadig: Du har åbent indrømmet, at du ynder at trolle i klimadebatter.

Hvor synes du selv, alt dette efterlader din troværdighed!

15
12. juli 2022 kl. 18:08

Jeg synes, det er rigtigt fint, at der bliver forsket i alle de faktorer, der påvirker vores klima- Jeg synes, det er særdeles ufint, når benægtersekterne griber enhver ikke CO2-relateret indflydelse og bruger den til at sige Der kan I se, CO2 spiller ingen rolle

Jeg tror du har en fobi relativt til skeptikere, som ikke mener at CO2 er det eneste som styrer klimaet.

Jeg indrømmer at jeg også har en fobi relativt til klimaforskere der vil gøre CO2 som det eneste styrende. Sandheden er nok et sted derimellem.

13
12. juli 2022 kl. 13:48

Kom lige til at tænke på afdøde Eigil Friis-Christensen‘s opdagelse af sammenhængen mellem solpletmaksimum hyppighed og jordens temperatur.

Jeg har ikke data herfor, men hvis solpletmaksimum hyppigheden her været høj de sidste perioder, ligger der måske noget af forklaringen her. I hverttilfælde er antallet af solpletter lige nu stigende og fluxen også, så mon ikke, det er det vi oplever hér og nu.

12
12. juli 2022 kl. 13:22

Solens strålingsaktivitet falder, jordens magnetfelt falder, begge faktorer, som bør medføre fald i temperaturen.

Men hvis solens magnetfelt, der virker som en paraply omkring jorden er stigende, holdes ladede partikler fra rummet tilbage, og dermed dannelsen af Wilson-spor, hvilket kan forklare den stigende temperatur.

Men desværre ser ud til, at også solens magnetfelt er faldende, så den duer heller ikke.

Tilbage er der så kun drivhuseffekten, der ser ud til at være helt dominerende.

11
12. juli 2022 kl. 13:00

En procent ændring af skydækket giver større effektændring end solens ændring i stråling kan give.

Det er jo netop derfor, Svensmark har været nødt til sadle om og gå væk fra den direkte effekt af solpletter til den afledte effekt, at solpletter (den ioniserede solvind til følge) bremser for den kosmiske stråling og dermed skaber en større (reflekterende) skydannelse.

Men intet af det Svensmark (eller Humlum) leverer, kan stadig forklare, hvorfor temperaturen er steget markant siden 1960. Hvad er dit bud Svend?

Jeg synes, det er rigtigt fint, at der bliver forsket i alle de faktorer, der påvirker vores klima- Jeg synes, det er særdeles ufint, når benægtersekterne griber enhver ikke CO2-relateret indflydelse og bruger den til at sige Der kan I se, CO2 spiller ingen rolle

10
12. juli 2022 kl. 11:29

Som jeg skrev i #6: Svensmarks forskning virker ret solid i et historisk perspektiv, men hvorfor bliver det varmere - i et hidtil uset tempo - , når nu solaktiviteten falder markant efter 1960?

En del af opvarmningen kan forklares med en lavere procent skydække, og det uanset hvad årsagen til ændringen er.

En procent ændring af skydækket giver større effektændring end solens ændring i stråling kan give.

Ole Humlum viser nogle grafer med målinger af skydække. https://www.climate4you.com/images/CloudCover_and_MSU%20UAH%20GlobalMonthlyTempSince1979%20With37monthRunningAverage%20With201505Reference.gif

Det er under hovedfanen "clouds and climate".

Det er vel uundgåeligt at klima sættes i forbindelse med skyer, men jeg startede faktisk med at undgå det. Selve karakteriseringen og måling af skyer er et felt i sig selv. Og så kommer hvad, hvordan og hvornår skyer dannes.

8
12. juli 2022 kl. 10:34

De, som kan huske, hvad Wilson-kameraet er for noget, har ingen problemer med at følge Svensmarks tanker om kosmisk stråling og dannelse af grundaerosoler. Resten er finpudsning.

7
12. juli 2022 kl. 09:41

Svensmark har en hjemmeside med offentliggjorte artikler, hvor han så sent som i år har underbygget virkningen af kosmiske stråler på skydannelse

As a climate scientist, I hear my share of myths about what is causing climate change or why it is a "hoax." I call them "zombie theories" because they just will not die. They persist in blogs, certain networks, and social media like zombies long after scientists have killed them offhttps://www.forbes.com/sites/marshallshepherd/2019/08/10/why-solar-activity-and-cosmic-rays-cant-explain-global-warming/

Zombie teorier - ret nice udtryk.....

Stakkels Svensmark, han er vel i grunden blevet malet op i et hjørne af en velfinancieret benægterindustri, der bevidst har misbrugt hans forskning. Er man først malet op i hjørne i den verden, så er et come-back sq svært.

Det gør man jo ikke ved at bevilge penge til kvantemekaniske beregninger på molekylniveau med 60 millioner kr de næste 6 år med bevidst udelukkelse af kosmiske stråler som en mulig forklaring på skyernes variation...

Læs nu artiklen - de studerer en helt anden mekanisme.....

6
12. juli 2022 kl. 08:51

Måske er der også en pointe i at Svensmark netop har begået endnu en genistreg :

Der er vel ingen, der for alvor stiller spørgsmålstegn ved Svensmarks forskning - og relationen mellem solpletter (og deraf manglende kosmisk stråling) - og disses indflydense på den globale temperatur.

Det Svensmark beændigt undgår, er at kigge detaljeret på de seneste 100 år.

Her er en kurve, hvor man ser såvel solpletter som global temperatur i netop den periode, der er relevant for hele AGW debatten. Og de kurver vise, at der helt sikkert er substans i Svensmark et al's forskning, men de viser også med al ønskelig tydelighed, at i nutidens klima, er der - helt tydeligt - andre faktorer på spil.

Når vi så samtidigt VED, at CO2 er en drivhusgas (Arrhenius), at vi har øget mængden af den med 50% (og stigende) og at den temperaturstigning der er sket i den industrielle tidsalder matcher fint med teorierne, skal man imho godt nok have skyklapperne spændt hårdt ind, for at tro på, at solpletterne alene kan medføre den stigning, vi ser nu.

Hvad er Svensmarks forklaring på, at det ikke bliver koldere nu, med den historisk lave solpletaktivitet? Hvad sker der i ca. 1960, som kører toget af sporet.

Noget vi ved er sket er, at CO2 i den periode er vokset fra 320 ppm til 420 ppm - i et accellererende tempo.

4
12. juli 2022 kl. 07:17

Svensmark har en hjemmeside med offentliggjorte artikler, hvor han så sent som i år har underbygget virkningen af kosmiske stråler på skydannelse - endnu engang! Mange artikler er frit tilgængelige for download.

https://orbit.dtu.dk/en/publications/effects-of-forbush-decreases-on-clouds-determined-from-patmos-x

Han er også opmærksom på problemerne man har med at måle skydækket - og er faktisk ret skeptisk mht. hvor gode data man har fra satellitter.

Det er nok i den detaljerede måling af skyers egenskaber og udstrækning man skulle satse for at få bedre styr på hvor meget skyer betyder for klimaet.

Det forlyder iøvrigt at Svensmark ikke har noget job fra årsskiftet da man ikke vil støtte ham...!!

Hvorfor fortæller Ingeniøren ikke lidt om det spil der foregår - f. eks. et interview med Svensmark, hvis Ramskov da tør...

Måske er der også en pointe i at Svensmark netop har begået endnu en genistreg :https://orbit.dtu.dk/en/publications/supernova-rates-and-burial-of-organic-matter

som kom på forsiden af et berømt tidskrift. Her viser han betydningen af kosmiske stråler for liv på jorden. Kolde perioder giver paradoksalt nok mere diversitet og stor organisk vækst - i sammenhæng med de kosmiske strålers svingninger...

Svensmark har også fornylig givet flere præsentationer som man kan finde på nettet, hvor han giver up to date oversigt over sin forskning. Her er link til videoen i nedenstående link:

https://klimarealisme.dk/2022/06/23/video-stjernerne-og-klimaet/

Meget interessant!

I Norge har man iøvrigt foreslået at crowdfunde Svensmark hvis man i DK ikke vil ansætte ham længere. Det er da en glimrende ide, så sikres jo diversieten i forskningen og man kan som i al anden videnskab have "kontroversielle" teorier som støttes for at afgøre hvad der rigtigt eller forkert. Det gør man jo ikke ved at bevilge penge til kvantemekaniske beregninger på molekylniveau med 60 millioner kr de næste 6 år med bevidst udelukkelse af kosmiske stråler som en mulig forklaring på skyernes variation....

Var det ikke noget for Ingeniøren at støtte den tanke...:-)

3
11. juli 2022 kl. 23:29

Ikke endnu, men vi arbejder på det. Udover albedo er det så isolerende effekt du tænker på?

Ja, også det. Men netop den store variation i skyer over tid og sted foruden deres højde må være svær at måle. Målt nedefra ser man skybasen og ovenfra ser man toppen, men hvad er der derimellem?

Det må være endnu sværere at karakterisere dem om natten.

Min svigerfar fra Boulder CO har faktisk brugt det meste af sit liv på at måle live på og i skyer. Han har haft nogle interessante flyveture.

2
11. juli 2022 kl. 22:53

Ikke endnu, men vi arbejder på det. Udover albedo er det så isolerende effekt du tænker på?

1
11. juli 2022 kl. 21:03

Der en noget forsinket forskning i betragtning af hvor afgørende skyer er for vejr og klima.

Findes der egentlig nogle brugbare data over skydækket globalt set? I betragtning af forskelligheden er det nok svært at finde målemetoder der kan give brugbare resultater. Hvordan skal man karakterisere skyer i flere lag, som man kan se når man flyver.

Der har været nogle artikler om albedovariationer og ændret solskin over de sidste dekader, men det er kun en lille del af skyers effekt.