SKYBRUD: Tidligere kunne de ikke måles, i dag kan de overses ... Nu skal nye radarer lure dem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

SKYBRUD: Tidligere kunne de ikke måles, i dag kan de overses ... Nu skal nye radarer lure dem

Billedet er taget om morgenen efter et skybrud natten til den 31. august 2014 - på Lersø Parkallé på Ydre Østerbro i København. Der var ingen i tvivl om, at der var opstået et skybrud. Illustration: Hanne Kokkegård

Ingen dansk sommer uden flere varsler om skybrud. Men hvis du husker et par årtier tilbage, var skybrud slet ikke noget, vi forholdt os til, selv om de også opstod dengang.

Det er der en god teknisk forklaring på: Man havde ikke værktøjerne. Men selv i dag kan man overse skybrud.

Når DMI lige efter sommerferien bliver færdig med installeringen af tre nye vejrradarer - med udskiftningen af radaren på Stevns - bliver det dog lettere at forudsige skybrud og efterfølgende se, hvilke områder der er blevet ramt, når man sammenholder dem med jordbaserede målinger.

Rent lykketræf at opdage et skybrud

Vi forbinder ofte skybrud med klimaforandringer med mere ekstremt vejr, men før i tiden var der også skybrud.

DMI målte dem bare sjældent, for dengang var der ikke et netværk af nedbørsstationer, som man har adgang til i dag med over 250 målestationer, der automatisk måler, hvor hurtigt regnen falder.

»Eftersom skybrud defineres som over 15 mm regn inden for 30 minutter, var det nærmest et rent lykketræf, hvis det styrtregnede på et af de få steder i landet, hvor DMI havde automatiske nedbørsmålere - typisk på forsøgsgårde ude på landet – der noterede, hvor hurtigt regnen faldt,« forklarer seniorkonsulent hos DMI Claus Kern-Hansen.

Manuelle regnmålere i 600 danske haver

I gamle dage – og i meteorologisk sammenhæng vil det sige for 40-50 år siden – benyttede DMI nemlig sine få egne drevne målere og derudover 500-600 almindelige regnmålere, som DMI havde stillet til rådighed for haveejere, der gerne vil give en hånd med.

Læs også: Nyt atlas viser hvor udsatte vi er for seks typer naturkatastrofer

Regnmåleren bestod af en lille spand, som haveejeren – hvis der var faldet regn - tømte ned i et måleglas på samme tidspunkt morgen efter morgen, noterede mm-tallet på et postkort ud for den rette dato. Og én gang om måneden sendte haveejeren postkortet ind til DMI.

På DMI blev tallene skrevet ind i nedbørs-bøger og senere skrevet ind på computer, da man gik over til det. Der var tale om simple klimastatistikker, der fortalte hvor meget nedbør, der samlet set var kommet på et døgn et bestemt sted.

»Ud fra det kunne man se, hvor i landet der kom mest regn år for år. Men aldrig noget om, hvor der var skybrud, for det kunne man ikke uddrage af målingen, når tiden ikke var med. Der har helt sikkert været skybrud, som aldrig er blevet registeret, fordi målingen var sporadisk,« siger Claus Kern-Hansen.

Stort netværk af målestationer

De almindelige regnmålere er for længst udfaset. DMI registrerer i dag som nævnt skybrud ved hjælp af flere end 250 målestationer. DMI ejer og driver selv en del af dem, og de kan også udføre andre mere avancerede vejrobservationer som Solens ind- og udstråling, luftfugtighed, snedybde og snedække.

Læs også: Milliardregning for stormflodssikring venter københavnere

DMI driver også nedbørsmålere på vegne af Spildevandskomiteen, der repræsenterer kommunale og private vandværker, pumpestationer og renseanlæg, hvor informationerne fra målerne samtidig bruges til at styre kloakker med mere. De målere har DMI trukket på siden midten af 1980’erne.

»På den måde er der et landsdækkende oplysningsgrundlag at træffe beslutninger ud fra. Og vi skal sikre, at folk i Hjørring kan få lige så god klimainformation som folk i Aarhus,« siger Claus Kern-Hansen, som peger på, at DMI har en national og international forpligtelse til at sikre pålidelige vejrdata om Danmark.

Kan sagtens overse skybrud

Netværket betyder, at DMI sagtens kan ’overse’ skybrud. For hvis man tænker sig, at man lægger et ternet ark papir ned over danmarksskortet og et tern svarer til 13 x 13 km, så svarer det til cirka til, at der står en nedbørsmåler for hvert tern.

Læs også: Vejrudsigten: Større nøjagtighed og præcis usikkerhed

»Der er rigtig langt mellem to målere, hvis der kommer en byge. Men det er rigtig tæt, hvis der kommer en front ind over Danmark. Så der er tale om et kompromis,« siger Claus Kern-Hansen.

Flest målere i byerne

Oveni er de fleste målere naturligvis placeret i byerne, hvor skybrud kan skabe store problemer med oversvømmelser og vandskader, eftersom regnen ikke bare kan sive ned i undergrunden gennem asfalt, men skal gennem kloakkerne.

»Altså alle de steder, hvor folk bor, og hvor der typisk er asfalteret, og hvor det er nødvendigt, at vandet ledes væk«, siger Claus Kern-Hansen.

»For det er normalt lige meget, hvor meget vand der kommer mellem to kartoffelmarker i Vestjylland,« siger han.

Men det betyder i praksis, at der er huller på danmarkskortet, når man præcis skal måle nedbør og registrere, hvor skyerne åbner sig massivt over et afgrænset område.

Om få måneder forventer DMI dog, at det tidligere nævnte vejrradar-netværk vil kunne fylde mange af hullerne ud.

Opgradering af fem vejrradarer

Det er cirka 25 år siden, at DMI begyndte at bruge vejrradarer, der egentlig er inspireret af radarer i lufthavne, hvor man bruger dem til at spotte fly og fugle. Og flere forsyningsselskaber – som Hofor i København - er også begyndt at få deres egne radarer.

Læs også: Nye DMI-vejrmodeller på supercomputer: Hvor gennemblødt bliver du på Copenhell?

Man bruger radarbilleder til at visualisere, hvordan vejret er her og nu, og så tilsætter man en sekvens, så man kan se, hvordan vejret har udviklet sig og ud fra det lave en fremskrivning og give en vejrprognose.

Danmark har fem radarer i øjeblikket på Bornholm, Stevns, Nordjylland, Rømø og Virring ved Skanderborg. De lapper tilpas over hinanden, så hvis én falder ud, har man stadig et godt billede af skyformationerne over Danmark.

Radarerne er etableret med forskellig teknik, og det betyder, at signalerne ikke bare kan regnes sammen. Men når man med de nye radarer får standardiseret formaterne, kan man regne på, hvordan nedbøren fordeler sig og lave fremskrivningen for den næste halve eller hele time.

»Det vil sige, at vi får et radarnet, der bliver endnu mere fintmasket, og vi forventer at kunne fylde hullerne i vejrdataene ud,« siger Claus Kern-Hansen.

Mange husker sikkert sådan en simpel regnmåler fra tidligere. Det var i princippet sådan én, som man før i tiden brugte til at måle nedbør med. Men den sagde ikke noget om, hvor intensivt regnen var faldet. Illustration: Kolling og WikiMedia Commons

Stadig afhængig af jordbaseret måling

Meteorologerne vil stadig være afhængige af de landbaserede nedbørsmålere, eftersom radarerne ikke måler den faktiske nedbør på jordoverfladen, men en koncentration af vanddamp oppe i atmosfæren.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor ser vejen blank ud om sommeren?

»Det vil sige, at radaren fortæller os mængden af tilgængelig fugt i et givet skylag over jordoverfladen, som kan blive omsat til nedbør på jordoverfladen. Radar-dataene siger ikke, hvor meget der reelt falder ud af skyen og rammer jorden. Den fortæller derimod den potentielle nedbørsfordeling over hele landet,« siger Claus Kern-Hansen.

»Det er den geografiske opløsning, der er interessant. Det handler om tid og rum: Hvor regner det? Hvor bevæger det sig hen inden for kort tid?« siger Claus Kern-Hansen.

Holland har flest målestationer – men måler ikke sne

I øvrigt er Danmark rimelig godt dækket ind med vejrdata, fordi vi er et lille og fladt land.

Læs også: Antagelse om stormflod skød cirka 2.500 år forkert

»I Mellem- og Centraleuropa har man typisk længere mellem nedbørsmålerne – ikke mindst i bjergrige egne, hvor der kun er få målere, og vejret skifter meget. F.eks. står der én i én dal – og så først en nedbørsmåler igen to dale derfra. Og vejret svinger meget i bjerg-egne,« siger Claus Kern-Hansen.

En sjov detalje er i øvrigt, at hollænderne har et af de tætteste netværk af regnmålere. Og ordbrugen med ’regn’ er her bevidst, for målerne registrerer kun vand og ikke sne, som de danske målere gør.

»Det har man besluttet på baggrund af de klimatiske forhold i Holland. Men i Danmark er man naturligvis nødt til at kunne måle sne,« siger Claus Kern-Hansen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I 2009 fløj jeg, i regntiden, over Sumatra i et 12 personers propel fly der havde installeret vejrrada, kursen blev løbende korrigeret så vi undgik de store byger og uvejr.

  • 1
  • 1

Ja, flyvekontrollen har i mange år haft vejradarer, hvor man kan se positionen på CB skyer under opbygning med følgende risiko for skybrud.
Det må have været et pengespørgsmål hos DMI.
Der er vel i øvrigt forskel på at forudsige et skybrud og så måle et skybrud? Artiklen blander lidt tingene sammen.

  • 0
  • 0

Der er vel i øvrigt forskel på at forudsige et skybrud og så måle et skybrud? Artiklen blander lidt tingene sammen.


Skybrud er meget lokale, og måles/observeres ganske udmærket af lokale beboere.
DMI's opgave er vel at kunne fortælle at der indenfor et givent område kan ske skybrud. Når de ser eller måler det er det ofte for sent.
Jeg fik selv meget tidligt i morges 7mm nedbør på meget kort tid, men blot 10km væk har de næppe mærket noget.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten