Skybrud skyld i forurenet drikkevand i store dele af landet

I den seneste tid har drikkevandet på blandt andet Fyn, Lolland, Langeland og i København været forurenet. Flere eksperter på området mener, den ekstreme regn er årsagen til de mange tilfælde. De mener, der skal nye løsninger til, hvis man skal begrænse mængden af forurenet drikkevand i fremtiden.

En af dem er professor Hans-Jørgen Albrechtsen, Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU.

»Kigger man på fordelingen hen over året, så er der en top i tilfældene af drikkevandsforurening omkring sensommeren. Og hvis man lægger en nedbørskurve hen over, så kan man se, at den også topper her. Så alt tyder på, at forureningen kommer fra regnvandet,« siger han.

Han mener, at øget teknisk eftersyn kombineret med for eksempel installering af ultraviolette rensningssystemer centrale steder i vandforsyningsnettet kan være med til at forhindre forurening af drikkevandet.

Hos interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand, Danva, er man enig i, at de ekstreme vejrsituationer er et problem i forhold til forureningen.

»Hvis man kigger på de tilfælde af drikkevandsforurening, der bliver fundet, så er det ofte regnvand, der er synderen. Jeg kender ikke de præcise detaljer ved alle de tilfælde, der er kommet i disse dage, men meget tyder på, at det har været det ekstreme regnvejr her i sensommeren, der har været skyld i flere af dem,« siger Bo Lindhart, formand for Danvas vandforsyningskomite.

Gamle anlæg kan have skylden

Der opdages i gennemsnit 100 tilfælde af drikkevandsforurening om året i Danmark. Af dem fører gennemsnitligt 20 til forbud mod at bruge vandet direkte fra hanen.

Annette Raben, afdelingsleder for vandressourcer hos Rambøll, er enig i, at det ekstreme vejr kan være en grund til de mange tilfælde med forurenet drikkevand.

»Helt overordnet er der oftest flere ting, der går galt samtidig og dermed er årsag til forureningen. En af dem er de atypiske vejrsituationer, vi ser for tiden. Det giver problemer, hvis der er små utætheder ved boringer eller de store vandtanke, hvor meget af drikkevandet opbevares, før det sendes ud til forbrugerne,« siger hun og fortsætter:

»I de projekter omkring forurening af drikkevand, jeg har været involveret i, har det i flere tilfælde været regnvand - eller blandet regn- og kloakvand - der er trængt ind og har skabt forureningen, men vi ser også andre kilder til forureninger.«

En årsag til, at forureningen opstår, kan ifølge Annette Raben være, at mange drikkevandsanlæg ikke kan klare de vejrlig, man for eksempel har set i denne sensommer.

»I vores vandforsyningssektor er der en del anlæg, der er opført i årene omkring 1950 til 1970. De anlæg er stadig er i brug, men de er ikke så sikre som dem, der etableres i dag, og dermed kan ekstreme vejrhændelser i højere grad være en risiko for de ældre anlæg,« siger hun.

Regnvandet er ikke nødvendigvis inficeret, når det rammer jorden. Forureningen kan opstå ved kontakt med for eksempel forurenet jord eller afføring fra dyr.

Professor ser løsninger i flere dele

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen mener, der kan være tre veje at gå, hvis man skal sikre vandforsyningsnettet bedre mod, at forureningen finder sted. Det kan enten være øget teknisk tilsyn, flere målinger eller installering af ny teknologi.

»Den første løsning er øget teknisk tilsyn med boringer og anlæg. Man skal være bedre til at klimasikre dem. Man skal sikre, at boringerne er tætnet og drikkevandsbeholderne, der er en stor potentiel kilde til forurening, er godt forseglet mod udefrakommende vand. Så tror jeg også, at man bliver nødt til at skærpe opmærksomheden omkring ledningsnettet. Det er den mest oplagte løsning,« siger han.

En anden mulighed er ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen at angribe problemet, som man gør i København og andre større byer, hvor man tager flere målinger, end man er lovforpligtet til. På den måde kan man opdage forurening hurtigere og forhåbentlig undgå, at folk bliver syge.

Det kan have været med til, at man har undgået sygdomstilfælde i forbindelse med drikkevandsforureningen i København, der blev opdaget i løbet af 24 timer. Det vil dog ikke sikre mod,at udslippene finder sted.

»Patienten bliver jo ikke mere rask ved, at man tager hans temperatur oftere,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Installer UV-systemer

Den tredje mulighed vil være, at man er mere proaktiv på den tekniske side.

»For eksempel kan man installere UV-systemer centrale steder i vandforsyningsnettet og så tænde for den ultraviolette strålebehandling, når der er behov for det. Det kunne også dreje sig om at installere kloranlæg i nettet, der kunne forhindre forurening,« lyder det fra Hans-Jørgen Albrechtsen.

Systemet med det ultraviolette lys kan nedbryde mikroorganismers DNA. Det betyder, at parasitter, bakterier og virus i vandet bliver sterile eller dør.

Bedre samarbejde kan være vejen frem

Annette Raben mener vejen frem bør involvere et bedre samarbejde mellem de parter, som står for anlæggelse af vand- og spildevandsanlæg.

»Hvis vi kigger overordnet på infrastrukturen på det her område, så mener jeg også, at de forskellige involverede instanser kan blive bedre til at koordinere sammen. Vi har for eksempel set tilfælde, hvor kloakrør ligger få meter fra drikkevandsboringer uden respekt for den for risiko, der herved opstår,« siger hun.

I 2009 førte et kraftigt regnskyl til, at en vandboring ved byen Tune blev inficeret med vand fra en nærliggende kloak. Det resulterede i flere hundrede sygdomstilfælde.

Annette Raben mener også, man i anlægsbranchen bliver nødt til at kigge på, om normerne for nybyggerier er god nok.

»I lyset af de ekstreme mængder nedbør, vi har set i denne sommer, mener jeg, man skal kigge på, om de normer,man har i branchen for, hvordan man skal bygge vandforsyninger, er gode nok til at stå imod de ekstreme vejrhændelser, som klimaforandringerne kan medføre,« siger hun.