Skybrud skyder kloakdæksler af og skjuler livsfarlige mandehuller
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skybrud skyder kloakdæksler af og skjuler livsfarlige mandehuller

Under skybrud er der både gående og kørende på gader og stræder, men det kan være stort set umuligt at se, om der gemmer sig en åben kloakbrønd under vandet. I København installerer Hofor derfor såkaldte vippedæksler, som åbner op i lodret stilling, hvis der er overtryk i kloaken. Når vandet svinder igen, lukker dækslet i. Kun få andre kommuner gør det samme. Illustration: Martin Moneaux

»Indsatsleder: Vandet skød kloakdæksler op som badebolde.«

Sådan lød en overskrift på TV Syds hjemmeside, efter at et skybrud søndag ramte Esbjerg.

»Hele området ved Ringen og Mandøgade ligger lavt - og der kom meget voldsom regn. Det fyldte hurtigt kloakkerne og pressede brønddækslerne op i en halv meters højde over vejbanen, som om de tunge støbejernsdæksler var badebolde,« forklarede indsatsleder Lasse Nygaard Christensen fra Sydvestjysk Brandvæsen til tv-stationen.

Og Esbjerg er kun den seneste i rækken af kommuner, hvor kloakdæksler er fløjet af og har efterladt livsfarlige huller maskeret af vand fra skybruddet. Alligevel er langt de fleste kommuner i dag lige så dårligt rustet til, at mandehullerne åbner sig, som Esbjerg var:

Historien gentager sig

I juni var historien således den samme på den jyske østkyst. I Vejle-området havde et skybrud ifølge Vejle Amts Folkeblad også fået kloakdæksler til at skyde i vejret. Forrige år var det Sydfyn og sydhavsøerne, det gik ud over:

»Kloakdæksler blev skudt op - og der stod simpelthen vandsøjler op fra vejene,« fortalte vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi til TV 2 Fyn.

»Mine kolleger, der var på Langeland, fortæller, at de aldrig har set noget så vildt,« fortsætter han.

Når regnen siler ned, kan det nærmest skabe en flodbølge i kloakkerne. Flodbølgen presser luft igennem systemet med så stor kraft, at de omkring 50 kilo tunge kloakdæksler bliver blæst af. Det hjælper kloaksystemet med at overleve det høje vand- og lufttryk, men for folk, der efterfølgende bevæger sig rundt i de områder, hvor der står vand på terrænet, kan det imidlertid være livsfarligt.

Læs også: DTU: Danmark får tre gange så mange oversvømmelser

Når der ligger vand på overfladen, er det nemlig svært at se, at kloakdækslerne er blæst væk.

I september 2000 var en 52-årig mand således ude og gå tur med sine hunde i parken Damhusengen i Vanløse i København. Kraftig regn havde imidlertid presset et stort kloakdæksel op, så der var åbent ned til kloakken 3,7 meter længere nede. Manden overså tilsyneladende den åbne kloak, faldt i og blev skyllet 5,5 km gennem kloaksystemet. Politiets dykkere hentede hans lig op ved rensningsanlægget, hvor det var blevet stoppet ved en rist. Det skrev BT.

Folk forstår ikke faren

Derfor bliver forsyningernes driftsfolk panikslagne, når de under oversvømmelser ser fotos og tv-klip af voksne og børn, der går, cykler og nogle gange endda sejler i de oversvømmede områder.

»Under skybruddet i juli 2011 så vi billeder af børn, der legede i knæhøjt vand i områder, hvor vi vidste, at nogle af kloakdækslerne var trykket af. Hvis de var faldet i, så havde det bare været slut,« fortæller chefkonsulent i Hofor Jes Clauson-Kaas.

Derfor besluttede Hofor at udskifte de almindelige kloakdæksler i højrisikoområder med en ny model, der er hængslet, så den åbner op i lodret stilling, når vandet presser på nedefra - og lukker igen, når presset aftager.

»Det betyder, at det bliver til at se det, hvis dækslet ikke dækker mandehullet. Og dækslerne kommer tilbage på plads af sig selv, så vi ikke skal sende mandskab ud og finde dem og få dem løftet tilbage på plads.«

Læs også: Undersøgelse: Kommuner gør ikke nok mod oversvømmelser

Producent: Få tænker på sikkerhed

Det hængslede dæksel, som Hofor bruger, er lavet, så det kan presses op af luft- og vandtryk. Når det åbner, vipper det op i lodret position, så det er tydeligt, at der ikke er dæksel på kloakken. Når vandet trækker sig bort, falder dækslet tilbage på plads. Illustration: Randers Jern

Ifølge Ole Holst fra virksomheden Randers Jern, der producerer de vippedæksler, som Hofor har installeret, har enkelte andre kommuner valgt at gøre det samme.

»I Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe har man også brugt dem, men det er ikke lagt ind i alle udbudsbeskrivelser som hos Hofor. Derudover bliver der solgt lidt her og der,« konstaterer Ole Holst.

Læs også: Vandkaskader sprængte sig vej gennem 50 kloakdæksler

Konkurrenten Ulefos har også hængslede dæksler i sortimentet, men sælger heller ikke mange af dem, fortæller produktchef for områderne brøndgods & landskabsarkitektur Martin Pläge.

»Vi har referencer på Frederiksberg og i Svendborg, hvor man flere gange har oplevet, at vandsøjletrykket skyder dækslerne af. Men ellers er det ikke noget, som særligt mange er opmærksomme på,« siger han.

Tilbage hos Randers Jern deler Ole Holst konkurrentens oplevelse:

»Der er mange kommuner, hvor man igen og igen har haft problemer med, at dækslerne bliver skudt af. Men mange af dem bliver ved med at bruge de almindelige dæksler,« siger han.

En udfordring med vippedækslerne er, at de ifølge Ole Holst er omtrent dobbelt så dyre som almindelige kloakdæksler.

»Forsyningsselskaberne er forpligtede til at få mest muligt ud af de penge, de indkræver, men nogle gange kigger de kun på indkøbsprisen i stedet for at se på, hvad de kan spare på at have folk til at køre rundt og finde dæksler efter et skybrud. Desuden får de et produkt af høj kvalitet og med en højere sikkerhed.«

Hofor: Skal ind i forskrifter

Jes Clauson-Kaas mener, at det bør skrives ind i vejledninger og anvisninger, at man skal bruge vippedæksler i højrisiko-områder.

»Det kunne bestemt godt skrives ind i forskrifter og vejledninger på området. Vi gør i forsyningerne mange ting for at mindske risikoen for borgernes helbred og med vippedæksler handler det helt bogstaveligt om at sikre dem mod livsfare. Det kan næsten ikke være mere alvorligt.«

En af dem, der skriver anvisninger, er Ulrik Hindsberger, der er chef for Rørcentret på Teknologisk Institut. Han er enig i, at vippedæksler skal ind i anvisningen.

»Vi har en anvisning om brønddæksler, (007 om dæksler og riste, red.) men den er fra 2005, og dengang fyldte klimatilpasning ikke så meget. Men den skal revideres indenfor de kommende par år, og så vil det være oplagt at tage vippedæksler med, så man eksempelvis skal vurdere, om de skal bruges, hvis man er i et område, hvor der er risiko for, at vandet stuver op gennem kloakken,« siger han.

»Desuden nævner vi allerede i dag denne mulighed, når vi underviser kloakmestre. Men vi skal nok gøre mere for at informere om problemet og løsningerne i fagtidsskrifter og vores egne udgivelser.«

Ulrik Hindsberger undrer sig over, at kravene til kloakdæksler er større på privat grund end på offentlige arealer.

»Det er lidt paradoksalt, at man i bygningsreglementet har krav om, at dæksler skal være udformet, placeret og fastholdt på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker, når man ikke har et lignende krav til dæksler anvendt på offentlige arealer - hvor der alt andet lige kommer flere mennesker.«

Esbjerg overvejer sikring

I Esbjerg giver weekendens skybrud anledning til at overveje brugen af vippedæksler, siger adm. direktør Jesper Frost fra Din Forsyning - en sammenlægning af forsyningerne i Esbjerg og Varde.

»Vi har ikke tidligere overvejet, om man skulle sikre dækslerne, for vi har ikke haft så store problemer med dæksler, der bliver trykket af. Men når man har sådan en alvorlig hændelse som den i weekenden, så giver det naturligvis anledning til at overveje, om det er noget, vi skal til at bruge.«

Læs også: Fare for oversvømmelse: Niveaufri parcelhuse bygges forkert

Det område, der blev ramt søndag, står over for at blive separatkloakeret mellem 2018 og 2021. De nye og større regnvandsledninger vil ifølge Jesper Frost betyde, at skybrud derefter ikke vil få kloakdækslerne til at blæse af.

»De nye regnvandsledninger er dimensioneret til en meget større vandmængde end dem, man lagde ned for 50 år siden eller endnu længere tilbage. Det skulle gøre problemet med brønddækslerne væsentlig mindre.«

Sideløbende arbejder forsyningen med at etablere et forsinkelsesbassin i et område ved ringvejene omkring Esbjerg, som også er blevet oversvømmet et par gange. Det er imidlertid muligt, at forsyningen skal gøre noget, før projekterne ad åre kommer på plads.

»Vippedæksler kunne være en løsning de steder, hvor vi ved, at vandet kan presse sig op,« slutter Jesper Frost.

Man kunne montere en bold, forbundet med en wire i eksisterende luger, så hullet kan ses.

At dækslet stiller sig lodret, gør jo ikke at det er sikkert, og hvis nu vandet står højere end dækslet.

Man kunne jo også have to wirer i dækslet, så det blot bliver løftet 20 cm op. og derefter falder ned igen.

  • 1
  • 0

Mener netop at man i sverige har et Net, netop for at undgå børn kan ryge i.

I forbindelse med Regnvejret i Esbjerg observerede jeg et par børn, som jeg syntes kom rigeligt tæt på områderne hvor dækslerne var skudt op.

Et andet problem mht regnvand er, at vi konsekvent befæster mere areal i byen.
Således undrer jeg mig meget over, at Esbjerg ikke har nogen klimaplan for byen.

Politikerne har travlt med, at den ellers lave by nu skal tilplantes med højhuse så vi rigtig kan få kastevinde i byen.
Miljøvurderinger er således en by i Rusland ved de folkevalgte, da man helt underlader dem.

  • 2
  • 1

"Skybrud skyder kloakdæksler af og skjuler livsfarlige mandehuller"

Må det ikke længere hede en formand, men forperson, så skal et mandehul også kaldes et personhul. I dette tilfælde "livsfarlige personhuller". Basta.

  • 4
  • 9

Hvis ikke de huller er fyldt med stillestående vand så må de da være lette at se som overdimensionerede badekars udløb.

Hvis de er fyldt med stillestående vand så falder man vel ikke længere ned end at man lige får hovedet under vand - slet ikke 3,7 meter ned (men han faldt måske i et tomt hul efter at vandet var væk?).

  • 1
  • 2

Selvom det lyder farligt, så er det jo ikke sådan at man styrter flere meter i døden! Ja, hvis man er dum nok til at vade gennem 40-50 cm kloakvand, så kan man få sig en overraskelse og en gevaldig dukkert hvis man går i en brønd, men så vidt jeg ved, så flyder mennesker - og det er helt basal lærdom at man ikke skal vade rundt i oversvømmelsesvand da det kommer fra kloakker som jo er fyldt med - well... lort!

Hvad med kantstene, lavbede i forhaver og ornamentale sten der dækkes af vand? De udgør også en snublerisiko hvor man kan falde, slå hovedet og drukne.

Hvis man endelig skal bevæge sig ud på en oversvømmet vej bør det foregå så man undgår at komme i hudkontakt med vandet og med en søgepind til at undgå snublefarer.

Det lyder mest som nogen der bruger oversvømmelserne som et påskud til at få solgt nogle nye brønddæksler.

Jeg er selv blevet ramt af ovenstående oversvømmelse (anden gang på to år), der skyldes en flaskehals i overløbssystemet på Darumvej, og mener helt klart at der er andet der bør bruges penge på før man køber nyt jern! Jeg selv har investeret i et stormflodsskod og højvandslukker som bliver monteret snarest når nu Din Forsyning ikke formår at holde deres drænsystem effektivt!

  • 3
  • 1

Flaskehalsen er skabt ved, at man har ladet den nye del af Estrupvej afvande til forsinkelsesbassinet samtidig med, at man har mere end halveret forsinkelsesbassinets kapacitet, da man har ladet en del gå til separering.
Overløbet har slet ikke kapacitet til, at lede vandet væk i disse situationer.

  • 2
  • 0

Ikke blot bør der anvendes vippedæksler: Der bør også anvendes højvandslukker, således at det forurende kloakvand ikke oversvømmer området. Der er stor forskel på at gøre rent efter en regnvandsoversvømmelse og en kloakvandsoversvømmelse.

  • 0
  • 0

Højvandslukken har reddet genboen flere gange. Den sidder i afløbet og fungerer som kontraventil. Så jo mere tryk, jo bedre lukker den. Vandstanden kommer ikke over 0,8-0,9 m da det så bare løber ned ad vejen og trykket forsvinder gennem nedløbsbrøndene.

  • 1
  • 0