Få centimeter vand skilte København fra en katastrofe under skybruddet 2. juli 2011.
Skybruddet ramte København omkring kl. 19, og allerede en halv time senere begyndte Rigshospitalets traumecenter, der ligger i bygningens kælder, at blive oversvømmet. Ti minutter senere blev der registreret en halv meter vand på Lyngbyvej, og derefter fortsatte nødmeldingerne: Kældrene i Vestre Fængsel, der kan rumme omkring 440 indsatte, blev oversvømmede, og der var risiko for, at sikringssystemerne kunne slå fra.
Telefonsystemerne på Station City og Politigården gik ned, fordi der strømmede vand ind i kældrene. Station Bellahøj var uden strøm, og selv på brandstationen bag rådhuset strømmede vandet ind i kælderen, hvor servere og andet udstyr til alarmcentralen blev hævet i sidste øjeblik.
På Nørrebro blev en af TDC’s centraler oversvømmet, og tusindvis af kunder mistede internetforbindelsen, og – endnu mere alvorligt – satte nedbruddet kommunens nødkaldeanlæg for ældre ud af drift.
Togdriften blev stoppet af oversvømmede baner og vand i Banedanmarks teknikkælder, hvor kortslutningen udviklede sig til en brand. Et lynnedslag slog desuden nødstrømsforsyningen ud, så informationssystemerne gik i sort.
Efter skybruddet vurderede Københavns Kommune, at omkring 70 procent af dens forretningskritiske it-systemer var tæt på ødelæggelse. Alt i alt kostede skaderne forsikringsselskaberne omkring 6-7 mia. kroner. Dertil kom skaderne hos de virksomheder, institutioner og offentlige arbejdspladser, der er delvist eller helt selvforsikrende.
Selv om det virker som dyre dråber, slap byen billigt. For flere steder kunne bare lidt mere vand have fået endnu større konsekvenser. Eksempelvis på Rigshospitalet.
»Vores gamle nødelværk ligger allernederst i bygningen. Var vandet i traumecentret steget 30-40 cm, ville det være løbet ind under generatorerne og have kortsluttet hovedafbryderne. Så havde vi ikke haft strøm på hospitalets vigtigste afdelinger,« fortæller maskinmester Preben Byberg fra Rigshospitalet.
Da vandet strømmede ind, blev det overvejet, om hele hospitalet skulle evakueres, men kun traumecentret blev flyttet. Klokken 21.50 blev afdelingen under politieskorte kørt til Herlev Hospital.
Efter skybruddet var den mest omtalte historie om Vestre Fængsel, at fængslet havde bestilt 600 måltider hos McDonalds, fordi køkkenet i kælderen var blevet oversvømmet. Det fik mindre omtale, at flere af fængslets it-systemer gik ned, og at sikringsanlægget var tæt på at slå fra.
Under skybruddet styrtede teknisk konsulent Sten Bruun rundt i bygningen for at finde ud af, hvor vandet kom fra. Skurken fandt han i fængslets drænsystem.
»Vi fandt frem til, at det skyldtes vores omfangsdræn. Fængslet er bygget i 1893, og dér har man lavet omfangsdræn omkring bygningen. Under huset ligger et ø100 mm- støbejernsrør, som samler vand op fra hele huset. Afledningssystemet er bygget sådan, at det løber sammen og ud i gavlen af den ene fløj. I gavlen af denne endefløj er der en pumpebrønd med en enkelt pumpe i. Og den pumpe havde ikke kapacitet til at pumpe vandet ud i kloaksystemet,« fortæller han.
En anden del af fængslet er direkte forbundet med det offentlige kloaknet. Her strømmede kloakvand op i et køkken. Problemerne fik fængslet til at kalde på hjælp fra brandvæsnets pumpehold og Dong.
»På et tidspunkt havde vi Dong holdende klar til at slukke strømmen til fængslet. Så det var tæt på,« fortæller Sten Bruun.
Selv om der var risiko for, at nogle sikringssystemer ville gå ned, var der ikke risiko for, at fangerne kunne slippe ud, understreger han:
»De væsentlige dele af fængslet var under strøm hele tiden, fordi vi fik pumpekapacitet ind så hurtigt. Desuden har vi UPS-forsyning og nødgeneratorer. Og så er det jo en gammel bygning, som tidligere har været bevogtet uden elektronik. Det kan vi også gøre i dag. Så skal vi bare tilkalde mere personale.«
Imens vandet strømmede gennem byen, var chefkonsulent i Hofor Jes Clauson-Kaas til jazzfestival på spillestedet La Fontaine.
»På vej ind til byen så det imponerende ud. Det ser flot ud, når naturen raser. Men da jeg kom ind i centrum, kunne jeg se, at der var vand i gaderne, og flere steder sprøjtede vand fra tagafløbene direkte ned i kælderløbene. Da jeg skulle hjem, kunne man se, at alle kælderforretningerne var fulde af folk, der var i gang med at skovle vand ud og smide indbo og varer op på gaden,« fortæller han.
Jes Clauson-Kaas havde på det tidspunkt været ansat i Hofor i en måned.
»I starten var det ikke besluttet, hvad jeg skulle lave, men så blev jeg sat til at arbejde med klimasikring, og siden har jeg aldrig fået spørgsmålet,« siger han.
Under skybruddet var Hofors første opgave imidlertid at redde liv.
»Flere steder var kloakdækslerne blevet blæst af. Og de steder, hvor de havde været boltet fast, var både karmen og asfalten omkring hullet bare blevet revet op. Der var folk, også børn, der gik og sejlede rundt i gaderne, og man ved, at hvis de ryger i kloakken, kan du hente dem ude på Lynetten. Der er ikke noget at gøre. Så der sendte vi med det samme folk ud at skifte 500 dæksler. Dér lavede vi ingen budgetter eller rentabilitetsberegninger. Det var et mirakel, at det ikke kostede liv,« konstaterer Jes Clauson-Kaas.
Siden den kolde spand vand ramte alt og alle, har hovedstadskommunerne indgået et samarbejde om at få lavet hydrauliske modeller for hele regionen, og Københavns Kommune har lavet en skybrudsplan med godt 300 projekter. Målet er, at så stor en del vandmængderne skal håndteres på overfladen. Det er billigere og kan potentielt give byen flere grønne områder end en udvidelse af kloakkerne.
Den samlede investering vurderedes i 2015 at koste kommunen, forsyningsselskabet og private virksomheder og borgere omkring 11 mia. kr. Med traditionelle løsninger ville løsningerne ifølge kommunens beregninger have kostet 20 mia. kr. Foreløbig har kommunen og forsyningselskabet investeret tæt på en halv milliard kroner i klimasikringsprojekter.
Man har først taget fat på projekterne i Indre By, hvor der er etableret overløb gennem bolværkerne langs havnen og kanalerne, så overfladevand løber i havet frem for i kælderen. Enkelte veje er desuden blevet omdannet til såkaldte skybrudsveje; dvs. at der i vejsiderne er gravet 30-40 cm brede render, som er blevet dækket med riste.
Renderne kan transportere virkelig meget vand og er desuden den eneste realistiske løsning mange steder, fordi jorden under gaderne i Indre By er fyldt med el-, tele-, vand- og kloakledninger. Desuden er nogle af gamle rør, der ledte kloakvand direkte i havet, blevet genåbnet og forsynet med skybrudsporte, så man kan tømme kloaksystemet, hvis et skybrud er på vej.
»Ræsonnementet er, at det er bedre at have spildevandet i Øresund end i folks kældre. Så må man leve med, at man eksempelvis ikke kan bade i havnen i nogle dage,« siger Jes Clauson-Kaas fra Hofor.
Systemets effektivitet blev testet af skybruddet 31. august 2014.
»Bagefter skulle Frank Jensen i TV2/Lorry og svare på, om ændringerne havde nyttet, så jeg blev sendt ud for at undersøge det. Jeg cyklede rundt og bankede på mange steder, og tilbagemeldingerne var, at de havde tørre kældre,« siger Kaas.
Effekten kunne også mærkes uden for den historiske bykerne.
»Ryvangskvarteret blev oversvømmet i 2011, men i 2012 havde vi åbnet et overløb til Svanemøllebugten, så da skybruddet ramte, kunne vandet komme væk. Bagefter fik vi takkebreve og blomster af folk fra kvarteret,« fortæller han.
Næste skridt er at bryde gennem den barriere, som jernbanen rundt om byen danner. Kystbanen nord for Østerport spærrer vandet inde på Østerbro. I forbindelse med anlæggelsen af en ny fodgænger- og cykeltunnel under banen har Hofor derfor fået anlagt et rør, der munder ud i Nordbassinet. Men røret gør det ikke alene. Så for en måneds tid siden blev boremaskinen Estrid sendt afsted på en 580 meter lang boring fra Lautrupkaj under Øster Gasværks grund mod det gamle Øresundshospital. Planen er, at der skal anlægges såkaldte skybrudsveje på Ydre Østerbro, hvorfra vandet naturligt vil løbe mod Øresundshospitalet, hvorfra det kan transporteres ud i Kalkbrænderihavnen.
Den godt 100 mio. kr. dyre tunnel er den første af fire planlagte tunneller, der samlet vil koste 2,6 mia. kr. at anlægge. En af tunnellerne skal gå fra Skt. Jørgens Sø til Sydhavnen. Anlæggelsen kompliceres imidlertid af, at den skal krydse den nye Metrocityring.
»Der sidder vi nu og ser på, hvor- dan vi bedst kan komme ud i havnen. Det er ikke let, når vi skal passere et dobbeltrør. Det kræver meget beregning,« siger Jens Clauson-Kaas.
Opgaven med at finde de rigtige løsninger og pladsen til dem, bliver bare sværere og sværere fra nu af.
»Når man er tæt på vandet, er det svært at lave noget, der er helt forkert. Og hvis man gør, har det ikke så store konsekvenser. Jo længere vi bevæger os ind i landet, jo mere kompliceret bliver det, for der kan man fordele vandet ud til flere sider, og der er mange penge ved at vælge den rigtige måde,« forklarer han.
Derfor har en mindre hær af rådgivere været beskæftiget med at lave hydrauliske modeller for hele hovedstadsområdet. Harrestrup Å og det 30 km lange vandsystem, som den er en del af, er et af de vandoplande, som modelmagerne har gennemgået minutiøst.
Nu omlægges åen, så den kan gå over sine bredder flere steder uden at oversvømme naboernes huse. Og nok så vigtigt bliver der i disse dage boret og gravet en 4,1 km lang kloakledning og anlagt underjordiske bassiner, der kan rumme kloak- vand fra området og dermed fungere som forsinkelsesbassin. Projektets forskellige etaper skal være klar i 2016-2017.
Cirka samtidig er en ny – men læn- ge ventet – rørledning klar i den anden ende af byen. Under skybruddet i 2011 stuvede vandet op flere steder på motorvejene og på en række større statsveje omkring København. Et af stederne var ved viadukten på Lyngbyvej. En stor del af vandet dér kommer fra Emdrup Sø. Under normale forhold vil vand fra søen løbe gennem et rørlagt åløb til Københavns indre søer. Men under skybrud overstiger vandmængderne rørets kapacitet. Derfor går søen over sine bredder, og vandet løber ned på Lyngbyvej.
I forbindelse med anlæggelsen af den nye Nordhavnsvej, skal vejen føres over Lyngbyvej, og dér har Hofor fået lov til at føre en rørledning med over Lyngbyvej til Ryparken.
»Så fremover vil søvandet ende i Ryparken i stedet, som vil fungere som regnvandsbassin,« fortæller Jes Clauson-Kaas.
De indre søer skal også kunne rumme større vandmængder fremover, derfor skal søbredderne renoveres og forstærkes. Bl.a. vil Rigshospitalet fremover kunne sende regnvand til søerne.
Efter oversvømmelsen af traumecentret har hospitalet skiftet de tre gamle pumper i sin regnvandstank ud med kraftigere dykpumpemodeller, der automatisk går i gang ved høj vandstand i tanken. Desuden er tanken blevet koblet sammen med de rørledninger, som hospitalet hidtil har brugt til at hente og returnere kølevand i Sortedamssøen, fortæller maskinmester Preben Byberg fra Rigshospitalet.
For resten af byen vil det imidlertid tage lang tid, før kommunen realiserer målet om, at opstuvet spildevand højst ‘må nå terrænniveau én gang hvert 10. år’, og at det gennemsnitlige vandspejl højst ‘må overstige ti centimeter over terræn én gang hvert 100. år’.
»Hvis der kom et skybrud i dag, ville skaderne nok ikke koste nær så mange milliarder, men det vil tage lang tid, før alle projekterne er gennemført,« siger Jes Clauson-Kaas.
