Skuffet miljøminister dropper kampagne for 'rene' dieselbiler

Forventningerne til den kommende genration af 'ultra-rene' dieselbiler ligger i ruiner efter afsløringen af, at de lovede miljøgevinster ikke holder til et reality-tjek.

I Miljøministeriet var man indtil for nylig så forhåbningsfuld på de renere dieselbilers vegne, at embedsmændene var i fuld gang med at forberede et initiativ, der skulle gøre det økonomisk attraktivt for virksomheder og familier at udskifte deres gamle, osende dieselbil med den nyeste og reneste model.

Dette initiativ er nu lagt i mølposen efter afsløringen af, at selv helt nye dieselbiler udleder mellem to og tre gange så meget af den særdeles sundhedsskadelige gasart NO2 end lovet i bilens officielle forureningstal.

»Det nye forskningsresultater har betydet, at Miljøministeriet nu indstiller det forberedende arbejde med at fremme introduktionen af Euro 6-køretøjer,« siger civilingeniør i Miljøstyrelsen Dorthe Kubel til Ingeniøren.

Læs også: Forsker: Urealistisk at forbyde dieselbiler i København

Skuffelsen hos Miljøministeriet er så stor, at miljøminister Ida Auken (SF) netop har sendt et brev til EU's miljøkommissær Antonio Tajani, hvori hun opfordrer kommissæren til at opprioritere EU's igangværende arbejde med at indføre nye og mere retvisende testforløb for dieselmotorers forurening.

Ifølge EU's nuværende køreplan kan en ny testprocedure tidligst være på plads i 2017. Men den tidsplan er alt for uambitiøs, mener Ida Auken.

Dorthe Kubel ønsker ikke af løfte sløret for, præcist hvordan Miljøministeriet - sandsynligvis i samarbejde med Skatteministeriet - havde forestillet sig, at det skulle blive økonomisk attraktivt for borgere og virksomheder at købe de nyeste og mindst forurenende dieselbiler.

De nye og skrappere miljøkrav til forureningen fra dieselkøretøjer - de såkaldte Euro 6-normer - træder i kraft i 2014 for nye lastbiler og busser, i 2015 for nye personbiler og i 2016 for mindre erhvervskøretøjer.

Læs også: Urealistiske forhold i testbænken underdriver dieselbilers forurening

Ifølge et nyt forskningsprojekt fra EU-Kommissionens forskningscenter, European Commission's Joint Research Centre, JCR, skyldes de store forskelle mellem de reelt registrerede og de laboratoriefrembragte emissioner, at bilfabrikkerne tester dieselbilerne i et driftsmiljø, der ikke ligner det typisk danske køremiljø.

Her ligger driftstemperaturerne på mellem 20 og 30 grader, slukket aircondition og med kørelys. Derudover udsættes motorerne for en testcyklus med kunstigt skånsomme accelerationer.

Ifølge Dorthe Kubel overvejer Miljøstyrelsen og Miljøministeriet nu andre tiltag, der kan reducere NO2-forureningen fra dieselkøretøjer.

»En oplagt mulighed kunne være at lave en målrettet indsats mod dieselbusser, hvor udvalgte flåder af ældre dieselbusser kan få eftermonteret en effektiv SCR-katalysator, som effektivt vil kunne reducere udledningen af NO2,« siger Dorthe Kubel.

Dorthe Kubel understreger dog, at man afventer flere forskningsresultater, før man drager håndfaste konklusioner om forureningen fra de kommende Euro 6-dieselkøretøjer.

»Nu anlægger vi et forsigtigshedsprincip, hvor vi afventer, at Euro 6-dieselkøretøjerne kommer i drift, og der bliver produceret noget mere forskning, der kan afgøre, hvor meget Euro 6-motorerne forurener i et typisk dansk kørselsmønster,« siger Dorthe Kubel.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forurener en EURO 0 til Euro 5 nu mere end en EURO 6, siden vi skal have et forsigtighedsprincip og for nye teknologier?

En ting der ikke bliver talt om er opdateringer af de biler der allerede findes. Jeg har e.g. en bil der bliv født som EURO 2000 - men, pga. bedre motorsoftware er den nu en godkendt EURO 5 - og den nyeste Info viser at den kan bestå en EURO 6 med seneste update.

Så vil man gøre noget godt for miljøet, så kan man tænke på at give de eksisterende biler en nem vej til at blive en EURO 6. Men, her ligger en kamp mod myndighederne, der ikke synes, at man skal slippe billigere i afgift end før.

Næste problem er forsikringsselskaberne, som kalder det tuning... Uha! Men, der er bare næste års model...

Hvornår begynder, vi at se på, hvordan der fysisk kommer mindst muligt CO2 og forurening ud af bilerne og ikke på skrankepaveriets forsvar af statens provenu? Vi tvinger folk til at forurene for at få penge i kassen.

  • 0
  • 0

Ville meget af den uønskede forurening fra busser og tunge køretøjer ikke kunne fjernes ved brug af naturgas? Samtidig med et lidt mindre CO2 udslip. Hvorfor vente på en ny standard for diesel, hvis gas er bedre for nærmiljøet i byerne?

  • 0
  • 0

Hvis nu ikke alle initiativer skulle kvæles i afgifter fra staten - så kunne det også være Danmark stadig kunne være førende med grøn teknologi. Selvfølgelig skal staten være med til at finansiere nye teknologier - det er da kun på sin plads at den afgift vi "motorister" betaler bliver brugt på os.

  • 0
  • 0

...på diesel og benzin. I Sverige og mange andre lande er Diesel noget dyrere end Benzin. Eftersom afgifter udgør størstedelen af prisen på brændstof, er det staten, der suverænt bestemmer, hvad der er billigst. En højere dieselpris ville vende den udvikling, der er foregået over de seneste 5-7 år, hvor "alle" nye biler er med dieselmotor - også selvom køberne fortrinsvis kører kortere ture, og i virkeligheden var bedre tjent, rent teknisk, med en benzinbil.

  • 0
  • 0

Meget rigtigt i dit indlæg. Håber ministeren og politikerne læser det.

At opgradere en motor giver også danske arbejdspladser.

At udskifte en motor til en mindre kunne også være en vej (hvis bilen er god nok) Det vil også give jobs.

At sætte en EL- motor på baghjulene af en forhjuls trukket bil kunne også være en vej. (Med nyt syn og standard løsninger til 14, 15, 17"")

Det kræver vilje at gå sådanne veje, men det kan give danske jobs.

  • 0
  • 0

Tænk netop Statens dieselbiler / Toge endda de nyindkøbte IC4 er uden partikelfilter, og netop Svend Auken og De Radikale stoppede Elektricificeringen og bestilte IC4 togsæt i Italien, og resten af historien er kun underholdning. Netop vores politikere siger, vi skal gøre som de forlanger, men aldrig som de selv gør. Skal vi (jeg) tage den igen: Bunkerolie som det eneste brændstof taget i brug efter krigen, er aldrig blevet reguleret, men kun blevet dårligere hvis ordet kvalitet kan bruges. Danmark som med vores store handelsflåde er måske Verdens største forurener (Det Økologiske Råd) især når rådet skriver :1 stk tankskib med bunkerolie som drivmiddel, forurener som 50 millioner biler på landjorden, og ingen Politikere tør regulere Bunkeroliemarkedet, men min søns Lupo skal betale 1000 kr fordi den ikke har monteret partikelfilter, men til gængæld kører 100 km på 3 liter Diesel Tænk vores politikere forlanger at den private Dieselmotor skal svine mindre og mindre, imens den tillader Skibstrafikken samt de offentlige køretøjer Forsvaret mv., at underminere alle tiltag på vores fælles miljø. Det hule miljø. Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 0

Har også hørt benzin motorer der bliver presset til at køre langt på literen afgiver partikler som kan være værre end diesel. Hvornår mon benzin motorer der køre længere end 25km/l skal have partikel filter på eller betale partikel afgift??

  • 0
  • 0

Diesel vil da naturligvis aldrig være løsningen. Hvor ubegavet kan man være.

  • 0
  • 0

Som det har været "hidtil" har dieselbiler været begunstiget pga. lille CO2 udledning (de kører langt på literen). Til gengæld er de belastende for nærmiljøet, da de udleder mere NOx end benzinbiler. Desuden er der så partikelforurening, der stort set kun kommer fra dieselmotorer. Benzinbiler skal have katalysator pga. kuliten i udstødningen, til gengæld fourener de altså ikke med partikler.

Til Dan: Hel nu op med at trolle enhver debat med dine ikke-eksisterende elbiler...det er slet ikke emnet for denne tråd. Vi gider heller ikke høre om RUF. Eller Ufo´er for den sags skyld.

  • 0
  • 0

Katalysatorer har som dieselbilernes partikelfiltre også begrænset holdbarhed.

Det virker som en lidt naiv debat i øjeblikket angående dieselbilers forurening, når benzinbiler også forurener.

Mht. Urealistiske forhold i testbænken der underdriver dieselbilers forurening, gælder dette vel også benzinbilers aktuelle forurening i bymiljøer?

Der er ikke udført seriøse sammenlignenlige undersøgelser mht. dieselbiler og benzinbilers aktuelle forurening i bymiljøer. Hvorfor skal folk generelt altid overfortolke undersøgelser?

Fokuser dog på andre former for transportmidler istedet for benzin/dieseldrevne.

  • 0
  • 0

Når vi nu har 2 mio biler med diesel eller benzin - hvordan reducerer vi så den udledning, der kommer fra dem i den årerække, som de forventes at blive på vejene, mest muligt?

Der er umiddelbart to løsninger:

1) Tillad motoropdateringer med miljøsoftware (øko-tun), så når bilerne op i en bedre EURO Klasse, og giver sammenlægt en mindre forurening.

2) Sprit brænder rent - så indfør større mængder 2. generations bioethanol og biomethanol. Tillad konverteringer og brug af e.g. E85.

Dertil kommet at E85 2g. kan give en nette CO2 reduktion på 70% her og nu.

Diesel busser, lastbiler og tog kan også kører på e.g. E85, som vi kender det fra Stockholm.

  • 0
  • 0

hvordan reducerer vi så den udledning, der kommer fra dem i den årerække, som de forventes at blive på vejene, mest muligt?

Der er umiddelbart to løsninger:

1) Tillad motoropdateringer med miljøsoftware (øko-tun), så når bilerne op i en bedre EURO Klasse, og giver sammenlægt en mindre forurening.

2) Sprit brænder rent - så indfør større mængder 2. generations bioethanol og biomethanol. Tillad konverteringer og brug af e.g. E85.

1) Hvis det var så nemt som at chip tune til lavere forbrug så havde vi da alle sammen været i gang for længst, alene alt det brændstof vi ville spare ville være økonomisk animerende.

2) Større mængder 2.generations bioethanol skal nok komme, men lige nu er det lige som med elbilerne, det er ikke på markedet i store mængder, og når vi taler udledning fra bilerne så en den mindst lige så stor som ved ren benzindrift.

Den dag vi kan lave store mængder ethanol af cellulose og affald, så har det potentiale for at løse et forsynings sikkerheds problem, og et arbejdsplads problem, men det vil ikke løse noget problem omkring udledning af partikler eller NOx, der er ingen positive effekter for byluften.

  • 0
  • 0

Finn Bjerrehave - Inden du fortaber dig i betragtninger, der hverken er korrekte eller underholdende mht. forløbet omkring IC4 flg.:

Svend Auken var ikke indblandet i købet af IC4 - han var miljøminister.

Også de radikale v/ trafikordfører Vibeke Peschardt støttede elektrificeringen i stedet for købe dieseltog. Det samme gjorde de andre partiers ordførere fra EL, SF og SD. Den, der forhindrede at det skete, var dav. finansminister Mogens Lykketoft, der aldrig har haft noget til overs for togtrafik. Han alene fik gennemtrumfet, at der skulle købes diesel, og det argument, han brugte var, at på det tidspunkt var oliepriserne lave. Afviste pure at afsætte midler til elektificeringen.

Bunkerolie: Der er gennem årene sket en reduktion af svovlindholdet, der i frem til midten af 90'erne lå på ca. 3,5 pct. Som et af de første rederier nedsatte DSB-Færger (Det senere Scandline) svovlindholdet til under 1 pct.

Og hvad handelsflåden angår, så har Mæsk gjort en kæmpeindsats for de skibe, der anløber califoniske havne, for her er miljøkravene tårnhøje. Om indsatsen også gælder Mæsk-skibe, der anløber EU-havne, aner jeg ikke, men kan andre læsere - der ikke er ude på at underholde - sikkert svare på.

  • 0
  • 0

Bunkerolie: Der er gennem årene sket en reduktion af svovlindholdet, der i frem til midten af 90'erne lå på ca. 3,5 pct. Som et af de første rederier nedsatte DSB-Færger (Det senere Scandline) svovlindholdet til under 1 pct.

Og hvad handelsflåden angår, så har Mæsk gjort en kæmpeindsats for de skibe, der anløber califoniske havne, for her er miljøkravene tårnhøje. Om indsatsen også gælder Mæsk-skibe, der anløber EU-havne, aner jeg ikke, men kan andre læsere - der ikke er ude på at underholde - sikkert svare på.

I EU området er der en SECA (Sulphur Emission Control Area) som dækker nordsøen fra den engelske kanal til et sted nord for Skotland hvor der kun må benyttes bunkerolie med svovlindhold under 1.00% frem til 2015 og herefter max 0.10% svovl. Der findes andre SECAs bl.a. 24 sømil fra den californiske kyst. Et EU direktiv dikteret at der fra 2010 kun må benyttes olie med max 0.1% svovlinhold under havneophold i EU.

  • 0
  • 0

Elbiler der lader om natten er den bedste loesning i DK. Alligevel blev der kun solgt faa hundrede af dem sidste aar - folk er bange for at loebe toer for stroem. Eksisterende teknologi, som Opel Ampera, kan koere elektrisk fra Kbh til Frederiksvaerk foer en benzinmotor starter. Det loeser angst problemet og i praktisk vil bilen koere som en el-bil, det viser erfaringerne internationalt. Det er en god og praktisk loesning som kunne blive bredt adopteret hvis ikke politikere forlangte ideologisk "rene" loesninger.

  • 0
  • 0

I EU området er der en SECA (Sulphur Emission Control Area) som dækker nordsøen fra den engelske kanal til et sted nord for Skotland ....

Glemte at skrive at den også dækker hele Østersøen.

  • 0
  • 0

Elbiler der lader om natten er den bedste loesning i DK. Alligevel blev der kun solgt faa hundrede af dem sidste aar - folk er bange for at loebe toer for stroem.

Der kunne godt tænkes at være andre grunde til ikke at købe en elbil.

Man skal efter min mening være rimeligt entusiastisk elbiltilhænger eller have en meget klar plan for sin fremtid de næste måske 5 år for at købe en elbil i dag. Hvis man pludselig står med et nyt arbejde hvor afstanden ikke passer med rækkevidden, så kan det blive op ad bakke at få en rimelig brugtpris for bilen. Priserne er meget høje, så det er svært at spare indkøbsprisen hjem på de løbende udgifter.

  • 0
  • 0

Elbiler der lader om natten er den bedste loesning i DK. Alligevel blev der kun solgt faa hundrede af dem sidste aar - folk er bange for at loebe toer for stroem.

Givet hvor populære de er i Norge så tror jeg faktisk det er andre faktorer der spiller ind. Den absolut primære må være de ublu priser de hovedløse producenter kræver indtil videre. Hvis de kostede en pris der var baseret på komponenternes pris som billige benzinbiler er så ville der virkeligt ske noget. Og hurtigladerstationer koster stort set intet i det fåtal vi skal bruge i DK for at have at minimum net så vi i princippet kan køre ubegrænset med den mindre gene at du skal lade 20 minutter for hver 100km ekstra du vil køre.

Potentialet er her allerede, det venter faktisk kun på at producenterne føder deres hoveder ud af deres bagdele. I hvert fald i Norge (og andet udland) vil de eksplodere for de har stor forskel på benzin og elpriser. Det har vi ikke i DK. Elbiler ned i pris og så lidt af afgiften tilbage på benzinbiler (som nu er næsten afgiftsfri i dk) så sker der nok noget.

Og hvis de inkompetente producenter rent faktisk lavede lette og aerodynamiske elbiler evt med lidt ydelse så ville de overtage det hele på få år

  • 0
  • 0

Når jeg skriver Svend Auken og de Radikale i 1998 , stoppede den dyre Elektricificering af jernbanenettet samt bestilte IC4 togsæt fra Italien, er det ikke for at være polemisk, men bare fakta. At handelsflåden inden 2016 har lovet at nedsætte svovlindholdet til 1% er et skridt på vejen, og ikke noget som Ida Auken , har haft berøringsflade med, hun er nemlig modsat oplyst, og det har jeg endda skrevet til Ida Auken. Hvis problemet med Verdens største forurener Bunkerolien skal forståes, er Google samt det Økologiske Råd, et godt stykke værktøj. Tak for debat.Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten