Skuffelse over krav til grønt byggeri
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skuffelse over krav til grønt byggeri

22 initiativer skal reducere energiforbruget i gamle og nye bygninger, hvis det står til regeringen. Udspillet til en strategi kom i slutningen af april og byder på en hel række gamle kendinge i stedet for de anbefalinger, som byggeriets parter havde udarbejdet og offentliggjort i 'Partnerskabet for lavere energiforbrug' en måned inden regeringens udspil.

I regeringens udspil er der otte initiativer for nye bygninger, som handler om krav til klimaskærm og vinduer, alment byggeri, VE-anlæg og synliggørelse af energiforbrug.

Men der er ikke ændret ved, at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med 25 procent i 2010, 50 procent i 2015 og 75 procent i 2020, og det undrer professor på DTU Byg, Svend Svendsen.

»Jeg havde en forventning om, at kravene ville være strammere end den oprindelige skærpelse i energiaftalen fra 2008. Mange parter har anbefalet at springe lavenergiklasse 2 over, så det undrer mig, at man ikke er mere ambitiøs,« siger professoren, der også leder innovationsnetværket LavEByg.

»Alt tyder på, at vejen frem er strengere krav til bygningsreglementet. Hvis man ikke erkender, at det er sådan, det fungerer på bygningsområdet, får man ingen udvikling,« siger Svend Svendsen og henviser til et forsøg, som DTU lavede i 1979, hvor universitetet udviklede og demonstrerede, at det var økonomisk muligt at bygge seks passivhuse. De kom ifølge Svend Svendsen aldrig på markedet, fordi der ikke blev stillet krav i bygningsreglementet.

Mest potentiale i renovering

Mens energikravene til nye bygninger ikke er ændret i regeringens udspil, er renovering af eksisterende bygninger kommet en anelse mere på dagsordenen.

Ti af punkterne i udspillet handler om energibesparelse i eksisterende bygninger. Der er blandt andet initiativer om komponentkrav og tilbygninger, energimærkning og energibesparelser i lejeboliger.

»Det er positivt, at der stilles krav på området, selvom 'den lille revolu-tion' skete i 2006. Men i det ny udspil mangler der myndighedsgodkendelse, som man kender fra nybyggeri, så der sker nok desværre det, at man ikke overholder kravene,« siger professor Svend Svendsen.

Det er direktør for Virksomhedsudvikling i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, enig i.

»Det største potentiale på energibesparelsessiden ligger i renovering. Derfor burde der have været mere ambitiøse renoveringskrav for blandt andet offentlige bygninger med i udspillet,« siger han.

Ønskes: Incitamenter

Han får opbakning af Bygherreforeningen, hvis største medlemsgruppe udgøres af kommunerne.

»Det almene område er meget godt set, fordi det er veldefineret og har et stort behov. Men man kunne lige så godt tilgodese kommunerne også, fordi de er dem, der kan rykke mest,« siger direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang.

Helt konkret efterlyser Henrik L. Bang ikke overraskende puljer fra regeringen til at prøve energirigtige løsninger af i kombination med en yderligere stramning af kravene i bygningsreglementet.

»Vi efterlyser økonomiske incitamenter til at sætte tingene i gang i form af tilskud, strammere krav og mulighed for at hæve huslejen. Ellers står barriererne stadig tilbage,« siger han.

»Hvis man er usikker på, om man kan få de rigtige løsninger leveret, og hvad man får ud af det, er det op ad bakke fra starten.«

Fakta: Tre former for ESCO
1) Slutbrugeren ejer ikke selv det energiforbrugende udstyr, men betaler alene ESCO-leverandøren efter et målt forbrug til en aftalt pris. ESCO-leverandøren har ejerskab til udstyret og har ansvar for energileverance og service af udstyret samt udstyrets ydeevne.
2) Finansierede energibesparelser, der betyder, at slutbrugeren bevarer ejerskab til sit energiforbrugende udstyr. ESCO-selskabet vurderer besparelsespotentialet hos slutbrugeren, projekterer, gennemfører og finansierer besparelsesprojekterne og bliver selv betalt i form af opnåede besparelser i en periode, der aftales på forhånd. Derefter får slutbrugeren fordelen af de reducerede energiudgifter.
3) Fast pris er blevet et koncept, der har vundet udbredelse i telesektoren både for telefoni og internet-opkobling. Konceptet går ud på, at slutbrugeren betaler en fast pris uanset forbrug, mens ESCO-selskabet har ejerskab til og driftsansvar for udstyret.
Kilde: Dansk Energi

Dokumentation

Læs hele strategien på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først