Skt. Petersborg får Europas første magnetsvævetog

Til april står Sydkoreas første magnetsvævetog klar til offentlig afbenyttelse i Incheon Lufthavnen nær Seoul. Parterne bag er allerede i gang med at bygge Europas første magnettog i Rusland, fremgår det af en pressemeddelelse.

Maglev-banen i Sydkorea og den kommende bane i Skt. Petersborg bliver bygget af Gordon Atlantic i samarbejde med KIMM, det Koreanske Institut for Maskineri og Materialer, Hyundai-Rotem og National Speed Ways.

Verdens tredje maglev-bane bliver i Sydkorea og forbinder lufthavnen Incheon ved Seoul med et wellness-center 6,1 km væk. Illustration: PRNewsFoto/Gordon Atlantic Development Corporation

Der bliver tale om den første maglev-strækning i Europa, hvis planerne i Skt. Petersborg bliver til virkelighed. Efter en voldsom ulykke på en teststrækning i Tyskland i 2006, hvor 23 omkom, har ingen haft lyst til at kaste sig ud i den miljøvenlige, men også omkostningstunge teknologi.

Banen i Sydkorea forbinder den internationale Incheon Lufthavn med et wellness-center kaldet Yongyoo-Mui. Strækningen er 6,1 km lang og har seks stationer undervejs. Togene vil køre med en hastighed på 110 km/t. Banen bliver det tredje maglev-system i verden efter Japans Linimo og Shanghais maglev-tog. Det meste af banen blev færdiggjort i november 2012.

Der er planlagt to stadier mere på strækningen. En strækning på 9,7 km og en på 37,4 km, som til sidst vil kæde strækningen sammen i en cirkel.

Maglev-banen i Skt. Petersborg skal forbinde metrosystemet med forstæderne i Leningrad-området. Banen skal desuden være en af grundstenene til et nyt kæmpe forretningskvarter i stil med Paris’ La Défense.

Maglev-teknologien går ud på, at elektromagneter danner magnetfelter, som holder toget oppe. Andre magneter skubber toget fremad. Det japanske magnettog MLX01 satte verdensrekord i 2003 med en hastighed på 581 km/h.

Læs også: Beijing vil have magnetjernbane

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter en voldsom ulykke på en teststrækning i Tyskland i 2006, hvor 23 omkom, har ingen haft lyst til at kaste sig ud i den miljøvenlige, men også omkosttunge teknologi.

Det var en værkstedsvogn, der holdt på skinnerne, og de kørte ind i den med 160km/t. Det var nok også gået skidt i et IC3 tog. Det lyder som en meget irrationel begrundelse for ikke at binde an med det. Mon ikke det mere er prisen, der holder folk fra det. Der er vist mest tale om prestige projekter rundt omkring. Jeg er ikke helt sikker med Japan. De har det med at lave tingene fordi man kan, og fordi de har brug for det. De bor jo også ret tæt.

  • 6
  • 0

Min forståelse er at Japanerne laver deres maglev-bane dels fordi der en mangel på kapacitet på den eksisterende højhastighedsbane, dels fordi togselskabet JR vil kunne konkurrere bedre med flyselskaberne, og dels fordi de håber at kunne sælge det færdigudviklede koncept til udlandet, præcis som Danmark med vindmøller.

  • 1
  • 0

S-togene kører vel også noget langsommere, eller? Man må vel kigge på forbruget i forhold til hastigheden og sammenligne f.eks. ved 200 km/t. Det giver jo et forkert billede at sammenligne et tog der kører f.eks. 200 km/t med et, der kører 90 km/t (bare eksempel).

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten