I 2018 mistede 171 livet i trafikulykker på danske veje, og tallet for 2019 ser desværre ud til at blive højere. Med hvert trafikdrab følger en tragisk historie om et liv, der bliver revet bort, og familier, der må leve videre med tabet. Men trafikken gemmer på langt flere tragiske historier om sygdom og død, end vi kan læse i ulykkesstatistikken.
Som du kan læse på forsiden i dag, lever 1,4 mio. danskere med trafikstøj, der overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier, og flere kommer til i takt med den store stigning, vi har i antallet af biler på vores veje. Det er ikke bare et irritationsmoment i de støjramtes hverdag, det er direkte farligt for deres helbred. Miljøstyrelsen vurderede i 2003, at støjen årligt fører til op mod 500 for tidlige dødsfald i Danmark. Det kan undre, at der ikke findes nyere tal på området, for siden dengang er vejtrafikken kun steget, og man er tilmed blevet langt klogere på, hvor meget støjen herfra faktisk skader. Så vi kan nok roligt regne med, at problemet er blevet større.
Læs også: En overset dræber i vores hverdag
Læs også: Larm fra trafikken slår ihjel: Millioner udsættes for farlig trafikstøj – og flere kommer til
På Europæisk plan fortæller WHO’s seneste opgørelse, at støj står bag 1,7 millioner tilfælde af forhøjet blodtryk, 80.000 hospitalsindlæggelser og 18.000 for tidlige dødsfald om året alene i Vesteuropa.
Som vi også kan berette i dagens avis, har støjens farlighed været undervurderet i årevis, men heldigvis er vi med en dedikeret forskningsindsats ved at blive klogere. Vi ved nu, at støjen påvirker vores blodårer, så de bliver stivere, tykkere og mindre fleksible, fordi støjen vækker vores stresshormoner og giver såkaldt oxidativt stress. Og forskningen giver stadigt mere klare indikationer på, at støj også øger risikoen for diabetes, overvægt, slagtilfælde, dårlig hukommelse, indlæringsvanskeligheder og visse former for kræft. I Danmark har vi set en stigning i hjerte-kar-sygdomme på 17 pct. siden 2006, og stress er et så udbredt problem, at der tales om en stress-epidemi. Forskningen mere end antyder, at støjen er en medskyldig part.
Der er altså al mulig grund til at gøre en indsats for at skrue ned for trafikstøjen. Den mest effektive løsning er selvsagt at få begrænset vejtrafikken, men det er en politisk svær sag at få igennem, selv om vores ambitiøse klimamål peger på samme behov. Den gode nyhed er, at der faktisk findes relativt simple greb, vi kunne starte med. En af de lavthængende frugter er at sætte farten ned på bynære strækninger – særligt om natten, når den skadelige virkning af støj er størst. Skønheden i denne løsning er, at det ikke kun dæmper støjen, men også nedsætter risikoen for alvorlige ulykker, fører til mindre NOx-forurening og lavere CO2-udslip.
Alligevel har selv så lille et indgreb vist sig svært at komme igennem med, fordi tingene ikke ses i en helhed. Borgmestrene i omegnskommunerne, som oplever en markant stigning i borgernes støjproblemer, har forgæves forsøgt at få farten nedsat til 90 km/t om natten. Vejdirektoratet, som er beslutningsorganet, hvad angår farten på statsvejene, afviser imidlertid med henvisning til, at det vil koste tid for bilister og lastvognschauffører. Det drejer sig om minutter for den enkelte, men statistisk set kan det tælles sammen til et betydeligt samfundsmæssigt tab. Tallet i den anden vægtskål i form af reddede liv og bedre helbred er knap så let at opgøre og er givetvis ikke et tal, man har øje for i Vejdirektoratet, der har til hovedopgave at sikre bedst mulig fremkommelighed.
En lignende problematik finder vi i kommunerne. I Københavns Kommune har man en ambitiøs plan for nedsættelse af støjen, blandt andet ved hastighedsnedsættelse på en række vejstrækninger, men det er bare ikke kommunen selv, der har beslutningsretten her. I kommunerne er det politiet, der er myndigheden, og som vores søstermedie MobilityTech kunne berette mandag, så har politiet ikke siden 2012 godkendt fartbegrænsning i København, som p.t. har en ankesag liggende hos Vejdirektoratet på to konkrete vejstrækninger, hvor politiet har afvist kommunens ønske om nedsat fart.
Problemet er det samme som i tilfældet med statsvejen: Beslutningsretten er galt placeret. Som med Vejdiretoratet er politiets hovedopgave ikke at dæmpe vejstøjen, men at opretholde en helt anden form for ro og orden. Bekæmpelse af vejstøj kalder på en helt anden helhedsorientering med øje for sundheden.
Politikerne ser heldigvis ud til at være vågnet op af års laden stå til på støjområdet, og Transportudvalget afholder høring i næste uge ‘som led i et forstærket fokus på bl.a. infrastruktur og vejstøj’. Ifølge indkaldelsen vil man både se på konsekvensen af vejstøj og virkemidler til at løse udfordringen.
Vi må kræve, at høringen følges op af handling. Det er på høje tid, at politikerne tager helhedsbrillerne på og får vægtet prisen for at gøre en indsats op imod prisen for at lade stå til.
/trb
Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.
