Leder: Skru nu ned for støjen – det gavner både helbred og klima
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Skru nu ned for støjen – det gavner både helbred og klima

I 2018 mistede 171 livet i trafikulykker på danske veje, og tallet for 2019 ser desværre ud til at blive højere. Med hvert trafikdrab følger en tragisk historie om et liv, der bliver revet bort, og familier, der må leve videre med tabet. Men trafikken gemmer på langt flere tragiske historier om sygdom og død, end vi kan læse i ulykkesstatistikken.

Som du kan læse på forsiden i dag, lever 1,4 mio. danskere med trafikstøj, der overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier, og flere kommer til i takt med den store stigning, vi har i antallet af biler på vores veje. Det er ikke bare et irritationsmoment i de støjramtes hverdag, det er direkte farligt for deres helbred. Miljøstyrelsen vurderede i 2003, at støjen årligt fører til op mod 500 for tidlige dødsfald i Danmark. Det kan undre, at der ikke findes nyere tal på området, for siden dengang er vejtrafikken kun steget, og man er tilmed blevet langt klogere på, hvor meget støjen herfra faktisk skader. Så vi kan nok roligt regne med, at problemet er blevet større.

Læs også: Vejen væk fra trafikstøj koster milliarder

Læs også: En overset dræber i vores hverdag

Læs også: Larm fra trafikken slår ihjel: Millioner udsættes for farlig trafikstøj – og flere kommer til

På Europæisk plan fortæller WHO’s seneste opgørelse, at støj står bag 1,7 millioner tilfælde af forhøjet blodtryk, 80.000 hospitalsindlæggelser og 18.000 for tidlige dødsfald om året alene i Vesteuropa.

Som vi også kan berette i dagens avis, har støjens farlighed været undervurderet i årevis, men heldigvis er vi med en dedikeret forskningsindsats ved at blive klogere. Vi ved nu, at støjen påvirker vores blodårer, så de bliver stivere, tykkere og mindre fleksible, fordi støjen vækker vores stresshormoner og giver såkaldt oxidativt stress. Og forskningen giver stadigt mere klare indikationer på, at støj også øger risikoen for diabetes, overvægt, slagtilfælde, dårlig hukommelse, indlæringsvanskeligheder og visse former for kræft. I Danmark har vi set en stigning i hjerte-kar-sygdomme på 17 pct. siden 2006, og stress er et så udbredt problem, at der tales om en stress-epidemi. Forskningen mere end antyder, at støjen er en medskyldig part.

Der er altså al mulig grund til at gøre en indsats for at skrue ned for trafikstøjen. Den mest effektive løsning er selvsagt at få begrænset vejtrafikken, men det er en politisk svær sag at få igennem, selv om vores ambitiøse klimamål peger på samme behov. Den gode nyhed er, at der faktisk findes relativt simple greb, vi kunne starte med. En af de lavthængende frugter er at sætte farten ned på bynære strækninger – særligt om natten, når den skadelige virkning af støj er størst. Skønheden i denne løsning er, at det ikke kun dæmper støjen, men også nedsætter risikoen for alvorlige ulykker, fører til mindre NOx-forurening og lavere CO2-udslip.

Alligevel har selv så lille et indgreb vist sig svært at komme igennem med, fordi tingene ikke ses i en helhed. Borgmestrene i omegnskommunerne, som oplever en markant stigning i borgernes støjproblemer, har forgæves forsøgt at få farten nedsat til 90 km/t om natten. Vejdirektoratet, som er beslutningsorganet, hvad angår farten på statsvejene, afviser imidlertid med henvisning til, at det vil koste tid for bilister og lastvogns­chauffører. Det drejer sig om minutter for den enkelte, men statistisk set kan det tælles sammen til et betydeligt samfundsmæssigt tab. Tallet i den anden vægtskål i form af reddede liv og bedre helbred er knap så let at opgøre og er givetvis ikke et tal, man har øje for i Vejdirektoratet, der har til hoved­opgave at sikre bedst mulig fremkommelighed.

En lignende problematik finder vi i kommunerne. I Københavns Kommune har man en ambitiøs plan for nedsættelse af støjen, blandt andet ved hastighedsnedsættelse på en række vejstrækninger, men det er bare ikke kommunen selv, der har beslutningsretten her. I kommunerne er det politiet, der er myndigheden, og som vores søstermedie MobilityTech kunne berette mandag, så har politiet ikke siden 2012 godkendt fartbegrænsning i København, som p.t. har en ankesag liggende hos Vejdirektoratet på to konkrete vejstrækninger, hvor politiet har afvist kommunens ønske om nedsat fart.

Problemet er det samme som i tilfældet med statsvejen: Beslutningsretten er galt placeret. Som med Vejdiretoratet er politiets hovedopgave ikke at dæmpe vejstøjen, men at opretholde en helt anden form for ro og orden. Bekæmpelse af vejstøj kalder på en helt anden helhedsorientering med øje for sundheden.

Politikerne ser heldigvis ud til at være vågnet op af års laden stå til på støjområdet, og Transportudvalget afholder høring i næste uge ‘som led i et forstærket fokus på bl.a. infrastruktur og vejstøj’. Ifølge indkaldelsen vil man både se på konsekvensen af vejstøj og virkemidler til at løse udfordringen.

Vi må kræve, at høringen følges op af handling. Det er på høje tid, at politikerne tager helhedsbrillerne på og får vægtet prisen for at gøre en indsats op imod prisen for at lade stå til.

/trb

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der mangler i den grad substans i den påstand.
Dagligt hører vi om 'farlige' grænser ved 55 dB.
Trods det at bag i bus 305 til Herlev er der 95 dB, kaffemaskinen giver 95 dB inde i din stue, alm. diskussion med mere end 15 menensker er over 70 dB etc - der er selvfølgelig mange flere.
Det holder ikke og hænger ikke sammen.

  • 3
  • 19

Det holder ikke og hænger ikke sammen.


Du har ret i, at dine argumenter hverken holder eller hænger sammen. Det handler om den stadige, kværnende støj - ikke om din dårlige kaffemaskine.

Whataboutism af værste slags...

Der mangler i den grad substans i den påstand

Men er der egentlig substans i din udokumenterede påstand om, at der mangler substans hos de citerede forskere? Eller er det bare noget, du slynger ud, fordi du ikke kan lide den ny viden?

  • 13
  • 1

Kaere skribenter - hvad skriver mobilitytech om? Vi betalende IDA medlemmer kan ikke debattere samfundet udfordringer, når "i rige " holder viden vaek fra os.

Har fundet lidt links om støj emnet - som alle kan laese.

Nyt om tafikstøj - minister
Nyt om tafikstøj - minister svar

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/tru...

Nyhed

"
Folketingets Transportudvalg afholder en åben høring om vejstøj.

13.01.2020

Folketingets Transportudvalg afholder en åben høring om vejstøj. Høringen finder sted onsdag den 29. januar 2020 kl. 9.00-11.30 i Landstingssalen på Christiansborg og er et led i et forstærket fokus på bl.a. infrastruktur og vejstøj i Transportudvalget.
På høringen vil eksperter belyse, hvilken effekt virkemidler mod vejstøj har, og hvilke udfordringer og negative konsekvenser vejstøj skaber for borgere, der bor tæt på vejene. Eksperterne vil inddrage perspektiver fra to konkrete veje, nemlig Silkeborgmotorvejen og motorvejen ring 3. Derudover vil der komme bud på, hvordan støjgenerne reduceres mest effektivt bl.a. ved at trække på erfaringer med støjbekæmpelse i andre lande
Høringen indledes af formanden for Transportudvalget Jeppe Bruus og har indlæg fra COWI, Force Technology Danmark, Rambøll og transportministeren.

Programmet er fortsat under udarbejdelse.

Tilmelding

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmelding kan ske her senest den 24. januar 2020, kl. 12.00.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

Høringen tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside her. Den vil også kunne findes efterfølgende under "TV fra Folketinget".
"
kilde https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2020/...

Dæk støj
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/tru...

32 siders pdf om trafikstøj - fremlagt TRU besøg, 14. januar 2020

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/TRU...

støj grænseværdier - er de overholdt efter 10 år - ministeren svarer

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/tru...

  • 2
  • 1

Ved søerne i København lagde man en speciel type asfalt, der markant nedsatte hjulstøjen, men da det medførte at nogle billister kørte hurtigere end før, vandt idiologien over teknikken, og den gamle type rumleasfalt kom på igen.

  • 1
  • 0

Hvorfor er "Lederen" på side 2 stort set altid en negativ kommentar med en løftet pegefinger? Er der ikke noget positivt at bygge "Leder spalterne på"
Og jo verden har store udfordringer, men der findes jo på gode løsninger hver eneste dag som kunne sætte de store udfordringer i et lidt andet lys. Jeg synes Lederskribenterne bruger for megen plads på politiseren og for lidt plads på opfindelser og teknik.

  • 3
  • 3

Hastighedsgevinster?

Ingeniøren fokuserede i sidste uge på de alvorlige sundhedsproblemer som angiveligt skyldes stigende støjgener fra bl.a. motorveje. I bladets artikler omtales bl.a. hvordan en gruppe borgmestre i hovedstadsområdet forgæves har ansøgt om sænkning af hastigheden på nogle relativt korte motorvejstrækninger med henblik på at opnå en reduktion af vejstøjen. Vejdirektoratet har afvist ansøgningerne under henvisning til ”betydelige økonomiske tab for samfundet”, som den forøgede rejsetid vil medføre. Der bør imidlertid sættes alvorlige spørgsmålstegn ved gyldigheden af den økonomiberegning, som Vejdirektoratet støtter sig til.
Hvis rejseafstanden er kort, som typisk for trafikken inden for hovedstadsområdet, er rejsetidsbesparelsen for den enkelte trafikant ved en hastighed på 110 km/t i stedet for 90 km/t kun ganske få minutter. En så beskeden tidsbesparelse har ingen økonomisk betydning for trafikanten, og er dermed stort set værdiløs.
Når Vejdirektoratet multiplicerer denne marginale tidsbesparelse med et højt årligt antal af trafikanter, opnås selvfølgelig et betragteligt samlet timetal, men den reelle værdi af dette timetal er stadig kun marginal, da man jo ikke i praksis kan kombinere de mange små besparelser til brugbar og dermed værdifuld tid.
Ved korte rejseafstande opnår man således kun en teoretisk, men ingen virkelig økonomisk samfundsgevinst, når man opretholder de høje hastigheder. Og eftersom støjgenerne især i byområder rammer særligt mange borgere, er det svært at se fornuften i fortsat at tillade 110 km/t gennem hovedstadsområdet.
Kun ved længere rejseafstande giver den højere hastighed brugbare og dermed værdifulde tidsbesparelser. Det er jo selve grundlaget for samfundets store investeringer i lange motorveje.

Hans A. Hagen

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten