Den optimale vej ville være den nordlige forbindelse som igen er i spil, men den fik nogen jo pillet ud af forundersøgelsen.
Hensyn til en lille gruppe flagermus betyder, at den vej, som både staten og en stor del af lokalområdet er begejstret for, nu må skrinlægges.
Folketinget har sat over en halv milliard kroner af til en ny vej til Stevns, der skal sikre en hurtigere forbindelse til og fra hovedstaden. Lokalområdet har udpeget sin foretrukne linjeføring, der også har vist sig at være en særdeles god investering med en såkaldt intern rente på over 11 %. Det er blandt topscorerne i samfundsøkonomi i Folketingets nye infrastrukturplan med projekter for 170 milliarder.
Alligevel er det Vejdirektoratets anbefaling, at linjeføringen droppes, og andre alternativer bringes i spil. Årsagen er, at en del af motortrafikvejen på 13,5 kilometer skærer gennem naturområdet Vallø Storskov, der er hjem for mange dyr og planter, herunder flere flagermusarter, hvoraf tre vurderes ikke at kunne overleve i området, hvis vejen bygges her.
»Det er i forbindelse med miljøundersøgelserne vurderet, at der er stor risiko for, at den økologiske funktionalitet for tre arter af flagermus ikke kan opretholdes ved anlæg og drift af forslag A – heller ikke ved gennemførelse af afværgeforanstaltninger,« skriver Vejdirektoratet i en indstilling, der blev sendt til Folketingets transportudvalg kort før jul.
Ingeniørfirmaet Cowi har gennemført den VVM-undersøgelse, der ligger til grund for vurderingen. Ifølge Cowi er der registreret ni flagermusarter i området, men det kan man ikke garantere, der vil blive ved med at være, hvis man inddrager de 11,5 ha natur i Vallø Storskov og det nærliggende lille skovområde Gunderup Kohave, som linjeføringen kræver.
Særligt de tre arter bredøret flagermus, frynseflagermus og langøret flagermus, der er kendt for at flyve lavt, vil være i risiko for at komme i nærkontakt med en gennemkørende biler eller blive skræmt væk af lys og larm. Da bestandene er små, vil tab af selv få individer, få stor effekt. Derfor er bunken af afværgetiltag som indhegning, genplantning og særlige flagermustræer ikke tilstrækkelig.
I undersøgelsen slår Cowi fast, at det vil være i strid med den såkaldte habitatbekendtgørelse, der har som formål at beskytte naturområder og dyrearter, hvis man fraviger beskyttelsen af flagermusene.
Skal en fravigelse blive godkendt i Miljøministeriet og EU, må der ikke findes et ‘tilfredsstillende alternativ’. Men det gør der.
»Vejdirektoratet vurderer i den sammenhæng, at forslag B og B-b er tilfredsstillende alternativer, hvorfor beskyttelsen for flagermusarterne ikke vil kunne fraviges ved forslag A efter de gældende regler,« skriver styrelsen i indstillingen til politikerne.
De to varianter af B-forslaget er på flere parametre ringere end den nu droppede nordlige linjeføring gennem Vallø Storskov.
De ligger med interne renter på 7,1 % og 7,2 % stadig et godt stykke over Finansministeriets pejlemærke for en god samfundsinvestering på 3,5 %. Men over 50 år er den droppede A-linjeføring beregnet til at skabe mere værdi, særligt i form af trafikgevinster, for over 700 millioner mere end B-varianterne (nettonutidsværdi).
Da B-varianterne tilmed er cirka fire kilometer længere, udleder de også cirka 20 % mere CO2 i anlægsfasen.
De to varianter er heller ikke lige, hvad man ønsker sig i Stevns Kommune.
»De flytter simpelthen ikke nok biler. De ligger meget tæt på grænsen til Faxe. Vi startede på en nordlig løsning, hvor vi skulle flytte bilerne ud af Køge, og så ender vi med en løsning, der ligger alt for sydligt, sagde Flemming Petersen (V), formand for Miljø, Teknik og Plan i Stevns Kommune, om Vejdirektoratets fremhævede B-varianter i sommer til TV2 Øst.
Det er lykkedes ikke at få en kommentar fra udvalgsformanden inden deadline. Den nye borgmester Henning Dam (S) er heller ikke vendt tilbage på Ingeniørens henvendelse. Et enigt byråd slog i 2019 i et høringssvar fast, at A-linjeføringen var den foretrukne.
Selvom det i sidste ende er staten, der betaler og bestemmer, har kommunerne også noget at skulle have sagt. Da både Køge og Stevns Kommuner har protesteret mod B-forslaget, er det besluttet at gennemføre endnu en VVM.
Derfor bliver næste skridt, at der skal gennemføres en supplerende VVM-undersøgelse, der indeholder B-løsningen og muligvis en eller flere alternative linjeføringer. Vejdirektoratet anbefaler i sin indstilling til transportudvalget, at man inddrager et alternativ nord for Herfølge fra en tidligere forundersøgelse. Det er en kombination af den nordlige forbindelse (rød) og Omfartsvejen ved Strøby Egede på nedenstående kort.
Den optimale vej ville være den nordlige forbindelse som igen er i spil, men den fik nogen jo pillet ud af forundersøgelsen.
Lav en cut-and-cover-tunnel gennem skoven. Det virkede omkring Silkeborg, det kan også virke her.
Tunnellen er sikkert dyrere end de andre alternativer, men forhåbentligt gør den gavn i hundrede år. Vi kan ikke blive ved med at asfaltere landskabet.
Træsko-længder, fodboldbane-størrelser, spidsen af en jetjager, og nu: Opel-Corsa-højder :-D Fantastisk!
Igen, igen et typisk eksempel på, at politikerne giver pokker i natur og biodiversitet! Ved et enkelt kik på et landkort (til politikerne => skovarealer er markeret med grøn farve!) ses umiddelbart, at den blå/ønskede linjeføring deler landsdelens største skov i 2 derefter adskilte dele.
Alle, der arbejder for naturen og biodiversitet sukker efter at få SAMLET flest muligt af vor skovstumper, og så fortsætter man (politikerne) bare med at skære de få større i småstykker???
Til både lokalpolitikerne i Stevns og folketingspolitikerne: Tag nu og væn jer til, at I ikke længere kan skalte og valte med vor sårbare natur for at spare nogle papirpenge (= teoretiske fremtidsberegninger), og hvis brugerne også protesterer (hvad de sikkert ikke gør), så sig til dem, at de snilt vænner sig til en lidt anden linjeføring.
I betragtning af de mange sager om skattepenge, der forsvinder ud i atmosfæren, udgifter til kommissioner og lignende + andre politiker beslutninger, der har kostet os alle dyrt, har vi masser af penge til rådighed her i landet!
Hvor høj er en Corsa og hvilken årgang mener skribenten?
Lav en cut-and-cover-tunnel gennem skoven. Det virkede omkring Silkeborg, det kan også virke her.
Tunnellen er sikkert dyrere end de andre alternativer, men forhåbentligt gør den gavn i hundrede år. Vi kan ikke blive ved med at asfaltere landskabet.
Vi kan heller ikke blive ved med at hælle mere beton ud over landskabet, tunneller i det åbne land er et kolosalt resourcespild.
Det ligner løsninger udarbejdet ved et tegnebord, langt fra Stevns.
Det nordlige Stevns skal køre "den forkerte vej" for at komme til København.
Det kommunale forslag nord om Herfølge, er det korteste, og det der får flest med. Tilmed får Hefølge en direkte adgang til motorvejen.
Vi kan heller ikke blive ved med at hælle mere beton ud over landskabet, tunneller i det åbne land er et kolosalt resourcespild.
Mangler vi beton?
Man kan få den tanke at dyr er bedre beskyttede end mennesker. Hvornår har man sidst hørt om ændring af vejprojekter/byggerier fordi et par mennesker blev generet af det?
Mangler vi beton?
Næ ikke så længe vi ser bort fra CO2 udslippet fra cementproduktion.
Hvordan bygger vi en cut and caver tunnel gennem en skov uden at fælde træerne ?
Når man bygger en cut and cover tunnel, skal der flyttes store mængder jord, så man ender med at lave størrer skader end en vej i terræn. Os så skal der reguleres grundvand for at den ikke bliver oversvømmet.
Vejen er bare skjult, den skov man efterlader bagefter er jo en park, ikke natur !
Og så ryger der jo nemt 200 mio. oven i prisen !
Der er faktisk tale om driftsskov, som inden for få år står til at blive fældet, så vil flagermusene ikke have et sted at bo alligevel, vejdirektoratet er blevet gjort opmærksom på dette, men det havde ingen betydning. Logik for burhøns og miljøfolk.
Beskyttelsen af naturen skal have forrang ifm. projektering af store vejanlæg. Det har vi heldigvis set mange steder efterhånden. Det er glædeligt at læse, at både rådgiver og Vejdirektoratet vil se bort fra linjeføring A, da Bredøret, Frynse- og Langøret Flagermus har små bestande og udover at gøre gavn i den naturlige balance også er eftertragtede arter for naturinteresserede. Nu mangler vi blot at få beslutningstagerne - som vel sjældent har tid til at komme ud og nyde naturen? - til at indse, at der bør vælges mellem B/b og "den nordlige". Findes der forresten eksempler på, at CO2-regnskaber, interne renter og nettogevinster nogensinde har vist sig at holde stik et antal år efter anlægsarbejderne er afsluttet og anlæggene er taget i brug!?
Borgerne er dels de lokale som skal køre på vejen og dels skatteborgerne som skal betale. Desuden har flagermus sikkert hævdvundne rettigheder som medspillere i økosystemet muligvis til glæde for borgere og for turister. Endelig er der CO2 belastningen ved anlægget af vejen såvel som ved dens daglige benyttelse af biler. Hvis ovennævnte rækkefølge er prioriteret så kunne man tilgodese borgerne og flagermusene til dels på bekostning af mere CO2 udledning. Ved at vælge plan B som tilgodeser flagermusene og ved til gengæld at tillade højere hastighedsbegrænsning 90 km/h som tilgodeser borgerne. Så udnyttes vejanlægget bedre. Hvis denne studehandel sikrer samfundsøkonomisk vækst vil skatteborgerne betale lidt mere til klimaet.
Det er så en sandhed med modifikationer da det er mindre områder der bliver fældet af gangen, så der vil være uforstyrret skov at flytte til mens nyskoven gror op. Deudover arbejders der kun kortvarigt med skovning hvorefter der igen er ro.
Stevns er et dejligt sted og mange af bilerne pendler mod København.
Tager man den forsinkelse som flere biler på Køgebugt motorvejen og længere ind skaber med i beregningen af samfundsværdi?
Overvejer man alternativer som ikke blot renovering af Østbanen, men måske endda udbygning?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard