Skrotning af IC4 vil sætte fut i elektrificering af jernbanenettet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skrotning af IC4 vil sætte fut i elektrificering af jernbanenettet

Rapporten 'Strategisk analyse af elektrificering af banenettet', der netop er sendt ud af Banedanmark, konkluderer, at det manglende IC4-materiel vil gør det muligt at elektrificere strækningerne Fredericia-Aarhus og Aarhus-Aalborg hurtigere end tidligere antaget.

Og elektriske tog betyder laverer CO2-udslip, driftsbesparelse og billigere indkøb af nye tog, der kan kører over 160 km/h.

'Skulle det vise sig, at IC4-togene ikke bliver leveret som planlagt p.t., eller de ikke opnår den nødvendige funktionalitet til indsættelse i fjerntrafikken, er situationen en anden. I givet fald vil DSB mangle materiel på strækningerne Fredericia-Aarhus og Aarhus-Aalborg i løbet af en kort årrække, og elektrificering af disse strækninger kan dermed hurtigere blive aktuel', står der i rapporten fra Banedanmark.

Årsagen til den hurtigere elektrificering skyldes, at IC4-togene er dieseldrevne.

På de andre strækninger, hvor man har vurderet det rentabelt at sætte køreledninger op, er efterspørgslen efter togmateriel så stor, at det er fuldstændig ligegyldigt, om IC4 kommer eller ej. Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt med mere togmateriel.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"»Skulle det vise sig, at IC4-togene ikke bliver leveret som planlagt pt. eller de ikke opnår den nødvendige funktionalitet til indsættelse i fjerntrafikken, er situationen en anden. I givet fald vil DSB mangle materiel på strækningerne Fredericia–Aarhus og Aarhus–Aalborg i løbet af en kort årrække, og elektrificering af disse strækninger kan dermed hurtigere blive aktuel,« står der i rapporten fra Banedanmark"

Ja, men der staar ogsaa at det vil blive 25% dyre, hvis eletrificering skal igangsaettes inden udskiftningen af signalerne.

  • 0
  • 0

Desværre ser det ud til, at regeringen hellere vil brænde nogle mia af på tre ligegyldige motorvejsudvidelser: Fløng-Roskilde Vest, Holbæk-Tuse og Riis-Ølholm - i stedet for at gå igang med at elektrificere Lunderskov-Esbjerg NU.
Det sidste vil frigøre 10-15 IC3'ere som så kan indsættes på de øvrige strækninger.
Og IC4'erne: send dem til Italien, så Berlusconi bruge dem til sine rullende Bunga Bunga fester.

  • 0
  • 0

For ikke særlig lang tid siden blev der leveret nye ET-togsæt til Øresundsbanen.
Disse kan både deles og samles ligesom IC3 og IR4, har en tophastighed på 180 km/t, en lavgulvsvogn, samt mange siddepladser.

For nogle år siden kørte der et Interregionaltog hver fredag mellem København og Odense. På visse dage blev der anvendt ET-togsæt i disse tog, og de klarede turen til Odense ganske udmærket, og jeg synes personligt at rejsen var komfortabel.

Man burde satse på elektrificeringen og anskaffe sig flere af disse tog. De ville egne sig perfekt til den danske IC-trafik.

  • 0
  • 0

Alle er åbenbart enige om, at Esbjerg-Lunderskov skal elektrificeres så hurtigt som muligt. Det gælder eksperternes råd om materielstrategi og det gælder i den offentlige debat. Hvem skal så tage næste skridt for, at det sker?

  • 0
  • 0

Alle er åbenbart enige om, at Esbjerg-Lunderskov skal elektrificeres så hurtigt som muligt. Det gælder eksperternes råd om materielstrategi og det gælder i den offentlige debat. Hvem skal så tage næste skridt for, at det sker?

Det maksimale antal tog på strækningen er to lette dieseltog som er betalt og formentlig kører med skoleelever.
Lidt ligesom Nærumbanen.
For nu at frelse en masse jernbaneglades anseelse og landets fremtid,skal der elektrificeres,købes tog og produceres yderligere strøm.
Det lyder lidt som de sidste krampetrækninger a la tyskernes V1 &V2.
Jernbaneglæde er en tabervision om en bedre fremtid.
Iøvrigt får I ikke råd hvis der skal tages bedre vare på udsatte børn.
Nedlæg banen mellem Brønderslev og Tønder og brug pengene i begge ender.

  • 0
  • 0

Jernbaneglæde er en tabervision om en bedre fremtid.

Øh, og hvad er dit alternativ? Hestevogn? (Last)biler kan køre på dino-fuel og bio-fuel. Det vil ikke fundamentelt ændre sig i de næste 30 år. El-tog kan vælge mellem alt fra vindmøller til billig Baltisk atom-strøm. Jeg synes det er underligt at vi ikke har brugt Danmarks geografi til at fremme tog-trafik. Hvis alle store broer udelukkende var bygget til tog-trafik, så vil de offentlige også klare sig meget bedre indenfor grænserne.

  • 0
  • 0

OK. Jeg glemte Niels Abildgård, da jeg skrev 'Alle er enige om'
Lad mig så præcisere:
Alle, der ved at Esbjerg-Lunderskov er den ikke-elektrificerede del af strækningen Esbjerg-København, er åbenbart enige om....

  • 0
  • 0

Udgifter til udsatte børn vil heldigvis forhindre os danskere i at investere i Vergeltungswaffen, som er en tabervision om en lykkelig fremtid?
Ærlig talt, hvad foregår der egentlig i hovedet på dig? Prøv at forklare din Godwin her.

  • 0
  • 0

Og det er to-system tog, både dansk 25 kV 50Hz og svensk/tysk 15 kV 16,7 Hz, så de vil kunne bruges til grænseoverskridende trafik såvel til Sverige som til Tyskland, fx via Femer Bælt til Hamburg. Og så der det jo nærliggende at integrere sidstnævnte i Øresundståg-systemet, f.x. at forlænge Göteborg - København H til Hamburg.

  • 0
  • 0

Niels Abildgaard: Nedlæg banen mellem Brønderslev og Tønder og brug pengene i begge ender.

Jeg er ikke sikker på hvilken strækning du mener. Kender du det danske jernbanenet?

Skal Brønderslev-Frederikshavn bevares som en restbane...?

  • 0
  • 0

Arne LUnd:

Desværre ser det ud til, at regeringen hellere vil brænde nogle mia af på tre ligegyldige motorvejsudvidelser: Fløng-Roskilde Vest, Holbæk-Tuse og Riis-Ølholm - i stedet for at gå igang med at elektrificere Lunderskov-Esbjerg NU.

Det sidste vil frigøre 10-15 IC3'ere som så kan indsættes på de øvrige strækninger.

Og IC4'erne: send dem til Italien, så Berlusconi bruge dem til sine rullende Bunga Bunga fester.

Er der nogen i folketinget, der får sagen videre? I sidste samling fremsatte Enhedslisten belsutningsforslag om elektrificering, og det røg i udvalg. Men efter valget, har ingen mig bekendt taget sagen op, selvom alle taler om elektrificeringen. Der er ikke engang sat penge af til projektering og VVM-undersøgelser i 2012 - og så går det år vel også uden handling.

  • 0
  • 0

Er der nogen i folketinget, der får sagen videre? I sidste samling fremsatte Enhedslisten belsutningsforslag om elektrificering.

Esbjerg skal elektrificeres nu!
http://jp.dk/indland/trafik/article2610887...
http://ing.dk/artikel/123541-ministerium-v...
Hvis oppositionen ikke vil være med, bør regeringen plus Enhedslisten have tilstrækkeligt flertal til at gennemføre det, og ikke vente 2 år før politiske forhandlinger begynder.
Enhedslisten foreslog i 2010 netop denne elektrificering til Esbjerg, så de bør være helt med nu :
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

Finansiering? Kald den "A.P.Møller"-banen til gengæld for en ny aftale om Nordsø-olien - Mærsk har store aktiviteter i Esbjerg.

Er det forresten muligt at bruge de gamle brune nostalgi-vogne med sekspersoners-kupe og el-lokomotiv til juletrafikken ?
Smyk dem op med guirlander og dåsesne og giv kunderne valgfrihed, så skal de nok blive brugt.

  • 0
  • 0

Hvem skal så tage næste skridt for, at det sker?

Folketinget. Elektrificeringen skal tilbage på Finansloven da anlægsloven aldrig er ophævet. Det var så det regeringen forsøgte i den oprindelige forligskreds igår, men det er åbenbart vigtigere for Venstre og DF at Ikeas møbler og Uddeholms stål kommer hurtigere til Tyskland end at danskerne kommer hurtigere og bedre rundt i deres eget land.
Regeringen ville udskyde udbygning af en strækning på banen imellem Kolding og grænsen for så istedet at komme igang med at få hængt de ledninger op til Esbjerg.
Eller måske er det for at få Danish Bacon hurtigere til udskibning fra Hanborg? Venstre og Landbruget tænker jo kun på sig selv og ikke på fællesskabet.

  • 0
  • 0

---- men det er åbenbart vigtigere for Venstre og DF at Ikeas møbler og Uddeholms stål kommer hurtigere til Tyskland end at danskerne kommer hurtigere og bedre rundt i deres eget land.

Regeringen ville udskyde udbygning af en strækning på banen imellem Kolding og grænsen for så istedet at komme igang med at få hængt de ledninger op til Esbjerg.

Det passer ikke rigtig med at DB Schenker netop opfordrer til at udsætte arbejdet med dobbeltspor på strækningen til efter Fehmernforbindelsen er åbnet. De mener, at arbejdet giver større problemer for trafikafviklingen end de løser.
Man kan så spørge, om der efter åbningen af Fehmernforbindelsen stadig er behov for dobbeltspor på strækningen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten