Skrotbjerge af elektronik vokser med voldsom fart
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skrotbjerge af elektronik vokser med voldsom fart

Gamle brødristere, køleskabe, opvaskemaskiner, computere og mobiltelefoner bliver kasseret i større og større stil.

Et såkaldt United Nations University har for første gang – i hver fald ifølge dem selv - prøvet at sætte tal på, hvor meget vi kasserer globalt, og hvordan skrotningen fordeler sig på lande og verdensdele.

Ifølge deres opgørelse kasserede vi i 2014 41,8 mio. ton elektronik. Et tal, som vil vokse til 50 mio. ton allerede i 2018.

Af de 41,8 mio. ton elektronik-affald bliver 15, 5 procent indsamlet og genanvendt i forskellige statslige genanvendelses ordninger.

Ikke overraskende er de nordeuropæiske lande blandt de lande, hvor der kasseres mest elektronik.

Rekorden har Norge med 28,7 kg pr. indbygger – mens Island er nummer to med 26 kg pr. indbygger. Danskerne skrottede hver 24 kg elektronik i 2014.

Ifølge opgørelsen udgør småt elektronikskrot som hårtørrere, barbermaskiner og printere den største gruppe, målt i vægt, med 30 pct. af affaldet. Næststørste gruppe er store ting som vaskemaskiner og tørretumblere, mens aircondition-udstyr er den tredje mest skrottede elektronik-kategori.

Rapporten vurderer, at det kasserede elektronik på globalt plan gemmer genanvendelige værdier i form af råvarer som guld og kobber og plast-materialer, der beløber sig til 360 mia. kroner.

Tidligere rapporter har opereret med nogle lidt andre og højere tal for mængden af elektronikskrot på globalt plan. Men der er dog enighed om, at mængderne er stigende.

Læs også: Verden oversvømmes af 65 millioner ton brugt elektronik

I EU er der krav om, at landene skal indsamle minimum 4 kg elektronikaffald pr. indbygger. I Danmark blev der indsamlet 12,5 kg elektronik-skrot pr. indbygger i 2013.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det må være varmepumper i Norge, men i DK kan jeg ikke helt se hvor de skulle komme fra. Men de fleste smider vel ikke elektronik i skraldespanden? Eller er det bare mig der er mærkelig og kører det på genbrug?

  • 4
  • 0

Ja, udtagelsen om aircondition-udstyr får også et rødt flag frem hos mig. På verdensplan findes der helt sikkert mange flere aircondition-enheder end der findes køleskabe. Men hvorfor nævnes de i artiklen, når artiklen har fokus på Danmark og lande omkring os? Jeg har ikke læst rapporten, men mon der er tale om et skøn, hvor man skønner at nordmænd og danskere skrotter deres aircondition-udstyr?

Dermed ikke sagt at vi ikke har et problem med elektronikskrot og jeg tror at rigtigt meget ender i skraldespanden. I min boligforening har i et affaldsrum, hvor der er en afdeling til elektronik, som er delt op i småt og stort. Og i København generelt er affald delt op i otte kategorier, men selv det er langtfra nok til at udnytte affaldet bedst muligt.

Der findes genbrugspladser der har delt affald op i over 50 kategorier. De spare penge, da tabet på at komme af med sorteret affald er lavere end usorteret affald og på visse affaldsgrupper tjener de penge på at sælge affaldet. Derfor giver sortering god mening.

Spørgsmålet er derfor hvordan vi ændre vores samfund, så det er muligt og nemt, at sortere og dermed genbruge så meget affald som muligt. Herunder også sortere elektronik i flere kategorier end stort og småt.

  • 0
  • 0

Det der kan siges noget om, er holdbarheden. En boremaskine der for 20-30 år siden kunne holde meget længere end garatiperioden i kontrast med det elektronikskrot man kan købe i dag med indbygget fejl så dyret kun holder et par år. Så det vi har, er at der produceres skrot, for at skabe arbejdspladser med et højere udbytte af netop : "Skrot". Hvis sagerne holdt bare noget længere, rammer det jo staternes moms-indtægter og reducerer handelsstandens omsætning og færre råstofslugende "skrot"-producenter i asien. Det vil påvirke efterspørgselen på råstoffer, herunder energi.

  • 6
  • 2

Enig Jan. Det må være miljøsvin der giver dig negativ feedback.

Man kunne jo også ændre ugenbrugspladsen til genbrugspladsen. Det hjælper da en lille smule, men nej alt brugbart skal med i den hastigt voksende skraldebunke om det hører til eller ej.

  • 2
  • 0

Hvis FM radiosending stoppes kommer der så lige nogle millioner FM radioer. Prøv lige at se for jer hvad sådan en samling fylder. Det er ikke svært at forestille sig at der kommer mere elektronikskrot i fremtiden. Hver gang vi skifter standard bliver der noget til skrotpladsen.

  • 7
  • 0

Det vil fylde meget.
Forestil dig hvis jordens befolkning smed en knapcellebatteri ud. hvor meget fylder det?? 7 mia knapcellebatterier?

Et svineri af en anden verden er elektronik der er konstrueret til at gå i stykkker.
Fjernsyn med elektronik der tørrer ud, designet til at dø efter 2-3 år.
printere med tællerchips som dør efter xxx antal prints
elpærer med kun 1000 timers levetid - 50 gange levetid er opnåeligt.

Det burde være strafbart at designe elektronik til at gå i stykker, store bødetakster burde blive uddelt med rund hånd til de som ikke overholder dette.

Jeg vil gerne give mere for elektronik!! Jeg vil gerne give 200 dkr for en LED-pære af virkelig god kvalitet og med en garenteret levetid på 50.000 timer!
Jeg vil gerne give det dobbelte for et fjernsyn hvis jeg er garanteret en levetid på 10 år.

Det er mentaliteten hos mennesker som skal ændres. Jeg ved udemærket godt at det vil gøre sindsyg ondt i markedet hvis mennesket køber mindre, men det kommer på et eller andet tidspunkt alligevel. Enten pga forurening, eller pga at resourcerne bliver dyrere da man skal grave længere ned for at hente dem op.
Olien er knap, men alligevel brænder vi den lystigt af i store biler. Sjældne metaller i vores telefoner bliver rask væk smidt i skraldespanden i mange hjem, og de som rent faktisk gør en indsats for at smide dem til genbrug, der bliver kun meget lidt genbrugt?

Det er mentaliteten hos den enkelte der skal vendes. Hvorfor ikke købe kvalitet, få et godt produkt som lever i længere tid, og så bliver man glad for denne ene ting.?

  • 5
  • 1

Hvorfor ikke købe kvalitet, få et godt produkt som lever i længere tid,

Fordi der ingen standarder er!

Forbrugerrådet tjener penge på at fortælle hvilke legetøj indeholder giftige komponenter.
Der er kun to muligheder, dårlige forældre eller forældre der betale for varen to gange, først for oplysning om varen er giftig dernæst selve varens pris.
Med den hastighed nye produkter introduceres er forbrugerrådet garanteret fast indtjening.

Vi lever i et højteknologisk "Det vilde vesten" når det kommer til varedeklaration og forbrugeroplysning.

Markedet er ligesom matrosen fortalte efter Estonia forliset: Kaptajnen gav signalet: Alt håb er ude enhver må nu redde sig selv!

  • 1
  • 0

Det der kan siges noget om, er holdbarheden. En boremaskine der for 20-30 år siden kunne holde meget længere end garatiperioden i kontrast med det elektronikskrot man kan købe i dag med indbygget fejl så dyret kun holder et par år. Så det vi har, er at der produceres skrot

Helt enig - jeg tænkte det samme. Kvalitet er ikke noget vi kender til, hvor tingene kunne holde.
Det er industrien der her bærer en meget stor del af ansvaret

Men en helt anden ting er folk der SKAL have nyt TV til hvert OL, VM i forbold os - selv om det gamle TV er godt nok. Vi skal hele tiden have nyt, selv om det er ikke er brug for det.
Vi har nået en kultur hvor vi skal vise at vi er bedre end naboen osv.... med miljøet som taber.

Og når man taler med unge under 20, så fatter de intet af at en stor del af ansvaret vil komme til at ligge på dem, og svaret et ofte "jamen der bor jeg jo ikke" - skide være med de andre, bare jeg har en nyere telefon end veninden.
På et tidspunkt havde vi et større global forståelse, men den er væk igen....

Vi skal selv tænke mere og lade tingene holde så længe de kan, og kræve kvalitet.

  • 2
  • 0

vi skal lede efter.

for produceres der for gode produkter, så går udviklingen i stå, da der ikke bliver solgt noget.

Det evige problem. forbrug skaber udvikling (kapitalismens stærke side), det har det bare med at køre jorden i graven.
Man burde nærmere fokusere på at designe produkter, efter cradle to cradle princippet.

  • 2
  • 0

Præcis - det er alt for nemt at stille sig forarget op, men man kan jo prøve selv at gøre en indsats.

Lad os starte med de computere de enkelte her bruger - hvor gamle er de?

Har man overvejet, at man, ved ikke at bruge det sidste nye Fisher-Price OS, kan få ret så meget ud af en PC, selv om den har en del år på bagen - eksempelvis bruger jeg selv en 7 år gammel ThinkPad, som faktisk sparker røv efter der kom en SSD i den.

Og jeg ser ingen grund til at jeg ikke kan bruge den i mange år endnu.

  • 3
  • 0

Totalt enig i det med firmaer der designer ting til at fejle..!
Stødte forleden selv på det famøse problem med Seagate-harddiske, der sjovt nok får en fejl i sin partition ikke særligt lang tid efter at garantien er udløbet, og den eneste mulighed der er for at få ens data tilbage er ved at købe Seagate's eget Recovery software til den klække sum af 123,75$!
Prøvede med 4-6 forskellige recovery programmer, og det var sjovt nok kun deres egen der virkede.. Det er bare SÅ dårlig stil af Seagate at udvikle deres hardware sådan.!

  • 3
  • 0

Fra dag et i den moderne Elektroniske verden har det faktisk været således, at der intet brugbart var tilbage, eller skulle jeg skrive at det eneste anvendelige ville være Harddisken.
Resten kunne det ikke betale sig prøve anvende, andet end omsmeltningen af jernet.

Et sted stod om genindvindingen af Silicium'et, hvilket jeg måtte smile over.

  • 1
  • 2

Holde op med at forbyde klunsere i at samle elektronik, men bare pålægge dem at være "ordentlige" når de gør det.

Jeg elsker at reparere elektronik, som er blevet smidt ud - og får det ofte til at virke. Jeg har f.eks. kun købt et TV (til min kone) i mit liv (40+ år). Og når jeg skal have computer - så finder jeg også en nyere bærbar og sætter istand. F.eks. den jeg sidder med nu er en i7 cpu på 2.2-3.2 GHz.. Skærmen var død og motherboard havde løs forbindelse under grafik-rammen. Jeg afmonterede bare skærmen - og brugte min hot-air ovn til at lodde rammen - og nu er den fin. Udgifter: Lidt tid.

Men på genbrugspladsen er det forbudt - og det er faktisk også forbudt på gaden at samle gode ting op.

Det er deprimerende at tage på genbrugspladsen og se de 100vis af gode ting jeg kunne sætte istand, men som jeg ikke tør tage fordi det er forbudt... :-(

Det er rent galskab - at man ikke må tage gode ting og reparere, men at de SKAL gøres til en miljømæssig byrde.

Man kunne jo evt. udbyde et "sankekort" ala det til at samle dødt træ i skoven.

  • 6
  • 0

Her er jeg rygende uenig.

Ligesom Vi skriver aldrig mere en 9. april, på samme måde skriver jeg: Aldrig mere en mangelsituation som under Krigen.
Mange ligesom "glemmer" alt det tyske materiel som blev destueret, samme materiel var bygget til at HOLDE. Hvilket faktisk gjorde holdningen til danske myndigheder betændt i generationer.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten