Skrivebordsøvelse kan klare 80 procent af Danmarks klimamål i 2030
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skrivebordsøvelse kan klare 80 procent af Danmarks klimamål i 2030

Nye mekanismer i EU's klimapolitik betyder, at Danmark får let ved at opfylde sit EU-mål på 39 procents CO2-reduktion i 2030 inden for de sektorer, der ikke er omfattet af kvoter. Reduktionen tager udgangspunkt i niveauet for udledningen i 2005.

Det blev endeligt fastslået, da EU's klimaministre i weekenden blev enige om, hvordan en samlet EU-reduktion på 30 pct. af CO2-udledningen i de ikke-kvoteomfattede sektorer skal fordeles blandt medlemslandene – samt hvordan reglerne omkring de nye krav i praksis skal administreres.

Aftalen godkender to nye såkaldte fleksible mekanismer, der gør det muligt for EU-landene dels at overføre en vis mængde ubrugte CO2-kvoter til de ikke-kvoteomfattede sektorer, der populært omtales som 'biler, bønder og boliger'. Dels at indregne ændringer i jordens kulstofpulje og binding af kulstof i biomasse, kaldet LULUCF.

Læs også: Klimaminister: Glad for at kunne skåne landbrug mod CO2-krav

For Danmark vil LULUCF og ETS-kreditterne (muligheden for at overføre CO2-kvoter) samlet kunne fixe ikke mindre end 80 pct. af den samlede reduktionsforpligtelse inden for transport, bygninger og landbrug i perioden 2021-2030.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Meget landbrug fører til undtagelser

Adgangen til at bruge disse mekanismer er forskellig fra land til land. Den største brug tillades i lande, der er meget afhængige af deres landbrugsproduktion og derfor rammes særlig hårdt af skrappe reduktioner.

Derfor er det lande som Irland, Danmark, Letland, Litauen og Estland, der har adgang til at modregne flest ton via de fleksible mekanismer.

Læs også: Landbrug og transport er store klima-syndere, men det kan ikke betale sig at omstille

Ifølge tidligere udtalelser fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har regeringen også til hensigt at bruge de nye mekanismer – og ministeren er i hvert fald meget tilfreds med aftalen:

»Det er lykkedes at lave en aftale, der er fornuftig for Danmark – og det, vi skal nå i 2030, kan vi realistisk set nå, uden at det kommer til at koste velstand og vækst i Danmark og danske arbejdspladser,« siger han ifølge Ritzau.

En gratis omgang

Ifølge den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen (juni 2017) betyder et mål på 39 pct., at Danmark skal reducere sine CO2-udledninger med cirka 28 mio. ton CO2 over årene 2021-2030 inden for transport, landbrug og bygninger. Tallet skal tages med store forbehold.

Heraf kan ETS-mekanismen bidrage med omkring 8 mio. ton CO2 og LULUCF med 14,6 mio. ton (begge dele fremgår af EU's dokumenter), hvilket bringer den fysiske årlige reduktion i de tre sektorer ned på 800.000 ton CO2 om året.

Læs også: Energistyrelsen øger kravet til CO2-reduktion markant

Miljøorganisationen Noah kalder især LULUCF – mekanismen omkring modregning af kulstofbalancen – for 'en gratis omgang':

»Danmark får simpelthen lov til at reducere mindre uden at vi rører en finger. For aftalen ændrer ikke på de tiltag, der allerede er planlagt i landbruget,« siger Jacob Sørensen, der er organisationens kontaktperson for klimaretfærdighed og energi.

Læs også: Klimaråd advarer regeringen: Destruktion af CO2-kvoter virker først om 80 år

Samtidig mener han heller ikke, aftalen er ambitiøs nok til at sikre os opfyldelse af Paris-aftalen i 2050. Især ikke med disse nye fleksible mekanismer:

»Vi mener, det er forkert, at kulstofregnskabet for landbrug, skovbrug og den øvrige ikke-kvotebelagte sektor lægges sammen. Det er usundt at visse sektorer fredes og derfor kommer langt bagefter i udviklingen frem mod et lavemissions-samfund,« siger han.

Skov og landbrug samles

Reglerne omkring beregning af LULUCF lægger op til, at man kun kan få LULUCF-kreditter, hvis emissioner og kulstofoptag samlet set viser et overskud af kulstofoptag.

Men dels foretages disse beregninger samlet set for skovbrug og landbrug under ét, hvilket vil sige, at emissioner ved dyrkning af jorden kan modsvares af skovenes optag af CO2.

Læs også: Kæmpe klimakrav til Danmark: Selv 1,6 millioner elbiler er for lidt

Dels fastsættes bidraget fra landbrug og skovbrug ikke ud fra de eksakte tal men ud fra, om de har ændret sig i forhold til niveauet i perioden 2002-2009. Hvis udledningen falder, får et land kreditter.

Ifølge EU-tallene kan Danmark højst opnå 14,6 mio. ton LULUCF-kreditter i perioden, men ifølge Energistyrelsens seneste basisfremskrivning kommer vi ikke til at mangle kreditter: Med de nuværende forventninger og metoder vil de danske jorder sandsynligvis generere 44 mio. ton LULUCF i perioden 2021-2030.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Som at modregne havenes optag

Videnchef i den grønne tænketank Concito Torben Chrintz er positiv over for, at EU begynder at inddrage udviklingen i kulstofpuljen i jord og i biomasse i landenes klimaregnskaber.

Dels fordi det er den måde, FN regner på, og dels fordi kulstofpuljen spiller en stor rolle i det samlede, globale klimaregnskab.

Læs også: Trods markant flere træer: Europæisk skovbrug bidrager til global opvarmning

Men han mener, det sker på en helt forkert måde:

»FN's klimamodeller indregner allerede en vis ændring i kulstofpuljen i jorden og i binding af CO2 i biomasse i deres modeller. Derfor bør man kun medregne de reduktioner, der ligger er ud over denne baseline – ellers svarer det til, at man begynder at modregne CO2-optaget i havene, hvilket jo er åbenlyst nonsens,« påpeger han.

Læs også: Jorden er forbavsende effektiv til at fjerne CO2 fra atmosfæren

Torben Chrintz kalder det ærgerligt, at aftalen er endt der, fordi den havde potentiale til at få landbrugssektoren til at arbejde bevidst med for eksempel at begrænse dyrkning af tørverige surbundsjorder, som medfører store kulstoftab fra jorden.

EU-Parlamentet skal nu formelt godkende klima-aftalen, men det er forventningen, at der ikke sker store ændringer ved denne behandling.

Grotesk med sådan en artikel. Danskerne har nærmest en bil hver, vi elsker biler. Og vi skal helst have 120kvm per familie, fuldt opvarmet. Og to interkontinentale flyrejser om året. Og masser af elektronik.

Ulandene er osse godt med - Verdens befolkning stiger med 1mia næsten per årti. Der bygges veje og kulkraftværker i stor stil.

Og så laver en akademiker lige et regnestykke - vupti! - klimamålene er i hus. Lidt overførsel af penge mellem konti og kvoter skifter hænder.

  • 21
  • 1

Og så laver en akademiker lige et regnestykke - vupti! - klimamålene er i hus. Lidt overførsel af penge mellem konti og kvoter skifter hænder.

Fuldstændig rigtigt. 'Vi finder lige en anden måde at regne på' - som om klimaet giver en dyt for hvordan vi regner CO2-mængder ud. Det er lige til at grine ad.

Mon man kunne have forhindret Titanic i at synke, hvis man havde dannet en kæde og fået noget af vandet transporteret op i den anden ende af skibet?

  • 13
  • 3