Skrinlagt elektrificering tvinger DSB til køb af dieseltog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skrinlagt elektrificering tvinger DSB til køb af dieseltog

IC4-togene bliver ikke - som ellers lovet af tidligere transportministre - den sidste generation af dieseldrevne intercity-tog på den danske jernbane.

Det står klart efter transportminister Hans Christian Schmidts udmelding tidligere i dag, hvor ministeren slår fast, at alt videre arbejdere med at elektrificere skinnenettet nu bliver sat i bero.

For ifølge jernbaneeksperter vil passagerudviklingen på jernbanen blive så kraftig, at de 83 kommende IC4-togsæt allerede efter få år sandsynligvis vil løbe tør for siddepladser. Og så må DSB nødvendigvis ud på markedet og hente nye dieseldrevne intercity-togsæt for at få plads til de mange nye passagerer.

»Man kan lave nogle simple beregninger, der viser, at der vil gå 4-5 år, før siddepladskapaciteten på IC-strækningerne er brugt op - og det er vel at mærke når man medregner den samlede IC4-leverance på 83 togsæt. Den bagved liggende antagelse i beregningen er, at passagertilvæksten er lineært stigende i de kommende år«, siger Alex Landex fra DTU-Transport til Ingeniøren. Han fortsætter: »Min vurdering er derfor, at DSB efter relativt få år vil få brug for nyt materiel på de travle IC-strækninger. Og hvis der ikke til den tid er sket yderligere elektrificering er de klart, at der vil være tale om dieselmateriel.«

Regeringens ambition er at fordoble antallet af kørte passagerkilometer på det danske jernbanenet i løbet af de næste 20 år. Og Alex Landex vurderer, at den ambition ikke kan blive indfriet med det antal siddepladser som DSB råder over, når det sidste IC-togsæt er leveret planmæssigt i 2012.

Passagerstigning gør nye dieseltog nødvendige 20 år frem

Skiftende transportministre har i debatten om elektrificering af jernbanen argumenteret for, at DSB's kommende IC4-tog skulle have lov "at køre tiden ud" før der var god samfundsøkonomi i at elektrificere jernbanens hovedstrækninger og købe nye el-drevne intercity-tog. Men nu viser det sig altså, at passagerudviklingen nødvendiggør en gradvis indsættelse af nye dieseltog over de kommende tyve år.

Også beregninger fra det nu forhenværende Trafikstyrelsen viser, at de kommende års massive investeringer i jernbanen vil skabe behov for mere materiel, når der kommer flere passagerer som følge af reducerede rejsetider og muligheden for at køre flere tog på banen.

I en analyse af behovet for at anskaffe nye togsæt efter åbningen af den kommende, dobbeltsporede jernbane mellem København og Ringsted fastslår Trafikstyrelsens eksperter således, at der vil blive brug for 28 nye togsæt for at kunne opnå maksimal nytteeffekt af den 10 mia. kr. dyre jernbaneforbindelse med stærkt stigende frekvens mellem København og Odense og fra København mod den kommende Femernforbindelse.

Ekspert: Glidende overgang til elektrificering bør være muligt

En anden trafikforsker, Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitetscenter, har også svært ved at se fornuften i en fuldstændig neddrosling af elektrificeringen af jernbanen. Han ærgrer sig over, at det kan blive nødvendigt at købe nyt dieselmateriel.

»Jeg er enig i, at hvis der kommer mange flere passager, så bliver DSB nødt til at købe/lease nye dieseltog til intercity-trafikken. Hvis man i stedet valgte at elektrificere strækningen til Esbjerg - som jo er forberedt til elektrificering - vil man i stedet kunne købe elektrisk materiel,« siger Per Homann Jespersen. Han peger på, at nye elektriske togsæt under disse omstændigheder ville kunne køre elektrisk til Esbjerg, Padborg og Sønderborg.

»På den måde vil en mindre del af trafikken på jernbanen kunne køre elektrisk, og man ville dermed kunne foretage en glidende overgang til elektrisk togdrift,« siger Per Homann Jespersen.

Samtidig peger Alex Landex på, at problemet vil blive forværret af, at en del af DSB's IC3-tog efterhånden er blevet så gamle, at de nærmer sig pensionsalderen.

»Planen var jo, at de pensionerede IC3-tog skulle leve videre som regionaltog blandt andet på Sjælland. Men på grund af de massive forsinkelser med IC4-leverancen vil mange IC3-tog få en begrænset levetid som regionaltog. DSB står med andre ord med nogle store udfordringer med sit materiel - man kommer til at mangle intercity-togsæt på grund af passagervæksten, men også fordi DSB's bestand af dieseltog - hvis man ser bort fra IC4-leverancen - efterhånden er meget gammel,« siger Alex Landex.

Ifølge Alex Lanex har DSB forskellige handlemuligheder i bestræbelserne på at få det eksisterende tog-materiel til at strække så mange år som muligt:

  • DSB kan forsøge at "styre" de kommende års trafikvækst, så væksten kommer til at ligge uden for spidsbelastningerne og altså på afgange, hvor der i dag er ledige pladser i togene.
  • Bedre planlægning og optimering af de eksisterende togsæt.
  • Højere hastigheder og dermed færre togsæt til at transportere det samme antal passagerer.
  • Flere indlejrede togsæt.
  • Lade et større antal IC3-tog fortsætte i IC-trafik på hovedstrækningerne.
  • Lade de kommende - mindre - IC2-togsæt køre udelukkende på hovedstrækningerne i stedet for på mere sekundære strækninger, som det egentlig var planen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trafikministeren vil ikke elektrificere yderligere, fordi vi har bestilt dieseltog, og fordi der ikke bliver elektrificeret, bliver de næste tog også nødt til at være diesel. Skruen uden ende.

Det kunne være rart med politisk opbakning til en fremadrettet plan, så vi kunne komme videre med elektrificering og hybridtog.

  • 0
  • 0

Det er bestemt ikke morsomt for DSB at skulle langtids planlægge under disse forhold. Eller blot bevarer en grøn miljøprofil, når der hele tiden kommer skiftende politiske udmeldinger om at fortsætte elektrificering eller ej.

Uanset hvad, så er selskabet stadig i besiddelse af en flåde af 80 pensionsmodne MR-togsæt bygget i 1978-1985, 36 slidte ME-dieselloko fra starten af 1980'erne og en portion skrotmodne Bn-vogne, som alt andet lige er en dyr fornøjelse driftsmæssigt.

Og for at blive endnu mere deprimeret, så skal flåden af leasede moderne dobbeltdækkervogne erstattes af aldrende og slidte IC3, hvor hovedparten blev bygget i 1989-93. Vil man forvisse som materiallets faktiske alder, kan der henvises til hjemmesiden: http://www.jernbanen.dk/lyntog.php?typenr=5

Da IC4 er forbeholdt fjerntrafikken, må stor del af pendlerne i mange år belave sig på transport i togmateriel med 20-30 år på bagen, hvis de da ikke ligefrem vælger en lille økonomisk pendlerbil på 0-3 år istedet. Akkurat som det var tilfældet i starten af 1970'erne, hvor 20-30 år gamle stålvogne og MO-vogne var rygraden i DSB pendlertilbud.

Det bliver rigtig svært at opnå passagerstigninger i de takter som transportministeren forestiller sig.

  • 0
  • 0

Jebus Christ! Hvordan pokker kan det lade sig gøre, at være så dum i roen? Kig dog for helvede på Sverige og Tyskland og hvad de gør. Hvor svært kan det være Hans Christian Smidt??!?

Hvad skal der så ske når olieprisen, som forventet stiger kraftigt pga. stadig større mangel?
(DKs egne kilder løber tør indenfor 10 år)

Hvorfor er det svært at forstå, at får man offentlig transport, gods etc. over på el, kan man selv bestemme hvilken kilde til energi man vil benytte (vind, kerne, kul, sol, et mix, etc.).

Uden elektrificering er DK bundet til olieprisen når det kommer til driftsomkostninger på togene osv.

Hold kæft nogle retardos vi har inde på Christiansborg.

  • 0
  • 0

Det her er nogen der IKKE har forstand på det de skriver.

Vi der KØRER tog i Jylland ser på det andeledes. Der er noget andet der trænger sig på. Det er en modenesigning af skinneanlæget og signalanlægget. Det skal komme først!

I øvrigt er 75% af skinnerne uden elektrificeing og det er ikke noget der er planlagt. At komme til Aalborg eller Frederikshavn er det ikke noget I har tænkt på? I skal da ikke tænke på, at lade passaserene skifte tog?

Bn-vogne har snart kørt sine sidste kilometer. Der bliver ikke nogen problemer med dette. Simpelt hed fordi de ikke kræver elektrificeing.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten