Skridtet tættere på konkurrence til silicium: Ny metode stabiliserer perovskit-solceller

Plus28. december 2022 kl. 14:496
solpaneler solenergi sol grøn vedvarende solceller
95 procent af verdens solceller er baseret på silicium, hvorimod perovskit ikke har fået et gennembrud endnu trods lang tids popularitet. Illustration: Pixabay.
Schweiziske forskere har fundet en metode til at overkomme nogle af de udfordringer, de ellers hypede perovskit-solceller døjer med.
Liv Bjerg Lillevang
Artiklen er ældre end 30 dage
Liv Bjerg Lillevang

Perovskitbaserede solceller bliver gang på gang fremhævet som det helt store og lovende gennembrud inden for nyere solcelleforskning.

Men fra den første perovskit-solcelle demonstrerede sin effekt i 2009 og frem til i dag, er det endnu ikke lykkedes at skabe andet end et forskningsmæssigt gennembrud.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
6 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
Niels Hald Pedersen
2. januar kl. 08:10

Hvad er den potentielle fordel ved at bruge perovskit-solceller i stedet for siliciumbaserede samme, der jo i deres nuværende form hverken er specielt dyre eller dårlige (spørger jeg fordi jeg ikke ved det) ?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Juliusz Paranowski
30. december 2022 kl. 16:45

P.t. findes der ikke seriøst alternativ til bly i perovskite struktur for fotovoltaisk anvendelse. Man har forsket med tin, men der opnås kun 9% virkningsgrad (mod op til 25% med bly) og samtidigt frygtes, at tin kan være ligeså stor eller endda større miljømæssig udfordring.

Risici forbundet med bly søges minimeret f.eks. med cellernes indkapsling. Man kan også tilføje et gennemsigtigt lag af fosfatsalt-film, som ved eventuel brud på perovskitestruktur binder bly øjeblikkeligt i uopløseligt salt, se også https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acsami.0c21137#

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
René Fléron
30. december 2022 kl. 13:43

Nu skriver Saule Tech ikke selv hvad for en perovskite krystal de arbejder med, men de skriver at deres virksomhed bygger på en opdagelse gjort af Olga Malinkiewicz. Malinkiewicz har publiceret "A low cost thin-film photovoltaic device with high energy efficiency" i SPIE i 2014. Den artikel handler om resultater med perovskite krystallen: CH3NH3PbI3. Så mon ikke Saule Tech's technologi bygger på en bly-baseret celle.

Særligt fordi bly-saltet er vandopløseligt er det formentlig nemt at 3D printe, men en vandopløselig bly-baseret solcelle på ydersiden af husfacader og tage lyder i mine ører ikke smart. Det kunne blive en ny MgO sag - bare værre.

Er det ikke på tide at ingeniørens journalister graver dybere :-)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Juliusz Paranowski
29. december 2022 kl. 11:56

Kommerciel anvendelse.
Der findes tilsyneladende allerede rimelig stabile perovskite celler og produktionsmetoder. F.eks. har Saule Technologies bygget deres første produktionslinje til ink-jet printede celler i 2021 og markedsfører (B2B) deres produkter. Af de konkrete områder som der arbejdes med nævner de bl.a. bygningsdele (fotovoltaiske vinduer mm.), solar carports til opladning af køretøjer og batterifri- prisskilte/hyldeskilte. De påstår cellernes levetid på "flere år".

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Roland Dumong
28. december 2022 kl. 23:35

Krystallinsk er perovskit-solceller er opbygget som et korthus. Den mindste forskubbelse giver fatale brud på hele konstruktionen. Normalt er det ikke engang muligt at flytte den ganske få meter igennem et laboratorium, så de testede samme sted hvor de laves.

Jeg har svært ved at se at dette bliver til almindelig anvendt teknologi - også selv om man nu er begyndt at bygge dem ind i en form for matrix der giver en vis afstivning af ” korthuset”

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
René Fléron
28. december 2022 kl. 15:32

Vi kan læse om fortidens PFAS synder helt sideløbende med begejstringen over bly-baserede solceller. Det er længe siden elektronikbranchen indførte RoHS mærket for at udfase brugen af bly, fordi bly udgør et miljøproblem.

Solcelleparker skal være enorme for at give mening. Dermed vil de med tiden generere enorme mængder affald (når effektiviteten falder pga ældning).

De perovskiteceller jeg hører mest om er alle bly baserede: https://en.wikipedia.org/wiki/Perovskite_solar_cell. Det er bare en dårlig ide at starte en ny teknologi på et bly-baseret fundament.

Der findes tilsyneladende bly-frie perovskite versioner. De er bare ikke så langt fremme og jeg har ikke set nogen europæiske forskningsprojekter med de typer. Det skyldes sikkert at bly er nemmere at bruge...lige nu.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link