Hvad er den potentielle fordel ved at bruge perovskit-solceller i stedet for siliciumbaserede samme, der jo i deres nuværende form hverken er specielt dyre eller dårlige (spørger jeg fordi jeg ikke ved det) ?

P.t. findes der ikke seriøst alternativ til bly i perovskite struktur for fotovoltaisk anvendelse. Man har forsket med tin, men der opnås kun 9% virkningsgrad (mod op til 25% med bly) og samtidigt frygtes, at tin kan være ligeså stor eller endda større miljømæssig udfordring.

Risici forbundet med bly søges minimeret f.eks. med cellernes indkapsling. Man kan også tilføje et gennemsigtigt lag af fosfatsalt-film, som ved eventuel brud på perovskitestruktur binder bly øjeblikkeligt i uopløseligt salt, se også https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acsami.0c21137#

Nu skriver Saule Tech ikke selv hvad for en perovskite krystal de arbejder med, men de skriver at deres virksomhed bygger på en opdagelse gjort af Olga Malinkiewicz. Malinkiewicz har publiceret "A low cost thin-film photovoltaic device with high energy efficiency" i SPIE i 2014. Den artikel handler om resultater med perovskite krystallen: CH3NH3PbI3. Så mon ikke Saule Tech's technologi bygger på en bly-baseret celle.

Særligt fordi bly-saltet er vandopløseligt er det formentlig nemt at 3D printe, men en vandopløselig bly-baseret solcelle på ydersiden af husfacader og tage lyder i mine ører ikke smart. Det kunne blive en ny MgO sag - bare værre.

Er det ikke på tide at ingeniørens journalister graver dybere :-)

Kommerciel anvendelse.
Der findes tilsyneladende allerede rimelig stabile perovskite celler og produktionsmetoder. F.eks. har Saule Technologies bygget deres første produktionslinje til ink-jet printede celler i 2021 og markedsfører (B2B) deres produkter. Af de konkrete områder som der arbejdes med nævner de bl.a. bygningsdele (fotovoltaiske vinduer mm.), solar carports til opladning af køretøjer og batterifri- prisskilte/hyldeskilte. De påstår cellernes levetid på "flere år".

Krystallinsk er perovskit-solceller er opbygget som et korthus. Den mindste forskubbelse giver fatale brud på hele konstruktionen. Normalt er det ikke engang muligt at flytte den ganske få meter igennem et laboratorium, så de testede samme sted hvor de laves.

Jeg har svært ved at se at dette bliver til almindelig anvendt teknologi - også selv om man nu er begyndt at bygge dem ind i en form for matrix der giver en vis afstivning af ” korthuset”

Vi kan læse om fortidens PFAS synder helt sideløbende med begejstringen over bly-baserede solceller. Det er længe siden elektronikbranchen indførte RoHS mærket for at udfase brugen af bly, fordi bly udgør et miljøproblem.

Solcelleparker skal være enorme for at give mening. Dermed vil de med tiden generere enorme mængder affald (når effektiviteten falder pga ældning).

De perovskiteceller jeg hører mest om er alle bly baserede: https://en.wikipedia.org/wiki/Perovskite_solar_cell. Det er bare en dårlig ide at starte en ny teknologi på et bly-baseret fundament.

Der findes tilsyneladende bly-frie perovskite versioner. De er bare ikke så langt fremme og jeg har ikke set nogen europæiske forskningsprojekter med de typer. Det skyldes sikkert at bly er nemmere at bruge...lige nu.