Skrappere krav skal komme 'falsk' grøn strøm til livs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skrappere krav skal komme 'falsk' grøn strøm til livs

Illustration: Bigstock/Arsty

Hvornår er strømmen egentlig grøn og hvornår ville det være 'greenwashing' at kalde den det? Det kommer der nu skrappere krav til. Det betyder nye retningslinjer fra Forbrugerombudsmanden om, hvornår leverandører må markedsføre sig med udsagn som ‘grøn strøm’.

»Formålet med de nye retningslinjer er at give energiselskaberne en nem og simpel mulighed for at kunne markedsføre el-produkter fra vedvarende energikilder på en måde, så forbrugerne ikke bliver vildledt om det produkt, de køber,« lyder det fra forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, i en pressemeddelelse.

Retningslinjerne omfatter udtryk som for eksempel »grøn strøm« og andre betegnelser, som signalerer, at strømmen kommer fra vedvarende energikilder. De nye retningslinjer træder i kraft 1. juni 2020.

»Forbrugere skal stadig være på vagt«

Rundt om forhandlingsbordet har siddet en række af branche- og interesseorganisationer, heriblandt Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd). Direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Claus Ekman, mener, at de nye retningslinjer generelt er et skridt i den rigtige retning, men at man skal som forbruger stadig skal være på vagt.

»Forbrugerombudsmandens nye regler for markedsføring af grøn strøm sænker barren for, hvor man kan kalde noget grønt, men til gengæld bliver det klarere for forbrugerne,« siger han.

I dag er det ikke muligt at levere strøm, der udelukkende er baseret på vedvarende energi såsom vindenergi, fordi al strøm i elnettet blandes sammen, før det når ud til forbrugerne.

Læs også: Biomasse i danske kraftværker leverer ikke altid CO2-neutral el og varme

Hvis el-leverandører vil sælge ‘grøn strøm’, skal de derfor købe strøm fra vedvarende energikilder, som svarer kundens forbrug og dokumentere dette gennem såkaldte oprindelsesgarantier. Det er certifikater, som det statslige selskab Energinet udsteder.

»Det er forkert at tro, at et nyt, grønt strømprodukt betyder, at ens elforbrug ikke påvirker klimaet og miljøet. Så man bør som klima- og miljøbevidst elforbruger altid spare på strømmen. Derudover vil vi anbefale forbrugerne at undersøge, hvilke certifikater elhandlerne har købt og selvfølgelig gå efter den bedste kategori i de nye retningslinjer,« siger Claus Ekman.

Han henviser til, at CO2-udledninger fra afbrænding af biomasse ikke tælles med i CO2-opgørelser, men at der er en risiko for, at certifikaterne er baseret på afbrænding af ikke-bæredygtig biomasse.

»Så der er rum for forbedring og forbrugerne bør stadig undersøge, hvad der ligger bag de det grønne stempel på deres elprodukt,« siger han.

De nye retningslinjer evalueres efter to år, og når det sker, håber Claus Ekman, at kriterierne skærpes, så der skal mere end certifikater til, før el-leverandørerne må markedsføre deres produkter som ‘grønne’.

To kategorier og en mærkningsordning

I samarbejde med en række branche- og interesseorganisationer har Forbrugerombudsmanden forhandlet de nye retningslinjer på området, der skal skabe fælles rammer for, hvornår og hvordan el-leverandører må bruge udsagn som ‘grøn strøm’ i deres markedsføring, uden at forbrugerne bliver vildledt.

El-produkterne deles i fremtiden op i to kategorier for at gøre det mere gennemskueligt for forbrugerne, hvad det er, de i virkeligheden betaler for.

Derudover kommer en mærkningsordning, som el-leverandørerne skal benytte til at oplyse forbrugerne, hvilken kategori et pågældende el-produkt hører ind under.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ofte sælges denne "grønne" strøm til forhøjet pris, men det rimer dårligt med historierne om at den kan konkurrere med fossil strøm. Kan man måske også købe "sort" strøm til en billigere pris? Fra Sverige ved jeg at man også kan købe grøn strøm, men der er ingen mulighed for at købe atomstrøm. Et mærkeligt marked.

  • 19
  • 9

Istedet for at koncentrer problemstillingen om miljøbelasningen, så baseres begrebet "grøn strøm" på nogle teknologier.

Det gør begrebet "Grøn Strøm" til et ideologisk begreb, uden egentlig forbindelse til virkligheden.

Hvis formålet er at nedsætte vores CO2 udslip og partikelforurening, så er det en rigtig dårlig løsning at lave en liste over "godkendt" teknologi, istedet for rent faktisk at måle den fra de energikilder der er tilrådighed.

I hvilken kategori kommer fx "batteri strøm"?

  • 9
  • 13

Man skal holde tungen lige i munden når man snakker om handel med strøm...

Denne handel med strøm er f.eks. adskilt fuldstændig fra den fysiske verden. Enhver kan oprette et handelsselskab (inden for gældende regler) og sælge strøm. Dette handelselskab kan godt købe atomkraftstrøm og sælge til sine kunder, de behøver ikke engang at sikre sig at atomkraftærket leverer på de tidspunkter som kunden bruger strøm på (Det er ikke første gang at jeg fortæller dette til Svend Ferdinandsen)... De kan kontakte et atomkraftværk i Frankrig, købe strømmen uden om norpol og andre el-børser og sælge strømmen til kunder i Danmark... Hvis der en dag kommer et marked for dette, så skal handelsselskaberne nok lave produktet...

Den grønne strøm afviger fra denne handel, ved at handelsselskabet slet ikke køber den grønne strøm. De handler energien på f.eks. norpol lige som alle andre og køber strøm til sine kunder der og ved siden af dette, køber de certifikater på den grønne strøm. Certifikaterne udstedes af TSO'erne og det er først når disse certifikater indløses af personen/selskabet der ejer dem, at de kan gøre krav på at strømmen er deres. Igen, det har intet med den fysiske verden at gøre, man kan derfor ikke snakke om at man får strømmen fra "batterier" og man skal ikke slukke for lyset når vinden ikke blæser. På samme måde som atomkraftstrømmen, kan den grønne strøm naturligvis også købes uden om norpol, men man skal stadig købe de grønne certifikater for at få retten til den... Certifikater der ikke indløses, annuleres og den grønne strøm siges at være solgt til de øvrige elkunder i det land energien er producerede... Hvis en batteriejer vil reklamere med at han sælger grøn strøm, er han nød til at opkøbe de grønne certifikater og indløse den mængde der svare til hans elsalg fra batterierne...

  • 15
  • 2

De handelselskaber der tidligere har solgt "grøn strøm" hvor de opkøbte CO2-kvoter som modvægt, hvad skal de i fremtiden kalde deres produkt? CO2-kvote strøm? Miljø-strøm? Der bliver jo solgt strøm som principielt er CO2 fri fordi man tvinger andre til at undlade at udlede CO2, svarende til den mængde man selv har udledet... Primcippet bag denne tankegang er at det er underordnet om jeg eller min nabo udleder CO2, målet er at få nedsat den samlet mængde CO2 som der udledes på jorden...

  • 8
  • 1

Man skal holde tungen lige i munden når man snakker om handel med strøm...

Tak for genopfriskningen. Jeg tænker på om man ikke i Danmark burde holde det op på en timeafregning som minimum, ligesom for husstande med solceller. Det kan jo ikke nytte noget at handelsselskabet køber x MWh og først får det afsat dagen efter! Så har kunderne i mellemtiden fået en falsk vare. Man kunne kalde det kopivarer, og det er strengt forbudt i andre sammenhænge.

  • 5
  • 6

Det kan jo ikke nytte noget at handelsselskabet køber x MWh og først får det afsat dagen efter! Så har kunderne i mellemtiden fået en falsk vare. Man kunne kalde det kopivarer, og det er strengt forbudt i andre sammenhænge.

De grønne certifikater handles på årsbasic, de har en hvis størrelse der gør at det kan tage mange dage for en mindre vindmølle at generere bare et certifikat... Det vil ikke være muligt at føre kontrol fra dag til dag, da kundernes afregningsmåler føst skal sende data til Datahubben og disse skal verificeres. Der kan godt gå en uge før der er gældende data til rådighed i datahubben, selv om der måles på timeværdier...

Igen, certifikaterne har intet med den fysiske verden at gøre. Det er regnskabsteknisk på EU-plan...

  • 11
  • 0

Det ville da være et godt navn. Så kan alle vurdere om de stoler på at CO2-kvotesystemet fungerer eller ej og handle derefter, og så lover man ikke mere end man kan holde.

Mig bekendt, så har det altid været angivet hvordan de opfylder deres krav til den grønne strøm. Men ja, for mange mennesker har ikke ville sætte sig ind i det...

Det mest populære her i danmark er f.eks. kun at købe strøm fra vindmøller der er under 2 år gamle, det sikre at der hele tiden skal opsættes nye møller. Jeg håber ikke at dette tiltag fjerner den betingelse...

Men jeg kommer til at tænke på at der også har været produkter hvor man ud over standardprisen, betaler f.eks. 5 øre/kWh som går direkte til en fond hvis eneste formål er at opføre ny vindmøllekapacitet. Derved kunne fonden støtte opførelse af vindmøller på lokationer som ikke helt kan svare sig økonomisk, med den aktuelle pris. Et sådan produkt kan vel ikke kaldes for "grøn strøm" under disse regler?

  • 3
  • 1

Bjarne - måske du har lyst til at uddybe linket?

Jeg gætter på, at det var ment som et svar på denne påstand af Svend Ferdinandsen:

Fra Sverige ved jeg at man også kan købe grøn strøm, men der er ingen mulighed for at købe atomstrøm.

Men det kan kun blive et gæt. Når man ikke angiver kontekst i sine indlæg, har læserne ikke andre muligheder.

  • 6
  • 2

Under hvilken kategori falder atomstrøm fra thoriumreaktorer. Der er thorium nok på kloden til flere tusinde års energiforbrug. Er det ikke nok til at energi herfra kan kaldes vedvarende?

  • 1
  • 6

Under hvilken kategori falder atomstrøm fra thoriumreaktorer. Der er thorium nok på kloden til flere tusinde års energiforbrug. Er det ikke nok til at energi herfra kan kaldes vedvarende?

Det kommer ikke ind under nogle af kategorierne... Atomenergi er ikke VE, da vi bruger en resurse, men derfor kan det jo stadig være en god ide at bygge atomkraftærker...

Uanset hvor mange års forbrug der er til, så bliver den aldrig vedvarende... - Hvis vi i de næste 100 år vælger at bruge al den solenergi der rammer jorden, så vil der stadig være en ny sending på vej efterfølgende... - Hvis vi i de næste 100 år vælger at bruge al den vindenergi der bevæger sig rundt på jorden, så vil der stadig være en ny leverance efterfølgende... - Hvis vi i de næste 100 år vælger at bruge al den vandenergi der bevæger sig rundt på jorden, så vil der stadig være en ny bølge på vej efterfølgende... - Hvis vi i de næste 100 år vælger at bruge al den atomenergi der er til rådighed på jorden, så vil der ikke være mere tilbage...

  • 8
  • 2
Kære Michael Rangård. Der må være noget, du har misforstået Vi vil jo ikke om 100 år have valgt at bruge al den atomenergi, der er til rådighed,men kun den tilbageblevne energi altså flere tusinde års forbrug minus 100 års forbrug, så der skulle være nok til, at man i praksis kunne kalde det vedvarende energi, hvorimod sol og vind ikke er vedvarende, da det ikke er der, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Man bør derfor kalde "atomenergi" for grøn energi.
  • 2
  • 10

Og Michael Rangård, hvem er "vi", som du skriver. Er det "pluralis majestaetis" eller har du en skjult dagsorden?

  • 1
  • 4

Der er masser af "Hold" i min virkelighed bl.a. Seaborg Technologies aftale med det sydkoreanske energiselskab om at fremstille containerstore thoriumreaktorer på samlebånd med debut i 2004 - altså om kun 4 år.. Jeg ved ikke hvilke forudsætninger dem, som du kalder "vi" har.

  • 1
  • 4

Og Michael Rangård, hvem er "vi", som du skriver. Er det "pluralis majestaetis" eller har du en skjult dagsorden?

Er du i tvivl om hvad man i den generelle debat betegner som "grøn strøm"? Og du behøver ikke spørge hvem "man" er i denne sammenhæng, jeg svare ikke med mindre du har en reel kommentar... At du har en anden holdning end det meste af den danske befolkning, til hvad man burde kalde for VE og grøn strøm, er jeg lidt ligeglad med...

  • 7
  • 0

MR - og når man bor i DK?

Jeg har ikke kendskab til at nogle danske handelsselskaber sælger atomkraftstrøm... Men man kan jo altid tage kontakt til nogle af selskaberne og se om de vil oprette produktet (eller selv starte et handelsselskab op, selv om jeg ikke kender reglerne for det)...

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten