Skrappe krav har reduceret varmeforbrug i nye huse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Skrappe krav har reduceret varmeforbrug i nye huse

Stramningen af energikravene til nye huse har været en succes. Det viser såvel en opdateret analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) som en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

I begge analyser har forskerne analyseret det reelle varmeforbrug i tusinder af parcelhuse, og tallene viser, at det gennemsnitlige varmeforbrug er faldet markant fra huse opført i 2006 til huse opført i 2011.

Målet med stramningen af energi­kravene, som Folketinget vedtog i 2008, var, at energiforbruget i nye huse skulle falde med mindst 25 procent i 2010, i 2015 og igen i 2020 – set i forhold til 2006.

Stramningerne blev udmøntet i bygningsreglementerne i 2010 og 2015 og i det system, vi bruger til energimærkning af bygninger. Et hus, der er opført efter standarden fra 2006, får således et energimærke B, mens et hus opført efter standarden i 2010 tildeles A2010.

Forskerne fra SBi har nu sammenlignet det reelle og det teoretisk beregnede varmeforbrug i alle energi­mærkede parcelhuse og kan derfor dokumentere, at varmeforbruget i nye A2010 huse er 31,6 procent lavere end energiforbruget i gruppen af B-mærkede huse.

De B-mærkede huse inkluderer dog også ældre huse, der på grund af efterisolering eller eftermontering af solceller har kunnet opgraderes til dette energimærke.

Svært at konkludere entydigt

Blandingen af nye og gamle B-­mærkede huse gør det svært at konkludere helt entydigt på, hvor stor betydning stramningen af energikravene har haft. Men det problem er forskerne fra Institut for Ingeniør­videnskab ved Aarhus Universitet kommet ud over.

Som led i sit ph.d.-projekt har Martin Heine Kristensen indsamlet data om varmeforbruget i 28.000 parcelhuse, som får fjernvarme fra Aarhus Kommunes forsyningsselskab AffaldVarme Aarhus. Disse data er fordelt på husenes opførelsesår – og tager altså ikke hensyn til energi­mærkerne. Og de viser, at varmeforbruget falder med 25 procent fra opførelsesårene 2006 til 2011.

»Tallene viser den tendens, som vi havde regnet med og håbet på,« siger Martin Heine Kristensens vejleder, lektor Steffen Petersen.

Sidste år hævdede Statens Byggeforskningsinstitut, at det stort set ikke havde haft nogen effekt at skære 25 procent af den tilladte energiramme for nye bygninger mellem 2006 og 2010. Baggrunden var en sammenligning af det reelle varmeforbrug i B- og A-mærkede bygninger svarende til Bygningsreglementets standardkrav i de to år. Men grupperne bestod af en blanding af nybyggede parcelhuse og ældre huse, der havde fået monteret solceller og efterisolering, så de kunne få et højere energimærke. Nyere analyser viser, at varme- forbruget i de nyopførte A2010- mærkede parcelhuse faktisk er 25-31 procent lavere end i de B-mærkede huse. Desværre ser det ikke ud til, at faldet fortsætter, når man sammenligner A2010-husene med de huse, der er opført efter de krav, der gælder fra 2015 og 2020. Der skal derfor nye elementer til, hvis målet om 75 procent lavere energiforbrug i nye huse i 2020 relativt til 2006 skal realiseres. Illustration: MI Grafik

I januar sidste år sagde professor Kirsten Gram-Hanssen fra SBi ellers til Ingeniøren, at stramningerne af kravene ikke havde givet de forventede besparelser.

Læs også: Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse

Formålet med SBi’s undersøgelse var egentlig ikke at evaluere stramningen af energikravene, men tallene – der på det tidspunkt ikke var endeligt validerede – viste, at varmeforbruget i parcelhuse med energimærke A var væsentligt højere end det energiforbrug, der ligger i energiberegningerne bag energimærket, og at det kun var 7,4 procent lavere end i huse med energimærke B.

Det fik Kirsten Gram-Hanssen til at sige, at stramningerne af energikravene til nye huse ikke havde haft den ønskede effekt.

»Vi troede, at det kunne opnås ved at stramme energirammerne for nye huse, men det er tilsyneladende ikke nok,« sagde hun dengang til Ingeniøren

‘Det har nok virket’

Problemet er bare, at gruppen på 1.241 A-mærkede huse, der indgik i undersøgelsen, kun indeholdt 382 huse, der var opført efter 2008. Resten af de A-mærkede huse er altså ældre huse, der ved hjælp af efterisolering og solceller har opnået et energimærke A. Derfor kan sammenligningen af A- og B-mærkede huse ikke bruges til at konkludere noget om effektiviteten af stramningen af kravene til nye huse.

I dag siger Kirsten Gram-Hanssen, at stramningerne fra B til A ‘nok har virket’ og medgiver, at hun i sidste års artikel ikke var tilstrækkeligt opmærksom på, at gruppen af A-mærkede huse både omfattede nye og gamle huse. For hende er det imidlertid en vigtigere pointe, at de nye A-mærkede huse ikke bruger så lidt varme, som energirammen foreskriver.

»Jeg siger ikke, at det ikke har virket at stille krav til energirammen. Men det har ikke bragt os helt ned på det niveau, som energirammen foreskriver. Det er på sin vis forventeligt, for energirammen er ikke beregnet til at kunne forudsige det reelle forbrug, men det er alligevel et problem, fordi nogle bygherrer forventer, at forbruget er tæt på energirammen, og nogle vil måske bruge energirammen som udgangspunkt for energiplanlægning, og så er det et problem, når det beregnede forbrug ikke svarer til det virkelige.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis det viste forbrug i grafikken er det reelle kWh forbrug, så viser det at beregningen med rabat på fjernvarme er vildledende.
Mærket bør vise energiforbruget uanset hvordan det laves, så det viser boligens egenskaber.
Elvarme, fjernvarme, solvarme eller solceller kan beskrives på anden vis.

  • 12
  • 0

Ville gerne se en gennemgang af lavenergihuse efter 2008, da jeg frygter de ikke er så lavenergivenlige som antaget. Har selv erfaring fra almen bolig+ koncept, en lavenergi bolig fra 2013. I denne er der direkte utætte samlinger, luft ind af stikkontakterne, forkert forhold af fugt fordelingen/mange flader med kondensdannelse som følge, skimmelfyldt træfacader, MgO plader, gennemgående metal lister under alle døre og frem for alt har gennemgående dårlige kvalitet af materialer på næste alle punkter. Hertil et genvendingfyr der naturligvis er underdimensioneret til de forhold og andre fejl. Hvis nogle af disse fejl går igen på de andre søster byggeriet er der p.t. kun 1200 boliger på landsplan af denne type fra Scandibyg. :/ Og i mit tilfælde en udlejer der ikke vil rykke på garantier ved 1 og 5 års eftersynet.

  • 2
  • 1

Det er godt med denne meget omfattende undersøgelse.


Nu er den foretaget med fjernvarmeforsynede huse, hvor rabatten har ændret sig meget.
Via naturgasselskaberne burde en tilsvarende undersøgelse kunne foretages, hvor der ikke optræder rabatter eller straffe.
Måske det bliver svært at få tilstrækkelig mange 2015 og 2020 huse med, da for mange krumspring er nødvendige til disse krav.
Kan det svare sig at sætte et gasfyr ind i et hus der bruger mindre end 500m3 gas om året?

  • 5
  • 0

Steffen du siger jo selv følgende i den artikel du linker til
"Forskellen på det beregnede og det målte energiforbrug er mest markant i nyere parcelhuse, og det giver anledning til at give de eksisterende regnemetoder i byggebranchen et eftersyn:

"Det er et stort problem. Vi er nødt til at se nærmere på de metoder og standarder, ingeniører bruger, når de skal beregne en husstands energiforbrug, mens bygningen er på tegnebrættet. Det skulle gerne være sådan, at både bygningsejere og forsyningsselskaber oplever, at teorien matcher virkeligheden,” siger Steffen Petersen. "

Så et er at kravene reducere energiforbruget men der er jo stadig stor forskel på den beregnede reduction og den faktiske reduction. Problemet er jo at i vil beregne på menneskers individuelle adfærd hvilket er en umulighed så der vil altid være forskel på teori og praksis til fordel for den teoretiske beregning som jo også skal kunne klare en tur igennem den politiske mølle. Vendte man det om således at den teoretiske beregning med sikkerhed altid var over den faktiske så ville forbrugerne jo have fordelen da de ikke ville nå max energi forbrug men det er jo politisk ikke behageligt .

Desuden mangler jeg så data for holdbarhed for disse huse hvad angår fugt i konstruktionen, indeklima over tid, vedligehold af ventilationssystemer m.m. Jo mere komplex husets daglige drift bliver jo flere fejl vil der opstå og nye filtre i et ventilations system har en ulige kamp mod ferien syd på eller sidste nye elektroniske dims. Så energiforbruget er kun et parameter for om nye huse er så fantastiske som påstået jeg har mine alvorlige tvivl.

  • 7
  • 0

@Morten

Artiklen stammer fra avisen, og derfor havde vi ikke i første omgang link til de pågældende undersøgelser. Nu er artiklen blevet opdateret med links i første afsnit.

@Svend

Graferne i denne artikel er korrekte. De bygger på SBis seneste opgørelser. De grå søjler i grafen viser de tal, som SBi sidste år brugte som dokumentation for, at stramningen af energikravene for nye huse ikke havde virket. Men som artiklen gennemgår, kan de ikke bruges til at sige noget om nye huse.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 0
  • 0

Hvor meget energi bruger et moderne hus ??
Hvis det er 2 ældre mennesker, der bor i huset bruges der energi til opvarmning og lidt til varmvandsforsyning, men hvis det er en familie med 3 teenagepiger bruges måske helt op til 2/3 af energien til opvarmning af varmt brugsvand. De ting skal adskilles skarpt i opgørelserne, idet det ikke har noget med det reelle varmeforbrug af huset at gøre. Energiforbruget til varmvandsforsyningen er jo det samme uanset hvilken type hus der måles på. Det er de mennesker,
der bor i huset, der afgør det. Eksempel gammelt hus med et forbrug på 65 GJ, 40 GJ til opvarmning
og 25 GJ til varmt forbrugsvand. Nyere hus med forbrug på 45 GJ, 20 GJ til opvarmning og stadig
25 GJ til varmt forbrugsvand. I de statistikker der laves, vil jeg gerne have de 2 ting adskilte, varmvandsforbruget er irrelevant.

  • 1
  • 0

De interessante tal er vel dem fra A 2010 til A 2020
Her er den faktiske besparelse måske 5-6 procent.
Mens den teoretiske er helt oppe på 45 procent.
Kigger man på A 2020 viser det teoretiske mål tal og det fatiske mere end 100 procent.
Dvs. at vi har fordyret vores byggerier væsentligt i troen på teoretisk at kunne "halvere" vores forbrug, men har kun opnået en reel besparelse på 5-6 procent.
Konklusion: Kravene/fordyrelsen grundet A 2020 kravene (og måske endda også A 2015) har ingen væsentlig værdi, hvis undersøgelsen er korrekt.

  • 2
  • 1

Dvs. at vi har fordyret vores byggerier væsentligt i troen på teoretisk at kunne "halvere" vores forbrug, men har kun opnået en reel besparelse på 5-6 procent.
Konklusion: Kravene/fordyrelsen grundet A 2020 kravene (og måske endda også A 2015) har ingen væsentlig værdi, hvis undersøgelsen er korrekt.

Kurt - og en del af de øgede omkostninger, skyldes at man har brugt mere energi på at fremstille isolering etc. - regnestykket med hvornår den ekstra isolering tjener sig selv hjem igen i sparet energi, går mere og mere i minus

  • 3
  • 0

A2010 hus med
Gulvvarme
5m3 varmelager
100L VVB med el-patron (vandet forvarmes via en veksler fra de 5m3)
Varmepumpe
Solceller (egne)
Vindmøller (og afgiftsfri strøm)

Når vinden blæser / solen skinner:
Så varmes de 5m3 op til 55c med Varmepumpen, derfra tager en el-patron over og fortsætter med at varme til 85c.
Den lille VVB varmes til 60 grader med en el-patron.

Ved vindstille/nat/overskyet:
Så er der pænt meget varme på lager og skulle dette lager endeligt komme under 35 grader, så holder varmepumpen huset varmt via gulvvarmen.
Men varmepumpen skal så ikke varme ikke på de 5m3 vand da der jo kan tappes yderligere energi ifm forvarmning af den lille VVB.

Det vil ikke blive mange timer årligt den varmepumpe skal lave varme fra anden strøm end sol/vind.

  • 1
  • 0

Kunne være spændende at se hvordan regnestykkerne ville se ud, hvis man regnede i netto boligareal i stedet for brutto.

Kunne være den sidste besparelse går helt i nul?

  • 3
  • 0

Hvorfra får du det styringssignal som fortæller at sol/vind er i overflod til din varmepumpe ?

Eller måse at el-prisen er lav (mindre økologisk men mere prisøkonomisk).

Det skulle jo have været een af fordelene ved de nye målere ? - eller hvad ?

  • 0
  • 0

Det ser ud til at der slet ikke tages hensyn til det årlige elforbrug (til alm brugsgenstande) som der jo også er energitilførsel der ender inden for klimaskærmen. Prøv bare at se på hvor mange
kWh pr m2 pr år det gør i forskel om der bruges 2500 kWh eller eks 7500 kWh årligt i et normalt størrelse hus.
Det må betyde noget for energiregnskabet.
Der blandes alt for mange ting sammen i mærkningsordninger.

  • 3
  • 0

Det burde jo give anledning til selvransagelse af grundlaget for beregningerne når der er så stor og voksende forskel i forhold til de faktiske. Ingen ingeniør kan vel sidde sådan en forskel overhørig ?
- eller taler vi om politisk blændværk uden realitet ?

Jeg savner svaret, eller bare forslag, på hvorfor den store og voksende forskel ?
Her er nogle gæt:
- regnefejl eller systematisk fejl i anvendt teori
- fejl i målingerne - måske er der etnografiske forskelle hos beboerne (gamle, unge, teenage børn)
- ikke-repræsentativ sammensætning af de målte boliger (størrelse, beliggenhed)
- håndværksmæssige fejl i boligerne
Disse forhold, og sikkert andre, gør, at gennemsnitsbetragtninger ikke holder.

Andre har nævnt forskellen mellem ældre og en teenage familier ?
Måske ville en varmeveksler på afløbsvand fra teenage familien være effektiv, men ikke hos ældre ?
Det er da ikke svært at måle forbruget af varmt vand (måske endog energiforbruget) og skille det ud fra resten af energibehovet ?

Iøvrigt forstår jeg ikke rigtigt det der "russiske" nettoprincip: ved at sætte solfange / solceller på taget, så reduceres netto-energiforbruget.
Javel, men betyder det at andre, mere passive og konstruktionsmæssige foranstaltninger udelades ?
For eksempel generel isolering, eller loftsisolering, eller genvinding af ventilationsluft ?
Hvad med både og ?

  • 1
  • 0

Jan - jeg tror det er for dyrt at løse via elmåleren!

Desuden vil der mangle noget prognose- og logistik værktøj i det. Mon ikke bare vi skal vente på IOT?

Så vil der blive udgivet et hav af Apps til formålet.

  • 1
  • 0

@ Jan Heisterberg.

Har jeg solceller, så kan flere invertere faktisk trække i et relæ når solen skinner.

Omkring vind:
Jeg kigger på en hjemme side.
Tjek vindmøllerne snurrer.
Tjek at afgiften er lav.
Går ud og trykker på en knap.

Men nu har Karsten nævnt den automatiserede version af samme!

Løsningen er så simpel at det skriger til himlen at poltikerne stædigt holder fast i et lov- og afgiftssytem der tilhører middelalderens præstestyre: Jorden er flad!

  • 2
  • 0

Hej
Jeg har selv bygget træ hus i 2003. Isolering med gældende krav fra den tid. 210mm vægge + skråvæg. Loft 210+150mm (varmt loftrum).
Jeg har selv lagt alt isoleringen, og ved der ikke er blevet snydt.

Data på hus:
Isolering, ISOVER Flex Lambda 0,037
Rational u værdi ca. 1.
170m2 , 1 1/2 plans
2 voksne + 3 børn
Gulvvarme i alle rum (også første 1 .sal)
Ventilation: Nilan 300 comfort modstrømsveksler.
Forbrug ca. 12MWh (Aflæst på Kamstrup fjernvarmemåler).
Vi har altid 22-23 grader i stuen.

Total forbrug pr. m2 ca. 65kWh/year (inkl varmt vand). Varmt vand ca. 2MWh/year (udregnet fra forbruget i juni-juli).,
Varmforbrug på hus ca. 59kWh/year.
Hvordan kan det være på samme niveau, som et 2020 hus?
Det er åbenbart meget langt fra Frederikskaj SBI's skrive borde til isoleringen uden i husene!
Håndværkerne har nok også lige travlt nok med at kaste isoleringen ind.
Hvordan kan der være 100% forskel på beregninger, og så faktisk forbrug?

  • 2
  • 0

Burde overskriften ikke have været noget i retning af:
"Katastrofal regnefejl påfører danske boligejere enorme udgifter til virkningsløse byggekrav"

-eller læser jeg tallene forkert ?

  • 9
  • 0

@Flemming Ulbjerg: det skulle stå foregående artikel (Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse) beklager, sad i en kold skilift da jeg skrev :-) Når det så er sagt, så mener jeg v ikke har et ordentligt datagrundlag for at udtale os om hvorvidt stramningerne for 2015 og 2020 husene virker. Så om data i OVENSTÅENDE artikel er rigtig/forkerte ved vi faktisk ikke endnu.

@Jesper Jepsen
Det du påpeger – og som jeg jo også selv skriver – mener jeg er en problem. MEN det jeg først og fremmest synes vi skal holde fast i er, at kravene har reduceret det FAKTISKE energiforbrug med 25 % for huse opført i 2011 i fht. 2006. Det er meget positivt.

Nu skal vi så bare blive bedre til at forudsige nye bygningers energiforbrug. Den beregning man bruger i energimærket er standardiseret og forholder sig ikke til brugeren. Idéen er at sige ”noget” om bygningen, og ikke om dem der bruger dem. Det kan på sin vis godt give mening. Men der sker en helt åbenlys kortslutning når man begynder at sammenligne energimærket med faktisk forbrug…
Jeg ved fra andre projekter (fx BeREAL) at vi kan komme tættere på det faktiske energiforbrug med beregninger hvis vi bruger korrekte input om brugen af bygningerne. Ønsker vi at energiberegningerne skal afspejle virkeligheden, skal vi nok også væk fra at give et deterministisk tal for energibrug og i stedet beregne et sandsynligt spænd for det faktiske energiforbrug for forskellige bruger-arketyper.

  • 1
  • 0

Hvordan kan der være 100% forskel på beregninger, og så faktisk forbrug?


En del af forskellen skyldes at fjernvarme får en faktor mindre end 1. Et fortvivlet forsøg på at vurdere det der kaldes primært energiforbrug. El får en faktor meget større end 1, fordi det menes at give mere primært energiforbrug. Uanset at en stor del af vores el er vindmøller (når politikerne skal prale), og en anden del er affald/biomasse.
Resten af forskellen kan være højere temperatur i huset, selvom det ikke burde betyde så meget med et velisoleret hus, men det beregnede energiforbrug er faktisk differensen mellem "gratis" kilder og reelt tab fra huset. Jo bedre isoleret huset er jo større kan forskellene blive.
Af en eller anden grund er forskellen altid i den gale retning, og det er et virkeligt problem, som der bør tages hånd om. Måske energimærkningen allerede har forventet højere udetemperatur?

  • 1
  • 1

Det minder lidt om sparekravene til dieselmotorer i biler. De er uopnåelige med snyd til følge.

Husejerne behøver ikke at snyde. De kan med fuld ret skrue op for varmen, og det viser grafikken, at de gør.

  • 0
  • 0

@Flemming Ulbjerg: det skulle stå foregående artikel (Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse) beklager, sad i en kold skilift da jeg skrev :-) Når det så er sagt, så mener jeg vi ikke har et ordentligt datagrundlag for at udtale os om hvorvidt stramningerne for 2015 og 2020 husene virker. Så om data i OVENSTÅENDE artikel er rigtig/forkerte ved vi faktisk ikke endnu.

Steffen.

Jeg går ud fra vi taler om to forskellige undersøgelser, der er sat sammen her I artiklen. ?
En fra SBI sidste år og den nye fra Århus Universitet, med de 28.000 boliger.

Jeg går også ud fra at I står inde for resultaterne af den nye undersøgelse med de 28.000 bygninger, tilkoblet AffaldVarme. ?

Jeg kan godt forstå, hvis datagrundlaget ikke er ret stort for 2020 bygningerne, da der næppe er opført ret mange af disse endnu.
Når alt det er sagt, så viser undersgøelsen da om noget, at det ikke går særligt godt efter 2010.
Kald det bevist eller en tendens, Det skal ikke skille os.

Skulle tendensen vise sig at holde, så rejser det en lang række spørgsmål:
- Hvorfor passer det ikke ret godt sammen lægnere. ? Et faktisk forbrug på det dobbelte af beregningen er trods alt en meget markant afvigelse.
- Er det adfærd, tekniske anlæg, konstruktioner, eller noget helt fjerde. ? Ville være interessant at se undersøgt nærmere.

  • Hvorledes ville energiplaner, varmeplaner have set ud, hvis vi havde brugt de faktiske forbrug istedet for de teoretiske. ?

Med dine bemærkninger til debatten og artiklen kan jeg desværre ikke helt frigøre mig fra den tanke, at du helst vil negligere resultaterne-. eller om du vil tendensen.

Drømmer du stadigt om at vi alle på et tidspunkt vil bo I nulenergibygnigner. Eller måske plusenergibygninger.?

Det er en tanke som de fleste forlængst har forkastet, og istedet ser på hvordan vi under eet kan reducere vores ressourceforbrug, ved både at se på forbrugs- og på forsyningssiden, inkl. transport mv.

  • 3
  • 1