Stramningen af energikravene til nye huse har været en succes. Det viser såvel en opdateret analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) som en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
I begge analyser har forskerne analyseret det reelle varmeforbrug i tusinder af parcelhuse, og tallene viser, at det gennemsnitlige varmeforbrug er faldet markant fra huse opført i 2006 til huse opført i 2011.
Målet med stramningen af energikravene, som Folketinget vedtog i 2008, var, at energiforbruget i nye huse skulle falde med mindst 25 procent i 2010, i 2015 og igen i 2020 – set i forhold til 2006.
Stramningerne blev udmøntet i bygningsreglementerne i 2010 og 2015 og i det system, vi bruger til energimærkning af bygninger. Et hus, der er opført efter standarden fra 2006, får således et energimærke B, mens et hus opført efter standarden i 2010 tildeles A2010.
Forskerne fra SBi har nu sammenlignet det reelle og det teoretisk beregnede varmeforbrug i alle energimærkede parcelhuse og kan derfor dokumentere, at varmeforbruget i nye A2010 huse er 31,6 procent lavere end energiforbruget i gruppen af B-mærkede huse.
De B-mærkede huse inkluderer dog også ældre huse, der på grund af efterisolering eller eftermontering af solceller har kunnet opgraderes til dette energimærke.
Svært at konkludere entydigt
Blandingen af nye og gamle B-mærkede huse gør det svært at konkludere helt entydigt på, hvor stor betydning stramningen af energikravene har haft. Men det problem er forskerne fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet kommet ud over.
Som led i sit ph.d.-projekt har Martin Heine Kristensen indsamlet data om varmeforbruget i 28.000 parcelhuse, som får fjernvarme fra Aarhus Kommunes forsyningsselskab AffaldVarme Aarhus. Disse data er fordelt på husenes opførelsesår – og tager altså ikke hensyn til energimærkerne. Og de viser, at varmeforbruget falder med 25 procent fra opførelsesårene 2006 til 2011.
»Tallene viser den tendens, som vi havde regnet med og håbet på,« siger Martin Heine Kristensens vejleder, lektor Steffen Petersen.
I januar sidste år sagde professor Kirsten Gram-Hanssen fra SBi ellers til Ingeniøren, at stramningerne af kravene ikke havde givet de forventede besparelser.
Læs også: Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse
Formålet med SBi’s undersøgelse var egentlig ikke at evaluere stramningen af energikravene, men tallene – der på det tidspunkt ikke var endeligt validerede – viste, at varmeforbruget i parcelhuse med energimærke A var væsentligt højere end det energiforbrug, der ligger i energiberegningerne bag energimærket, og at det kun var 7,4 procent lavere end i huse med energimærke B.
Det fik Kirsten Gram-Hanssen til at sige, at stramningerne af energikravene til nye huse ikke havde haft den ønskede effekt.
»Vi troede, at det kunne opnås ved at stramme energirammerne for nye huse, men det er tilsyneladende ikke nok,« sagde hun dengang til Ingeniøren
‘Det har nok virket’
Problemet er bare, at gruppen på 1.241 A-mærkede huse, der indgik i undersøgelsen, kun indeholdt 382 huse, der var opført efter 2008. Resten af de A-mærkede huse er altså ældre huse, der ved hjælp af efterisolering og solceller har opnået et energimærke A. Derfor kan sammenligningen af A- og B-mærkede huse ikke bruges til at konkludere noget om effektiviteten af stramningen af kravene til nye huse.
I dag siger Kirsten Gram-Hanssen, at stramningerne fra B til A ‘nok har virket’ og medgiver, at hun i sidste års artikel ikke var tilstrækkeligt opmærksom på, at gruppen af A-mærkede huse både omfattede nye og gamle huse. For hende er det imidlertid en vigtigere pointe, at de nye A-mærkede huse ikke bruger så lidt varme, som energirammen foreskriver.
»Jeg siger ikke, at det ikke har virket at stille krav til energirammen. Men det har ikke bragt os helt ned på det niveau, som energirammen foreskriver. Det er på sin vis forventeligt, for energirammen er ikke beregnet til at kunne forudsige det reelle forbrug, men det er alligevel et problem, fordi nogle bygherrer forventer, at forbruget er tæt på energirammen, og nogle vil måske bruge energirammen som udgangspunkt for energiplanlægning, og så er det et problem, når det beregnede forbrug ikke svarer til det virkelige.«
