Skrappe digitale krav venter på sygehusbyggerier

Selv om rådgivere og entreprenører på store statslige byggeprojekter ifølge loven i årevis har skullet kunne arbejde digitalt, så kniber det ifølge bygherrerne og deres rådgivere stadig med at få byggebranchen til at bruge de nye digitale værktøjer.

»Jeg kan ikke pege på et helt sygehusprojekt, der er lavet i BIM (Bygnings Informations Modellering, red.). Det meste af det, vi får, er 2D-tegninger, og det er meget svært at få tingene i 3D,« siger Pernille Walløe fra Cowi, som er bygherrerådgiver på nybyggerierne på Gentofte Hospital og Slagelse Sygehus.

Selv om bygherren skriver ind i udbudspapirerne, at der skal arbejdes digitalt, så kniber det ifølge Pernille Walløe altså med at få virkeligheden til at stemme overens med de fine løfter.

En forudsætning for at byde

Det problem kan projektleder Michael Hyllegaard fra Det Nye Hospital i Vest (DNV) i Gødstrup kun nikke genkendende til:

»Jeg er godt klar over, at jeg nok ikke bliver den mest populære mand ved at sige det her, men det kan ikke passe, at rådgiverne og nogle entreprenører siger, at de kan det digitale. Og så kommer de bagefter og siger, at de ikke kan.«

Derfor har DNV gjort endog rigtig meget ud af at beskrive de digitale bygherrekrav over for både rådgivere, entreprenører og leverandører i deres udbudsmateriale.

»Vi skriver næsten direkte, at det er en forudsætning for at kunne byde ind på en opgave, at man kan arbejde digitalt,« siger Michael Hyllegaard.

Når DNV sætter så massivt ind for at forebygge digitalt sløseri, handler det om kroner og øre.

»Når vi tager fat på at interessere os meget for det digitale byggeri, så er det, fordi vi tror, at det er en økonomisk gevinst i den sidste ende. Her har vi et barmarksprojekt, så det er ikke så svært, men det kræver stadig, at hele kæden kommer med - også entreprenører og leverandører,« understreger han.

På Bispebjerg Hospital lægger vicedirektør Claes Brylle Hallqvist også op til skrappe digitale krav.

»Vi kommer helt sikkert til at arbejde med 3D-projektering. Men vi skal lynhurtigt videre til 4D og 5D, for det er i virkeligheden først, når der kommer økonomi og tid med, at det er interessant for bygherren,« siger han.

Driftsbesparelser i milliardklassen

Et bud på potentiale for bygherrerne er Cowi tidligere kommet i en rapport, hvori potentialet for alle danske bygherrer i kraft af bedre arealudnyttelse og effektivisering af vedligeholdelse vurderes at kunne give en besparelse i omegnen af 12 mia. kr. årligt.

Men med de driftssystemer, som Region Midtjylland benytter i dag, kan dataene ikke migrere over i driftssystemerne.

»Det er vi meget opmærksomme på. Regionen er i gang med en analyse af det nuværende drifts- og vedligeholdelsessystem. Vi skal finde ud af, om vi vil fortsætte med det. Tror vi på, at vi vil fortsætte med det, så tager vi en snak med leverandøren og siger, at det skal kunne leve op til de og de krav om ti år, når vi tager sygehuset i drift. Hvis vi ikke vil fortsætte med samme leverandør, så skal vi finde et andet system, som kan det samme.«

Der mangler koder

Trods de barske krav til rådgivere og entreprenører er Michael Hyllegaard dog langtfra blind for de praktiske problemer, der stadig gør det bøvlet at leve op til de digitale bygherrekrav.

»Vi er godt klar over, at der mangler noget i forhold til kodningen (Dansk Bygge Klassifikation, red.), men jeg synes slet ikke, at det er en diskussion værd, om vi skal bruge det eller ej. Derfor arbejder vi på at hjælpe rådgiverne med at definere nogle koder, så de ikke alle sammen skal starte forfra,« siger han.

DNV har indgået en aftale med Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet, som skal gøre DBK operationelt og få skrevet de manglende koder til DBK, om at sygehusejernes behov vil blive tilgodeset, når videncentret skal vælge, hvor der først skal skrives koder.

»Vi håber, at vi kan få videncentrets arbejde til at spille sammen med projektets behov. Fordelen for dem er, at man her kan få mulighed for afprøvning af nogle dele af kataloget,« siger Michael Hyllegaard.
Kombinationen af præcise krav og hjælp til det praktiske er den rigtige vej at gå, mener Pernille Walløe fra Cowi:

»I min forståelse er der ikke noget, der hedder bør. Men der skal ikke nødvendigvis stilles skrappere krav - de skal bare være mere præcise.«