Skrap EU-regel har sat kystsikring på pause

Slusebyggeriet i Jyllinge Nordmark ved Roskilde, inden klagenævnet stoppede det - og dermed satte flere andre kommuner i vildrede, om konflikten mellem EU's regler om naturbeskyttelse og klimabeskyttelse. Illustration: Roskilde Kommune

I flere stormflodsramte kommuner er kystsikring sat på hold, mens man venter på en afklaring af, hvilke af to modstridende hensyn der vægter tungest:

På den ene side er der hensynet til at sikre borgerne mod oversvømmelse fra stormflod og havstigninger – det er ligefrem et krav i EU's oversvømmelsesdirektiv i foreløbig 22 kommuner landet over.

På den anden side er der hensynet til EU’s naturregler – især kravene om at beskytte særlige dyre- og plantearter i de såkaldte Natura 2000-områder.

Disse hensyn støder direkte sammen i bl.a. Køge, Kolding og Odense. Det er tre af de danske kommuner, der er i vildrede om store kystsikringsprojekter, efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet i foråret bremsede byggeriet af en stormflodssluse og -dige i Jyllinge Nordmark ved Roskilde – selv om det påvirkede under én promille af et EU-habitatområde.

»Vi har brug for en klar melding om, hvordan de to direktiver står i forhold til hinanden, så vi kender rammerne, vi arbejder indenfor,« siger Ina Jaller, projektleder på Danmarks største kystsikringsprojekt i Køge.

Dette er en forkortet og sammenflettet version af to artikler bragt hos WaterTech (I og II). I de oprindelige artikler kan du blandt andet læse, hvorfor man nu planlægger et zigzag-dige i Køge, og hvordan Miljøstyrelsen råder de berørte kommuner til at agere.

Emner : Klimasikring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis en forventet vandstigning ændrer på forudsætningerne for, at et område fortsat bør være beskyttet, er valget så ikke ligetil?

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten