Skrald - en beskidt og god historie
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skrald - en beskidt og god historie

I 1970'erne husede København Nordeuropas største koloni af sølvmåger. De 38.000 mågepar holdt til på Saltholm og levede fedt af skraldet på byens lossepladser. Mens sølvmågerne foretrak havluften, holdt omkring 20.000 par hættemåger til på en ø i Utterslev Mose.

Men i takt med, at fordums tids åbne lossepladser på Amager og Kgs. Enghave er blevet afløst af forbrændingsanstalter og andre afskaffelsesmetoder, har mågerne måttet se sig om efter andre himmelstrøg.

Det ene af mågernes spisekamre er i dag camoufleret af Valbyparken, men det er nok de færreste københavnere, som tænker over, at de boltrer sig på tonsvis af gammelt affald, når de slapper af i det grønne åndehul.

Københavns Museum sætter fokus på det spor, vores skrald efterlader. (Foto: Københavns Museum) Illustration: Københavns Museum
Københavns lossepladser gav i 1970’erne næring til Nordeuropas største koloni af sølvmåger. (Foto: Københavns Museum) Illustration: Københavns Museum

Faktisk er det meste af hovedstaden groft sagt bygget på skrald, og det er det fundament, Københavns Museum dykker ned i og stiller til skue med udstillingen 'Skrald', der kan ses frem til sommeren 2012.

»Skraldet er en supergod kulturhistorie. Gennem skraldet kan vi se et tydeligt billede af, hvordan vi lever, og hvad vi producerer og bruger. På den måde fortæller skraldet en historie om byens udvikling,« siger formidlingsleder Camilla Mordhorst fra Københavns Museum.

Det er også en historie, der resulterer i interessante opdagelser for arkæologerne, når de vover sig ned i den københavnske undergrund. Indimellem kan arbejdet endda være temmelig ildelugtende, når dunsten af velgemte møddinger og latriner fra for flere hundrede år siden sluppes fri.

København var på en måde én stor losseplads i middelalderen, før affaldshåndteringen blev struktureret, så de fleste steder i Indre By findes flere meter affald under asfalten.

Problemer med skrald og skidt i gaderne er altså langtfra et moderne fænomen. Faktisk udstedte kong Christian den 2. allerede for 500 år siden en forordning om, at alle indbyggere skulle feje deres huse og gårde hver lørdag og desuden sørge for, at affaldet blev bortskaffet.

De mange historiske efterladenskaber, der gemmer sig i undergrunden, er ikke alene med til at tegne et fragmenteret tidsbillede af fortiden, men er også samtidig med til at minde os om, hvor længe håndgribelige spor efter vores eksistens består, efter at vi selv for længst er formuldet.

Stod klar med affaldet

De første regulære lossepladser blev anlagt i 1600-tallet, og selv for flere hundrede år siden var man klar over, at det var nødvendigt at bortskaffe byens skidt og skrammel, så det ikke kom til at flyde i gaderne.

I 1700-tallet efterlod hver hest i gennemsnit 10 kilo hestepærer og 7 liter urin på en dag. Fra 1777 til 1806 kunne københavnerne stille deres affald på gaden, hvorefter det blev hentet af skraldemanden. Men den praksis blev der sat en stopper for i 1806, for meget affald blev spredt i gaderne, inden det nåede at blive hentet.

I stedet blev husejerne forsynet med en beholder, de kunne stille i gården, og så måtte husmødre og tjenestepiger stå klar med affaldet, når skraldemændene kom. Det passede ikke mange af byens borgere, så i 1880 skrev 5.000 københavnere under på et ønske om, at affaldsspandene fremover kunne afhentes direkte i byens baggårde af skraldemændene uden den lidt besværlige mellemforretning. Underskriftsindsamlingen førte til, at systemet blev ændret fire år senere.

Affald varmede de syge

I takt med, at antallet af indbyggere i København - og dermed også mængderne af affald - voksede, blev der behov for at tænke i nye baner for at komme af med skidtet. Det førte til, at det første danske forbrændingsanlæg kunne slå portene op i 1903.

Anlægget lå på Frederiksberg, og ligesom i dag, hvor forbrændingsanlæggene bliver brugt til at producere fjernvarme, gik varmen fra det første anlæg til at holde nogle af dem varme, som havde allermest brug for det - nemlig Frederiksberg Hospital, et børnehjem og et fattighus. Derefter gik der næsten 70 år, inden Københavns Kommune også fik et forbrændingsanlæg.

I dag er anlæggene til gengæld uundværlige i kampen for at holde affaldsmængderne nede. I 2009 blev der brændt 375.000 ton affald fra København og Frederiksberg, som efterlod ca. 56.000 ton slagge. Desuden havde Amagerforbrændingens 12 genbrugspladser i alt 903.358 besøgende i 2010, som tilsammen afleverede 105.383 ton affald.

Det siges, at hver dansker i gennemsnit skaber to kilo affald om dagen, og dertil kommer det 'usynlige' affald, der stammer fra produktionen af de ting, vi køber, og fra de butikker, vi køber tingene i. På en uge smider en københavnsk husstand omkring 1,2 kilo papir til genbrug og genererer knap tre kilo emballageaffald.

En nylig undersøgelse fra Københavns Kommune, som sorterede indholdet af 200 udvalgte offentlige affaldskurve, afslørede, at beboerne på Vesterbro smider meget metal ud fra især cykler, at folk på Østerbro ofte bruger de offentlige skraldespande til privat husholdningsaffald og hundelorte, og at der ikke fandtes så meget som én flaske med pant i skraldespandene i Indre By.

I gamle dage blev en væsentlig del af affaldet genanvendt af klunserne, som vandrede omkring på de enorme åbne lossepladser bevæbnet med deres syvtal - en stok med en krog i enden - som de brugte til at endevende bunkerne efter brugbare stumper. I dag, hvor størstedelen af affaldet bliver kørt direkte på forbrændingen, gælder det om at sikre de brugbare ting, inden skraldebilen ankommer.

Det gør bl.a. de 100-300 flaskesamlere, som ernærer sig ved at samle pantflasker i parker og skraldespande, de såkaldte 'skraldere', der finder mad i fødevarebutikkernes containere - og så folkene fra Københavns Museum:

»Med udstillingen vil vi gerne gøre skraldet synligt, så man forholder sig til det. Den er ikke en løftet pegefinger om, at nu skal vi huske ikke at være nogle miljøsvin, men vi vil gerne sætte fokus på problemet, så der bliver tænkt i nye og kreative løsninger,« siger Camilla Mordhorst.

'Skrald', Københavns Museum, Vesterbrogade 59. 14. oktober 2011-31. juli 2012. www.copenhagen.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten