Ødelæggelsen af verdens skove tog fart sidste år, hvor mere end 42.000 kvadratkilometer skov er gået tabt i de tropiske egne, skriver The Guardian.
Tallet kommer fra en University of Maryland og den digitale overvågningsplatform Global Forest Watch, som melder om, at tabet af skov ligger over gennemsnittet for de sidste 20 år, og at 2020 udgør tredjestørste år for ødelæggelse af skov siden 2002.
I alt 12,2 millioner hektar skov gik tabt i troperne i 2020. Det er en stigning på 12 procent i forhold til 2019.
Særligt alvorligt stod det til i skovene omkring Amazonas, Congo og Sydøstasien. Skovene i disse områder spiller en stor rolle både i forhold til opretholdelse af økosystemer, men især også i forhold til at fjerne kulstof fra atmosfæren.
Alene i disse områder gik 4,2 millioner hektar tabt, som svarer til en område på størrelse med Holland. Disse områder kunne have fjernet en mængde kulstof fra atmosfæren svarende til, hvad 575 millioner biler udleder om året, oplyser World Resources Institute.
På trods af at den brasilianske regering indførte forbud mod at rydde skovområder ved hjælp af afbrænding og indsatte militær for at undgå de ulovlige afbrændinger, er hele 1,7 millioner hektar blevet ødelagt sidste år.
Det var ellers lykkedes regeringen at nedsætte forekomsten af ulovlige skovrydninger.
»Brasilien havde opnået en enorm reduktion af skovrydninger, men nu ser vi en tilbagegang i den succes, og det er hjerteskærende,« siger Frances Seymour fra World Resources Institute til The Guardian.
Situationen i verdens største tropiske vådområde Pantanal vækker også bekymring hos forskere på området. Det anslås at omtrent en tredjedel af området har været ramt af brande det seneste år. Og det har haft konsekvenser for biodiversiteten.
De fleste brande kommer fra landbrugets kontrol af jorden, men området har også oplevet den kraftigste tørke i over 40 år. Det vil tage årtier at genoprette områderne, hvor de ukontrollerede brande har fundet sted, skriver The Guardian.
COVID-19 har ikke haft synlig indflydelse på rydningen af skovområder.
Ifølge Frances Seymour kan den usikre økonomi, som følge af pandemien dog føre til, at lande, der lider økonomisk, kan fristes til at indgå aftaler om rydning af skovområder eller ikke bæredygtige udnyttelse af skovområder.
»Hvis ikke vi tilbyder alternativer, vil regeringer sandsynligvis forsøge at genoprette økonomien på bekostning af skovområderne, og særligt de regeringer, der står over for høje gældsniveauer. Jo længere vi venter med at håndtere skovrydningerne, jo mere sandsynligt er det, at skovenes kulstoflagre vil gå op i røg,« siger hun og hentyder til, hvordan skovrydningerne også fjerner de reservoirer i naturen, som skovområder udgør, ved at fjerne, fastholde og opbevare kulstof.
Hun fremhæver desuden, at der lige nu findes flere eksempler på, at lovgivning, finansiering og politik har haft en positiv indvirkning på at reducere skovrydningerne.
Skovene i Indonesien har blandt andet været faldende de seneste år, som blandt andet skyldes, at regeringen har indført en række regler og love for skovrydning, landbrug og palmeolieplantager.
Men også velhavende og vestlige lande oplever tab af skovområder, hvor tabet af skovområder i Tyskland blandt andet er tredoblet siden 2018.
I denne uge afholder Storbritannien, som er vært for dette års klimatopmøder, en konference om klima og udvikling, hvor velhavende nationer skal præsentere deres planer for at hjælpe sårbare lande med at nedsætte deres udledning af drivhusgasser og håndtere følgerne af klimaforandringer.
Her forventes det, at ødelæggelsen af skovområder også vil være på dagsordenen.
