Skovrydninger og skovbrande steg kraftigt i 2020

Illustration: Charlie Hamilton James, Storbritannien

Ødelæggelsen af verdens skove tog fart sidste år, hvor mere end 42.000 kvadratkilometer skov er gået tabt i de tropiske egne, skriver The Guardian.

Tallet kommer fra en University of Maryland og den digitale overvågningsplatform Global Forest Watch, som melder om, at tabet af skov ligger over gennemsnittet for de sidste 20 år, og at 2020 udgør tredjestørste år for ødelæggelse af skov siden 2002.

I alt 12,2 millioner hektar skov gik tabt i troperne i 2020. Det er en stigning på 12 procent i forhold til 2019.

Særligt alvorligt stod det til i skovene omkring Amazonas, Congo og Sydøstasien. Skovene i disse områder spiller en stor rolle både i forhold til opretholdelse af økosystemer, men især også i forhold til at fjerne kulstof fra atmosfæren.

Alene i disse områder gik 4,2 millioner hektar tabt, som svarer til en område på størrelse med Holland. Disse områder kunne have fjernet en mængde kulstof fra atmosfæren svarende til, hvad 575 millioner biler udleder om året, oplyser World Resources Institute.

Læs også: Brasiliansk satellit skal overvåge truede regnskove

På trods af at den brasilianske regering indførte forbud mod at rydde skovområder ved hjælp af afbrænding og indsatte militær for at undgå de ulovlige afbrændinger, er hele 1,7 millioner hektar blevet ødelagt sidste år.

Det var ellers lykkedes regeringen at nedsætte forekomsten af ulovlige skovrydninger.

»Brasilien havde opnået en enorm reduktion af skovrydninger, men nu ser vi en tilbagegang i den succes, og det er hjerteskærende,« siger Frances Seymour fra World Resources Institute til The Guardian.

Biodiversitet er også ramt

Situationen i verdens største tropiske vådområde Pantanal vækker også bekymring hos forskere på området. Det anslås at omtrent en tredjedel af området har været ramt af brande det seneste år. Og det har haft konsekvenser for biodiversiteten.

De fleste brande kommer fra landbrugets kontrol af jorden, men området har også oplevet den kraftigste tørke i over 40 år. Det vil tage årtier at genoprette områderne, hvor de ukontrollerede brande har fundet sted, skriver The Guardian.

COVID-19 har ikke haft synlig indflydelse på rydningen af skovområder.

Ifølge Frances Seymour kan den usikre økonomi, som følge af pandemien dog føre til, at lande, der lider økonomisk, kan fristes til at indgå aftaler om rydning af skovområder eller ikke bæredygtige udnyttelse af skovområder.

»Hvis ikke vi tilbyder alternativer, vil regeringer sandsynligvis forsøge at genoprette økonomien på bekostning af skovområderne, og særligt de regeringer, der står over for høje gældsniveauer. Jo længere vi venter med at håndtere skovrydningerne, jo mere sandsynligt er det, at skovenes kulstoflagre vil gå op i røg,« siger hun og hentyder til, hvordan skovrydningerne også fjerner de reservoirer i naturen, som skovområder udgør, ved at fjerne, fastholde og opbevare kulstof.

Ser også fremgang

Hun fremhæver desuden, at der lige nu findes flere eksempler på, at lovgivning, finansiering og politik har haft en positiv indvirkning på at reducere skovrydningerne.

Skovene i Indonesien har blandt andet været faldende de seneste år, som blandt andet skyldes, at regeringen har indført en række regler og love for skovrydning, landbrug og palmeolieplantager.

Læs også: Skovbrande skader sundheden mere end biler

Men også velhavende og vestlige lande oplever tab af skovområder, hvor tabet af skovområder i Tyskland blandt andet er tredoblet siden 2018.

I denne uge afholder Storbritannien, som er vært for dette års klimatopmøder, en konference om klima og udvikling, hvor velhavende nationer skal præsentere deres planer for at hjælpe sårbare lande med at nedsætte deres udledning af drivhusgasser og håndtere følgerne af klimaforandringer.

Her forventes det, at ødelæggelsen af skovområder også vil være på dagsordenen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lige en opfølgning: Der er en del flere nuancer i det. China og Indien har tilplantet store områder med træer, og dyrkning af jord der normalt var gold, betyder også større grønne områder. Så det er helt sikkert ikke KUN pga CO2, at jorden er blevet grønnere. Denne artikel er nyere og har flere nuancer med. Det er nok en bedre kilde: https://phys.org/news/2020-01-planet-green...

  • 3
  • 1

Når der så igen og igen kommer artikler om at mængden af naturskov falder og at det går voldsomt ud over mængden af dyr og planter, så undres jeg. Det burde vel være i vores allesammens interesse at bevare naturen med dyr og planter og ikke ødelægge den pga vores "gode økonomi"?

@Michael

Når man i en debat kommer med fejlagtige indlæg, så må man forvente at få svar derefter.

Det burde efterhånden være alment kendt, at i 1989 satte et bredt flertal i Folketinget det mål, at Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af cirka 100 år. I 2002 fastholdt Regeringen dette mål i sit Nationale Skovprogram: ”Skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 % af Danmarks areal i løbet af en trægeneration .

Danmark har en såkaldt naturskovsstrategi. Den sigter mod at udlægge 40.000 ha til naturskov, urørt skov og gamle driftsformer som plukhugst, stævning og græsning senest år 2040. Formålet er at give bedre levemuligheder for dyr og planter, som normalt findes i disse skovtyper. I det nationale skovprogram fastholdes og udbygges denne målsætning ved at stræbe hen imod at ca. 10 % af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

  • 10
  • 2

Kan man ikke tilbyde ulandshjælp i form af rådgivning til lokale bønner, hjælp til overvågning, hjælp til slukning af brande, samt økonomisk/industrielt hjælp til de stammer/bønner/landsbyer der føler trang til at starte en afbrænding af et område? Man kan jo godt forestille sig at der er bedre løsninger end afbrænding af skov, hvis de får serveret en bedre løsning og måske direkte hjælp til at lade være.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten