Den netop indgåede aftale om danmarks fremtidige natur, naturpakken, vil ikke opfylde sit mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten, selvom det er et skridt i den rigtige retning. Sådan lyder det fra en af landet førende forskere i biodiversitet, lektor Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet (KU).
Den vurdering bygger han på den 200-siders rapport som han og andre forskere fra KU udgav for tre måneder siden. Her slog de fast, at der samlet set skal udlægges mindst 75.000 hektar urørt skov for at standse tabet af biodiversitet.
Med regeringens naturpakke bliver der samlet udlagt 28.300 hektar i en tid, hvor 25 procent af Danmarks arter er truede.
»Den er klart utilstrækkelig,« lyder det fra Hans Henrik Bruun.
Miljø og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har ellers udlagt aftalen som 'den mest betydningsfulde nogensinde i forhold til at passe på vores natur ved at sikre en betydelig andel urørt skov og anden biodiversitetsskov'.
Men den vurdering er Hans Henrik Bruun ikke enig i, og han mener, at blå blok - der sidste år lovede 25.000 hektar statsskov udtaget til urørt skov - har leveret et løfte med en meget lang elastik.
De 25.000 hektar, der med aftalen er blevet til 28.300 hektar, er nemlig ikke ny urørt skov. I de 28.300 hektar er medregnet eksisterende skov, igangværende planer for udlægning af urørt skov og de nye tiltag i aftalen.
Ifølge aftalen er der 'i dag i Danmark udlagt 11.700 ha skov på offentlige og private arealer til urørt skov og anden biodiversitetsskov, som vil indgå i det samlede areal på 25.000 ha'. De 25.000 hektar opnås ved at 'udlægge i alt 13.300 nye hektar skov til biodiversitetsformål'.
'Herefter vil der være i alt 19.100 ha urørt skov (med og uden pleje – fx græsning) og 5.900 ha anden biodiversitetsskov,' står der i aftaleteksten.
Ifølge Hans Henrik Bruun bliver det interessante nu, hvor de urørte skove bliver placeret.
»De seneste 20 år, hvor der er blevet udlagt urørt skov, er det nærmest sket tilfældigt og uden særlig hensyn til, hvor det gav bedst mening for naturen. F.eks. lod man mislykkede beplantninger af bjergfyr stå som urørt skov, selvom de havde ringe udsigt til at gavne de truede arter, som er mest afhængige af gamle løvskove. Men jeg glæder mig da over, at aftalen lover, at udlægningen vil blive foretaget i samarbejde med forskerne,« siger han.
Hans Henrik Bruun nærer dog en bekymring omkring en formulering i aftalen, der lyder: 'Udlægningen sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år for løvskov, mens der for plantager med nåletræ sker en indfasning over 50 år for at sikre højere biodiversitetspotentiale ved bl.a. at konvertere nåleskoven og samtidig udtage økonomiske værdier'.
Ifølge KU-forskeren er det afgørende, at man lader indfasningen af urørt skov ske gradvist, så flere ældre træer bevares.
"Lader man f.eks. hvert andet træ stå, så giver det god mening,« siger han.
I aftalen fremgår det også, at der bliver arbejdet på en model for at udlægge også privat skov til urørt skov. Den udlægning skal ske over de næste ti år, og forventningen er at udlægge 3.300 hektar til urørt skov og anden biodiversitetsskov.
»Vi vil næppe selv nå at se de endelige resultater af pakken. Derimod vil vores efterkommere sende os en venlig tanke, når de nyder en natur, der er langt mere spændende end den, vi har i dag,« siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.
Skovforskere fra KU har tidligere skitseret det bedste mulige netværk af urørte skove gennem Danmark, et netværk, der strækker sig fra store skovområder som Rold Skov og skove i Jyllands Søhøjland til Nordsjælland, Midtsjælland, Guldborgsund-Maribo-området og til Bornholm.
Analysen byggede på udbredelsen af 664 arter i Danmark. Blandt de truede er flagermus, skovfugle, orkideer, sommerfugle og biller.
