menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Den netop indgåede aftale om danmarks fremtidige natur, naturpakken, vil ikke opfylde sit mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten, selvom det er et skridt i den rigtige retning. Sådan lyder det fra en af landet førende forskere i biodiversitet, lektor Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet (KU).
Den vurdering bygger han på den 200-siders rapport som han og andre forskere fra KU udgav for tre måneder siden. Her slog de fast, at der samlet set skal udlægges mindst 75.000 hektar urørt skov for at standse tabet af biodiversitet.
Med regeringens naturpakke bliver der samlet udlagt 28.300 hektar i en tid, hvor 25 procent af Danmarks arter er truede.
»Den er klart utilstrækkelig,« lyder det fra Hans Henrik Bruun.
Miljø og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har ellers udlagt aftalen som 'den mest betydningsfulde nogensinde i forhold til at passe på vores natur ved at sikre en betydelig andel urørt skov og anden biodiversitetsskov'.
Men den vurdering er Hans Henrik Bruun ikke enig i, og han mener, at blå blok - der sidste år lovede 25.000 hektar statsskov udtaget til urørt skov - har leveret et løfte med en meget lang elastik.
De 25.000 hektar, der med aftalen er blevet til 28.300 hektar, er nemlig ikke ny urørt skov. I de 28.300 hektar er medregnet eksisterende skov, igangværende planer for udlægning af urørt skov og de nye tiltag i aftalen.
Ifølge aftalen er der 'i dag i Danmark udlagt 11.700 ha skov på offentlige og private arealer til urørt skov og anden biodiversitetsskov, som vil indgå i det samlede areal på 25.000 ha'. De 25.000 hektar opnås ved at 'udlægge i alt 13.300 nye hektar skov til biodiversitetsformål'.
'Herefter vil der være i alt 19.100 ha urørt skov (med og uden pleje – fx græsning) og 5.900 ha anden biodiversitetsskov,' står der i aftaleteksten.
Ifølge Hans Henrik Bruun bliver det interessante nu, hvor de urørte skove bliver placeret.
»De seneste 20 år, hvor der er blevet udlagt urørt skov, er det nærmest sket tilfældigt og uden særlig hensyn til, hvor det gav bedst mening for naturen. F.eks. lod man mislykkede beplantninger af bjergfyr stå som urørt skov, selvom de havde ringe udsigt til at gavne de truede arter, som er mest afhængige af gamle løvskove. Men jeg glæder mig da over, at aftalen lover, at udlægningen vil blive foretaget i samarbejde med forskerne,« siger han.
Hans Henrik Bruun nærer dog en bekymring omkring en formulering i aftalen, der lyder: 'Udlægningen sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år for løvskov, mens der for plantager med nåletræ sker en indfasning over 50 år for at sikre højere biodiversitetspotentiale ved bl.a. at konvertere nåleskoven og samtidig udtage økonomiske værdier'.
Ifølge KU-forskeren er det afgørende, at man lader indfasningen af urørt skov ske gradvist, så flere ældre træer bevares.
"Lader man f.eks. hvert andet træ stå, så giver det god mening,« siger han.
I aftalen fremgår det også, at der bliver arbejdet på en model for at udlægge også privat skov til urørt skov. Den udlægning skal ske over de næste ti år, og forventningen er at udlægge 3.300 hektar til urørt skov og anden biodiversitetsskov.
»Vi vil næppe selv nå at se de endelige resultater af pakken. Derimod vil vores efterkommere sende os en venlig tanke, når de nyder en natur, der er langt mere spændende end den, vi har i dag,« siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.
Skovforskere fra KU har tidligere skitseret det bedste mulige netværk af urørte skove gennem Danmark, et netværk, der strækker sig fra store skovområder som Rold Skov og skove i Jyllands Søhøjland til Nordsjælland, Midtsjælland, Guldborgsund-Maribo-området og til Bornholm.
Analysen byggede på udbredelsen af 664 arter i Danmark. Blandt de truede er flagermus, skovfugle, orkideer, sommerfugle og biller.
Måske skal vi lige starte med at definere hvad natur er. Det er der tydeligvis stor uenighed om. Tag blot; "Herefter vil der være i alt 19.100 ha urørt skov (med og uden pleje – fx græsning" Et godt udgangspunkt til kommende sæsons revyer. Desuden er der nogle som har udfaset alle typer landbrugsarealer som mulige naturområder.
Tja. advarselsskiltning om : I blæsevejr er skovtur på eget ansvar! Omfart i blæsevejr!
Der er vist megen skov der er plantet, så det er mest kultur-skov. Urørt skov(eller nærmere natur) er i DK ufremkommeligt vildnis på sigt.
Hans Henrik Bruun er forsker i økologi. Så bliver det vist heller ikke mere venstrefløjsorienteret.
Måske regeringen også føler den har et ansvar overfor landbruget, arbejdspladserne og andre småting.
Du skulle bare vide Bent - hvis du ellers turde vove dig uden for småborgerreservatet.
Bent:
Ja - det vil jo altid være en prioritering, om vi skal fortsætte med at lade stå til, eller vi skal forsøge at redde stumperne. og hermed har den siddende regering da meldt rimeligt tydeligt ud, hvad deres prioritet er - og det er særdeles bekymrende, at en person, der refererer til en kornmark som værende natur, skal have lov til at sidde på en så vigtig post.
Det er uden for nogen tvivl, at det danske landbrug har en særdeles negativ impakt på den danske natur, ligeledes er det uden for tvivl, at den nys forhandlede "pakke" forslår som en skrædder i helvede.
Det jeg savner er en mere klar udmelding fra regeringen om de tanker, der ligger bag: Vi nedprioriterer miljøet til fordel for et erhverv, som i forvejen står på gravens rand - på grund af tidligere fejltagelser fra skiftende regeringers side.
mvh Flemming
Som også denne tråd allerede er et bevis på, så tydeliggøres den stigende mentale distance i den tidsalder Danmark er i, nemlig ”Produktionsdanmark” og ”Administrationsdanmark”.
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.
Ja, sikken en smagsdommer!
Hahaha, men næh, nej, han er forsker i økologi, ikke økologi.
Altså læren om samspillet mellem organismer og deres miljø. Præcis sådan en mand man ville spørge om hvad man skal gøre for at undgå at nogle dyrearter bliver udryddet.
........hvad er natur og hvad er ikke natur?
Start med at læse Steen Ahrenkiels indlæg og slå så tænkeren til.
Jeg er et menneske, et biologisk væsen, der handler som vor arts særpræg nu er og alt hvad jeg foretager mig er......kraftstejlemig......naturligt. Når menneskene, gederne og kamelerne, muslimer, kristne, vegetatarer og hvidhajer gør som de gør det......så er det natur....fat det......det skal personer med forskruede meninger om hvad natur er ikke lave om på....for fulgte vi deres måde at tænke på døde vi alle af sult og sygdomme....helt naturligt.......da det ville være naturens måde at regulere bestande på......men på grund af vor teknologiske formåen....har vi også råd til at holde den slags fjolser i live.......Vi er for mange. Hvilket nu tydeligt kan ses af den globale opvarmning. Men hvorfor skal det være Esrasmusser der ikke kan sondre og derfor mener sig berettiget til at jage en person af anden politisk opfattelse, en landmanssøn der ovenikøbet er religiøs og som ligner en morsdreng der er minister, der har den frækhed at kalde en kornmark natur.
Er der nogen her på stedet der har en mere korrekt betegnelse for kornmark, set i lyset af at vi skal have mad på bordet, men vi vil ikke betale bonden prisen for hans produkter. Han er nødt til at gøre alle de ting, de hellige med deres god sikre stillinger, synes er forfærdelige, så som sprøjtning, halekupering, gyllespredning og penicillintilskud for bare at minimere underskuddet.......der i følge Berlingeren af i dag d. 20.5.2016 i gennemsnit er på 138000 kr. per landbrug......inden bonden har fået løn.
Teaser: Ingeniøren bringer i næste avis en stor artikel om naturlig natur, hvor vi prøver at forestille os, hvad et menneske i Danmark vil oplevet at se af natur gennem tiderne. Det har været en meget interessant artikel at skrive, og den stiller nogle interessant spørgsmålstegn ved, hvad vild natur er. Men går vi skridtet tilbage til mellemistiden, så var skovelefanten og to næsehorn en helt almindelig del af dansk natur sammen med neandertalerne.
Vindmøller er også natur. Og kartoffelmos. Og vandscootere.
Alt er natur!
Så skal vi bare finde ord for den natur som er kommet af sig selv og den natur vi har lavet. Kornmarker f.eks. Eller vindmøller, flagstænger og vandscootere.
For vi lavede ikke heden men den kom fordi vi fældede skoven. Så der er en forskel på det ene og det andet som ikke bør sløres af ministerens og Bjarkes nysprog. Selv om han, Bjarke, bander på gammelsprog.
Og lo and behold, der er skam allerede ord for det. Gode veldefinerede ord. (check med Store Danske) Vi kalder det på normaldansk (gammeldansk) henholdsvis natur og kultur. Problem solved. Det skal man da ikke have en PhD i Grundtvig for at forstå.
Godt at se at du Bjarke tager ministeren under dine vinger. Der er ikke den håbløse sag du ikke kaster dig ud i bare det ligger til højrebenet. Han vil være taknemmelig. Men det er en lille plet på en ellers fin indsats at din hjælpsomhed får ham til at fremstå endnu mere fjoget end han selv er lykkedes med.
Den menneskeskabte del af opvarmningen skyldes de 'få'! Os! Europæerne og Nordamerikanernes forbrug er årsag til langt, langt den største del af den historiske CO2-udledning. Selvfølgelig har også f.eks. russerne bidraget, og en del asiatiske lande er også kommet godt med, på det seneste. Det ændre dog ikke på, at de vestlige civilisationer bærer hovedansvaret.
Der er stadig store menneskemængder i Asien, Afrika og Latimamerika som ligger langt under 'vestlig standard'.
På kort sigt, er der dog ikke meget tvivl om, at alene mængden af mennesker vil have negativ indflydelse på CO2-udslip, ressourceforbrug og biodiversitet.
@Thomas Djursing: Skovelefanten er en underart af afrikansk elefant, det er et tropedyr og kan i hvertfald ikke overleve i den danske natur, hverken nu eller i mellemistiden. Det er mere sandsynligt, at det var mamutten der levede i Danmark sammen med det uldhårede næsehorn. Om neandertalerne nogensinde har beboet Danmark er et godt spørgsmål: Mig bekendt er der ikke fundet rester eller efterladenskaber efter dem i Danmark. Neandertalere var huleboere og huler er ikke ligefrem det der er flest af i Danmark.
Der da vist ikke fundet spor efter neandertalere så højt mod nord!? - Faktisk er Neanderthal, Tyskland tilsyneladende noget af det nordligste: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com...
"Den europæiske skovelefant hørte til i et varmere klima end vi har i Danmark i dag, sådan som man havde i Eem-mellemistiden og måske også nogen af de forgående mellemistider – i Danmark kendes fund dog kun fra Eem"
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Skovelefant
......vender tilbage, hertil om føje år :)
Og forsvinder når næste istid kommer tilbage.
Det er mig en gåde, hvordan man vil sikre de lysåbne områder i urørt skov, der er så vigtige for mange arter. Men det næste skridt må vel blive urokser og vildsvin og ulve til at holde dem i ave, ...og skovelefanter og neanderthalere. Hvad er det for skov man vil skabe. Er det 1900-tals Morten Korch eller er det 1700-tals forhuggede skov som alligevel har været mere artsrig ?
Hvad man så end mener om og vil kalde den natur der er under vores indflydelse, så kommer vi ikke udenom at jo mindre vi tænker over hvordan vi forvalter den, jo mere ensrettet vil den blive. Og hvis jeg skulle vælge, så ville det være mere variation frem for flere gule rapsmarker. Så må vi se på hvordan vi får økonomien på plads til denne drøm.
Variation? Der er plads til raps i sædskiftet hvert 7. år. der er en endnu mindre del af arealet der dyrkes med raps. Så sædskifterne er temmelig varieret. Her fra i fjor: http://landbrugsavisen.dk/mark/rapsarealet... Eller er det samdyrkning af flere afgrøder og undersåning af mellemafgrøder? https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/grae...
Miljø og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V):
Under en blå regering
Var de det? Har du nogle links, Michael?
Måske også fraværet af naturfremmede, kemiske stoffer!?
Hvis du har ret, kunne det f.eks. grunde i, at der trods de begrænsede skovarealer, var langt mere natur i resten af landskabet. Mere mose, overdrev og 'dyrkningsfrie bælter' langs søer og vandløb, samt flere naturlige faunapassager?
Skov er normalt mindre artsrig end eng og krat. Grunden hertil er en større andel biomassetilvækst i skovens ved og mindre til frøsætning. "Alt i alt betyder det, at skovens sammensætning sandsynligvis vil ændre sig og formentlig i retning af mindre artsrige skove. Det betyder fattigere og måske også mindre stabile økosystemer. Hvor mange dyre- og plantearter, det eventuelt vil gå ud over, er svært at sige noget om endnu." http://www.global-klima.org/Kap%205/s5_2b3...
Læs også om kulturskoven: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE...
"De danske skove rummer den største artsrigdom. I Danmark er det skovene, der rummer den største artsrigdom, formentlig over halvdelen af de 30.000 danske arter – men også de fleste truede arter, ifølge DCE (tidl. Danmarks Miljøundersøgelser.)" http://naturguide.dk/de-danske-statsskove-...
Hmm? "Måske også fraværet af naturfremmede, kemiske stoffer" var ment som et efterskrift men, havnede det forkerte sted.....