Skoven er kun ringe beskyttet af dansk lovgivning

Beskyttelse af skoven er hverken skrevet ind i Naturbeskyttelsesloven eller Skovloven. Illustration: Sebastian Nils

I Danmark har vi omkring 14 procent skov, som er bosted for nogle af de mest sjældne arter herhjemme. Skoven er dog en slags andenrangs natur. Den er nemlig kun ganske lidt beskyttet af lovgivningen i forhold til eksempelvis søer, vandløb og overdrev. De har deres helt egen paragraf i Naturbeskyttelsesloven.

Desuden sigter Naturbeskyttelsesloven på flere punkter først og fremmest mod at beskytte menneskelige interesser i skoven og naturen. Ikke omvendt.

»Nogle af paragrafferne er ment som en beskyttelse af mennesker mod naturen og ikke omvendt. Det hører ikke hjemme i en lov, der skal beskytte naturen,« lyder det fra lektoren, der har brugt 20 år på arbejdet med biodiversiteten i de danske skove.

Udtalelsen kommer i forbindelse med, at Ingeniøren har spurgt en række forskere om deres input til en mulig biodiversitetslov, som SF’s miljøordfører, Lisbeth Bech Poulsen, tilbage i efteråret 2014 efterlyste input til. Hun ville nemlig standse den massive tilbagegang af arter i Danmark. Eksempelvis kunne Aarhus Universitet for nylig fortælle, at vi de seneste 50 år har mistet 12 arter af dagsommerfugle herhjemme. Det er 10 procent af sommerfuglearterne.

Hedepletvinge er en af de sommerfugle, som lige nu er truet af udryddelse fra det danske landskab. Engang var den ellers vidt udbredt.(Foto: Julio Reis) Illustration: Jaime Reis

Flere forskere peger som det første på skoven, hvis arternes kamp mod forsvinden skal stoppes. Det har politikerne netop lyttet til ved at give 100 millioner kroner til mere urørt skov. Men det ændrer ikke på, at der i lovgivningen ikke er incitament til at beskytte den.

Lovgiv vores færden - ikke naturen

Naturbeskyttelsesloven har ifølge Jacob Heilmann-Clausen et forældet syn på forholdet mellem mennesker og natur. F.eks. står der i § 2, at man skal bekæmpe sandflugt. Men den paragraf er et levn fra en tid, hvor sandflugt var et reelt problem for mennesker i de områder, hvor det hærgede.

I Skovloven handler det igen mest om at varetage skovejerens interesser. Den foreskriver blandt andet, at skovejeren frit kan fælde ældgammel løvskov til fordel for pyntgrønt og juletræer. Konsekvens? De hjemmehørende arter forsvinder.

»Gamle træer med råd og hulheder er gode levesteder for dyr, svampe og planter. Derfor er det et problem, at de i vid udstrækning fældes, lige når de begynder at blive værdifulde for biodiversiteten,« siger han.

Læs også: Forsker: For lidt plads i naturen presser 2.000 danske arter

Seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs ser også et klart behov for at beskytte naturen mod mennesker, men tvivler på, at der er brug for en ny lov.

»Naturen har ikke brug for at blive lovgivet. Det, der har behov for lovgivning, er vores færden. Vi har disponeret arealerne til andre formål og givet folk en forventning om, at når de har ejendomsretten på et areal, så må de dyrke, fiske, gå på jagt og bygge. Derfor ville jeg have klappet højere, hvis naturen blev skrevet ind i planloven,« siger Rasmus Ejrnæs.

»Vi har jo nappet det hele«

Lige nu er det kun land- og byzoner, der håndteres i planloven. Den betyder blandt andet, at landmanden ikke kan lægge en gylletank klos op ad en by, og byens mennesker kan ikke holde fester i landmandens mark. Men pladsen til naturen er ikke tænkt ind andre steder end i Skovloven og Naturbeskyttelsesloven, som ifølge Rasmus Ejrnæs er en slags lappelovgivning.

Læs også: Europas dyr og planter får det stadigt værre

»Det, man kan konstatere, er, at vi er superegoistiske mennesker, som på trods af vores materielle rigdom ikke har fundet en lille smule gæstfrihed til den natur, som er grundlaget for vores rigdom. Hvor skal sommerfuglene, billerne og padderne bo? Vi har jo nappet det hele,« understreger Rasmus Ejrnæs, der forholder sig noget tvivlende over for en biodiversitetslov.

»Der mangler en politisk vilje til at afsætte ægte plads til naturen. Derfor er jeg bekymret for, om en biodiversitetslov vil være endnu en skåltale,« siger han.

Skab sammenhæng mellem de grønne oaser

Museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D.D. Hansen kan dog godt se pointen med en biodiversitetslov, men så skal den være »fuldkommen klar i spyttet i forhold til formål, prioritering og virkemidler«.

»Loven skal prioritere arter, som er knyttet til gammel skov, ugødsket græsland, heder og højmoser, som alle har et ufatteligt lille spredningspotentiale,« lyder det.

Ifølge ham kan vi blandt andet bevare biodiversiteten ved at skabe store sammenhængende naturområder, hvor arterne og levestederne har en chance for at sprede sig. Det er der også overvejende enighed om blandt politikerne og forskerne. De har eksempelvis begge foreslået, at man udtager en vis procentdel af statsskovene, da mange af de truede arter hører til i skoven.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lige nu er det kun land- og byzoner, der håndteres i planloven. Den betyder blandt andet, at landmanden ikke kan lægge en gylletank klods op ad en by, og byens mennesker kan ikke holde fester i landmandens mark.

Jeg tror faktisk ikke nogen af de to eksempler er reguleret i planloven. Planloven går vel i store træk ud på at brug af arealet skal fastsættes gennem demokratisk vedtagne planer med den grundtanke at landzone medmindre lokalplaner osv. bestemmer andet er reserveret til (stadigt større) landbrug så beboelse her med tiden vil forsvinde.

Egentlig natur er vel oftest reguleret gennem fredninger?

Men ja, man kan godt undre sig over at f.eks. gammel skov ikke er nævnt i paragraf 3

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/...

som en af de naturtyper der automatisk kan opnå beskyttelse hvis den opstår.

Jeg vil dog samtidig pointere at paragraf 3 nogle gange har den kedelige bivirkning at lodsejere demolerer et areal der er i fare for at blive beskyttet, fordi de ellers bliver påtvunget et værditab. Tvang uden økonomisk kompensation er billigt for samfundet, men ikke så fedt for den der må tage imod.

Hvis man overførte det til skov, var der muligvis nogle skovejere der fik travlt med motorsaven.

Jeg er mere tilhænger af at vi i fællesskab (gennem f.eks. staten) opkøber det vi gerne ser fredet.

  • 0
  • 0

Det er over faktisk over 15 % af vores fastboende dagsommerfugle som er uddøde - altså arter som er afhængig af gode lokale livsvilkår. Når det "kun" bliver 10 % så er det fordi træksommerfuglene er medregnet. De arter som for alvor har problemer i Danmark er de specialisterne som ikke er særlige mobile, ofte kun har en foderplante og stille krav til levestederne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten