Skovejere: Nu skal vi gøre Danmark selvforsynende med træpiller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Skovejere: Nu skal vi gøre Danmark selvforsynende med træpiller

I mere end 60 år har skovbruget i Danmark kæmpet for at bruge mindst muligt træ til energiproduktion. Men tiden er inde til et kursskifte.

Sådan lyder udmeldingen fra Dansk Skovforening, der opfordrer danske skovejere til at udnytte den særlige situation i Danmark. I øjeblikket står kraftværkerne nemlig midt i en massiv omstilling fra kul til træ, og politikerne på Christiansborg bakker op ved at bevare afgiftsfritagelsen på biomasse - også selvom det giver en udfordring med et hul i statskassen.

Læs også: Minister: Brug løs af biomassen, så længe den er bæredygtig

»Nu er spillet vendt. Danmark kommer indtil 2050 til at bruge store mængder biomasse til energi. Det er den klare konklusion i Energistyrelsens analyser af fjernvarme, biomasse og energiscenarier fra maj 2014. Så i de næste 40 år er der konkrete planer for brug af træ til energi,« skriver Dansk Skovforening i deres opfordring til skovejerne.

Flere danske kraftværker har allerede skiftet til træpiller, og de seneste 11 år har Danmark femdoblet sit forbrug af træpiller. Den store omstilling sker dog først i disse år og kræver investeringer for omkring syv milliarder, hvor kullet bliver erstattet af 4,5 millioner ton træpiller om året.

Læs Ingenørens fokus om omstillingen fra kul til træpiller

I kraftværkernes planer er de danske skoves bidrag dog yderst beskedent. Langt de fleste træpiller skal sejles ind fra Nordamerikas skove. Men sådan behøver det slet ikke at være, mener Dansk Skovforening.

Danmark har nemlig en fordel i forhold til at producere bæredygtigt produceret træ. Ifølge Dansk Skovforening har vi bedre styr på arealanvendelse, så vi undgå skovdrift i naturfølsomme områder og drikkevandsinteresser, og med dansk produceret energitræ undgår man CO2-udslippet ved at fragte dem over Atlanterhavet.

I øjeblikket vokser de danske skove også markant med en tilvækst på hele 6,7 mio. m3 pr. år, mens hugsten kun er på 4,3 mio. m3 pr.år, viser undersøgelser foretaget af Københavns Universitet. Universitetet har også konkluderet, at Danmark nemt kan blive selvforsynende med energitræ, især hvis vi øger produktionen af nåletræer.

Læs også: Danske nåletræer kan gøre os selvforsynende med energitræ

Faktisk kan vi blive selvforsynende helt uden en udpining af skovene eller en voldsom udvidelse. Vi skal kun lade skoven vokse med 25 procent, hvilket svarer til den skovpolitiske målsætning fra 1989, der er besluttet i Folketinget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er netop sådan et projekt man skal have op at køre før det er i orden at fyre med træpiller i de danske kræftværker. Dette er bæredygtigt, at hente træet udenfor landets grænser er ikke!

God vind herfra!

  • 19
  • 0

Mon ikke der mangler nogle nuller på denne linie

"med en tilvækst på hele 6,7 m3 per år"

Dernæst håber jeg at jeg regner forkert et sted:

Danmark bruger 800 PJ energi pr år
Et kg træ indeholder 17,5 MJ/kg
Dvs. pr år skal bruges 46 milliarder kg træ, med 500 kg/m3 bliver det 91 millioner m3.
Årlig tilvækst er ca 15 m3 pr ha. Dvs der skal 6 millioner hektar til.
Danmark er 4 millioner hektar.

Find fejlen! :)

  • 5
  • 0

Et par fejl:

1) Danmarks energiforbrug skulle gerne reduceres til lidt over 500 PJ i 2050 i følge 'Vores Energi'
2) Dansk Skovforening har vist ikke påstået at al energi i fremtiden skal leveres fra træ, men at træ skal supplere halm, affald, biogas, vind, sol, bølger m.m.

  • 4
  • 0

Flis skal fyres på ristefyr, hvor der er dårligere fordeling mellem luft og brændsel, hvorfor det er nødvendigt med ekstra luft. Det giver i sig selv en dårligere virkningsgrad

Træpiller kan støv-fyres (træpillerne i sig selv er presset støv) med samme (type) brændere som kulstøvsfyring, hvilket giver mere fordelagtige forbrændingsforhold og mindre behov for luftoverskud.

Derudovre er flis ofte ret vådt, imens træpiller er tørrede (ofte med naturgas...). Det er nødvendigt at tørre træet for at støvet ikke klumper sammen (uhensigtsmæssigt) i pillepressermaskinen.

Derudover er det en fordel at tørre træet mindst muligt, da det begrænser biologisk aktivitet i lageret, som dels kan give sygdomsfremkaldende sporer, og dels kan føre til temperaturstigninger og til sidst antændelse.

  • 6
  • 1

Hvorfor skal gode danske brændbare træstammer laves om til "træpiller" eller "træflis" for at kunne brænde og afgive varme ??

Denne findeling kræver jo en masse energi ! - Til ingen verdens lykke !

Put hele stammer og affaldstræ DIREKTE i de centrale fyringsanlæg !

Det gør vi andre småforbrugere i vore nye avancerede, automatiske og miljørigtige villa-træfyr !!

Hvor svært kan det være ?

Men det her handler nok mere om, at varmeproduktionen indtil nu har været styret af stor- kapitalistiske interesser ?

  • 0
  • 11

der ligger stadigvæk store potentialer i avner og halm fra kornproduktion samt masser af restenergi fra sukkerproduktion. Vi kan jo ligeså godt se på det på denne måde, at ALT biomasse bliver til CO2 på den ene eller anden måde og alt biomasse dannes af CO2. Når regnskabet er gjort op er det neutralt. Alt den energi vi udnytter af biomasse er neutralt og rent teknologisk kan man sagtens producere både gas, ethanol og diesel som kan udnyttes til mange formål.

  • 2
  • 1

i et bredt bælte langs alle vejene det vil kunne forhindre snedriver og kan så høstes bagefter . og ved høste det langs vejen er det nemt komme til det

  • 1
  • 1

Der manglede vist lige ordet millioner. Er tilføjet nu. Hvis du ønsker at lave regnestykket, så bemærk i deres opfordring, at de skriver: En fjerdedel af hugsten efterlades til naturen som dødt ved.

Mvh Journalisten

  • 3
  • 0

Det er altid farligt at begive sig ud i al-sætninger som dem Jakob Bro producerer ovenfor: "ALT biomasse bliver til CO2 på den ene eller anden måde og alt biomasse dannes af CO2."
Det er så sandt som det er sagt. Spørgsmålet er blot, hvor og hvor længe Du (gen-)finder Dine kulstof-molekyler i groft sagt to afdelinger: oppe i atmosfæren (hvor de p.t. gør megen skade) eller i geo-sfæren, d.v.s. på jordoverfladen i biomasse, produkter eller infrastruktur. Jo længere og jo mere massiv i mængderne kulstoffets ophold er i atmosfæren i forhold til opholdet nær overfladen, jo mere bidrages til klimaforandringer.
Det er vel en forskel?

  • 1
  • 1

i et bredt bælte langs alle vejene det vil kunne forhindre snedriver og kan så høstes bagefter .

Jeg ville vælge andre træarter og nær rør skal der være en afstand af 20 meter til hver side. Alternativt vil vejen oversvømmes ved regnskyl.(Sjap om vinteren).
En del landmænd har plantet læhegn, dog mest for at undgå jordfygning, udkastede dåser og for at sikre en biodiversitet for vildtet. Udtynding vil dog kunne bidrage en del til hugst, men det er ikke det primære formål med levende hegn.

  • 3
  • 1

Er det mindre energikrævende at tørre træpiller med naturgas end at afbrænde træflis. Træpiller skal vel også opbevares tørt ellers er det jo et fedt med træflis?

  • 2
  • 0

Er det mindre energikrævende at tørre træpiller med naturgas end at afbrænde træflis

Nej - det er mindre energikrævende at benytte træflis som det er og kondensere røggasserne. Selv ved moderne halmfyrede kraftvarmeværker kondenserer man i dag røggasserne.

Ristefyrede kedler styres idag så godt, at de har en meget høj fyringsvirkningsgrad og lille emission. Det er også ved at blive standard i Skandinavien, at kedlerne udstyres med SCR anlæg til reduktion af NOx til meget lave værdier, De høje NOx afgifter er medvirkende hertil.

  • 3
  • 2

Varmeforsyning er underlagt "hvile-i-sig-selv" princippet i Varmeforsyningsloven. Varmeproduktion kan kun i ganske begrænset omfang få en forrentning.

Men i praksis kan man gøre præcis havd man vil og pumpe priser op, uanset hvor dyrt det er, og hvis ikke kunder betaler. Jamen så tvinger du dem da bare til at betale via tvangstilslutning og forblivepligt osv. .

Det ser jo mærkelig ud at store rationelle fjernvarmesystemer som Randers og det storkøbenhvanske fjernvarmesystem her er priser over det dobbelte på nettopriser af naturgas.

Nettovarmepris i Randers 570 kr/mwh se http://www.verdo.dk/Privat/Kompetencer/fje...

Gas koster 230 kr/mwh. netto.

  • 0
  • 3

Men i praksis kan man gøre præcis havd man vil og pumpe priser op, uanset hvor dyrt det er, og hvis ikke kunder betaler. Jamen så tvinger du dem da bare til at betale via tvangstilslutning og forblivepligt osv. .

En fuldstændig irrationel og udokumenteret påstand .

  • 1
  • 0

Men i praksis kan man gøre præcis havd man vil og pumpe priser op, uanset hvor dyrt det er, og hvis ikke kunder betaler. Jamen så tvinger du dem da bare til at betale via tvangstilslutning og forblivepligt osv. .

En fuldstændig irrationel og udokumenteret påstand .

  • 1
  • 0

En fuldstændig irrationel og udokumenteret påstand .

Skårup fjernvarme solvarmeanlæg se http://www.svendborg.dk/sites/default/file...

Jeg har tilbudt fjernvarmeværket et varmepumpe som køler luft, hvor en lille gasmotor trækker varmepumpen direkte, så luften i sommerhalvåret køles og der ydes fjernvarme sammen med motorvarmen se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Alternativt kunne varmepumpeopstillingen forbindes til en mølle umiddelbart uden for byen, så møllestrømmen mangedobles til fjernvarme.

Når fjernvarmeværket under alle omstændigheder producerer fjernvarme ved gaskedel udfaser varmepumpen og gasmotoren mere fossilenergi når varmepumpen henter mere energi ved at køle luft i forhold til solvarmeanlæggets energioptagelse af fossilfri energi.

Samlet yder varmepumpen mere billig fjernvarme end solvarmeanlægget, altså det er på alle parametre en bedre løsning end solvarmeanlægget, i forhold til varmeforsyningsloven.

Fjernvarmeværket ville ikke ha' opstillingen selv om jeg havde en investor som ville fininaserer hele opstillingen og når anlægget var afskreven relativ hurtig, efter en fortjeneste på anlægget til investor (efter en evt. licitation), kunne varmeprisen sænkes markant. Altså fjernvarmeværket får en fast lav pris.

Forslaget er forelagt kommunes sagsbehandler som ikke har reageret.

Herefter spørger jeg Energistyrelsen om praksis på området.

Det er 100 % kommunens sagsbehandlere og kommunalebestyrelsen som bestemmer hvilke sager der skal behandles eller man finder i orden til at behandles.

Altså uanset hvad jeg forslår Svendborg så kan sagsbehandleren bare sige det ønsker man ikke og kommunalebestyrelsen kan uden videre fravælge mit projekt.

Jeg kan så klage til Energitilsynet, men det har ikke opsættende virkning, så man skal stoppe byggeriet af solvarmeanlægget..

Men om en årrække når så energitilsynet kommer med kendelsen at mit projekt skulle være gennemført så skal mit projekt gennemføres og så må kommunen afholde omkostningen til det forkerte beslutning med solvarmeanlægget og det må nedtages.

I Praksis kan man bare trække det i langdrag i en uendelighed..

Så praksis er at en snæver personkreds kan i praksis bestemme at borgerne i Skårup skal overbetale for varme de næste 30 år. Eller i praksis et monopol der vil noget.

  • 1
  • 2

En fuldstændig irrationel og udokumenteret påstand .

Skårup fjernvarme solvarmeanlæg se http://www.svendborg.dk/sites/default/file...

Jeg har tilbudt fjernvarmeværket et varmepumpe som køler luft, hvor en lille gasmotor trækker varmepumpen direkte, så luften i sommerhalvåret køles og der ydes fjernvarme sammen med motorvarmen se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Alternativt kunne varmepumpeopstillingen forbindes til en mølle umiddelbart uden for byen, så møllestrømmen mangedobles til fjernvarme.

Når fjernvarmeværket under alle omstændigheder producerer fjernvarme ved gaskedel udfaser varmepumpen og gasmotoren mere fossilenergi når varmepumpen henter mere energi ved at køle luft i forhold til solvarmeanlæggets energioptagelse af fossilfri energi.

Samlet yder varmepumpen mere billig fjernvarme end solvarmeanlægget, altså det er på alle parametre en bedre løsning end solvarmeanlægget, i forhold til varmeforsyningsloven.

Fjernvarmeværket ville ikke ha' opstillingen selv om jeg havde en investor som ville fininaserer hele opstillingen og når anlægget var afskreven relativ hurtig, efter en fortjeneste på anlægget til investor (efter en evt. licitation), kunne varmeprisen sænkes markant. Altså fjernvarmeværket får en fast lav pris.

Forslaget er forelagt kommunes sagsbehandler som ikke har reageret.

Herefter spørger jeg Energistyrelsen om praksis på området.

Det er 100 % kommunens sagsbehandlere og kommunalebestyrelsen som bestemmer hvilke sager der skal behandles eller man finder i orden til at behandles.

Altså uanset hvad jeg forslår Svendborg så kan sagsbehandleren bare sige det ønsker man ikke og kommunalebestyrelsen kan uden videre fravælge mit projekt.

Jeg kan så klage til Energitilsynet, men det har ikke opsættende virkning, så man skal stoppe byggeriet af solvarmeanlægget..

Men om en årrække når så energitilsynet kommer med kendelsen at mit projekt skulle være gennemført så skal mit projekt gennemføres og så må kommunen afholde omkostningen til det forkerte beslutning med solvarmeanlægget og det må nedtages.

I Praksis kan man bare trække det i langdrag i en uendelighed..

Så praksis er at en snæver personkreds kan i praksis bestemme at borgerne i Skårup skal overbetale for varme de næste 30 år. Eller i praksis et monopol der vil noget.

@Niels
Dine præsentationer og projekter er simpelhen så amatøragtige, at ingen - INGEN - kan tage dem alvorligt.
Heller ikke projektet i Skårup, hvor din pris ikke vil være konkurrancedygtig overfor et solvarmeanlæg.
Vi andre har jo for pokker også regnet på projekter med varmepumper og sjovt nok kan vi slet ikke nå de resultater, som du tror at du kan.
Ellers var der naturligvis realiseret flere projekter med varmepumper. For der er jo ikke nogen, som har noget mod varmepumper. Vi vil gerne bare have den billigste og mest miljøvenlige opvarmning

  • 2
  • 1

Jacob.

Det er ikke meget Niels formår at sætte sig ind i sagerne.

Skårup Fjernvarme er allerede i gang med at installere en el-drevet varmepumpe. (COP på hele 6,0)
Gad vide om det ikke er den simple grund at de ikke viser interesse for endnu et varmepumpeprojekt.?

  • 2
  • 0

Dine præsentationer og projekter er simpelhen så amatøragtige, at ingen - INGEN - kan tage dem alvorligt.
Heller ikke projektet i Skårup, hvor din pris ikke vil være konkurrancedygtig overfor et solvarmeanlæg.
Vi andre har jo for pokker også regnet på projekter med varmepumper og sjovt nok kan vi slet ikke nå de resultater, som du tror at du kan.
Ellers var der naturligvis realiseret flere projekter med varmepumper. For der er jo ikke nogen, som har noget mod varmepumper. Vi vil gerne bare have den billigste og mest miljøvenlige opvarmning

Skat's svar omkring aftagelse af møllestrøm direkte fra en mølle til varmeproduktion uden afgift se http://nhsoft.dk/work/FG25/Jun/Dok1.htm

Fjernvarmeværket i Skårup kan da ikke bare brænde naturgas af angmass fordi de finder det hensigtsmæssigt sammen med solvarme. Mener at huske solvarmeopstillingen i Skårup til et exorbitant millionbeløb ville erstatte 17 % af værkets samlede årlige gasforbrug hvor langt hovedparten kommer fra kedel. Hvor varmepumpen med gasmotor vil optage langt mere fossilfri energi fra naturen.

Når der er en teknologi med en gasmotor og møllestrøm fra en lokal mølle som kan strække naturgassen varmeværket forbruger længere, når så varmen tilmed er billigere så skal de vælge varmepumpen. Når så tilmed der står en investor klar så skal de aftage varmen, så skal de vælge varme fra varmepumpen.

Hvis en gasmotor omsætter naturgas som koster 450 kr/mwh til 40 % el og 50 % varme.

Når motoren yder 400 Kw el som varmepumpen 4 dobler til varme ved at køle luft når den opvarmer fjernvarmevand fra 30 til 60 c' og motorvarmen opvarmer fra 60 til 70 c'.

Samlet sammen med motorvarme yder opstillingen nu 2100 Kw varme, når motoren forbruger 1000 Kw gas, når der hentes 1200 Kw i naturen. Altså for 450 kr/time gas og værdien for varmen er 944 kr/time når alternativet er kedelproduktion på fjernvarmeværket. Eller en værditilvækst på 494 kr/time.

Når opstillingen nu virker ved en nærliggende mølle og aftager strøm direkte fra møllen til varmeproduktion og varmepumpen nu skal yde 70 c' og den 3-dobler strømmen til varme fordi fjernvarmevandet nu skal være varmere end sammen med motoren. Strømmen overbetales med 400 kr/mwh i forhold til markedsprisen på strøm fra den gamle mølle.

'Brændseludgiften' til varme fra varmepumpen ved møllestrøm er 133 kr/mwh, eller en værditilvækst på 316 kr/mwh når alternativet er kedel til 450 kr/mwh.

Opstillingen virker samlet i 6500 timer om året i sommerhalvåret og dage hvor luften er varm i den øvrige del af året. I 2000 timer yder motoren varme sammen med varmepumpen.

Samlet optager opstillingen nu 7800 Mwh/år i naturen, ved at køle luft.

samlet kan anlægget ved en gaspris på 450 kr/mwh skabe en samlet årlig merværdi før drift og afskriving på 3.3 mio. hvis anlægget erstatter varme fra en gaskedel til 450 Kr/mwh. og anlægget vil reelt kunne afskrives på 2 - 3 år selv når varmeprisen i Skårup er lavere fordi de har nogle varmepumpesystemer som køler røggassen på der gasmotor og kedeler.

Eller ved en normal afskrivning på 10 - 15 år vil anlægget kunne yde meget billig varme i Skåret og udfase langt mere fossilenergi end solvarme kan.

  • 0
  • 3

Skårup Fjernvarme er allerede i gang med at installere en el-drevet varmepumpe. (COP på hele 6,0)
Gad vide om det ikke er den simple grund at de ikke viser interesse for endnu et varmepumpeprojekt.?

Ja det er jo sagen i en nødeskal så kan fjernvarmebrugerne ikke få så lav en varmepris som ellers når gasmotor, møllestrøm og varmepumper yder meget billig varme.

De nuværende varmepriser som gælder ind til 2018 når grundbeløbet bortfalder her lægger produktionsprisen på mellem 370 og 388 kr/mwh efter installation af varmepumpe i skårup. Som gasmotor og varmepumpe uden problem kan konkurrerer med, og da i særdeleshed efter 2018.

Men når varmeværket nu installerer sol så fanger bordet så kan brugerne ikke få lavere varmepriser de næste 20 år eller ind til solanlægget er afskreven, fordi solanlægget simpelthen lægger beslag på afskrivningsgrundlaget.

  • 0
  • 2

Niels.
Solvarme koster ca 5 kr i drift og ca 200 i forrentning og afskrivning.
I alt 205.
Din løsning koster 450 / 2.1 = 215.
DERTIL forrentning og afskrivning.

Deres valgte varmepumpe koster under 200 kr i drift.
Dertil forrentning og afskrivning.
Solvarme er med andre ord billigst.

  • 2
  • 0

Solvarme koster ca 5 kr i drift og ca 200 i forrentning og afskrivning.
I alt 205.
Din løsning koster 450 / 2.1 = 215.
DERTIL forrentning og afskrivning.

Deres valgte varmepumpe koster under 200 kr i drift.
Dertil forrentning og afskrivning.
Solvarme er med andre ord billigst.

Solvarme og og en el-dreven varmepumpe i skårup som køler røggasser på kedel og gsmotor er den mest bekostelige løsning for fjernvarmebrugerne, i forhold til motordreven varmepumpe.

Samlet har mølle og gasmotoropstillingen afsat 12.300 Mwh varme når der forbruges 3400 Mwh møllestrøm og 1000 Mwh gas. Samlet indkøb 1.810.000 kr.

hvis det aantages solvarme og den nuværende varmepumpe kan yde 4000 mwh til skårup til igennemsnit 225 kr/mwh så er det 900.000 kr.

Men så skal der yderligere købes gas for at yde byen 8.300 Mwh for at yde den samme varmemængden som gasmotor, mølle og varmepumpetil i alt 3,700.000 kr. ved en gaspris på 450 kr/mwh.

Så solfangerløningen ender med at koste fjernvarmebrugerne 4,6 Mio kr for at yde 12.300 Mwh varme.

Hvor gasmotor, mølle og varmepumpe kunne yde den samme varme for 1,8 mio kr. hertil dog kapitalomkostning.

  • 0
  • 2

Kig selv på Kommunekredits hjemmeside.
Og det er mere end 0,0 som du regnede med ovenfor

Renteudgiften for varmepumpeløsningen som ved etablering koster forholdes lidt i forhold til solvarmeløsningen her vægter renterne ubetydelig for varmepumpen.

Varmepumpen skal så købe møllestrøm eller naturgas som vægter meget i forhold til solvarme.

Men da solvarme kun kan producerer en mindre del at det årlige varmebehov og i praksis som vi ser i Løgumkloster ikke spiller sammen med de øvrige energiløsninger når hele fjernvarmen skal være fossilfri. Hvorfor solvarmeløsningen reelt står i vejen for helhedsløsningen når hele fjernvarmeværket skal være fossilfri fordi solvarmen lægger beslag på de lette Mwh-er og lægger dermed beslag på afskrivningsgrundlaget for helhedsløsningen. Eller når den anden halvdel af fjernvarme i Løgumkloster skal være fossilfri, så kommer det til at koste uhyggelige summer, fordi man har fejlinvesteret i Sol.

Hvorimod varmepumpen kan aftage møllestrømmen og ved en mindre akkumuleringskapacitet næsten forsyne hele byen med varme og kun meget minimalt må gasmotoren indsættes.

  • 0
  • 4

Kig selv på Kommunekredits hjemmeside.
Og det er mere end 0,0 som du regnede med ovenfor

Renteudgiften for varmepumpeløsningen som ved etablering koster forholdes lidt i forhold til solvarmeløsningen her vægter renterne ubetydelig for varmepumpen.

Varmepumpen skal så købe møllestrøm eller naturgas som vægter meget i forhold til solvarme.

Men da solvarme kun kan producerer en mindre del at det årlige varmebehov og i praksis som vi ser i Løgumkloster ikke spiller sammen med de øvrige energiløsninger når hele fjernvarmen skal være fossilfri. Hvorfor solvarmeløsningen reelt står i vejen for helhedsløsningen når hele fjernvarmeværket skal være fossilfri fordi solvarmen lægger beslag på de lette Mwh-er og lægger dermed beslag på afskrivningsgrundlaget for helhedsløsningen. Eller når den anden halvdel af fjernvarme i Løgumkloster skal være fossilfri, så kommer det til at koste uhyggelige summer, fordi man har fejlinvesteret i Sol.

Hvorimod varmepumpen kan aftage møllestrømmen og ved en mindre akkumuleringskapacitet næsten forsyne hele byen med varme og kun meget minimalt må gasmotoren indsættes.

@Niels
Som jeg læser det, så ønsker du at fjernvarmeværkerne skal betale (ved at vælge en dyrere løsning) for at løse resten af energisystemets problemer.
Eller skal jeg forstå det sådan at du mener at vindmølleejerne skal betale et tilskud/afgift for at komme af med deres strøm ?

  • 3
  • 0

Som jeg læser det, så ønsker du at fjernvarmeværkerne skal betale (ved at vælge en dyrere løsning) for at løse resten af energisystemets problemer.

@Jakob

Hvordan mener du at de fjernvarmebrugere der har brugt 155 Mio i Løgumkloster, de skal gøre resten af deres produktion fossilfri over en årrække, når de skal afskrive de 155 mio til sol. Halvdelen af fjernvarme kommer fra sol i byen.

Hvordan skal det gøres uden varmeprisen eksploderer. Du kan evt. finde inspiration i VarmePlanDanmark til hvordan det skal gøres!!!

  • 0
  • 4

@Jakob
Hvordan mener du at de fjernvarmebrugere der har brugt 155 Mio i Løgumkloster, de skal gøre resten af deres produktion fossilfri over en årrække, når de skal afskrive de 155 mio til sol. Halvdelen af fjernvarme kommer fra sol i byen.

@Niels

Jeg kan forstå at du ikke har studeret økonomi. ( og vist heller ikke termodynamik)
Men en investering der i sol, der i sig selv giver en lav varmepris, vil ikke få indflydelse på finansiering af andre projekter.
Hvert projekt vil blive vurderet hver for sig. Og et fjernvarmeværk har typisk den højest mulige rating ved finansieringsselskaber.

  • 1
  • 0

er fjernvarmeprisen 556 kr/mwh ex moms i Løgumkloster. Hvad er prisen så når alt det der grej er installeret?

Hvor meget træ skal der så brændes af, til den samlede årlige varmeproduktion.

Tja - eftersom ingen kender den fremtidige afgiftsstruktur, elpriser eller brændselspriser, så kan dine spørgsmål ikke besvares.
Men du plejer da at være "fantastisk" til at komme antagelser, forudsætninger m.m. for at komme nye forslag, beregninger eller evighedsmaskiner

  • 3
  • 0

Men du plejer da at være "fantastisk" til at komme antagelser, forudsætninger m.m. for at komme nye forslag, beregninger eller evighedsmaskiner

@Jakob

Er man ved at erkende at en varmepumpe som 4 -dobler strøm til varme, som så sammen med en gasmotor kan yde 2,1 gang energien i naturgas til varme, når luft køles, så 'brændselsomkostningen' til fjernvarme er 214 kr/mwh. Og at den samme varmepumpe når den virker ved en mølle der er ude over den garanterede mindstepris, at den nu kan 3 dobler strømmen til varme og hvis møllestrømmen koster 400 kr/mwh så er 'brændselsomkostningen' 133 kr/mwh til fjernvarme.

Altså at det var bedre at fravælge solvarme i Skårup og lave opstillingen med gasmotor og varmepumper, hvis altså man vil leve op til varmeforsyningslovens krav om den bedste samfundsøkonomi.

  • 0
  • 4

Niels.
Løgumklosters nye anlæg er ikke i drift endnu.
De første dele går i drift inden nytår.
Solvarme og sæsonvarmelager kommer til de næste par år.

  • 0
  • 0

Er man ved at erkende at en varmepumpe som 4 -dobler strøm til varme, som så sammen med en gasmotor kan yde 2,1 gang energien i naturgas til varme, når luft køles, så 'brændselsomkostningen' til fjernvarme er 214 kr/mwh. Og at den samme varmepumpe når den virker ved en mølle der er ude over den garanterede mindstepris, at den nu kan 3 dobler strømmen til varme og hvis møllestrømmen koster 400 kr/mwh så er 'brændselsomkostningen' 133 kr/mwh til fjernvarme.

Altså at det var bedre at fravælge solvarme i Skårup og lave opstillingen med gasmotor og varmepumper, hvis altså man vil leve op til varmeforsyningslovens krav om den bedste samfundsøkonomi.

@Niels
Jeg tror du har "misset" Flemming's indlæg ved produktionsprisen på solvarme inkl. forrentning og afskrivning ( ~ 205 kr/MWh )
Bemærk venligst at dette er den virkelige verden - dine fantasier og halve sandheder vil straks blive gennemskuet.
Afgifter, etableringsomkostninger m.m. indgår naturligvis i vurderingen.

  • 3
  • 2

Jeg tror du har "misset" Flemming's indlæg ved produktionsprisen på solvarme inkl. forrentning og afskrivning ( ~ 205 kr/MWh )
Bemærk venligst at dette er den virkelige verden - dine fantasier og halve sandheder vil straks blive gennemskuet.

205 kr/mwh giver jo en ekstrem høj varmeprisen når hoveddelen af varmen skal produceres på kedel til 450 kr/mwh. Eller når solvarmeanlægget kun forsyner med en minimal del af det årlige forbrug.

Hvorimod varmepumpen kan producerer hovedelen

Igen vindmøllestrøm er i forlængelse af skat's afgørelse afgiftsfri og kan forbruges til 400 kr/mwh som varmepumpen 3-dobler til varme. Når møllen ikke forsyner yder gasmotoren og gassen 2,1 gang til varme.

Det er jeg selvfølgelig godt klar over det lader sig ikke gennemskue, når man ikke behersker simpel talregning.

  • 0
  • 4

Igen vindmøllestrøm er i forlængelse af skat's afgørelse afgiftsfri og kan forbruges til 400 kr/mwh som varmepumpen 3-dobler til varme. Når møllen ikke forsyner yder gasmotoren og gassen 2,1 gang til varme.

Det er jeg selvfølgelig godt klar over det lader sig ikke gennemskue, når man ikke behersker simpel talregning.

@Niels
Selv om strøm fra vindmøller kan bruges med afgiftsfritagelse, så skal du huske på 2 mindre detaljer. Du skal have lov til at stille en vindmølle op, og der skal trækkes et kabel frem til værket.
Begge dele er ikke omkostningsfrit, selv om dine indlæg ikke nævner noget om det.

  • 1
  • 0

Selv om strøm fra vindmøller kan bruges med afgiftsfritagelse, så skal du huske på 2 mindre detaljer. Du skal have lov til at stille en vindmølle op, og der skal trækkes et kabel frem til værket.
Begge dele er ikke omkostningsfrit, selv om dine indlæg ikke nævner noget om det.

NU har jeg jo netop undersøgt om der er en mølle hvor der kan aftages strøm fra, og en ældre mølle som sælger strøm på markedsvilkår. Et kabel til 400 Kw koster omkring 10 kr/mwh (el) over 10 år omkring den konkrete opstilling.

  • 0
  • 3

Det undrer mig nu lidt, at man i Danmark ikke forsøger at kombinere skovbrug med græsdyrkning (såkaldt silvopasture). Ifølge en lang række udenlandske erfaringer øger det produktionen markant (udtrykt ved LER-værdier), men i Danmark synes man ganske uimponerede af konceptet, på trods af at vi ellers går og roser os af vore mange læbælter?

  • 0
  • 0

Ifølge de sædvanlige usikre prisfremskrivninger er varmepumper samfundsøkonomisk konkurrencedygtige med biobrændsler, når elpriser falder til under 19 øre/kWh, mens de først er selskabsøkonomisk konkurrencedygtige ved en elpris omkring 2 øre/kWh.

Det ebtyder, at de enkelte FV-selskaber ser en økonomisk gevinst ved at benytte kedler fyret med biomasse, mens de ville vælge varmepumper, hvis afgiftssystemet ikke var så tåbeligt indrettet... Får vi løst det problem, kan en gennemsnitlig FV-opvarmet husstand spare omkring 1000 kroner på varmeregningen om året, når først varmepumperne er installeret. Men naturligvis kun, hvis de ikke allerede har købt biomassekedlerne...

  • 2
  • 0

NU har jeg jo netop undersøgt om der er en mølle hvor der kan aftages strøm fra, og en ældre mølle som sælger strøm på markedsvilkår. Et kabel til 400 Kw koster omkring 10 kr/mwh (el) over 10 år omkring den konkrete opstilling.

@Niels
Det er korrekt, at der i den nordlige del af sektoren er placeret flere vindmøller.
Men nu har du jo netop IKKE undersøgt om du har mulighed for at råde over el-produktionen fra en eller flere af disse møller.
Og du har ikke redegjort for udgiften til den flere kilometer lange kabelføring, som for kabler af den type typisk vil udgøre mere end 1000 kr./lbm., samt udgiften til etablering af varmepumpen.
Samlet 7-8 mio. kr. "ud af det blå" i dit regnestykke.

  • 0
  • 0

Samlet 7-8 mio. kr. "ud af det blå" i dit regnestykke.

Det kan vel for så vidt være ligegyldig om mit projekt er helt ud i det blå hvis jeg selv kan betale anlægget eller en investor vil, jeg vil bare leverer varmen. Jeg forstår ikke man i forlængelse af projektbekendtgørelsen ord om at alle muligheder skal undersøges at man kan afholde sig fra at undersøge om møllen er en reel mulighed i forlængelse at min undersøgelse ved SKAT.

Husk på fjernvarmenettet er et monopol og så har brugerne også krav på den billigste varme og den mest miljørigtige varme. Og det har man altså fravalgt i Skårup.

Det som der er tale om er at varmeværket vil investerer 11 mio i et solvarmeanlæg, som yder 2700 Mwh varme årligt.

Hvis der så ses bort fra møllestrømmen til varmepumpen selv om det forbedre økonomien markant.

Så køler motoren og varmepumpe alle året timer på luft og kun når lufttemperaturen lægger omkring 0 c' og der opstår is i luftkøleren stopper anlægget. Men ved frost fortsætter anlægget med at køle luft selv om effekten falder markant.

Hvis anlægget i sommerhalvåret når lufttemperaturen er meget høj i 4000 timer yder gassen 2,5 gang til varme.

I 2000 timer yder anlægget gassen 2 gang til varme og ved minustemperaturer yder anlægget gassen 1,5 gang til varme.

Samlet i 8000 timer forbruger opstillingen 8000 Mwh gas og yder samlet 17000 Mwh og hentet 9000 Mwh i naturen. Selv om anlægget givet ikke kan afsætte den store varmemængde i sommerhalvet når forbruget er vigende i byen når anlægget yder mest effekt. Men til illustration af den gode økonomi på opstillingen.

Det bør være oplagt for en hver at det er bedre at købe en 400 Kw gasmotor og en 1,2 Mw varmepumpe og så en luftkøler se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use... end at bruge 11 mio på solvarme som altså kun udfasser 2700 Mwh og gasforbruget er enormt fremadrettet i Skårup i forhold til gasmotorløsningen.

Eller selv om opstillingen bruger gas så udfasser den langt langt mere fossilenergi i Skårup end solvarmeanlægget gør.

  • 1
  • 2

Det kan vel for så vidt være ligegyldig om mit projekt er helt ud i det blå hvis jeg selv kan betale anlægget eller en investor vil, jeg vil bare leverer varmen. Jeg forstår ikke man i forlængelse af projektbekendtgørelsen ord om at alle muligheder skal undersøges at man kan afholde sig fra at undersøge om møllen er en reel mulighed i forlængelse at min undersøgelse ved SKAT.

Man har jo præcis undersøgt flere muligheder. At man kommer til et andet resultat end dig kan vel ikke forbavse, idet der mig bekendt ikke hidtil har været andre, som har været enige i dine beregninger.

Husk på fjernvarmenettet er et monopol og så har brugerne også krav på den billigste varme og den mest miljørigtige varme. Og det har man altså fravalgt i Skårup.

Både værk og kommune har vurderet, at det godkendte projektforslag var det optimale. Herefter er næste instans Energiklagenævnet.
Forøvrigt er der ikke monopol på varmeforsyningen i Skårup, idet der ikke er forblivelsespligt, så alle fjernvarmekunder kan altså vælge en anden opvarmningsform.

  • 2
  • 0

Man har jo præcis undersøgt flere muligheder. At man kommer til et andet resultat end dig kan vel ikke forbavse, idet der mig bekendt ikke hidtil har været andre, som har været enige i dine beregninger.

Når du jo påstår du har regnet varmepumper igennem og altså fundet at der ikke kan komme økonomi i projekterne, så må det jo også vides hvad en varmepumpe sådan nogenlunde kan.

Se http://nhsoft.dk/work/FG25/Maj/Evaporator%...

at 12 blæsere som bruger 0,94 Kw el hver, at der kan den samlede køleopstilling optage 400 kw i luften hvis den er 8 c' når ammoniakken i disse luftkølere koger ved -1 c'.

Altså 11,2 Kw el for at optage 400 Kw i luft som er 8 c'.

Og en gasmotor kan lave 40 % af gas til 450 kr/mwh til el og 50 % af varmen fra gasmotoren ender som fjernvarme.

  • 0
  • 2

Når du jo påstår du har regnet varmepumper igennem og altså fundet at der ikke kan komme økonomi i projekterne, så må det jo også vides hvad en varmepumpe sådan nogenlunde kan.

@Niels
Nu gør du igen dine egne forudsætninger !
Men det er ganske rigtigt, at jeg har kendskab til efterhånden en del projekter med varmepumper.
Økonomien er meget forskellig. Selvfølgelig ud fra hvilken produktionspris der regnes "op i mod" og hvilket udgangspunkt eller startgrundlag varmepumpen får.
Indtil videre har der kun været grundlag for at arbejde videre med 2 projekter, og ved begge projekter fordi der er et billigere udgangspunkt eller startgrundlag end fra en gasmotor.
Du bliver altså nød til at gennemregne og dokumentere dine ideer bedre, hvis nogen skal begynde at tage dig seriøst.

  • 4
  • 0

Helt ærlig hvis man råder over møllestrøm til 400 kr/mwh til en varmepumpe, så må man da i det mindste undersøge om man kan købe møllen eller købe strømmen fra møllen så det overholder skat's krav.

Ok
Har du undersøgt om man kan købe møllen ?
Har du undersøgt restlevetiden på møllen ?
Har du undersøgt og kapitaliseret en reinvestering i en ny vindmølle
Har du undersøgt muligheden for at få lov til at sætte en ny vindmølle op ?
Har du undersøgt prisen for kabellægning fra vindmøllen til fjernvarmeværk ?
Har du i det hele taget kontaktet værket ?

  • 2
  • 0

Har du undersøgt om man kan købe møllen ?
Har du undersøgt restlevetiden på møllen ?
Har du undersøgt og kapitaliseret en reinvestering i en ny vindmølle
Har du undersøgt muligheden for at få lov til at sætte en ny vindmølle op ?
Har du undersøgt prisen for kabellægning fra vindmøllen til fjernvarmeværk ?
Har du i det hele taget kontaktet værket ?

Nej! Ud over jeg har taget kontakt til varmeværket for foreslået en ren gasmotorløsning og herefter energistyrelsen og energitilsynet efter værket ikke ønskede opstillingen.

Det jeg tilbød værket var at aftage varme fra en gasmotor som jeg investerede i og fjernvarmeværket aftager varmen fra opstillingen til substitutionesprisen efter den varme som erstattes. Men selv om værket ikke finianserer opstillingen skal det behandles under varmeforsynnigsloven i følge energistyrelsen. Og det koster i størrelsesorden 50.000 kr at få et ingeniørfirma der virker inden for området til at lave et projektforslag, og det tjener jo ikke til meget, når værket ikke ønsker og kommunen reelt kan fravælge at behandle projektet.

Men iøvrigt påhviler det værket og kommunen at undersøge alle muligheder og ikke bare vælge den man nu syntes.

  • 0
  • 1

Nej! Ud over jeg har taget kontakt til varmeværket for foreslået en ren gasmotorløsning og herefter energistyrelsen og energitilsynet efter værket ikke ønskede opstillingen.

Det jeg tilbød værket var at aftage varme fra en gasmotor som jeg investerede i og fjernvarmeværket aftager varmen fra opstillingen til substitutionesprisen efter den varme som erstattes. Men selv om værket ikke finianserer opstillingen skal det behandles under varmeforsynnigsloven i følge energistyrelsen. Og det koster i størrelsesorden 50.000 kr at få et ingeniørfirma der virker inden for området til at lave et projektforslag, og det tjener jo ikke til meget, når værket ikke ønsker og kommunen reelt kan fravælge at behandle projektet.

Men iøvrigt påhviler det værket og kommunen at undersøge alle muligheder og ikke bare vælge den man nu syntes.

@Niels
Allerede ved formuleringen kommer du på kant med lovgivningen, idet der kun må opkræves den laveste pris af den omkostningsbestemte pris og substitutionsprisen.
Hvordan har du dokumenteret den økonomiske stabilitet i dit forslag. Har der kunnet stilles en refence til et større og økonomisk velrenommeret firma eller har der kunnet stillet en garanti ?
Du må gerne selv ufærdige et projektforslag, bare det overholder betingelserne i Bekendtgørelsen, så behøver du ikke give 50.000 kr. til et rådgivende ingeniørfirma eller andre.
Men det kræver selvfølgelig at man evner og viden til at belyse de relevante forhold.
Har du undersøgt nogen af de forhold, som jeg spurgte om tidligere ?

  • 1
  • 0

Allerede ved formuleringen kommer du på kant med lovgivningen, idet der kun må opkræves den laveste pris af den omkostningsbestemte pris og substitutionsprisen.

Der er regler for hvad man må opkræve for varmen i et hvile i sig selv selskab hvor man godt må tjene på varmesalget.

Når anlægget helt klart kan producerer betydelig under substitutionsprisen så skal varmeprisen selvsagt reduceres til det som det koster at producere varmen.

Jeg kunne selvfølgelig lave projektforslaget selv, men nu forlangte den investorer som skulle belåne/eje projektet at det skulle laves af et ingeniørfirma for at være sikker på at alle forhold omkring varmeforsyningsloven var overholdt. Eller at dette anlæg kunne producerer og har ret til leverance til nettet de næste mange år med mindre en leverandør selvfølgelig kan producerer endnu billigere til den nye substitutionspris. Som så har den betydning at investorens anlæg står stille og han betales stadig til renter og afdrag.

Nej jeg har ikke taget kontakt til mølleejeren. Men et 1 Mw kabel koster 1000 kr/m. Mener det er en 900 kw mølle som står umiddelbart nord for byen, som ville være oplagt til projektet. Den vil uden problem kunne erstattes af en ny og være en rigtig god forretning for fjernvarmeværket, i forhold til at smide 11 mio bort til solvarme..

  • 0
  • 2

Der er regler for hvad man må opkræve for varmen i et hvile i sig selv selskab hvor man godt må tjene på varmesalget

Du må ikke tjene penge på varmesalg. Men kan dog få lov til indtegne visse af følgeomkostningerne.
Så der reelt kan blive en (lille) overdækning på produktionsomkostningerne.

Jeg kunne selvfølgelig lave projektforslaget selv, men nu forlangte den investorer som skulle belåne/eje projektet at det skulle laves af et ingeniørfirma for at være sikker på at alle forhold omkring varmeforsyningsloven var overholdt.

Ja hvorfor mon investoren mon forlangte det ?

Eller at dette anlæg kunne producerer og har ret til leverance til nettet de næste mange år med mindre en leverandør selvfølgelig kan producerer endnu billigere til den nye substitutionspris. Som så har den betydning at investorens anlæg står stille og han betales stadig til renter og afdrag.

Et sådant anlæg vil naturligvis ikke have ret til at levere, hvis der var - eller kommer - andre billigere alternativer. Værket vil ikke være i stand til at indgå længerevarende ensidige kontrakter. Hvis de skal varetage forbrugernes interesser.

Nej jeg har ikke taget kontakt til mølleejeren. Men et 1 Mw kabel koster 1000 kr/m. Mener det er en 900 kw mølle som står umiddelbart nord for byen, som ville være oplagt til projektet. Den vil uden problem kunne erstattes af en ny og være en rigtig god forretning for fjernvarmeværket, i forhold til at smide 11 mio bort til solvarme..

Hvis kablet alene koster 1000 kr/m, så er den samlede pris nok snarere 1400 kr/m.
Og der er absolut ikke nogen garanti for at møllen kan erstattes af en ny.

  • 1
  • 0

Et sådant anlæg vil naturligvis ikke have ret til at levere, hvis der var - eller kommer - andre billigere alternativer. Værket vil ikke være i stand til at indgå længerevarende ensidige kontrakter. Hvis de skal varetage forbrugernes interesser.

Der ikke korrekt. HVis et projekt vurderes under varmeforsyningloven og findes som det bedste egnede i forlængelse af de krav projektbekendtgørelsen sætter så har dette anlæg ret og krav til at levere til fjernvarmenettet og den nye substitutionspris for den varmemængde som anlægget leverer er den besparelse som fremkommer når det nye anlæg står stille. Altså brændsel, vedligehold, løn osv...

Forventer du da at jeg når Skårup fjernvarme har etableret deres solanlæg at når jeg kan producerer billigere end 205 kr/mwh så skal jeg kunne udkonkurrerer solvarmen. Men hvem mener du skal skal betale renter og afdrag på solanlægget, når jeg leverer til 200 kr/mwh. Er det skatteborgerne i Svendvorg kommune der skal det. Det var egentlig rimelig.

  • 0
  • 2

Der ikke korrekt. HVis et projekt vurderes under varmeforsyningloven og findes som det bedste egnede i forlængelse af de krav projektbekendtgørelsen sætter så har dette anlæg ret og krav til at levere til fjernvarmenettet og den nye substitutionspris for den varmemængde som anlægget leverer er den besparelse som fremkommer når det nye anlæg står stille. Altså brændsel, vedligehold, løn osv...

Forventer du da at jeg når Skårup fjernvarme har etableret deres solanlæg at når jeg kan producerer billigere end 205 kr/mwh så skal jeg kunne udkonkurrerer solvarmen. Men hvem mener du skal skal betale renter og afdrag på solanlægget, når jeg leverer til 200 kr/mwh. Er det skatteborgerne i Svendvorg kommune der skal det. Det var egentlig rimelig.

Det har du ikke forstået.
I dit hjernespin ville der være tale om en kontrakt med en ekstern leverandør. Og så afgør kontrakforholdene om og hvordan sagen stiller sig, når eller hvis kontrakten skal bringes til ophør.
Tilsvarende med solfangeranlægget, som værket naturligvis vil fortsætte med at producere på da selve produktionsomkostningen kun er ca 5 kr/MWh.
Og selvfølgelig er der kun forbrugerne ved værket til at betale omkostningerne. Det vil direkte være ulovligt at sammenblande brugerfinancierede og skattefinancierede områder. Og for øvrigt er værket også et privat A.m.b.a. så skatteborgerne i Svendborg har intet med sagen at gøre.

  • 1
  • 0

Det har du ikke forstået.
I dit hjernespin ville der være tale om en kontrakt med en ekstern leverandør. Og så afgør kontrakforholdene om og hvordan sagen stiller sig, når eller hvis kontrakten skal bringes til ophør.
Tilsvarende med solfangeranlægget, som værket naturligvis vil fortsætte med at producere på da selve produktionsomkostningen kun er ca 5 kr/MWh.
Og selvfølgelig er der kun forbrugerne ved værket til at betale omkostningerne. Det vil direkte være ulovligt at sammenblande brugerfinancierede og skattefinancierede områder. Og for øvrigt er værket også et privat A.m.b.a. så skatteborgerne i Svendborg har intet med sagen at gøre.

Du forstår som sædvanlig ikke varmeforsyningsloven. Varmeforsyningsloven opererer ikke med et andelsselskab der har monopol på at drive og varetage varmeproduktionen til et kollektiv fjernvarmenet. Og derfor hvis mit projekt som drives af Niels Hansen A/S behandles af kommunen når jeg indsender et projektforslag, hvis ellers kommunen ønsker at behandle mit projekt eller jeg skal gennem alle klagemuligheder for at få ret, ja så har mit projekt akkurat samme rettigheder som fjernvarmeværkets projekter. Og det har den virkning at når mit projekt ved behandling i kommunen viser sig som det bedste under de regler der er i varmeforsynigsloven så har mit projekt ret til leverance de næste mange år, og hvis der er andre der ønsker at levere den varme mit projekt levere så er det til min substitutionspris, så jeg stadig kan betale renter og afdrag på mine lån. Og jeg kan endda lige så vel som fjernvarmeværket gå i Kommunekredit og belåne projektet!

  • 0
  • 2

Du forstår som sædvanlig ikke varmeforsyningsloven. Varmeforsyningsloven opererer ikke med et andelsselskab der har monopol på at drive og varetage varmeproduktionen til et kollektiv fjernvarmenet. Og derfor hvis mit projekt som drives af Niels Hansen A/S behandles af kommunen når jeg indsender et projektforslag, hvis ellers kommunen ønsker at behandle mit projekt eller jeg skal gennem alle klagemuligheder for at få ret, ja så har mit projekt akkurat samme rettigheder som fjernvarmeværkets projekter. Og det har den virkning at når mit projekt ved behandling i kommunen viser sig som det bedste under de regler der er i varmeforsynigsloven så har mit projekt ret til leverance de næste mange år, og hvis der er andre der ønsker at levere den varme mit projekt levere så er det til min substitutionspris, så jeg stadig kan betale renter og afdrag på mine lån. Og jeg kan endda lige så vel som fjernvarmeværket gå i Kommunekredit og belåne projektet!

Det er igen ikke korrekt Niels
Der er ikke retskrav om tredjeparts adgang til fjernvarmenet.
http://fjvu.dk/sites/default/files/skal_an...
Og du får heller ikke ret til at levere et ubegrænset antal år.
Jeg ved godt det er svært, men du er nød til at sætte dig ind i hele lovgivningen, før du begynder at fremlægge alverdens luftkasteller for andre.

  • 1
  • 0

Hvad er billigst: Varmepumpe til 275 eller sol til 205,- ?

Det er varmepumpe til 275.- kr.

Og jeg formoder, at du også vil påstå at jorden er flad ?

  • 1
  • 1

Niels.

Jeg ved godt det er et vanskeligt emne, men der er en 3. mulighed:

20% solvarme, 60% varmepumpe og 20% gaskedel.
Varmepris 296,-

  • 2
  • 0

Det er igen ikke korrekt Niels
Der er ikke retskrav om tredjeparts adgang til fjernvarmenet.
http://fjvu.dk/sites/default/files/skal_an...
Og du får heller ikke ret til at levere et ubegrænset antal år.
Jeg ved godt det er svært, men du er nød til at sætte dig ind i hele lovgivningen, før du begynder at fremlægge alverdens luftkasteller for andre.

Det der er produceret nede ved Dansk Fjernvarme og har ikke noget med virkeligheden at gøre!

Fjernvarmeselskabet har ikke førsteret til at lave projekter og drive disse projekter hvis ikke de overholder varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen og er de bedste projekter der yder den billigste varme. At det er sådan i praksis at man opstiller det man finder bedst uanset varmeprisen.

I følge varmeforsyningsloven skal fjernvarmebrugerne ha' den billigste varme og de anlæg som etableres under projektbekendtgørelsen skal være de anlæg som yder den billigst varme, og kun disse anlæg kan etableres.

Hvis jeg havde indsendt et projekt som alternativ til sol i Skårup inden høringsperioden var udløbet den 30/10 hvis ikke kommunen vedtager eller ønsker at behandle mit projekt, selv om det udviser en bedre samfundsøkonomi end solvarme, kan jeg klage til energitilsyn og energiklagenævnet, når jeg får ret her, er det så for kommunens regning at nedtage solanlægget og mit projekt kan etableres. Og når mit projekt er behandlet under projektbekendtgørelsen og fundet det bedste har mit projekt 100 % ret til at producere varme indtil et projekt kan producerer billigere end indkøb af brændsler og drift af anlægget så jeg kan betale renter og afdrag når mit anlæg står stille.

Sådan er reglerne og sådan tolker energitilsyn og energistyrelsen reglerne.

  • 0
  • 2

behandle mit projekt

Niels

Du beskrev jo tidligere at du IKKE havde et prjekt, der var udformet efter Varmefosyningsloven.
Nu skriver du du har et project.
Det hænger jo ikke sammen.
Kommunen hverken kan eller skal bruge tid på tilfældige henvendelser med forslag, som ikke er gennemarbejdede og dokumenterede.

  • 2
  • 0

Det der er produceret nede ved Dansk Fjernvarme og har ikke noget med virkeligheden at gøre!
Fjernvarmeselskabet har ikke førsteret til at lave projekter og drive disse projekter hvis ikke de overholder varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen og er de bedste projekter der yder den billigste varme. At det er sådan i praksis at man opstiller det man finder bedst uanset varmeprisen.
I følge varmeforsyningsloven skal fjernvarmebrugerne ha' den billigste varme og de anlæg som etableres under projektbekendtgørelsen skal være de anlæg som yder den billigst varme, og kun disse anlæg kan etableres.
Hvis jeg havde indsendt et projekt som alternativ til sol i Skårup inden høringsperioden var udløbet den 30/10 hvis ikke kommunen vedtager eller ønsker at behandle mit projekt, selv om det udviser en bedre samfundsøkonomi end solvarme, kan jeg klage til energitilsyn og energiklagenævnet, når jeg får ret her, er det så for kommunens regning at nedtage solanlægget og mit projekt kan etableres. Og når mit projekt er behandlet under projektbekendtgørelsen og fundet det bedste har mit projekt 100 % ret til at producere varme indtil et projekt kan producerer billigere end indkøb af brændsler og drift af anlægget så jeg kan betale renter og afdrag når mit anlæg står stille.
Sådan er reglerne og sådan tolker energitilsyn og energistyrelsen reglerne.

@Niels
Nej Niels - igen viser du at du ikke har kendskab til de faktiske forhold og tilmed reklamerer med din uvidenhed.
Der er IKKE retkrav om trediepart adgang til fjernvarmenet. Du skal huske på at langt de fleste fjernvarmeværker er private foreninger (A.m.b.a.)
Men ethvert fjernvarmeværk vil med "kyshånd" tage imod billigere varme, hvis det er realistisk.
Du bliver nød til at sætte dig ind i både de tekniske muligheder og de juridiske begrænsninger, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at blive taget seriøst.

  • 1
  • 0

Nej Niels - igen viser du at du ikke har kendskab til de faktiske forhold og tilmed reklamerer med din uvidenhed.
Der er IKKE retkrav om trediepart adgang til fjernvarmenet. Du skal huske på at langt de fleste fjernvarmeværker er private foreninger (A.m.b.a.)
Men ethvert fjernvarmeværk vil med "kyshånd" tage imod billigere varme, hvis det er realistisk.
Du bliver nød til at sætte dig ind i både de tekniske muligheder og de juridiske begrænsninger, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at blive taget seriøst.

Jeg syntes du skal få din uvidenhed afklaret ved en henvendelse til Energitilsynet.

Du er fuldt og helt ved siden af lovgivningen ord på området. Der er ikke noget sted i lovgivingen noget overhovedet om at et fjernvarmeselskab skal kunne have monopol på drift og monopol på at vedtage hvilke projekter der skal gennemføres.

Det er kommunalbestyrelsen i den givne kommune hvor fjernvarmeværket virker der 100 % har beslutningskompetance til at bestemme hvilke anlæg der skal virke til forsyning af fjernvarmenettet og ikke den lokale bestyrelsen i fjernvarmeværket.

  • 0
  • 1

Jeg syntes du skal få din uvidenhed afklaret ved en henvendelse til Energitilsynet.

Du er fuldt og helt ved siden af lovgivningen ord på området. Der er ikke noget sted i lovgivingen noget overhovedet om at et fjernvarmeselskab skal kunne have monopol på drift og monopol på at vedtage hvilke projekter der skal gennemføres.

Det er kommunalbestyrelsen i den givne kommune hvor fjernvarmeværket virker der 100 % har beslutningskompetance til at bestemme hvilke anlæg der skal virke til forsyning af fjernvarmenettet og ikke den lokale bestyrelsen i fjernvarmeværket.

@Niels
Nu er det så heldigt, at det har Energistyrelsen allerede beskrevet.
Og der står ordret:

" Producenter af fjernvarme og fjernvarmeselskaber, der videresælger fjernvarme, har med henblik på at indgå forsyningsaftaler i dag mulighed for mod betaling at benytte et sammenhængende fjernvarmenet forudsat, at lovgivningen på varmeforsyningsområdet herunder krav til brændselsvalg, overholdes. Der er således i dag med de bindinger, der er i varmeforsyningslovgivningen mulighed for forhandlet tredjepartsadgang (herefter TPA) for nye leverandører.

Varmeforsyningsloven indeholder dog ikke som f.eks. i el- og naturgasforsyningslovgivningen bestemmelser vedrørende retten til TPA for nye producenter af fjernvarme. Det skal ses i sammenhæng med, at el- og gasforsyningslovgivningens regler herom er gennemført på baggrund af EU’s gas- og eldirektiver. Samtidig har der i de store sammenhængende fjernvarmeområder ikke været selskabsmæssige sammenfald på produktionsanlæg og net, som der var i el- og naturgassektoren."

Altså du har IGEN ikke ret i dine antagelser.

  • 1
  • 0

Nu er det så heldigt, at det har Energistyrelsen allerede beskrevet.
Og der står ordret:

" Producenter af fjernvarme og fjernvarmeselskaber, der videresælger fjernvarme, har med henblik på at indgå forsyningsaftaler i dag mulighed for mod betaling at benytte et sammenhængende fjernvarmenet forudsat, at lovgivningen på varmeforsyningsområdet herunder krav til brændselsvalg, overholdes. Der er således i dag med de bindinger, der er i varmeforsyningslovgivningen mulighed for forhandlet tredjepartsadgang (herefter TPA) for nye leverandører.

Varmeforsyningsloven indeholder dog ikke som f.eks. i el- og naturgasforsyningslovgivningen bestemmelser vedrørende retten til TPA for nye producenter af fjernvarme. Det skal ses i sammenhæng med, at el- og gasforsyningslovgivningens regler herom er gennemført på baggrund af EU’s gas- og eldirektiver. Samtidig har der i de store sammenhængende fjernvarmeområder ikke været selskabsmæssige sammenfald på produktionsanlæg og net, som der var i el- og naturgassektoren."

Din evne til at forstå en problemstilling er ikke eksisterende! Det du svarer på har ikke noget med problemstillingen i Skårup at gøre.

Hvis et fjernvarmeselskab indsender et projektforslag til kommunen til vedtagelse f.eks. Skårup Fjernvarme omkring et nyt solvarmeanlæg som skal yde fjernvarme.

Hvis en tredjepart indsender et projekt som yder fjernvarme på anden måde end fjernvarmeselskabets projekt.

Så skal kommunen behandle de to projekter og det projekt som udviser den bedste samfundsøkonomi omkring de regler der gælder, skal etableres og drives fremadrettet. Og hvis ikke det er fjernvarmeselskabets projekt så skal fjernvarmeværket altså ikke drive projektet, og den tredje part som driver varmeforsyningsanlægget har hovedret til leverance til fjernvarmenettet og hvis andre skal producerer denne varmemængde er det til anlæggets Substitutionspris. Præcis på samme måde som hvis fjernvarmeværket har etableret solanlægget så er substitutionsprisen måske 5 kr/mwh fordi det er den sparede udgift til pumpestrøm.

  • 0
  • 2

Det er præcis det Energitilsynet skriver IKKE er tilfældet mht. 3. parts adgang. Men du læste måske ikke mit indlæg eller nægter at forholde dig til det, fordi det ikke passer ind i dine tanker ?

Et hvert fjernvarmenet skal ha' en produktionskapacitet til forsyning af fjernvarmenettet og det skal overholde projektbekendtgørelsen.

Hvis fjernvarmenettet forsynes at en ekstrem leverandør, er det i den skønneste orden, men det vil kun ske til substitutionsprisen for fjernvarmeværkets produktionsanlæg så fjernvarmebrugerne faktuelt får en billigere varme, men hvis produktionen fra dette anlæg f.eks. fra en industri ophører så skal varmeværkets produktionsanlæg kunne overtage.

Hvis der kommer nye og bedre produktionssystemer som kan erstatte fjernvarmeværkets nuværende produktionssystemer så skal fjernvarmenettet gøre brug af disse nye produktionsanlæg uanset hvem der driver dem, når de godkendes af kommunen. Og igen kommunen skal vælge det bedste projekt som giver brugerne billigere varme.

Og det har intet med 3. Parts adgang at gøre!

  • 0
  • 2

Hvis der kommer nye og bedre produktionssystemer som kan erstatte fjernvarmeværkets nuværende produktionssystemer så skal fjernvarmenettet gøre brug af disse nye produktionsanlæg uanset hvem der driver dem, når de godkendes af kommunen. Og igen kommunen skal vælge det bedste projekt som giver brugerne billigere varme.
Og det har intet med 3. Parts adgang at gøre

@Niels
Sig mig læser du ikke hvad Energistyrelsen skriver ?
Vi prøver en gang til med henvisning til dit konkrete indlæg.
"Varmeforsyningsloven indeholder dog ikke som f.eks. i el- og naturgasforsyningslovgivningen bestemmelser vedrørende retten til TPA for nye producenter af fjernvarme"
Dvs. en gang til for Niels Hansen - en ny producent har ikke automatisk ret til at forsyne via fjernvarmenettet.
Ethvert fjernvarmeværk vil dog gerne købe varmen, hvis den er billig nok.

  • 1
  • 0

@Niels
Sig mig læser du ikke hvad Energistyrelsen skriver ?
Vi prøver en gang til med henvisning til dit konkrete indlæg.
"Varmeforsyningsloven indeholder dog ikke som f.eks. i el- og naturgasforsyningslovgivningen bestemmelser vedrørende retten til TPA for nye producenter af fjernvarme"
Dvs. en gang til for Niels Hansen - en ny producent har ikke automatisk ret til at forsyne via fjernvarmenettet.
Ethvert fjernvarmeværk vil dog gerne købe varmen, hvis den er billig nok.

Hvis der på kommunalbestyrelsen bord lægger et projektforslag som overholder alle krav i varmeforsyningsloven og erstatter ældre og afskreven anlæg på fjernvarmeværket og varmeprisen sænkes, så skal kommunalbestyrelsen vedtage projektet. Og netop dette projekt kan ikke udkonkurreres andet end at varmen er så billig at anlægget stadig kan afskrives og forrentes.

Det er en skrøne at det lokale andelsselskab har monopol på at drive og bestemme hvilke projekterne der skal vurderes og gennemføres.

  • 0
  • 2

Det er en skrøne at det lokale andelsselskab har monopol på at drive og bestemme hvilke projekterne der skal vurderes og gennemføres.

Selvfølgelig bestemmelser et fjernvarmeselskab ikke hvem der får lyst til at stille forslag om hvilke projekter og ej heller hvordan de vurderes og gennemføres.
Og det er der heller ikke nogen som har påstået !
Men fjernvarmeselskabet bestemmer hvem de vil aftage Varme fra om hvem der kan benytte værkets net.
Du skal jo huske på at det er forbrugernes værk og ledningsnet.
Og så skal du tage og læse Energistyrelsen vejledninger og tilhørende lovgivning inden du stiller op mere flere mærkværdige og dårligt dokumentere forslag.

  • 2
  • 0

Men fjernvarmeselskabet bestemmer hvem de vil aftage Varme fra om hvem der kan benytte værkets net.
Du skal jo huske på at det er forbrugernes værk og ledningsnet.

Nej Nej! Ved hver ny tilslutning til fjernvarmenettet for eksterne leverandører f.eks en industri med overskudvarme, skal der laves et projektforslag som skal vurderes af kommunen under varmeforsyningsloven og det har fjernvarmeværket ingen indflydelse på.

Husk på det er et kollektiv fjernvarmenet ejet af brugerne så er der visse regler der skal overholdes så de får den billigste varme og det er varmeforsyningsloven som forvaltes af kommunen.

  • 0
  • 1

Nej Nej! Ved hver ny tilslutning til fjernvarmenettet for eksterne leverandører f.eks en industri med overskudvarme, skal der laves et projektforslag som skal vurderes af kommunen under varmeforsyningsloven og det har fjernvarmeværket ingen indflydelse på.

Ja det er helt korrekt. Og det er der heller ikke nogen som har benægtet.
Men varmeværket har ikke pligt til at modtage varmen !
Det er netop det Energistyrelsen jo ganske klart har beskrevet, hvis du ellers ville læse det.
Hvis varmen så er konkurrancedygtig nok, så vil varmeværket sikkert gerne modtage den.

  • 1
  • 0

Husk på det er et kollektiv fjernvarmenet ejet af brugerne så er der visse regler der skal overholdes så de får den billigste varme og det er varmeforsyningsloven som forvaltes af kommunen.

Netop derfor har forbrugerne også mulighed for at bestemme over deres egen ejendom dvs. værket !
Der vil altid være sammenfald mellem forbrugernes og et forbruger ejet værks interesser. Ellers er der bare en ny bestyrelse efter næste generalforsamling.

  • 1
  • 0

Netop derfor har forbrugerne også mulighed for at bestemme over deres egen ejendom dvs. værket !
Der vil altid være sammenfald mellem forbrugernes og et forbruger ejet værks interesser. Ellers er der bare en ny bestyrelse efter næste generalforsamling.

Det kan man selvfølgelig godt sige! Men hvis en udefrakommende, på en eller anden måde, kan levere varme billigere end varmen leveres i dag, så skal kommunen behandle et givent projektforslag om at aftage denne varme, selv om det ikke kommer ud af fremvarmeværkets egen drift eller det er ikke fjernvarmeværket der er kommet med ideen til den nye leverance.

Og det vil i praksis sige, at fjernvarmebrugerne via fjernvarmeværkets bestyrelse kan ikke bestemme over deres egen ejendom eller fjernvarmenet, med mindre det som de bestemmer er det som giver det billigste varme. Har andre uden for fjernvarmeværket f.eks. en industri, set noget der er bedre og billigere som fjernvarmeværket ikke umiddelbart har set, så er der dette projekt 'som vinder'...

  • 0
  • 2

Det kan man selvfølgelig godt sige! Men hvis en udefrakommende, på en eller anden måde, kan levere varme billigere end varmen leveres i dag, så skal kommunen behandle et givent projektforslag om at aftage denne varme, selv om det ikke kommer ud af fremvarmeværkets egen drift eller det er ikke fjernvarmeværket der er kommet med ideen til den nye leverance.

@Niels
Nå, så prver jeg for 3. gang at skrive det til dig.
Citat :
"Varmeforsyningsloven indeholder dog ikke som f.eks. i el- og naturgasforsyningslovgivningen bestemmelser vedrørende retten til TPA for nye producenter af fjernvarme. Det skal ses i sammenhæng med, at el- og gasforsyningslovgivningens regler herom er gennemført på baggrund af EU’s gas- og eldirektiver. Samtidig har der i de store sammenhængende fjernvarmeområder ikke været selskabsmæssige sammenfald på produktionsanlæg og net, som der var i el- og naturgassektoren."

Altså - der er ikke noget lovmæssigt krav på at 3. part har ret til at levere Varme ind på et fjernvarmenet.
Hvilke af ordene inEnergistyrelsens formulering forstår du ikke ?
Der kan altså fremsættes nok så mange projektforslag og kommunen kan godkende dem, men varmeværket har stadig ikke pligt til at lade 3. part levere Varme ind på fjernvarmenettet.
Noget andet er at et hvilket som helst varmeværk sikkert vil være interesseret i at købe Varme, hvis den er billig nok eller hvis den har den rigtige miljøprofil eller andet.

  • 1
  • 0

"Varmeforsyningsloven indeholder dog ikke som f.eks. i el- og naturgasforsyningslovgivningen bestemmelser vedrørende retten til TPA for nye producenter af fjernvarme. Det skal ses i sammenhæng med, at el- og gasforsyningslovgivningens regler herom er gennemført på baggrund af EU’s gas- og eldirektiver. Samtidig har der i de store sammenhængende fjernvarmeområder ikke været selskabsmæssige sammenfald på produktionsanlæg og net, som der var i el- og naturgassektoren."

Altså - der er ikke noget lovmæssigt krav på at 3. part har ret til at levere Varme ind på et fjernvarmenet.
Hvilke af ordene inEnergistyrelsens formulering forstår du ikke ?
Der kan altså fremsættes nok så mange projektforslag og kommunen kan godkende dem, men varmeværket har stadig ikke pligt til at lade 3. part levere Varme ind på fjernvarmenettet.
Noget andet er at et hvilket som helst varmeværk sikkert vil være interesseret i at købe Varme, hvis den er billig nok eller hvis den har den rigtige miljøprofil eller andet.

De svar jeg har fra energistyrelsen er: Hvis et fjernvarmeværk f.eks. har et ældre anlæg og står for at skulle installerer et nyt produktionsanlæg det kunne f.eks. være solvarme som i Skårup, hvis jeg indsender er alternativ projekt solvarmeprojektet og kommunen vælger ikke at behandle mit projekt, så kan jeg klage til energitilsynet og hvis jeg får medhold så skal mit projekt etableres og solvarmeprojektet skal nedtages. Hvis jeg af egen drift beder kommunen om at behandle et projekt som forbedre økonomien for byens fjernvarmebrugere så kan kommunen afholde sig fra at behandle projektet, men så kan jeg klage og få det gennemført hvis jeg får medhold.

  • 0
  • 3

De svar jeg har fra energistyrelsen er: Hvis et fjernvarmeværk f.eks. har et ældre anlæg og står for at skulle installerer et nyt produktionsanlæg det kunne f.eks. være solvarme som i Skårup, hvis jeg indsender er alternativ projekt solvarmeprojektet og kommunen vælger ikke at behandle mit projekt, så kan jeg klage til energitilsynet og hvis jeg får medhold så skal mit projekt etableres og solvarmeprojektet skal nedtages. Hvis jeg af egen drift beder kommunen om at behandle et projekt som forbedre økonomien for byens fjernvarmebrugere så kan kommunen afholde sig fra at behandle projektet, men så kan jeg klage og få det gennemført hvis jeg får medhold.

@Niels
Du hører simpelthen ikke efter vel ?
Et projektforslag og efterfølgende sagsbehandling er en ting.
Retten til at sælge varmen via anden person/virksomheds/forenings ejendom er en anden ting.
Jeg tror simpelthen bare, at vi skal lade dig blive i din vildfarelse. Men du skal altså ikke regne med nogensinde at få gennemført dine projekter, hvis du ikke får styr på både de tekniske og juridiske forhold.

  • 2
  • 0

Du hører simpelthen ikke efter vel ?

Er du total fatsvag eller gider du bare ikke fatte.

Lad os ta' et konkret eksempel jeg gentagende gang i skrift og via telefon og minimum 3 gang over de senere år forelagt distributionschefen ved fjernvarmefyn, at en varmepumpe og en mølle kan yde meget billig fjernvarme til det odenseanske fjernvarmenet.

Og konkret dette projekt for 2 - 3 år siden se http://nhsoft.dk/work/FG23/Apl/Mesinge.htm

Det mente og mener han ikke skal afprøves eller undersøges om dette er muligt, herunder om der er møller som er brugbare eller der kan opstilles nye. Nu har jeg selv afholdt udgifter til revisionsfirma og herunder fået Skat's beskæftigelse på at det er i orden som en hver med bare et nogenlunde indsigt i skatte og afgiftsforhold kan sige sig selv, nemlig at en fossilfri energikilde til el-produktion selvsagt kan bruges til det man ønsker og herunder til en varmepumpe som yder fjernvarme. .

Og så er konklusionen altså når Fjernvarmefyn ikke ønsker at leverer billig og fossilfri varme til de Odsensianske fjernvarmebrugere så må Niels Hansen A/S jo indsende et projektforslag og få det godkendt i Odense kommune og herefter drive anlægget i forlængelse af varmeforsyningsloven. Og alt varmeplanlægning i Odense skal herefter ta' hensyn til varmepumpeprojektet.

  • 0
  • 2

Er du total fatsvag eller gider du bare ikke fatte.

Lad os ta' et konkret eksempel jeg gentagende gang i skrift og via telefon og minimum 3 gang over de senere år forelagt distributionschefen ved fjernvarmefyn, at en varmepumpe og en mølle kan yde meget billig fjernvarme til det odenseanske fjernvarmenet.

Og konkret dette projekt for 2 - 3 år siden se http://nhsoft.dk/work/FG23/Apl/Mesinge.htm

Det mente og mener han ikke skal afprøves eller undersøges om dette er muligt, herunder om der er møller som er brugbare eller der kan opstilles nye. Nu har jeg selv afholdt udgifter til revisionsfirma og herunder fået Skat's beskæftigelse på at det er i orden som en hver med bare et nogenlunde indsigt i skatte og afgiftsforhold kan sige sig selv, nemlig at en fossilfri energikilde til el-produktion selvsagt kan bruges til det man ønsker og herunder til en varmepumpe som yder fjernvarme. .

Og så er konklusionen altså når Fjernvarmefyn ikke ønsker at leverer billig og fossilfri varme til de Odsensianske fjernvarmebrugere så må Niels Hansen A/S jo indsende et projektforslag og få det godkendt i Odense kommune og herefter drive anlægget i forlængelse af varmeforsyningsloven. Og alt varmeplanlægning i Odense skal herefter ta' hensyn til varmepumpeprojektet.

@Niels
Det projekt har du endnu tilgode at dokumentere kan levere Varme til en konkurrencedygtig pris.
Vi er dog ikke uenige om at produktionen fra en vindmølle, ikke er afgiftsbelagt, såfremt den anvendes til eget brug. Dvs. I praksis er direkte kabelforbundet.
Men problemet er bl.a.
- manglende godkendelse til at opstille en vindmølle
- omkostningen til kabelforbindelsen
- den tilsluttede Varme fra varmepumpen leveres "som vinden blæser"

Og når du stadig tror, at sådan et projekt kan få fortrin - eller på forhånd har ret - til at levere Varme, så har du godt meget at lære endnu.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten