Skovbrandens anatomi

Dansk Brandteknisk Institut arbejder på en dynamisk model som led i et større EU-projekt, hvor også Frankrig, Grækenland, Italien og Belgien deltager.

Brandforsøg i Pyrenæerne. Ilden er påsat på en ret linie, men efterhånden som branden skrider frem, breder ilden sig i forskellig tempo afhængig af vegetationen. Afbrændingen sker ikke kun for forsøgets skyld, men også for at brænde buskene så nyt græs
kan vokse frem. Senere på året skal fårene nemlig græsse på skråningen.

Tegningen viser princippet i beregningsmodellen, hvor branden breder sig fra venstre mod højre. Det antages, at flammefronten er retlinet, uendelig lang og hele tiden udbreder sig med samme hastighed langs fronten.

Af Christian Andersen Voldsomme skovbrande har hærget rundt om i verden i de senere år.

Skovbrandene i Sydney var de voldsomste i 200 år i Australien. De blev efterfulgt af 12-13 samtidige brande i Californien - fra Los Angeles til den mexicanske grænse - hvor mere end 30.000 mennesker blev hjemløse. Også Danmark har sine skovbrande, som
for eksempel dén sidste sommer i Vesterhavets klitter, hvor flere sommerhuse var i fare for at nedbrænde.

Europa hærges årligt af 40.000 skovbrande og der ødelægges et areal på ca.

5.000 kvadratkilometer. Hovedparten af disse brande finder sted i Sydeuropa.

En skovbrand er nærmest umulig at slukke, når først den har fat. Ved de fleste store brande gøres der ikke meget for at slukke selve branden, men mere for at beskytte boliger og mennesker og sørge for, at branden ikke breder sig yderligere. I
Californien og Australien fik brandfolkene først kontrol over ilden, da vejret slog om fra meget varmt til køligere vejr med regn og aftagende vind.

Hvad kan der gøres for at hindre brandene? Og hvad bliver der gjort? I EU har en gruppe bestående af folk fra Dansk Brandteknisk Institut og fra tilsvarende organisationer i Frankrig, Grækenland, Italien og Belgien arbejdet med dette problem i de
seneste to år.

BRANDFORSØG I forbindelse med dette samarbejde bliver der lavet en række brandforsøg, såkaldte prescribed burnings, som er kontrollerede skovbrande. For eksempel blev der udført et brandforsøg i Pyrenæerne i marts i år. En bjergskråning med et areal på
60 hektar blev brændt af.

Ilden bliver påsat på en ret linie, men efterhånden som branden skrider frem, bliver flammefronten buet. Det skyldes, at branden ikke bevæger sig lige huritgt på alle steder, da vegetationen varierer. Inden afbrændingen indsamles data omkring
vegetation, såsom højde af vegetation, træsorter og vandindhold. Under brandens forløb optages videofilm for senere at bestemme brandens hastighed, samt højde og vinkel af flammerne.

I Frankrig arbejdes med matematisk modellering af vinde, som er en vigtig faktor ved bestemmelse af brandes udbredelseshastighed. Netop udbredselshastigheden er den ønskede faktor ved modellering af skovbrande.

DANSK MODEL Hos Dansk Brandteknisk Institut i Birkerød arbejdes med udviklingen af et computerprogram til simulering af udbredselshastigheden. Faktorer som vegetationstype, vandindhold, højde af vegetation, hældning af terrænet og vindhastighed vil
Hos Dansk Brandteknisk Institut i Birkerød arbejdes med udviklingen af et computerprogram til simulering af udbredselshastigheden. Faktorer som vegetationstype, vandindhold, højde af vegetation, hældning af terrænet og vindhastighed vil
indgå i programmet. Simuleringen er en såkaldt dynamisk simulering, hvor brandens udbredelse kan følges på skærmen som funktion af tiden. Lignende simple programmer er udviklet i USA, hvor de benyttes til bestemmelse af såkaldte brandindeks, som er et
tal, der beskriver faren for brand i de kommende dage. Disse modeller baserer sig på en homogen skov, dvs en skov, der er ens overalt.

Modellen, der er udviklet hos Dansk Brandteknisk Institut, er den eneste, som er dynamisk og kan klare en inhomogen skov. Dvs at der kan tages højde for, at trætoppe og græsset i underskoven brænder hurtigt, mens stammerne stort set ikke brænder.

Modellen er to-dimensional i vertikal og horizontal retning.

Det antages i beregningsmodellen, at branden udbreder sig med en ret flammefront. Idet modellen er dynamisk kan variationer i skoven simuleres.

For eksempel kan der være en græsmark ved siden af skoven. Flammerne fra en brand i skoven kan afgive så meget strålingsvarme til græsset, at det vil bryde i brand før skovens flammer når græsmarken.

Derved opstår en såkaldt brandstorm, hvor ilden pludselig hopper fra et sted til et sted længere fremme. Sådanne fænomener opstår ofte i forbindelse med brande. Ved at opmåle en given skov kan en brand simuleres på computeren, og forholdsregler kan
tages i skoven. For eksempel ved udlægning af passende brandbælter. Disse brandbælter kan indkodes i programmet og det kan undersøges, om de er tilstrækkelige til at stoppe en eventuel brand. I fremtiden kan sådanne programmer også benyttes til
uddannelse af brandfolk i, hvordan en given skovbrand bedst angribes.

Christian Andersen er civilingeniør og står for modelarbejdet på Dansk Brandteknisk Institut I forbindelse med EU-projektet holdes der møde om skovbrande onsdag d. 29 juni kl 15 i Dansk Ingeniørforening. Dr. Alexandros P. Dimitrakopoulos fra Grækenland
og professor Jean-Luc Wybo fra Frankrig vil være fordragsholdere.

Desuden vil skovfoged S. Aa. Nielsen fra Kompedal Plantage være til stede.

Mødet vil foregå på engelsk.