Internationale forskere advarer nu om øget risiko for skovbrande i området omkring Tjernobyl, hvor et atomkraftværk i 1986 eksploderede og udsendte radioaktiv stråling. Forskerne peger på, at en skovbrand i området vil betyde, at det radioaktive materiale, der er samlet i træerne og i jordens øverste lag, vil blive spredt med røgen.
Allerede i dag er der overvågning af skovene omkring Tjernobyl, men set i lyset af, at somrene er længere og mere tørre, betegnes denne indsats af eksperter som utilstrækkelig.
»Hvis Tjernobyls skove brænder, vil forureninger sprede sig langt uden for det umiddelbare område. Det ved vi,« siger den ukrainske professor Sergiy Zibtsev til Scientific America.
Professoren har studeret de bestrålede skove i 20 år og står sammen med sin amerikanske kollega Chad Oliver, der direktør for Global Institute of Sustainable Forestry på Yale University, bag advarslerne.
Sergiy Zibtsev peger på, at nedbøren i området er faldende, og at den sæsonbetonede tørke varer længere, ændringer Zibtsev tilskriver klimaændringer.
Hvis Tjernobyls skove, der dækker et areal på omkring omkring 1.700 km2 brænder, vil det frigive strontium 90, cæsium 137, plutonium 238 og andre radioaktive grundstoffer, forklarer Sergiy Zibtsev.
Han gør endvidere opmærksom på, at skovene siden ulykken i 1986 har ligget stort set uberørte hen, hvilket betyder, at underskoven er forvitret, og skovvejene kun løseligt vedligeholdt og ryddede.
Forskere undersøgte tilbage i 2002 omfanget af radioaktivt udslip i forbindelse med brand ved at afbrænde beplantningen på et par hektarer forholdsvis tæt på det ødelagte a-kraftværk. Målinger viste, at der blev frigivet op til fem procent af cæsium og strontium fra biomassen, men ifølge forskerne vil en decideret skovbrand frigive meget højere værdier end de brændende nåle og nedfaldne blade. De fine partikler, der udsendes fra en skovbrand, kan transporteres hundredvis af kilometer væk, påpeger Scientific America at undersøgelser viser.
Forbud mod salg af fødevarer i 140 km radius
Oliver og Zibtsev har sammen med forskere fra flere institutioner i Europa og Nordamerika analyseret den værst tænkelige situation ved en massiv skovbrand, hvor røgen blæse de små 100 km mod Ukraines største by Kiev.
Her vurderer forskerne, at kvinder i 20'erne befinder sig i den største risikogruppe og 170 ud af 100.000 vil have en øget chance for at dø af kræft. Ifølge beregningerne vil 18 ud af 100.000 mænd i tyverne i Kiev have en øget risiko for at dø af kræft.
Blandt følgevirkninger vil også være, at fødevarer produceret inden for en radius af 140 km fra branden, ikke må sælges.
FN har for nylig anerkendt risikoen for en anden Tjernobyl-katastrofe og har ydet over 100 millioner kroner til udviklingen i området - herunder risikoen for skovbrande, der blandt andet betyder brug af moderne branddetektorer, som afløser for de udsigtstårne, der i dag udgør det primære varslingssystem for skovbrande.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
@ Ole Pedersen Interessant dokumentar med en masse oplysninger. Men dens troværdighed skæmmes og nedbrydes af dens spin, I videoen https://www.youtube.com/watch?v=CLRxtdJqpWY der er taget fra https://www.youtube.com/watch?v=X9IePKlgj_g
Tales der om risikoen for en anden eksplosion. Det er ikke særligt præsist, hvad der tales om, men der antydes at hvis der kommer vand til den nedsmeltede corium var der risiko for at der kunne opstå kritikalitet og en kerneeksplosion. Men dokumentaren er omhyggelig med ikke at komme ind på hvordan, der skulle kunne opstå kritikalitet, der antydes blot ved at sammestille diverse udsagn. Solidt spin og fear mongering.
Ja man kan godt forestille sig at vand kan optræde som moderator og give øget kritikalitet i den nedsmeltede corium, men en kerneeksplosion?
Det man rent faktisk var bekymret for i forhold til den glohede corium og vandet var risikoen for at en dampeksplosion, ikke som dokumentatioen dygtigt antyder en kerneeksplosion.
Det er en dokumentar om et interessant og vigtigt emne, men dens åbenlyse spin, gør at hele dokumentaren bliver utroværdig.
For eventuelt interesserede i historien omkring Chernobyl katastrofen er denne dokumentar et uforglemmeligt "must-see"
https://www.youtube.com/watch?v=X9IePKlgj_g
Man hører ikke meget til de ca. 600.000 mænd, som deltog i oprydningsarbejdet. Jeg var f.eks. ikke klar over, at man i desperation gravede en 168 meter lang tunnel under reaktoren for at kunne installere et køleanlæg. Ved tunnelens' førdiggørelse viste det sig, at der alligevel ikke var brug for nogen ekstern køling. Bittert for de mange mænd, som blev udsat for ekstremt store doser stråling i forbindelse med arbejdet.
@Jan,
Det er rigtigt forstået. En betingelse for at de optages i planter er, at de er opløste i vand og optræder på ionform.Skal det forstås således, at strontium, cæsium og plutonium alle er nedsivet i form af vandopløste salte, som dernæst er opsuget i træer og planter og derfor indgår i de brændbare, biologiske materialer ?
En ting, der ikke indgår i artiklen er den kendsgerning, at disse tungmetaller er meget tungtoptagelige for planten, ud af i million ioner af cæsium optages kun ca. 10 stk. Det skyldes af den såkaldte ionradius er meget stor for tungmetaller, og enkelte omgiver sig desuden med en vandkappe, der gør optagelsen vanskeligere. Planter vælger ikke selv hvilke ioner, den optager, men optager hvad der er lettet og nærmest rodhårene. Der vil ske en meget stor nedgradering af indholdet fra jord til plante.
Ved at evakuere og mindske aktiviteten i området vil der være færre antændelseskilder i skoven og dermed reduceret risiko for brand. Men samme fravær af folk i området gør det vanskeligere at opdage og bekæmpe, når de endelig opstår og der vil være mere ved i skoven.
Det vil være et godt område at udvikle brandovervågninng baseret på billige autonome droner i.
Muligheder for danske ingeniører og virksomheder?
Det er vel bare et spørgsmål om at have en skærpet brandovervågning og have passende brandslukningsressourcer i regionen, så en evt. skovbrand kan slukkes inden den får fat. Små brande er nemme og billlge at slukke og udvilkler mindre røg. Store brande er svære og dyre at slukke og udvikler mere røg. Alle brande starter som små brande. "Early detection and early intervention".
Den forbedrede ressourcer til brandovervågning og slukning, vil jo også stå tilrådighed når der ikke er skovbrand i Tjernobyl og vil kunne give bedre brandindsats i området generelt. Dvs. mindre brande, færre materielle tab, mindre røg med kræftfremkaldende partikler og færre lungelidelser generelt i regionen osv.
I Tjernobyl kan der så indhøstes erfaringer med Early detection and early intervention i skovbrande, som så kan anvendes i resten af Ukraine og i Rusland, USA, Canada, Sydøstasien til gavn for klima og sundhed. Hvad enten der er tale om TB, HIV, STDs, børnemishandling, social udstødning eller skovbrande, så er "Early detection and early intervention" næsten altid den på sigt billigste løsning.
En orkan vil næppe frigive de store mængde, da det meste enten er optaget i planter og træer og resten, her knap 30 år efter katastrofen, er sivet et godt stykke ned under jordoverfladen.
Mulighederne er jo nærmes uendelige. Man kunne også tænke sig en orkan der hvirvlede støvet rundt, eller en tornado. Eller hvem siger at vi ikke en dag får træpiller lavet af disse træer? Det kunne komme som et rigtig billigt tilbud.
Hej Jonathan,
Beslutningen om en 30 km's zone var et temmelig arbitrært valg. I dagene umiddelbart efter katastrofen herskede der kaos, og jeg vil tro, at man fra myndighedernes side valgte en forholdsvis lille radius for ikke at skabe unødvendig panik i Kiev. Der findes områder indenfor 30 km's zonen, som stort set ikke er forurenet, men modsat vil man også kunne flere såkaldte hotspots udenfor zonen, specielt i Hviderusland sydøst for Minsk og i byerne nord for Gomel.
Hej Ole
Ja, det er jeg med på og jeg har også set på spredningskort, men det pudsige er bare at den 30 km zone der oftes tales om slet ikke hænger sammen med spredningskort. Det er derfor jeg stiller spørgsmålet. I min optik burde der være væsentligt større områder hvor der ikke måtte bo mennesker.
Jodtabletter har kun en beskyttende effekt hvis der er radioaktivt jod iblandt de radioaktive partikler som spredes. De virker ikke generelt beskyttende mod radioaktive partikler... Og da radioaktiv jod har en halveringstid på ca. 8 dage, er der nok ikke meget tilbage i disse områder :)Hvis det kommer til at der er en brand i området, så bør folk da sørge for at spise jodtabletter og/eller flytte ud af området hvis de vil undgå det.
Jeg siger ikke at vi skal ignorere risikoen - jeg sammenlignede med tal for DK fordi det var dem der lige er til rådighed. Hvis det kommer til at der er en brand i området, så bør folk da sørge for at spise jodtabletter og/eller flytte ud af området hvis de vil undgå det. Det giver da også fin mening at gøre noget ved det inden - rydde i underskoven, lave kontrollerede afbrændinger osv. Jeg mener bare man skal se på det som en helhed og der er det en forsvindende lille del der risikerer at blive syge i forhold til hvor mange der formodenligt vil dø af de sygedomme som det kan give alligevel og der er mange andre steder man faktisk kan sætte ind som vil redde livet for mange flere...
@Jonathan Jørgensen:
Jo, vinden blæste faktisk i alle mulige vindretninger i dagene efter d. 26. april 1986. Det var bl.a. derfor, at stort set alle europæiske lande og tidligere sovjetrepublikker blev ramt af radioaktivt nedfald i ugerne efter katastrofen. Dette kombineret med, at branden i den nedsmeltede reaktor varede i 10 dage bidragede til en forholdsvist stor geografisk spredning.
Tag iøvrigt et kig på flg. animation: https://www.youtube.com/watch?v=_USpAPkAd5A
Det har du helt ret i, for i 1972 lovpriste Ingeniøren atomkraft og kunne ikke drømme om at skrive noget negativt om denne energiform...Da jeg i 1972 fik min første Ingeniøren, ville en artikel som denne aldrig være blevet trykt.
Hvorfor er det at man kun fokuserer på et cirkulert område omkring Chernobyl? Vinden blæste ikke fra alle retninger i 1986....
Enig i, at overskriften virker en kende dramatisk, men derfor bør man alligvel tage advarslen alvorligt. Jeg tror det er de færreste, som har lyst til at opholde sig i f.eks. Kiev (med knap 3 millioner indbyggere), hvis man forestillede sig byen indhyldet i en tyk røg fyldt med radioaktive partikler fra en storbrand i Chernobyl området. Det er nemt nok, at neglicere risikoen for os, som ikke bor tæt på området, men der ligger også en verden sydøst for Gedser :-)
Hvor har du ret Anders. Journalistik i dag går mere efter kioskbaskere/breaking news end information, desværre også på Ingeniøren. Da jeg i 1972 fik min første Ingeniøren, ville en artikel som denne aldrig være blevet trykt.
Skal det forstås således, at strontium, cæsium og plutonium alle er nedsivet i form af vandopløste salte, som dernæst er opsuget i træer og planter og derfor indgår i de brændbare, biologiske materialer ?
Jeg ved ikke i hvor stor grad plutonium er en biologisk vektor, men strontium og cæsium optages i både planter og dyr. Strontium agerer kemisk som kalcium, cæsium som kalium.
Vi snakker en meget lille del som har RISIKO for at udvikle kræft - læg mærke til RISIKO, der er ingen garanti for at de vil udvikle det - vi snakker under henholdsvis 0.2 og 2 promille! Dødsstatistikkerne i DK siger at 30% dør af kræft om året - der er vist mange andre ting der er væsenligt værre og som vi skal være mere bange for end atomkraft. Naturligvis skal man være bekymret for ting der kan give kræft og alt vi kan gøre for at undgå det skal naturligvis gøres, men bare partikelforurening i DK ligger på et par procent...
Skal det forstås således, at strontium, cæsium og plutonium alle er nedsivet i form af vandopløste salte, som dernæst er opsuget i træer og planter og derfor indgår i de brændbare, biologiske materialer ?
170 ud af 100.000 vil have en øget chance for at dø af kræft. Ifølge beregningerne vil 18 ud af 100.000 mænd i tyverne i Kiev have en øget risiko for at dø af kræft.
Kan man finde de personer og flytte dem til en anden del af landet? For 999.82 ud af hver 100.000 mænd har åbenbart ingen risiko.
Eller betyder det at 18 ud af 100.000 vil blive udsat for bestrålingen, og derfor vil have øget risiko for at dø af kræft?
Alle 100.000 har vel en øget risiko for at dø af kræft, og 18 vil gøre det.
Strontium 90 og cæsium 137 har en halveringstid på ca. 30 år, så der må problemet da forsvinde inden for en begrænset årrække... I 2016 er der f.eks. kun halvt så meget tilbage, som der undslap i 1986... Men det afhænger selvfølgelig af mængderne som der blev frigivet i 1986...
Plutonium 238 har en halveringstid på ca. 90 år, så der går endnu længer tid før det er forsvundet på naturlig vis...
Men hvad er løsningen? At fælde skoven og afbrænde træet under kontrolleret forhold hvor man kan rense røgen fuldstændigt for radioaktive isotoper? Eller bare at rydde underskoven (og ligeledes rense denne) så risikoen for skovbrand minimeres?
Det er vil ikke et spørgsmål om det vil ske, men mere et spørgsmål om hvornår det vil ske.