Skov-forskere: Regeringens naturplaner er utilstrækkelige

Artiklen bygger stort set på Carsten Rahbek pressemeddelelse, der handler om at diversiteten er truet, da der ikke er nok "uberørt skov". Og det er jo ikke godt. Derfor må uberørt skov være et gode. Men der er overhovedet ingen tal for noget som helst i artiklen eller pressemeddelelsen. Uden at på nogen måde at være ekspert, så virker konceptet om "den uberørte skov" på mig, som romantik eller ideologi. Skoven har ikke været uberørt de sidste flere hundrede år og som Rahbek dog anerkender, så har vi mere skov nu end for 200 år siden (hvor vi brugte næsten alt på opvarmning, skibe og anden konstruktion). Den er bare ikke uberørt nok. Og hvad så med de mange arter der levede (lever) på heder, strande og sletter? Står det virkeligt så dårligt til eller er der tale om en ideologisk kampagne? De fleste af os ønsker selvfølgelig en varieret natur, men lad os se nogle tal og vurderinger af hvad det vil betyde i værste fald at miste visse arter. Kampagnen er associeret med idéen om at reintroducere visse arter af dyr til Danmark, så som ulve eller vildsvin. Fint nok, men til glæde for hvem og hvorfor? Erkend dog at der ikke findes uberørt natur i Danmark. Man lad os da lave nogle fine parker og reservater, da vi har råd til det. Men stenalderen kommer ikke tilbage.

Sjovt nok er 3 af de nævnte arter hjemmehørende på markerne og absolut ikke i skovene, men pyt så med det. Skove, der dyrkes, vokser og opsamler CO2, som kan bruges enten til energi eller gemmes i form af træ, som bliver brugt i bygninger, møbler mv. Urørt skov er i balance og udskiller over tid samme mængde CO2 som den optager. Hvis dyrket skov optager og til træ omdanner 10 tons CO2 årligt pr. ha, vil 75.000 ha udlagt til naturskov betyde en mindskelse af skovenes positive effekt på CO2 regnskabet med et mindre optag på 750.000 tons CO2 årligt. Hvor skal vi spare dem for at opveje tabet? En normalhusstand der går all in med hensyn til at spare CO2 kan måske spare 500 kg årligt - og det kan man formentlig kun ved at investere i alternativ energi. Eller naturligvis ved at spare den ene ferierejse, hvilket de fleste nok vil regne for at være for stort et offer for fremtiden. Dertil kommer, at den energi, som vi ikke tager ud af skovene, skal erstattes af anden energi, hvilket formentlig vil betyde øget import af flis fra andre lande eller øget brug af fossile brændsler. Hvordan kommer regnestykket så til at se ud? Det er fint og ædelt at ville bevare naturen, men findes der ikke mindre rabiate metoder? Mere blandet skov og andre driftsformer ville måske give samme resultat uden de samme konsekvenser i forhold til CO2 regnskabet og dermed ændringer i det klima, som dybest set har større indflydelse på bevarelsen af naturen end det forhold, at skovene ligger urørte hen.

Alle de penge, som man nu vil ofre på at bevare naturen, kan måske bruges på en lidt mere tænksom og hensynstagende pleje af den dyrkede skov. Indtil nu har staten af sparehensyn opsagt det meste af personalet og altså fokuseret på at mindske udgifterne ved driften. En mere hensyntagende drift vil kræve mindre rationalitet og mere tid. Og altså mere personale!

I statsforvaltningen går det jo ofte sådan, at man af sparehensyn glemmer hele formålet med driften - se blot på skat, hvor de mange besparelser på personalet formentlig har kostet betydeligt mere i indtægtstab end nedskæringen har givet i besparelser.

http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/fors...

http://www.dk-chm.dk/convention/F1117808192

Så regeringen og støttepartierne mener, at opgaven med at biodiversiteten er under voldsomt pres i hele landet løses ved at tage nogle stykker af statskovene her og der ud af intensiv drift?

Skal vi sammenligne med, hvad Natur- og Landbrugskommissionen bl.a. anbefalede:

• Der skal gennemføres en landsdækkende kortlægning af de eksisterende, meget værdifulde natur- og landskabsområder samt potentielle nye naturområder og sammenhængen mellem dem.
• Et sådant nationalt naturnetværk skal udarbejdes i et samarbejde mellem stat og kommuner. Forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og lodsejerinteresser bør inddrages i arbejdet.
• Etablering af ny natur, større naturgenopretningsprojekter og andre særlige naturindsatser skal målrettes det nationale naturnetværk.
• Inden for det nationale naturnetværk skal der udpeges et eller flere, store sammenhængende skov- og naturområder, som udvikler sig frit og med et naturligt samspil mellem åbne naturtyper og urørt skov.

Mao. 1) find ud af, hvad der er værdifuldt, 2) læg en plan, så der kan laves større sammenhængende områder 3) både åben natur og urørt skov. Kommisionen fremhæver selv ådale.

Så er det ærligt talt noget usselt at alt hvad det kunne blive til, var nogle løsrevne stykker statsskov af tvivlsom værdi.

Det er almindelig viden at urørt skov fører til mørkere og tættere skov med færre arter. Se f.eks. Suserup Skov ved Sorø eller Dalby Söderskog i Skåne.

Skal vi så ikke lige ta en second opinion eller to . Og når man nu vil genindføre vilkår naturen ikke har haft i flere hundrede år, er det ikke en bevarelse af biodiversitet ,men en opbygning af en ny . faktisk lidt ala Jurassic park ,men det sælger jo bedre at redde en døende end at genoplive Frankenstein,s Kreation

ØKO-nisserne skulle fokusere lidt mere på det område som er vigtigst lige nu, nemlig randzonerne og vandområder i det hele taget, og lade være med at forurene debatten med totalt urealistiske forslag om at ændre en uforurenende skovindustri til uproduktivt uigennemtrængeligt vildnis. Hvordan skulle det iøvrigt gå med den danske anemoneskov eller kantareller og rørhatte hvis alle bøgeskove blev som Suserupskoven. Den danske produktive bøgeskov er et velfungerende øko-system i sig selv, som alle har glæde af - også naturen. Med hensyn til gran-monokulturen kunne man måske indføre f.eks 10% randzoner eller remiser inde i kulturen. Der er mange måder at gavne diversiteten på uden at ødelægge en iøvrigt velfungerende produktion.