Skov-forskere: Regeringens naturplaner er utilstrækkelige

Vi skal lade træerne falde og billerne komme, hvis vi vil stoppe tabet af biodiversitet, lyder det fra forskere på KU. (Foto: Naturstyrelsen)

Langt mere skov skal ligge urørt hen, end Venstre og de Konservative har lagt op til, hvis dansk natur skal reddes. Det er utilstrækkeligt at nøjes med statsskove. Også de private skove må med, konkluderer Københavns Universitet.

Venstre og de Konservative har tidligere høstet ros fra miljøorganisationer for udmeldinger om, at de i en kommende naturpakke vil udlægge statsskov til urørt skov. En ny rapport fra Københavns Universitet (KU) slår imidlertid fast, at regeringens ambitioner er alt for små til at standse tabet af biodiversitet.

Venstre har tidligere foreslået at udtage 25.000 hektar statsskov til urørt skov. De Konservative har trumfet ved at foreslå 50.000 hektar. Men hele 75.000 hektar skov skal fritages for skovdrift, og en stor del er nødt til at være privat skov, konkluderer KU-forskerne.

Læs også: Skoven tilbage til naturen: Regeringen giver 100 millioner til urørt skov

»Vi understreger dog samtidig, at dette er en minimumsindsats, hvis tilbagegangen skal bremses,« lyder det fra Anders Højgård Petersen fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima,

Han er hovedforfatter på rapporten, der er på knap 200 sider og har bidrag fra forskere fra et bredt udsnit af KU.

Læs også: Kritik: Regeringen handler med uerstattelig natur som var det Hjallerup Marked

Private skove er nøglen til succes

Danmarks Naturfredningsforening kalder rapporten for det hidtil bedste bud på, hvad der skal til for at stoppe tilbagegangen af biodiversitet i skovene. Ifølge foreningens natur- og plandirektør, Michael Leth Jess, er det interessante, at forskerne ikke har skelet til bestemte skovtyper på forhånd, men taget udgangspunkt i, hvad der tjener biodiversiteten bedst:

»Her er konklusionen altså, at vi er nødt til at inddrage en ret stor del privat skov for at skabe sammenhængende urørt natur,« siger Michael Leth Jess.

Han anser det for sandsynligt, at man kan få skovejerne med på aftaler om at lade skoven være i fred:

»Vores samarbejde med skovejerne bekræfter os i, at det klart er muligt at få det til at lykkes. Men det kræver naturligvis, at prisen for kompensation er god,« siger han.

Minister bekymret for mindre skovdrift

Tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har udtrykt bekymring for tabet af indtægter fra skovhugsten i statsskovene, hvis man udtager blot 25.000 hektar. Pengene fra skovdriften går nemlig i høj grad til andre naturtiltag.

Læs også: Danmarks mest værdifulde natur får lov at forfalde

Ifølge Naturstyrelsen koster 25.000 hektar urørt skov 30 til 40 millioner kroner om året. Hvis det skabte bekymring i ministeriet, så må københavner-forskernes forslag om 75.000 hektar få panderynkerne til at krølle helt.

Forslaget i KU-rapporten vil koste 143 millioner kroner årligt, hvilket svarer til 60 kroner pr. husstand i Danmark om året. Gevinsten af at få flere arter til at trives, et sjovere udeliv m.v. er dog ikke blevet medregnet i rapporten, der bliver lanceret i dag, onsdag, på Christiansborg.

Behov for netværk af uberørt skov

Det er værd at bemærke, at forskerne udelukkende vil lade løvskoven være urørt. De lange rækker af nåletræer har slet ikke samme biodiversitet.

I forskernes plan ligger skitsen til et sammenhængende netværk af uberørt skov over hele Danmark, der strækker sig fra store skovområder som Rold Skov og skove i Jyllands Søhøjland til Nordsjælland, Midtsjælland, Guldborgsund-Maribo-området og til Bornholm.

Fordelingen af de udpegede områder til bevarelse af biodiversitet i løvskov. I hvert kvadrat er det antaget, at 80 pct. af løvskoven fritages for skovdrift. (Illu: Petersen m.fl)

Analysen bygger på udbredelsen af 664 arter i Danmark. Blandt de truede er flagermus, viber, brushøner, lærker, orkideer, sommerfugle og biller.

»Danmark var oprindeligt et skovdækket landskab, og derfor er størstedelen af Danmarks arter, herunder de truede, tilpasset et liv i skoven. I dag er kun 14 procent af landet skovdækket, og selv om skovarealet er vokset meget de seneste 200 år, har den moderne træproduktion sat sit præg. Skovene er i dag mere ensartede med langt færre forskelligartede levesteder,« siger professor Carsten Rahbek fra KU i en pressemeddelelse.

Naturen savner plads

Biodiversiteten er på tilbagegang globalt, og Danmark er blandt underskriverne af FN's biodiversitetskonvention, der skal bremse tilbagegangen inden 2020. Det var egentlig meningen, at faldet skulle være standset i 2010. Men det lykkedes ikke, så man gav landene ti år ekstra.

Læs også: Skoven er kun ringe beskyttet af dansk lovgivning

Sidste år konkluderede Det Europæiske Miljøagentur, at EU’s medlemslande heller ikke så ud til at nå målet i 2020 med de igangværende planer - heller ikke Danmark, hvor 2.000 arter er i fare for at forsvinde helt.

»Et af FN's mål for 2020 er, at verdens lande skal afsættes 17 procent af deres landareal til natur. Kigger man kritisk på den danske planlov og forvaltning, er vi der slet ikke endnu. Vi har da nogle skove og lysåbne arealer, men de er stadig underlagt land- og skovbrug, så områderne er ikke helhjertet afsat til naturformål. Det er det helt store problem – vi har simpelthen ikke givet plads til naturen,« sagde Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet for præcis et år siden til Ingeniøren.

Kommentarer (8)

Artiklen bygger stort set på Carsten Rahbek pressemeddelelse, der handler om at diversiteten er truet, da der ikke er nok "uberørt skov". Og det er jo ikke godt. Derfor må uberørt skov være et gode. Men der er overhovedet ingen tal for noget som helst i artiklen eller pressemeddelelsen. Uden at på nogen måde at være ekspert, så virker konceptet om "den uberørte skov" på mig, som romantik eller ideologi. Skoven har ikke været uberørt de sidste flere hundrede år og som Rahbek dog anerkender, så har vi mere skov nu end for 200 år siden (hvor vi brugte næsten alt på opvarmning, skibe og anden konstruktion). Den er bare ikke uberørt nok. Og hvad så med de mange arter der levede (lever) på heder, strande og sletter? Står det virkeligt så dårligt til eller er der tale om en ideologisk kampagne? De fleste af os ønsker selvfølgelig en varieret natur, men lad os se nogle tal og vurderinger af hvad det vil betyde i værste fald at miste visse arter. Kampagnen er associeret med idéen om at reintroducere visse arter af dyr til Danmark, så som ulve eller vildsvin. Fint nok, men til glæde for hvem og hvorfor? Erkend dog at der ikke findes uberørt natur i Danmark. Man lad os da lave nogle fine parker og reservater, da vi har råd til det. Men stenalderen kommer ikke tilbage.

  • 3
  • 6

Stop ulandsbistanden, og brug de 18 mia til at opkøbe den ringeste landbrugsjord, og udlæg det til natur.

18 mia til 200k per ha giver 90k ha per år.

Det ville samtidig give os bedre grundvand og mindre udledning af klimagasser.

  • 2
  • 7

Sjovt nok er 3 af de nævnte arter hjemmehørende på markerne og absolut ikke i skovene, men pyt så med det.
Skove, der dyrkes, vokser og opsamler CO2, som kan bruges enten til energi eller gemmes i form af træ, som bliver brugt i bygninger, møbler mv.
Urørt skov er i balance og udskiller over tid samme mængde CO2 som den optager. Hvis dyrket skov optager og til træ omdanner 10 tons CO2 årligt pr. ha, vil 75.000 ha udlagt til naturskov betyde en mindskelse af skovenes positive effekt på CO2 regnskabet med et mindre optag på 750.000 tons CO2 årligt.
Hvor skal vi spare dem for at opveje tabet?
En normalhusstand der går all in med hensyn til at spare CO2 kan måske spare 500 kg årligt - og det kan man formentlig kun ved at investere i alternativ energi. Eller naturligvis ved at spare den ene ferierejse, hvilket de fleste nok vil regne for at være for stort et offer for fremtiden.
Dertil kommer, at den energi, som vi ikke tager ud af skovene, skal erstattes af anden energi, hvilket formentlig vil betyde øget import af flis fra andre lande eller øget brug af fossile brændsler. Hvordan kommer regnestykket så til at se ud?
Det er fint og ædelt at ville bevare naturen, men findes der ikke mindre rabiate metoder?
Mere blandet skov og andre driftsformer ville måske give samme resultat uden de samme konsekvenser i forhold til CO2 regnskabet og dermed ændringer i det klima, som dybest set har større indflydelse på bevarelsen af naturen end det forhold, at skovene ligger urørte hen.

Alle de penge, som man nu vil ofre på at bevare naturen, kan måske bruges på en lidt mere tænksom og hensynstagende pleje af den dyrkede skov. Indtil nu har staten af sparehensyn opsagt det meste af personalet og altså fokuseret på at mindske udgifterne ved driften. En mere hensyntagende drift vil kræve mindre rationalitet og mere tid. Og altså mere personale!

I statsforvaltningen går det jo ofte sådan, at man af sparehensyn glemmer hele formålet med driften - se blot på skat, hvor de mange besparelser på personalet formentlig har kostet betydeligt mere i indtægtstab end nedskæringen har givet i besparelser.

  • 1
  • 4

Så regeringen og støttepartierne mener, at opgaven med at biodiversiteten er under voldsomt pres i hele landet løses ved at tage nogle stykker af statskovene her og der ud af intensiv drift?

Skal vi sammenligne med, hvad Natur- og Landbrugskommissionen bl.a. anbefalede:

  • Der skal gennemføres en landsdækkende kortlægning af de eksisterende, meget værdifulde
    natur- og landskabsområder samt potentielle nye naturområder og sammenhængen
    mellem dem.
  • Et sådant nationalt naturnetværk skal udarbejdes i et samarbejde mellem stat og
    kommuner. Forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og lodsejerinteresser
    bør inddrages i arbejdet.
  • Etablering af ny natur, større naturgenopretningsprojekter og andre særlige naturindsatser
    skal målrettes det nationale naturnetværk.
  • Inden for det nationale naturnetværk skal der udpeges et eller flere, store sammenhængende
    skov- og naturområder, som udvikler sig frit og med et naturligt samspil
    mellem åbne naturtyper og urørt skov.

Mao. 1) find ud af, hvad der er værdifuldt, 2) læg en plan, så der kan laves større sammenhængende områder 3) både åben natur og urørt skov. Kommisionen fremhæver selv ådale.

Så er det ærligt talt noget usselt at alt hvad det kunne blive til, var nogle løsrevne stykker statsskov af tvivlsom værdi.

  • 2
  • 0

Det er almindelig viden at urørt skov fører til mørkere og tættere skov med færre arter. Se f.eks. Suserup Skov ved Sorø eller Dalby Söderskog i Skåne.

  • 3
  • 4

Skal vi så ikke lige ta en second opinion eller to .
Og når man nu vil genindføre vilkår naturen ikke har haft i flere hundrede år, er det ikke en bevarelse af biodiversitet ,men en opbygning af en ny .
faktisk lidt ala Jurassic park ,men det sælger jo bedre at redde en døende end at genoplive Frankenstein,s Kreation

  • 1
  • 4

ØKO-nisserne skulle fokusere lidt mere på det område som er vigtigst lige nu, nemlig randzonerne og vandområder i det hele taget, og lade være med at forurene debatten med totalt urealistiske forslag om at ændre en uforurenende skovindustri til uproduktivt uigennemtrængeligt vildnis. Hvordan skulle det iøvrigt gå med den danske anemoneskov eller kantareller og rørhatte hvis alle bøgeskove blev som Suserupskoven. Den danske produktive bøgeskov er et velfungerende øko-system i sig selv, som alle har glæde af - også naturen. Med hensyn til gran-monokulturen kunne man måske indføre f.eks 10% randzoner eller remiser inde i kulturen. Der er mange måder at gavne diversiteten på uden at ødelægge en iøvrigt velfungerende produktion.

  • 0
  • 1